Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Voksne

2015-01-05_4_kmTirsdag d. 6. januar var vi 7, der stillede på i DGI-huset Vejles forhal, parat til en løbetur. Vi startede alle ud på den flade 4 km rute, der gik lidt ud ad Vestre Engvej og mod nord til Vestbanevej. Her var det fint nok, at enkelte havde pandelamper med. Da vi nåede Boulevarden, løb Nina, Peter og Bjarke en afstikker op langs Jellingvej og så ned ad Danmarks stejleste vej – Chr. Winthersvej. Vi andre løb videre ad diverse stier og småveje, som vi normalt ikke kommer på i Vejle. Meget hyggeligt, læ, og med belysning, så vi kunne se at løbe.

Efter løbeturen gik nogen i svømmehal og andre i motionscenter. Claus kom for at deltage sammen med 5 af os andre på holdet “BodyPower”, der startede kl. 19:30. Der var ca. 25 på holdet, og under kyndig instruktion og til ikke for høj musik fik vi svedt, og rørt nogle steder, som nok kan trænge til lidt træning. Jeg troede, jeg ville være øm i arme, ryg og mave dagen efter, men faktisk var det lårene, der var mest ømme – jeg er allerede meldt til næste gang.

Her er lidt mere info om, hvordan det foregår i DGI-huset:

Hvis man vil tilmeldes et hold, er det bedst at gøre det på forhånd på www.dgihusetvejle.dk. Man kan framelde indtil 3 timer før. Der er mulighed for at tagen en anden med på sit kort. Se priser her .

Man må checke ind med det registrerede sygesikringskort op til 2 timer, før et hold starter.
Når man først er checket ind, kan man bruge svømmehal og fitness-maskiner indtil lukketid.
Hvis man checker ind og er på et hold eller bare klæder om og herefter vil løbe en tur udenfor, for derefter at svømme eller andet igen, er det bedst at give besked til receptionen, så man ikke bliver antastet og skal forklare sig, når man kommer igen.

Svømmehallen er åben til kl. 21:45

spinningAlle der har lyst, mødes ved indgangen til DGI huset i Vejle kl 18.00 om tirsdagen – første gang 6. januar
2015.Det bliver meget fleksibelt i år. Der er lagt op til en fælles løbeture på forskellige distancer.
Ole Binder planlægger ruterne. Dernæst kan man svømme eller træne på anden måde i DGI huset.
Der er mange muligheder. Man kan gå i motionscenter, booke sig ind på et spinninghold kl. 19 eller et aqua crossfit hold kl. 19.15.
Det er selvfølgelig også muligt at spring løbeturen over og gå direkte i centeret. Man skal selv sørge for at
booke på nettet og lave aftaler med andre. Det er selvfølgelig hyggeligt, hvis flere har lyst til samme aktivitet. Det er muligt at dele et 10-turskort, så én person kan booke for flere personer eller betale entre til
huset ved at klippe flere gange.
Sådan kommer du i gang: Du oplyser dit cpr nr. ved oprettelse af et medlemskab, og dernæst fungerer dit
Sygesikringskort som klippekort. Gå ind på følgende link http://www.dgihusetvejle.dk/fitness/info-til-dig/medlemsbetingelser/
Et 10-turskort for voksne koster 395 kr., for børn 225 kr.
Gorm Events: Jeg foreslår, at vi tilkendegiver, hvad vi gerne vil deltage i på tilmeldingslinket Gorm Events på hjemmesiden. Det kan måske give lidt holdånd og virke motiverende, at se at andre er tilmeldt. Så hvem
kommer først?
Vel mødt til træning.
Hilsen Jørgen

 

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

Resultat – Engelsholm – 17-01-2026
Klubtur til Nordjysk 2-dages d.6.-8. marts 2026.
Tilmelding i Gorm Event.

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond