Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Uncategorized

Så er vi kravlet en uges tid ind i december og denne morgen er det en rigtig december med hvide marker, når jeg kigger ud af vinduet.

   

Vi har i efteråret fået afsluttet årets divisionsmatcher og OK Gorm vil i 2018 stadig være at finde i landets bedste række 1. division. Tak til alle for indsatsen, vi var rigtig mange af sted, det var dejligt. Vi har ligeledes fundet årets klubmestre og fejret dem ved klubfesten i Kollerup. Ved samme lejlighed blev Jens Kristian Laursens vandreplatte uddelt. I år var det Steen der skulle finde en modtager. Han valgte en af klubbens store ildsjæle Bent Nielsen som modtager. Klubbens DM medaljetagere i 2017 blev fejret ved reception inden festen. Ida og Anna blev fejret som klubbens mest trænende løbere i børnegruppen og Inger vandt “den hvide dame”. Hvis ikke man ved hvad den hvide dame er for en størrelse, så kan man bare spørge Inger! 🙂

           

Årets trænermøde med afsluttende julefrokost er netop gennemført på Abrahamsens Gård. Klubbens trænere fik evalueret 2017 og lagt planer for 2018, hvor der kommer flere nye spændende tiltag. Så glæd jer til det.

Kommende uge sker der en masse. På onsdag den 13/12 er der juleafslutning kl. 19 på Abrahamsens Gård. Her spiller vi banko og spiser æbleskiver. Hvis du har lyst, så kan du starte med en løbetur 17.45. Torsdag den 14/12 er der afslutning for TVO med juleløb lavet af Steen og efterfølgende flæskesteg på Abrahamsens Gård. Lørdag den 16/12 arrangeres der Biathlon Sprint i Jelling by. Her har du muligheden for en sjov lørdag med løb og skydning (med lasergevær) – se mere for begivenhederne samt tilmelding på Gorm Event.

Søndag den 31/12 er der nytårssprint i Jelling by kl. 10. Tilmeld jer på Gorm Event. Samtidig er der juleafslutning for ungdomsløbere og ungseniorer. Der løbes sprint i byen og for ungdomsløbere/ungseniorer afsluttes der med hygge bagefter til kl. ca. 13.

Klubbens tirsdags træning fortsætter året igennem. Indtil marts laver vi gymnastik, styrketræning og boldspil. Det er kl. 18.00 i hallen i Kollerup. Alle kan være med. Vi har været mellem 13 og 21 og det er en blanding af børn og voksne. Vi har det sjovt, træner og hygger socialt, så kom ud og vær med.

De fleste lørdage hen over vinteren er der træningsløb i nærområdet. Der er fælles afgang fra brugsens p-plads 12.15, så mød op og få en dejlig dag i de forskellige skove. Alle kan deltage. Der vil være trænere til stede hver gang. Se mere her: http://www.ok-melfar.dk/V2/index.php/lob/index.php?option=com_content&view=article&id=49.

For ungdomsløberne er der mulighed for at deltage i ungdomskurser 3 gange hen over vinteren. Første kursus har Kolding afholdt for et par uger siden. På ungdomskurserne er man sammen med ungdomsløbere fra de andre orienteringsklubber i Sydkredsen. Man løber orienteringsløb, laver andre sjove ting og hygger socialt. Det er en rigtig god måde at komme i kontakt med andre orienteringsløbere i de andre klubber. Der vil være en repræsentant (voksen) med fra Gorm hver gang. Der kommer yderligere information inden jul. Næste kursus er 20.-21. januar.

Glade U1 løbere sommerlejr 2017

Vi vil igen i år hjælpe til Hausgaard koncerten i Gormshallen. I år er det 20. januar. Der kommer mere information på Gorm Event. Men vi har brug for en del hjælpere her, så reserver allerede nu datoen. Der er brug for hjælp fra fredag kl. 15 samt lørdag.

Korttegnerne er i fuldt vigør, når vejret tillader det. Glæd jer til en helt ny jomfruelig skov i 2018. Der arbejdes på skolekort, opdatering af klubbens skove og forberedelse til klubbens løb i 2018 og 2019.

Veteran VM:
Hvis du har lyst at opleve et VM, så er der i sommeren 2018 veteran VM i Danmark. Vi er allerede 7 tilmeldt fra Gorm. Veteran VM er for løbere der er fyldt 35 år. Der er åbne baner til andre, så hele familien kan godt tage med. For at opnå billigst pris skal man tilmelde sig inden 28/12. Se mere på Gorm Event eller kontakt Poul Erik for yderligere info.

Skiklubben GORM arrangerer som tidligere år en hyggelig forlænget weekendtur til Svarstad med 3 hele skidage (fredag, lørdag, søndag) i weekenden 9.-11. februar 2018 ved Svarstad i Norge. Send en mail til olebinder@hotmail.com og angiv navnene på husstandens deltagere.
Kontakt os hvis du vil vide mere: Ole Binder (75864275 / olebinder@hotmail.com) eller Bjarke Wolf (21254895 / bjarkewolf@gmail.com).

Seniorfest 2018:
I januar 2018 genindføres klubbens seniorfest. FREDAG den 26. januar 2018. Tilmelding på Gorm Event. Der vil være spisning, hygge, evt. dans og ellers bare socialt samvær. Vi starter kl. 18. Man skal være senior for at deltage – dvs. man kan være med det år man fylder 21.

VM 2020: Der er fuld gang i planlægningen af VM 2020 i Danmark. Den første workshop har været afholdt, hvor alle personer med tildelte opgaver indtil nu har været med. Der arbejdes videre og flere personer vil løbende blive koblet på opgaver.

I ønskes alle en rigtig glædelig jul.

Pernille Buch
Formand OK Gorm

 

InstruktionStartlisteResultater

OK Gorm vil gerne se så mange som muligt til en sidste omgang vintertræning blandt 3-kantsklubberne.
Så slip din indre biathlon-helt løs på 3 forskellige sprint-baner i Jelling By.
Der er tilmelding senest den 13. december på OK Gorms hjemmeside under Gorm Events. Her kan i også læse lidt mere om arrangementet.
Alle kan være med, det kræver ingen forudsætninger. Vi skyder med lasergeværer, og der er oplæring i brug inden løbet går i gang.
Se mere på:
http://okgorm.dk/GormEvents/eventPage.php?event=Biathlon+Jelling+By
Arrangementet gennemføres, ved minimum 20 tilmeldte den 13. december.
Startliste og instruktion kommer på OK Gorms hjemmeside.
Der løbes med SI-brikker.

Vores base i Norge: Brufosshytterne

Skiklubben GORM arrangerer som tidligere år en hyggelig forlænget weekendtur til Svarstad i Norge med 3 hele skidage (fredag, lørdag, søndag) i weekenden 9-11 Februar 2018.
I området findes der et udmærket og velplejet løjpesystem til langrendsløberne. Der nok at tage fat på til 3 dage. For begyndere er der mulighed for at få lidt guidning, teknikundervisning og smøretips – der er ikke nogen der kommer til at stå og ikke vide hvad de skal stille op. Så der er ikke krav om de store forudsætninger for at tage med på turen – det vigtigste er, at lysten er der.
Søndag 11/2 er der mulighed for at deltage i langrendsløbet Vindfjelløpet. Dette løb på 41 km med 739 højdemeter undervejs er seedningsløb til både Vasaloppet og Birkebeinerrennet, så hvis man vil stille op i nogle af disse løb er der mulighed for at få en bedre startposition. Hvis man ikke er så ambitiøs, er der også en trim-klasse på 26km.
Se www.vindfjellopet.no for information.

Transporten til Svarstad er overkommelig i rejsetid, idet der kun er ca. en times kørsel fra Færgelejet i Larvik. Planen er at vi kører i biler nordpå torsdag aften den 8/2 i uge 6, sejler med hurtigfærgen Hirtshals-Larvik, og er fremme ved hytterne tidligt fredag morgen, så hele fredag er til rådighed på ski. Vi rejser hjemover søndag den 11/2 sidst på dagen, og er hjemme engang i løbet af de tidlige morgentimer.
Igen i år det det planen at overnatning kommer til at ske ved Brufoss hyttesenter få km udenfor Svarstad. Vi er fælles om madlavningen på turen.

Prisen for turen bliver 1300kr og dækker transport med bil og færge t/r samt hytteleje.

Vi arrangerer fælleskørsel. Chauffører får refunderet kørepenge efter OK GORM’s takst:

Hvis man selv ønsker at stå for transporten kan man også nøjes med at melde sig på overnatning i så fald bliver prisen 600kr. Dertil kommer så ens andel af forplejningen og evt. løbsafgift til vindfjellløpet.
Vi må senest 28. december have en bindende tilmelding med betaling hvis du/I vil deltage.
Skriv navn på Gorm Event og betal til OK Gorms konto 9551 5510020908 – mrk. Svarstad.

Kontakt os hvis du vil vide mere:

Ole Binder (75864275 / olebinder@hotmail.com)

eller

Bjarke Wolf (21254895 / bjarkewolf@gmail.com)
Der tages forbehold for fuldbookede færger etc. som kan forpurre turen,
Mere følger i starten af det nye år når vi har fået tilbagemeldinger i hus.

Mange skihilsener,
Skiklubben GORM

Bestyrelsen har i flere år udsendt et spørgeskema med de opgaver, der er i klubben det kommende år. Formålet har været dels synliggørelse af klubbens arbejdsopgaver, og dels at give medlemmerne mulighed for at tilkendegive, hvilke opgaver man kan hjælpe med.

I år bliver spørgeskemaet ikke sendt ud til hver enkelt, det bliver i stedet synligt som en vejledende oversigt på hjemmesiden under ”Klubinfo”.  Oversigten kan ses her.

Opgaverne er stort set uændrede og der kan også komme flere til. F.eks. har OK Gorm i flere år hjulpet med de praktiske opgaver omkring ”Niels Hausgaard” koncerten i Gorms-hallen i januar måned, det er vi endnu ikke blevet spurgt om.

Klubben har stadig brug for hjælp, ændringen er blot at de ansvarlige venter med at bede om hjælp indtil opgaverne skal løses. På den måde bliver der ikke spurgt om hjælp til samme opgave mere end én gang.

De danske mestre på den klassiske lange distance skulle i år findes i Krengerup på Fyn. Ud over den fysiske udforing på de lange baner, så blev årets mesterskab også en teknisk udforing med mange poster. Fx havde D40 banen 25 poster på 7 km. Krengerup skoven er en typisk fynsk skov med masser brombær, brændenælder, krat og masser vand og mudder.
Fra Gorm kæmpede 10 løbere om de eftertragtede medaljer.
Det blev til flotte præstationer udenfor medaljerækken for Esben i H16, Strib i H65 og Peter i H60.

KK løb igen et fantastisk flot løb og fejede alt modstand af banen og vandt guld med næsten 6 minutter ned til nr. 2. Pernille løb en næsten fejlfrit løb og vandt bronze i D40 klassen.

DM Lang var årets sidste danske mesterskab. OK Gorm har samlet 13 DM medaljer sammen i løbet af året og her er 6 af guld. Meget flot.

     

Invitation til Sportsgalla – vil du med?

Torsdag den 23. marts kl. 19 hyldes kommunens idræts- og fritidsliv, og du kan komme helt tæt på Vejles sportsstjerner. Det bliver et fantastisk show med prisuddeling, underholdning og en masse unge talenter på scenen i Vejle Musikteater. Du sikrer dig billet til showet her: www.vejle.dk/sportsgalla. Det er gratis for alle at deltage.

Til sportsgallaen uddeler vi følgende priser:
•Vejle Kommunes Idrætspris
•Årets Idrætsnavn og Mayors Choice
•EliteVejles Talentudviklingspris
•Folkeoplysningsudvalgets lederpriser
•Vejle Idræts Råds lederpriser
•FestiVejles lederpris
•Lokalavisens Sports- og Kulturpris

Alle DM medaljetagere fra OK Gorm kan ses på scenen, hvor de vil modtage Vejle Kommunes Idrætspris.

/Pernille

      
Nordjysk 2-dages lørdag
.
Efter en tåget og diset morgenstund brændte solen igennem til en smuk solskinsdag i Blokhus.
Som altid var der en god stemning på stævnepladsen, mange genså andre løbere der havde ligget i vinterhi og nu kom frem til året første rigtige O-løb.
I Gormteltet var der også god stemning, første melding fra skoven lød på, at der var en del grene i underskoven, så man skulle lige være varsom med at løbe ligepå….
I teltet begyndte der så at opstå små problemer. Pernille og Cecilie var usikre på om de skulle have den langærmede løbetrøje på eller skulle skifte til en kortærmet, mens PE klagede over kolde fingre. Jo solen stod højt og vi var i gang igen.
Dagens baner var strikket sammen af den tidligere Snab løber Morten Schou, hvilket han havde gjort fint. Der har sikkert været udfordringer, da skoven var opdelt med en lettere del i øst og en noget mere udfordrende del i vest.
I skoven forsatte PE´s problemer, fik fat i et forkert kort og brugte de første 8 minutter ved en forkert post. Fik dog fat i det rigtige kort og kom afsted igen. I mål måtte PE så konstatere at han brik var gået død undervejs. PE kunne så gå til stævnekontoret med sin back up, for at få at vide at han havde sprunget en post over. Det er vist noget af en øv-dag.
Pernille løb ud i D40A og havde fart i benene, løb så stærkt at hun løb forbi post 6. Heldigvis opdagede Pernille fejlen på vej mod post 8 og fik vendt om og tilbage til post 6. Pernille gennemførte i en tid der rakte til en 4. plads, kun 8 minutter efter vinderen.
I D45AK viste Anette at hun er tilbage efter en længere skadespause. Vandt klassen i tiden 36:26, hvilket hun var nød til da hun i denne genoptrænings-fase kun må løbe i max. 40 minutter. Flot alligevel..
For de restende løbere blev det en blandet oplevelse i skoven, men med det dejlige vejr, den gode stemning og mødet med alle de dejlige mennesker blev det negative hurtigt glemt og dagen nydt i fulde drag.
/Steen H

       
Nordjysk 2-dages søndag.
Søndagen stod på mellemdistance og dermed kortere baner med rigtig mange poster. Solen gemte sig denne formiddag bag skyerne og det var bidende koldt på stævnepladsen. Nordmændene startede allerede fra 8.30 søndag morgen (så de kunne nå færgen hjem). Så da vi ankom på stævnepladsen, kunne vi allerede se de første resultater på de forskellige baner. Om det gav stress eller motivation var meget forskelligt. Stævnepladsen var samme sted begge dage og dermed skulle der igen løbes i klitter ud mod havet samt lidt grønnere skov og åbne områder. Der skulle fokuseres på teknik frem for fart for at få et godt flow.
Poul Erik tog i stor stil revanche for lørdagens diskvalifikation med et super løb der rakte til en 3. plads i H65. Anette og undertegnede gentog lørdagens resultater med henholdsvis sejr i D45AK og en 4. plads i D40A. Josefine vandt D20AK på kun 25 minutter.
Tak for en dejlig weekend i det nordjyske.

/Pernille

På tirsdagene: 28/2 : Strandhuse / Drejens   –
7/3 : Engelsholm   –  14/3 : Staurby

Baner: 1 : 6–7 km svær,  2 : 4,5–5,5 km svær, 3 : 3–4 km svær, 4 : 3–4 km mellemsvær, 5 : 3–4 km let

Tilmelding via O–service. Startafgift: –20 år: 40 kr. 21– år: 60 kr. Brikleje 15 kr. Tilmelding indtil 5 dage før løbet. Eftertilmeldingsgebyr 20 kr.

Mødetid kl. 18:30 – fælles afgang til start kl. 19:00.

Find indbydelse, instruktion og startlister og resultater her. (Se neden for stævnet i Hastrup Plantage)

Generalforsamling 004Støt op om din klub og vær med til at præge klubbens fortsatte arbejde.
Generalforsamlingen afholdes på Abrahamsens Gård – klubhuset:

Onsdag d. 22. februar kl. 19:00 til 22:00 – Vi tilstræber at være færdige kl. 21:30

Dagsorden efter vedtægterne (se evt: http://okgorm.dk/bestyrelse-og-udvalg/) :

1. Valg af dirigent.

2. Beretning.

3. Regnskabsaflæggelse
4. Indkomne forslag.
5. Valg af ledelse i.h.t. § 5.

Kasserer – Peter (modtager IKKE genvalg)
Formændene for følgende udvalg:
Træningsudvalg – Jørgen Damgaard (modtager genvalg)
Arrangementsudvalg – Bente H. Ringive (modtager genvalg)
Talent- og Eliteudvalg– Pernille Buch (modtager genvalg)
Ski- og motionsudvalg – Bjarke Wolf (modtager genvalg)

Valg af klubhusudvalg i.h.t. § 7 A

På valg i klubhusudvalget er Erik Jensen (modtager genvalg)

6. Eventuelt.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være indsendt til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen.  (Der er ikke indkommet forslag)

Der vil senere i denne indkaldelse komme lidt uddybning af punkterne og et link til årsberetningen, der kun vil blive omtalt i hovedtræk på generalforsamlingen, hvor der selvfølgelig kan stilles og besvares spørgsmål til beretningen.

Under pkt. 6 – Eventuelt  kommer der flere spændende indlæg:

Steen Holmegaard fortæller om planerne for børne- og ungdomsudvalgets arbejde og søge input fra forsamlingen.

Karl Kristian Terkelsen kommer med oplæg om Find vej i skolen.

Flemming Jørgensen fra SNAB kommer og fortæller om WOC 2020 (VM i Sprintorientering).

Den samlede årsberetning for 2016 er her… og senere kommer et udførligt referat fra generalforsamlingen også her på hjemmesiden under klubinfo-bestyrelse og udvalg-generalforsamlinger.

steen-i-maalSøndag d. 2/4-2017 byder OK Gorm velkommen til Åbent stævne og 2 og 3. divisionsmatch i COWI Ligaen.

Kortet er revideret i 2016 af OK Gorm på grundlag af COWI laserkurver. Hastrup Plantage er ret flad med mange stier og hugninger. Der er ingen undervegetation. Store dele af skoven er meget åben og let gennemløbelig, men med en del væltede træer. Den sydlige og vestlige del er mere tætbevokset.

Find indbydelse, instruktion og startlister og resultater –> —HER—.

 

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

DM Mellem i Frederikshåb
Find alle informationer her.

 

DM MTBO Langdistance 
Resultat – individuelt
Klub-resultat  Stræktider

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond