Annett
Kære alle voksne løbere i OK Gorm
Vi håber, at I har lyst til en hyggelig og sjov aften sammen med os fredag d. 1. marts 2024.
…du må også gerne have det samme tøj på som til sidste voksenfest, og måske endda fortælle de samme jokes 🙂
De bedste hilsner
Alf, Dorthe, Jacob og Annett
Ja, det kunne være starten på et eventyr, men det er det ikke. Det er starten på en god, gedigen træning på Abrahamsens Gård.

Hver tirsdag kl.18.00 står Toke klar med en god times træning, som er en fin blanding af styrke- og konditionstræning. Selv om det både har været mørkt og regnfuldt de sidste par tirsdage, er træningen startet med en 5-6 minutters løbetur rundt på p-pladsen. Derefter har der været interval styrketræning i materialehuset. Tabata kaldes det – 20 sekunders hårdt arbejde 10 sekunders pause – og det gentages 8 gange. Ja, 20 sekunder …. det kan enhver vel klare? Nja, det er ikke sikkert. Der har i hvert tilfælde været noget prusten og stønnen undervejs, og flere af os er glade for at vi kan styre niveauet selv. Så ud og løbe 4 minutter igen, og ind til nye styrketræningsøvelser. Sådan bliver det ved til der er gået en times tid.
Hvis du har lyst til at være med så mød op på Abrahamsens Gård tirsdag kl.18.00. Bare kom i dit almindelige træningstøj, og almindelige løbesko i stedet for o-løbssko. Andet er ikke nødvendigt. Vi løber hvor der er lys i forvejen, og måtter og kettelbells er i klubhuset.
Kom frisk! Du har glæde af det flere dage efter 😉
/Annett

OK Gorms efterårstræning i Hastrup.
Posterne er i skoven fra mandag d. 16. oktober kl.8 til søndag d. 22. oktober kl. 15. Der må løbes fra solopgang til solnedgang. Der hænger udelukkende skærme.
I skriver selv kort ud, banerne er der link til herunder.
Banerne er på o-track.
Mødested: P-pladsen ved hundeskoven i Hastrup. Link her.
Baner:
Let – 2,5 km – Målestok 1:7.500
Mellemsvær – 4,1 km – Målestok 1:7.500
Ret kort svær – 2,1 km – Målestok 1:7.500
Kort svær – 3,4 km – Målestok 1:7.500
Lang svær – 5,4 km – Målestok 1:10.000
Noget lang svær – 7,7 km – Målestol 1:10.000
God tur.

Følgende kan kalde sig Klubmester DAG 2023 i OK Gorm:
Piger til og med 10 år: Karla
Piger til og med 12 år: Alberte (er ikke med på billedet)
Piger 13-16 år: Vigga (er ikke med på billedet)
Drenge 13-16 år: Oscar
Senior Damer: Nina
Senior Herrer: Toke
Old Girls: Annett
Old Boys: Claus
Veteran Damer: Bente
Veteran Herrer: Martin
I år var klubmesterskaberne i forbindelse med Løvfaldsløbet, som Silkeborg Orienteringsklub altid arrangerer på dette tidspunkt af året.
28 Gormer havde meldt sig til løbet, men nogle stykker var desværre blevet forhindret i at deltage. Vi der troppede op, fik udfordringer for alle pengene. Først skulle vi udfylde Anne-Sofies tipskupon, hvor der var mange sjove spørgsmål, som vi jo må vente med svar på. Vinderen offentliggøres til klubfesten.
Derefter en tur i skoven i det dejlige efterårsvejr. Området var stærkt kuperet, så alle var godt brugte, da de nåede i mål. Selv de ”blå” baner var som sorte skipister, ifølge Inger, hvilket jeg kun kan give hende ret i.
Vel i mål, var der belønning i form af pizzasnegle og kage, leveret af Ulla og Bodil. Mange tak for det.
Klubmestrene blev fundet. Der var konkurrence på et par af banerne og mange undskyldninger, hvorfor man ikke havde løbet hurtigere (eller boomet så meget).
Resultater kan se her: https://silkeborg-ok.dk/silkeborgok/lob/2023/lob_141/Fod-O/resultatliste/index.html
Klubmestrene bliver fejret i forbindelse med Klubfesten den 17.november på Kollerup Skole. Så sæt gerne kryds i kalenderen, indbydelsen kommer senere.
Tak for en god dag, med godt humør og masser af motion.
Bente Ringive







Vi var i alt 8 medlemmer fra GORM, der deltog i den årlige Vikingedyst arrangeret af OK HTF.
Det er dyst nummer 46. Jeg har selv været med til at lave mange af dem.
Der var sprint i Vojens by fredag aften – her deltog jeg ikke. Derefter 2 etaper skovløb på gode veltegnede kort i det nye område Hytterkobbel syd for Haderslev samt i det velkendte Stursbøl.
Hytterkobbel er en blandet skov, flad og med rigtig mange detaljer.
Som I kan se handlede det om finorientering, hvor man gik lige på og hele tiden skulle være med på kortet:

Stursbøl er en ret flad plantageagtig skov. Den blev fuldstændig jævnet med jorden af orkanen i 1999, men er nu vokset op med mange gode detaljer.
Her var der mere vejvalgsorientering:

Vejret spillede ind – lørdag var der en evig strøm af blød regn, der ikke generede så meget.
Men til søndagen var der lovet massiv regn med tordenbyger.
Vi slap nu med enkelte skrappe byger.
Alt i alt endnu et godt arrangement fra OK HTF med gode kort og baner.
Resultater: Se på løbets side: https://okhtf.dk/arrangementer/vikingedyst-2/vikingedyst-2023/
/Flemming Andersen
Velkommen til Jysk Fynske Mesterskaber i Langdistance
søndag d. 20. august 23 i Gyttegård Plantage

Indbydelse, ver. 4 – rettelser fra d.8/7-23, d.1/8-23 og d.9/8-23 er skrevet med rødt.
Startlister: (enkelte rettelser +/- 2 minutter samt i Åben 3)
PDF: Klub – Klasse
WEB: Klub – Klasse
Resultater
PDF: Klub – Klasse – Bane – Stræktider
WEB: Klub – Klasse – Bane – Stræktider
1.dag foregik i Ålum Skov:
Vi ankom til stævnepladsen og til vores ærgrelse begyndte det at regne. Det havde vi ikke ”regnet” med.
Det var dog kun en byge og resten af dagen var det tørvejr. Det var pivkoldt – 5 -6 grader indtil solen kom
frem om eftermiddagen. Det var fint løbevejr og dejligt at nogle Gormer havde stillet 2 telte op, hvor vi
kunne opholde os før og efter løbet. Teltene var placeret langs opløbet, så der var mulighed for at heppe på
klubmedlemmerne, når de kom i mål. Der var i alt 23 deltager fra Gorm denne dag.
Resultater kan I læse om her: https://www.viborgok.dk/o-loeb/index.php/dk/resultater-dag1
En del af os skulle overnatte i Blokhuset, som lå meget naturskøn ned til Hald Sø. Her hyggede vi os med
kaffe og Mariannes ”grønlandske” kage. Nogle gik til søen, andre læste kort og vejvalg og Ole sørgede for at
vi fik en lækker aftensmad. Efter aftensmaden bød Søren ind med en musik quiz om filmmusik. Det var
svært, men også meget morsomt.
Tak for en god dag. Hilsen Bente Ringive


Desværre har vi i Buch-klanen skiftende været syge hele påsken, så 3. Etapes jagtstart blev uden Kenneth, der måtte blive under dynen.
Netop Kenneth og Toke var ellers dem der skulle ud og vise Gorm flaget og dyste om sejren i henholdsvis H35 og H40.Alle glædede sig til en tur i Dollerup Bakker. Et meget afvekslende terræn, hvor der både var udfordringer i de lyng- og græs beklædte bakker samt i den åbne og mere flade løvskov.
Toke startede ud som nr. 1, men formåede desværre ikke at forsvare placeringen og det blev derfor ikke til nogen gorm-fejring på præmieskamlen til årets påskeløb.Men mon ikke alle havde en dejlig tur i det dejlige vejr. Der var hygge på stævnepladsen med medbragte madpakker eller grillpølser fra kiosken. Folk hyggede sig og ingen havde travlt med at komme hjem./Pernille


Her er en enestående chance for at lære at løbe svære baner, eller at blive endnu bedre til det!
På Abrahamsens Gård er der o-teknisk kursus d.25. marts kl.10 – 15.
Kom med og få en god lærerig og hyggelig dag sammen med andre o-løbere, som også har lyst til at lære nyt.
Læs mere her og meld dig til i Gorm Event.

OK Gorm inviterer til Divisionsmatch for 2. division i Sydkredsen og Åbent stævne.

Indbydelse – mindre rettelse er markeret med rødt.
Startlister:
PDF: Klasse – Klub
Web: Klasse – Klub
Resultater:
Klasse – Bane – Klub
Divisionsmatch
Stræktider på WinSplits Online
Billeder – og der kommer flere i løbet af de næste dage.







