Som eneste løber fra OK GORM deltog jeg i veteran VM i Gøteborg. Jeg havde valgt at undlade at deltage i sprint, da jeg tidligere i år er blevet skadet ved at løbe sprint. Vi skulle løbe kvalifikations løb onsdag og torsdag og finalen lørdag. Jeg tog med toget tirsdag kl. 06,54 fra Vejle og var på hotellet i Gøteborg kl. 15,00. Jeg gik op på stævnekontoret og fik udleveret mit startnummer og busbillet, og så var jeg egentlig klar til at starte onsdag.
Den første dag havde jeg fået en sen start kl. 13,45 – de første startede kl. 9,00. Der deltog 360 løbere i H 65 i 5 heat. Skoven vi løb i alle 3 dage lå kun 20 min. kørsel fra Centrum, men selv om det var samme skov, var der stor forskel på terrænet alle 3 dage, de første 2 dage med samme stævneplads, en lille P plads hvor alle klub teltene skulle stå inde i skoven. Det regnede meget den første dag, og da hele skoven var fuld af moser, blev det et meget mudret løb. Nogle af de ældste løbere havde besvær med det lange opløb hvor man flere steder var i til livet. På trods af det våde vejr løb jeg et super løb og blev bedste dansker af alle heat med en 21. plads, så nu var det bare med at løbe sikkert næste dag, for der gik kun 16 fra hver heat videre til finalen. Der var rygter om at der var et langt stræk til første post, men jeg regnede kun med at det var de lange baner. Jeg blev klogere da jeg fik kortet, der var 1,5 km til post 1 og det tog 21,21 minutter. Der var et venstervalg ad en sti der gik mod nord op mod posten, men der var langt udenom og langt fra stien over til posten, så jeg valgte at gå lige på, først langs en række klipper og så rundt om 2 høje over en mose og så var den der gået 21 min. Jeg mindes ikke før at have brugt så lang tid på en post som jeg går rent i og bliver nr. 25 på strækket. Derefter læste jeg kortet rigtig fint, men satte lige 3 min til på en post, som en løber, som Janne Brunsted bommede meget på.
Torsdag var det tørvejr og et tørt terræn selv om det var lige ved siden af. Det lignede en del den første dag bare ikke med de våde moser, men med meget højt græs. Jeg skulle her starte meget tidligt og havde bestemt at løbe sikkert, jeg blev her nr. 19 og desværre sammenlagt nr. 17, blot 18 sekunder fra finalen, øv, øv.
Da det så er sådan, at de bedste starter sidst, så jeg fik en starttid i B-finalen kl. 12,45, som 3. sidst, og jeg skulle være ved færgen kl. 15,30, jeg skulle hjem og til barnedåb næste dag. Hele natten lå jeg og tænkte på hvordan jeg skulle nå det, og fik regnet ud at jeg ikke måtte være ude i mere end 1 time. Det gik fint til 1. post, den første halvdel af banen lå oppe på en højderyg af klipper, med moser i mellem, meget svært at læse hvilket niveau man var på. Jeg var ret hurtigt i området ved post 2, en sten, men så den ikke. Efter at have løbet rundt i 20 minutter, mere og mere stresset, da jeg jo ikke havde tid til det, opgav jeg posten og løb på må og få mod post 3. Den fandt jeg heller ikke, og så var jeg nødt til at gå på tværs mod mål, og kom her forbi post 10 og 15 på vejen. Så det blev en ren fiasko og det viste, at hvis man ikke er 100% koncentreret og tænker på alt andet så går det ikke. Der var da heller ingen danskere der løb banen under 1 time så jeg kunne alligevel ikke have nået det.
Så alt i alt 2 gode løb og en fiasko.
Hilsen PE

Asta og jeg var med Claudia Thomsen og Henrik Dagsbjerg, Vejle, på en 14 dages tur syd på. Vi skulle ned og deltage i Croatia Open fra den 27. juli til den 1. august. I år havde vi valgt Veteran VM fra i Gøteborg. Kroatien udmærker sig med god og billig mad, særdeles spændende orienteringsterræner og helt andre startafgifter end ved et VM.
Stævnecenter var Delnice, en lille by inde i landet ca.50 km øst for havnebyen Rijeka.  Vi tog hjemmefra den 21. juli, så der var tid til at være turist på vej til Kroatien. Vi var en tur omkring München, vi besøgte Hitlers første koncentrationslejr i Dachau og hans sommerbolig Kehlsteinhaus, også kaldet Ørnereden, et smukt sted som føreren fik foræret til sin 50-års fødselsdag. I Slovenien besøgte vi slovenernes smukke hovedstad Ljubljana, bestemt et besøg værd.
Lørdag ankom vi så til stævnecentret i Delnice og fik træningskort udleveret, så vi kunne komme ud og teste det kroatiske karstterræn før første konkurrence mandag.
Udstyret med træningskort gik turen til vores hjem den kommende uges tid: Gasthaus Biela Rosa i Ravna Gora.

Prøveløb søndag

Vi mente vi havde fået tilstrækkelig med information for at finde frem til skoven, men det viste sig, at den var alt for upræcis, og nogen form for afmærkning på vej til startstedet var der heller ikke, så vi kørte rundt så længe, at der var røster i bilen om at droppe prøveløbet. Det var jeg ikke lige med på. Endelig fandt vi det dog.
Kortet var delt af en øst-vestgående vej. Kortet nord for vejen var en bjergskråning. Her var kortet tegnet med 5 m ækvidistance, hvorimod den fladere diffuse del syd for vejen var med 2.5 m kurver. Af en eller anden grund havde arrangørerne valgt, at undlade at tegne stier på kortet og i øvrigt var der ikke hængt skærme ud, kun nogle små rød-hvide skilte på træer markerede posterne. Jeg startede i det flade område, men fandt aldrig post 1 selv efter tre gange at have været retur til startpunktet, så jeg opgav og løb nord for vejen til en gang heftig skræntorientering på 5 m kurver.
Asta startede et andet sted også i det flade område, og det lykkedes hende at finde et par poster.
Prøveløbet blev altså ikke den store orienteringsmæssige oplevelse for os.
Oplevelse havde Henrik og Claudia derimod haft. De ville blot gå en lille tur og var ikke kommet langt ind i skoven, før de så friske bjørnespor. Og ved siden af sporet lå et frisk rådyrben. De gik hurtigt ud til vejen igen og tænkte på, om Asta mon mødte bjørnen. Det gjorde hun dog ikke og heller ikke jeg, selv om jeg
bagefter opdagede, at der oven for det område, jeg løb i, var tegnet et bjørnesymbol på kortet. I Kroatien lever brune bjørne. Bagefter fandt vi via google ud af, at en sådan klæbbert kan blive fra 1,7-2,8 meter lang fra snude til halespids, have en skulderhøjde fra 90-150 cm og veje op til 400 kg!
På vores gasthaus var der bjørn på menukortet, og bjørn med tyttebærsauce kan absolut anbefales.

5 etaper

De fem løb vi deltog i bestod af 2 mellemdistanceløb, en sprint, en kort langdistance en langdistance.
Sprinten blev løbet i Krk på øen Krk i den gamle middelalder bykerne. Sidste etape blev løbet i ekstrem kartsterræn. Tre etaper blev løbet i højlandsterræn over 1000 m over havniveau, men alle kendetegnet ved et negativt kurvebillede, som er typiske for karst områder, og alle områder detaljeret til meget detaljeret. Sidste etape blev løbet i, som der stod i instruktionen: Ekstrem karst område. Måske et af de mest detaljerede karstområder tegnet til orienteringsformål i Europa. Her kunne forventes op til 30 m høje stenklipper, kæmpe sten og tætte stenpassager. Anbefalingen var: Nogle gange er det bedre med sikker gang end at løbe med fejl.
Det var svær orientering alle dage, men spændende.
Jeg havde ét rigtig godt løb uden fejl. Det var sidste dag, hvor det var rigtig svært. De andre dage løb jeg på de fleste poster rigtig godt, men lavede hver dag en til to rigtig dumme fejl. På første etape havde jeg således et bom på 5½ min, på anden etape, sprinten 2 minutter, på tredje etape et bom på 16 minutter og fjerde etape et bom på 9 minutter.

Vejen til at blive verdensmester

Hvordan gik det så i det samlede resultat. Jeg vandt alle etaper på nær sprinten.
Det hører med til historien, at vi kun var to i H70, en italiener ved navn Herman Bertoldi og jeg. Så der var hver dag to muligheder: Enten vinder eller taber, enten sidst eller næstsidst.
I den samlede stilling brugte jeg 260.19 min mod Hermans 366.28 min, så jeg på sidste dagen kunne løbe i mål som sikker samlet vinder og modtage den største guldmedalje, jeg nogensinde har fået og et fornemt litografisk diplom på 50×70 cm.
Jeg havde flere gange under de fem dage denne tanke: -”Dette er vejen til at blive verdensmester – Du skal blot fortsætte som orienteringsløber længe nok, så konkurrenterne efterhånden falder fra”.
Jeg kunne ikke lade være at sende en tanke til Gøteborg, hvor veteran VM blev afviklet, hvor svenskeren Rune Haraldsson for andet år i træk blev dobbelt verdensmester i klassen H95. Han har nået en alder, hvor han er alene i klassen, så uanset hvordan han løber, blot han gennemfører, bliver han verdensmester og bliver tiljublet af masserne …. men et eller andet sted synes jeg nu, det er sjovere at vinde DM i Munkebjerg foran Janne Brundstedt, Poul Erik og 64 andre konkurrenter.
Croatia Open var et løb med deltagelse af ca. 600 løbere fra 21 forskellige nationer.

Post på 5. etape

Sikker vinder på vej i mål

Asta

Asta løb i D65 og der blev ikke kåret nogen vinder. Alle i klassen – i alt 4 damer havde en af dagene haft fejlklip eller hoppet over en post så de var blevet disket, så derfor var der ingen sammenlagt vinder i den klasse. Asta havde ellers et par gode løb, men havde også et par katastrofer, men hoppede altså over en post i sprinten i Krk.

kk – vinder af Croatia Open 2015

Kun 8 fra OK Gorm stillede op til Årets Vikingedyst i Stenbæk Plantage, men det er egentlig synd, for det er altid et hyggeligt og godt arrangement. Lørdag løb vi på Stensbæk Nord, og det var rigtig hårdt på årets hidtil varmeste dag. Langt de fleste poster lå i det åbne terræn med indlandsklitter og ret høj vegetation, der var tungt at løbe i. De tørre moser så umiddelbart nogenlunde ud, men de viste sig at bestå af tuer med dybe huller mellem.

Ingen af os løb perfekte løb, og resultaterne var ikke prangende. Se resultater m.v. på HTF’s hjemmeside
Søndagens løb var fra samme stævneplads, men på kortet Stensbæk Midt. Der var dejlig køligt for de tidligst startende, og selv om det var svedende varmt, da vi kom i mål, var ikke helt så slemt som om lørdagen. Terrænet var meget mere afvekslende, og selv den smule hede, vi skulle ind over, var meget lettere at løbe på end dagen før.

Jeg selv bommede post 1, men ellers gik det fint, så det endte med en samlet 5. plads i H55. Hvis jeg havde holdt lidt igen, kunne jeg have fået en placeringspræmie, da der var bonus til 6. – 12. – 18. pladserne. Det lykkedes for Peter, der løb H50, at ramme en 6. plads.

Ellers var det kun klubbens damer, der kom i top 3. Asta i D65 og Anette i D35 blev nr 1, og Lilli i D60 blev nr 2.
Vi har før vundet økse-trofæet, så til næste år må vi møde i større og stærkere opstilling!

LØRDAG:

Skærmen hænger ved indkørslen til P-pladsen ved Kærgård Plantage, første post er fundet uden problemer. Voksentur i Kærgård plantage, for nogen en udfordring for andre vil det lyde som et mareridt.
På P-pladsen står Claus Lyngby med et skævt smil på læben. Han har lavet banerne og sat poster ud til dagens to trænings seancer. Claus introducere os alle i formiddagens baner og plantagens finurligheder. Der opfordres til at der bliver løbet mere direkte på posterne også gennem de grønne tætheder.
Så sendes vi i skoven på mellemsvære eller svære baner. Heldigvis var der givet lov til at afkorte banen, så vi alle kom hjem nogenlunde samtidig til frokosten. Det var en spændende og udfordrende tur i skoven, spændende stræk som krævede tungen lige i munden og kompasset sat i kurs. Det var i hvert fald vigtigt at tjekke af med postdefinitionen om man skulle finde en høj, en udløber eller en lavning. Alle kom godt i mål, snakken gik straks i gang og madpakkerne blev fundet frem.
Fra samme P-plads startede vi igen ud i det uvisse efter frokosten. Hvad havde Claus nu lokket os ud på. Det startede fint for de fleste, men ved post 4 var nogle mere heldige end andre med at finde posten. (Claus havde lige glemt at fortælle at den ikke stod helt rigtigt placeret). En udfordrende bane med forskellige vejvalgsmuligheder og o-tekniske udfordringer blev gennemført, om det var mellemsvær eller svær bane. Vi kom alle hjem og kørte mod campingpladsen i Henne strand.
Så blev der taget hul på det sociale. Det store kaffebord, som Anne Grethe havde forberedt blev nydt til fulde og løberne trak derefter mod bruserummet eller i vandland. Anne Grethe, Marianne m.fl. stod for aftensmaden som blev indtaget i fællesrummet på campingpladsen. Der blev serveret gode ben med lækker salat, kartofler og beanaisesovs. Desserten lød på is med kage og frugt. Intet var overladt til tilfældigheder. Herefter blev der mulighed for på storskærm bl.a. at studere KK´s vilde bom fra tidligere på dagen samt andres vejvalg. Snakken kunne have varet ved, men alle var klar over at der søndag ventede endnu en udfordring i Kærgård plantage, så man søgte mod dynerne i fornuftig tid. Trætte efter en spændende og lærerig lørdag.
Steen Holmegaard

SØNDAG:

Dagen startede med en stille og rolig morgen med morgenmad og lidt oprydning i hytterne. Enkelte af de rigtige voksne var morgenfriske og tog sig en svømmetur i campingpladsens Vandland. Ungdomshytten havde ikke helt voksenpoint (eller morgenenergi) nok til at deltage, da der kun var voksensvømning for 30+!
Kl. 9.45 mødtes vi klar til dagens løb. Instruktion til løbet var blevet gennemgået aftenen forinden, så nu var det spændende, hvor meget man kunne huske, når dagens etape fik en ud i klitterne. Løbet startede dog med lidt kratlusk/krybekravl, som vi kendte fra gårsdagens løb. Dette gjorde det dog ikke nødvendigvis lettere alle steder. I klitterne viste det sig for nogle af os, at hukommelsen ikke er til at prale med, da vi lod os vildlede af en klat sand, som vi til instruktionen havde fået at vide, at vi nok ikke kunne se (øv!). Generelt så det lettere ud på kortet end i virkeligheden, men nogle stræk gik dog væsentligt bedre end andre – i hvert fald for mig 🙂 Løbet virkede til at være gået lidt blandet for Gormerne, så udfordringer havde der været nok af. Alle var vi dog enige om, at det var rigtig godt med en solid frokostbuffet, da vi kom hjem til campingpladsen. Og vi var også enige om at være trætte efter en rigtig god weekend med mange O-udfordringer og god stemning 😀

Tak for denne gang, Rikke Binder

P.S. Jeg ved ikke med jer andre (nok især de laveste!), men mine nederste mavemuskler, synes at det var rigtig god træning at løbe en del tid foroverbøjet for at komme igennem weekendens tætte fyrrekrat. Bonustræning! 🙂

Se billeder fra turen.

Se baner fra lørdag: mellemsvær formiddag – svær formiddag – mellemsvær eftermiddag – svær eftermiddag
Se baner fra søndag: mellemsvær – svær