Voksne
D.18.-19. juni inviterer OK Gorm på voksentur – også kaldet – læringstur – til Hanstholm. Lørdag er der to træningspas i et spændende nordjysk terræn, og søndag er det klitløb – et åbent løb – i Bøgested Rende. Både nybegyndere og øvede kan være med, og få noget med hjem. Det er en god og hyggelig måde at lære sine klubkammerater at kende på.
Se hele invitationen her. – Og tilmeld dig her.

For første gang i år træner vi uden for Jelling Skov. Vi skal bruge sprintkortet i Tørring, der dækker området ved skolen, gymnasiet og kulturcenteret.
Fælleskørsel fra P-plads bag brugsen i Jelling kl 17.30
Mødested i Tørring kl. 18.00: Kirkevej 10 på P-pladsen udenfor Gudenåcenteret.
Er der et liv efter O-løb?
Som de fleste klubkammerater måske har bemærket har undertegnede neddroslet aktiviteten til O-løb markant.
Dette er ikke sket frivilligt – og derfor har jeg denne artikel på hjertet.
Lidt forhistorie.
Startede i OK GORM i tilbage i 1993 pga. en alvorlig skade (den første – brækkede arme) som afholdt mig fra at spille fodbold i nogen tid. Alternativet blev løb, men det blev lidt kedeligt, så det var mere spændende med O-løb, som jeg kendte lidt til fra forsvaret, og det varede ikke længe før jeg kiggede mig om efter en klub.
OK GORM var ikke et svært valg, da det var klubben tættest på – og visse avisskriverier om Chris Terkelsen, Thomas Hjerrild og Torben Skovlyst gjorde det nærmest spændende.
Det var dog ikke de 3 ovennævnte, der tog imod mig da jeg mødte op, men derimod Bent, KK og PE – en anden generation med al respekt – og de introducerede mig sammen med øvrige medlemmer af OK GORM til O-løb på det civile niveau.
Da jeg på givne tidspunkt var ansat i forsvaret, gik der ikke længe inden at militær landsholdet blev en del af mit liv også. Således repræsenterede jeg på et tidspunkt fra midt 1990’erne fire landshold (O-løb, Feltkonkurrence (Biathlon orientering i dag), Cross country, Atletik (5000m og 3000m forhindring))
Æraen sluttede da jeg forlod forsvaret i slutningen af 1999.
Biathlon orientering forsatte dog i civilt regi gennem mit medlemskab i Kolding OK – og da der blev et civilt landshold (under Dansk Militær Idræt (DMI)) blev jeg således en del heraf indtil 2014 hvor jeg sagde definitivt stop pga. endnu en alvorlig skade.
I OK-GORM klub regi blev det til en H21 DM stafet bronze i 1996 sammen med netop Thomas Hjerrild, Torben Skovlyst samt Jacob Ødum hvor jeg var reserve for en skadet Chris Terkelsen. En H35 DM bronze nat i 2002 samt en H40 DM bronze sprint.
Skaden!
Selv de brækkede arme, der fik mig i gang med O-løb, og en brækket ankel (2005) kunne ikke sætte en stopper for at fortsætte med O-løb og Biathlon Orientering.
Men i 2013 kom der lidt ”grus” i venstre knæ og brusken var lidt flosset og krævede en menisk operation. Med genoptræning og vilje var jeg tilfredsstillende tilbage sidst i 2013 og 2014 skulle være et år med en masse O-løb.
Forberedelserne var i fuld gang i 2014 og det første åbne løb i Grimstrup skulle vise sig at være en skæbnesvanger grim premiere.
Efter et fornuftigt disponeret løb mødtes jeg med en noget yngre HTF løber ved næstsidste post, og en hæsblæsende spurt blev indledt. Jeg klippede sidste posten først med HTF løberen lige i hælene på den smalle opløbssti. Foran løb en ældre – nej – lad mig kalde det en løber i lavere tempo, som meget elskværdigt tog et skridt til siden, så den buldrende spurt kunne komme forbi.
Det skulle vise sig at det meget elskværdige skridt til siden var at undvige en forhindring i form af en fast pæl, som jeg således ramte i fuld fart med venstre knæ og fløj flere meter gennem luften og landede som en sæk kartofler på den ene skulder. Således kunne jeg fortumlet se den unge HTF-løber løbe i mål med et forspring på 40sek, før jeg fik mig samlet og slæbe mig det sidste stykke i mål.
Skaden skulle vise sig at være mere alvorlig for min fremtidige deltagelse i O-løb end jeg havde frygtet. Efter endnu en knæoperation er det konstateret at brusken er uigenkaldelig skadet og flosset, samt fremskredet slidgigt gør at jeg ikke kan løbe uden store smerter.
O-løb – hvad nu?
Nogle få forsøg på deltagelse i O-løb gennem 2015 gav hver gang påmindelsen om at O-løb og løb i det hele taget ikke er godt for mit knæ. Så hvad så? O-løb har igennem mere end 20 år givet mig rigtig mange oplevelser som jeg kun kan anbefale andre – og desuagtet min historie ikke skal afholde sig fra – der er meget mere på positiv siden end skader og dårligdom.
Men hvad er alternativet? MTB/MTBO, kajak, ski, TV zapning, ludo…..??
Har efter knæskaden haft det rigtig svært ved at acceptere den nye situation, men er så småt ved at komme ud på den anden side, med nye ambitioner. (Dog ikke radikalt nye eller overraskende)
Har bevidst skrevet O-løb i denne artikel, da det er der jeg har haft min primære fokus gennem årene.
Ved også at det hedder Orientering, og det dækker jo meget, meget mere! Såsom:
Træner, banelægger, korttegner, stævneleder, -kontrol, udvalgsarbejde, madlavning til træning etc.
Fremtiden.
Men hvad på det aktive plan?
Har i spøg nævnt O-kapgang som det nye – hvor jeg stadig kan komme i skoven og gå en bane som knæet bedre kan holde til (mindre stød i knæet) – for jeg kan ikke rigtig forlige mig uden kort og kompas i hånden – eller på styret! Vil forsøgsvis prøve MTB(O) selv om knæet ikke er helt glad for det.
Mit arbejde i Aarhus gør at jeg i klubben helst skal have nogle konkrete opgaver som ikke kræver fysisk tilstedeværelse på faste gentagne tidspunkter. Derfor har jeg ind til videre besluttet at stævner vil have større fokus i fremtiden i form af banelægning, -kontrol og enkelte specifikke orienterings læringsture.
Orientering har gjort en signifikant positiv forskel i mit liv – og en knæskade kan ikke ændre min passion for sporten.
Så er der et liv efter O-løb? Ja – Orientering.
Orientering er mig.
Vi ses
Claus Grøn Lyngby
OK GORM
Klubmesterskaberne i natløb foregik i år i Palsgård Skov lige nord for Nr. Snede.
I 2 klasser var der kun en deltager der stillede op, men de gennemførte på bedste vis, så de er fortjent klubmestre.
Klubmestrene blev:
D 13- 16: Nanna Knudsen
H 13-16: Jens Christian Pedersen
Oldgirls: Asta Terkelsen
H-40: Michael Lorenzen
Oldboys: PE Buch
Venlig hilsen Poul Erik
I weekenden har jeg været til Nordjysk 2-dages med Poul Erik, Anette og Josefine, hvor vi boede i en lille lejlighed inde i Skagen som Anette havde lejet til os. Og så vil jeg fortælle lidt om nogle af strækkene på min bane, og om hvordan det er at være med i sådan et stort stævne. Faktisk så var kun 12 af de 48 løbere i min klasse danskere, resten var nordmænd, for de har stadigvæk en masse sne deroppe. Så for dem er det lidt ligesom en sæsonstart. De få danskere der var med kender jeg også en del af. Så det er faktisk ret hyggeligt at uanset hvilket stævne man tager til i hele landet, er der næsten altid en jeg kender, og som jeg kan have det hyggeligt sammen med. For det handler også rigtig meget om det sociale, og om at man skal have det sjovt. Lørdag aften var vi ude at spise på et pizzeria, hvor der også var nogen som Poul Erik kendte. For det er ikke en ret stor sport så man kender eller har set, stort set alle fra ens klasse.
Til min bane der snakker jeg kun om nogle få stræk. Post 4 der løb jeg mod vest hen til den utydelige sti og gik lige op igennem det grønne, og ramte lige i stien som gik op til posten. Post 8 gik jeg sydøst ud igennem noget mørkegrønt, der sænkede mig en del og fulgte stien. Post 11 stod lidt gemt i hullet. Post 14 der kom jeg ikke hele vejen ind til den gule spids der gik lige ind til stien, men jeg kom ind lidt længere nede og bruger en masse tid på at finde ud af hvor jeg er, fordi at stien fortsætter ud igennem det gule. Post 18 er egentlig bare kompasset på og så løbe men det er fordi at jeg er den hurtigste på hele banen til den post!! Jeg blev nr. 8 ud af 48!!!
Hilsen Esben

Martin blev samlet vinder af “2 lange dage i vest”. Akkurat som i formel 1 var der champagne til vinderen. Martin pjaskede det dog ikke ud over taberne, men har valgt i stedet at donere det som præmie til næste Voksenlæringstur. Læs Martins beretning:
“Det var en fantastisk flot dag i søndags hvor solen skinnede og det var næsten vindstille. Så det var jo perfekt at bruge sådan en dag på at løbe orienteringsløb ude ved Kærgaard klitplantage. Løbet var 2. del af Vinterlangdistance kaldet “2 Lange dage i vest”. Første afdeling foregik inde ved Grindsted plantage d. 7. februar og har tidligere været omtalt på hjemmesiden. Det bedste jeg kan sige om mit resultat derinde var at jeg gennemførte. Anden afdeling foregik så i søndags ved Vesterhavet. Jeg var igen tilmeldt Bane 2 på 12 km.
Vi blev kørt ud til startstedet i bus og skulle have fælles start sammen med bane 3 på 10 km. Så det var en forholdsvis stor flok, der blev sendt af sted da starten gik. Den første del gik fint og det var forholdsvis nemt at følge, da tilsyneladende både bane 2 og 3 havde de samme poster. Så det er klart, at man ind i mellem blev hjulpet af andre O-løbere foran, som løb efter de samme poster. Men jeg var også klar over, at jeg skulle passe på, da jeg jo skulle løbe Bane 2, og derfor på et tidspunkt skulle skilles med de øvrige. Og det skete efter post 18, hvor jeg pludselig så mig selv helt alene i de vestjyske klitter. Så vidste jeg, at de 2 baner nu var forskellige. Men jeg måtte jo blot bruge alt det, jeg havde lært fra voksenlæringsturene, og stole på mig selv, og så prøve at holde et nogenlunde tempo. Og det lykkedes! Jeg kom i mål og havde gennemført på 2 timer og 20 minutter. Ikke imponerende, men jeg tænkte jo blot, at jeg var stolt og havde gennemført og vidste også, at jeg denne gang i hvertfald ikke var sidst.
Stor var så overraskelsen, da de pludselig kom hen og spurgte efter mig, da de skulle have præmie overrækkelse på den samlede vinder af de 2 afdelinger. Mit umiddelbare kommentar var at “det kan da ikke passe”. Men jo. Jeg havde fået en 3. plads, og da der ikke var så mange, som havde deltaget i begge løb (Og een var inhabil, da han var banelægger), så var jeg den samlede vinder af 12 km distancen.
Så det betaler sig at holde ud, og så samtidig også at være lidt heldig, at ikke alle deltagere kommer til begge løb.
Jeg vælger at donerer præmien til næste voksenlæringstur. Det var det som har hjulpet mig til at kunne løbe i sådan et terræn.
Martin Ringive
D.24.-26. marts løber årets Påskeløb af stabelen. Det er et løb i 3 etaper – en hver dag. Der er rigtig mange klasser, og derfor nemt for alle at finde en passende bane at løbe. Der er flere begynder, lette og mellemsvære baner for både børn og voksne. De svære baner udbydes på sædvanlig vis. I år er løbet lige i nærheden – nemlig i skovene omkring Kolding. Har du svært ved at være med alle 3 dage, er der også mulighed for at købe en åben bane. Der er ofte en del med fra OK Gorm, så kom og få nogle hyggelige dage sammen med de andre fra klubben. Tilmeldingsfrist er d. 10. marts i o-service.
Læs alt om årets Påskeløb.
I år inviteres alle klubbens medlemmer på en klubtur til Sverige. Turen går til Hallands 3-dages midt i juli. Det er rigtig hyggeligt at tage afsted sammen med andre fra klubben, så det kan varmt anbefales at melde sig til.
Skal du være dette års klubmester i Natløb? Så mød op onsdag den 16. marts i Palsgaard og udfordre dine klubkammerater. Det er selvfølgelig sjovest, hvis der er konkurrence på alle baner, så vi håber rigtig mange har lyst til at deltage. Der er baner på alle niveauer. Vel mødt.
Se invitationen til klubmesterskaber i natløb.

Mit navn er Kirsten Rauff, og jeg kommer fra Farre ved Give.
Jeg er blevet bedt om at skrive lidt om mig selv til månedens profil.
Mødet med o-løb
Jeg opdager sporten gennem min kæreste Jens Kristian Laursen, som var i fuld gang med sporten, da vi mødtes. Han fortalte om sporten og viste mig nogle af de kort, han havde været ude at løbe. Jeg synes, det så ret svært ud, men var også nysgerrig på det.
Jeg har været med som hjælper til nogle af de løb, som Gorm har arrangeret. Her lagde jeg mærke til, at sporten er meget bred. Alle kan deltage uanset niveau, alder, kondition mm. Det betyder også, at sporten er en oplagt familie sport. Den tanke kan jeg god lide.
Mit første ”løb”
Før påskeferien i 2015 spørger Jens, om jeg vil med på påsketur til Mols Bjerge. Jeg får lov at komme med sammen med klubben, og vi bor sammen med Poul Erik, Pernille, Steen og Strib i en campinghytte. Min indgangsvinkel til turen var, at jeg skulle ud og gå nogle gode lange ture i Mols Bjerge, mens Jens løber hans løb. Det ender dog med, at Steen spørger, om jeg ikke vil prøve at gå en åben bane, så vil han godt gå med og forklare noget om o-løb. Det går jeg med til. Jeg bliver overrasket over, hvor meget dybde der er i sporten, og hvor mange ting der skal holdes øje med. Det var en rigtig god tur. Vi snakkede om banen, da vi kom tilbage til hytten. Da jeg kom hjem fra turen, snakkede jeg med Jens om det og besluttede mig for, at jeg ville prøve sporten af.
Medlem af OK Gorm
Jeg blev mere og mere grebet af det. Sporten er en god måde for mig til at få løbet, uden at synes det er pligt. Når jeg løber, tænker jeg ikke over, hvor langt jeg løber, men er fokuseret på selve kortet og posterne.
Jeg oplever at alle er velkomne i OK Gorm, og alle er gode til at hjælpe, også ude på banerne, når jeg ikke helt er med på, hvor jeg er. Der er en god stemning til træning og til løb. Så valget om at melde mig ind var ikke svært.
Aktiv i klubben ud over løbene
Jeg kan rigtig godt lide foreningsarbejdet, og jeg har derfor sagt ja til at være med i udvalget om skole orientering, fordi jeg selv arbejder i skolen, og har nogle ideer om, hvordan vi kan hjælpe lærerne og pædagogerne til at udbrede kendskabet til sporten.
Jeg synes, det er vigtigt, at hjælpe til i en af de klubber, man er aktiv i, da det er med til at holde klubben i gang. Det er aldrig en sur pligt at hjælpe i OK Gorm, da alle er glade og ser positivt på opgaverne.
Jeg glæder mig til mange flere timer i klubben
sammen med jer alle sammen.
Med venlig hilsen
Kirsten





