Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

OkGormAdmin

Som man kan se ud fra billederne, fejler stemningen ingenting – den var absolut i top, da flere børnefamilier var troppet op for at hjælpe med modtagelsen af de forhåbentlig mange nye interesserede i O-sporten.
Vi har nu afholdt de to første familie- og motionsarrangementer med udgangspunkt fra skolen – og med sprintløb.
Desværre har det ikke været med den store succes, et par stykker har været tilmeldt på forhånd, men desværre er ingen mødt op endnu. Heldigvis havde alle vore børn og deres familier lyst til at løbe en bane.
Arrangementerne er også en del af vores koncept ”Tag en ven med” – og her har et af Gorms ungdomsløbere været aktiv – nemlig Karl som har haft en kammerat med.
Det er dejligt, at så mange Gorm medlemmer bakker op om arrangementerne og stiller op. Uanset om der kommer nogen skal der laves baner, sættes poster ud / tages ind, vi skal være klar til at modtage og instruere de nye, og herudover byder klubben jo på forplejning efterfølgende. Så rigtig mange er i sving – TUSIND TAK til jer alle.
De sidste tre rekrutteringssøndage er med start fra Abrahamsens Gård – og med skovløb.
Og opfordringen skal lyde: GØR SOM KARL – tag en ven, kollega, nabo, familiemedlem med, og kom og få en rigtig god oplevelse.
Vel mødt på søndag kl. 10.00

På vegne af rekrutteringsudvalget, Grethe

Her kan I se billeder fra dagen.


OK Gorm afviklede i går aftes, 23.2. sin årlige generalforsamling helt uden restriktioner og næsten uden coronaforstyrrelser.
Under punktet, Evt. fik Josefine Lind, klubbens landsholdsløber, overrakt 6000,-kr til hendes forberedelser frem mod VM i sprintorientering her i Trekantområdet den sidste uge i juni måned.
Josefine var tydeligt glad for støtten, og som hun udtrykte det: -”den er en uvurderlig hjælp nu, hvor jeg bruger al min tid på træning og forberedelser frem mod VM. Jeg er lige kommet hjem fra en træningslejr i Portugal, og træningen går fint. Jeg håber naturligvis at være skarp ved testløbene den 14.-15. maj i Ribe og Esbjerg, så jeg kan være med til at repræsentere klubben, når der løbes finaler i Kolding, Fredericia og Vejle”.
De 6000,- kr er et tilskud som skyldes en ekstra bevilling fra EliteVejle. Flere andre satsende prioriterede atleter i Vejle har også fået. Så en stor tak til EliteVejle fra Josefine for denne påskønnelse.

Jeg indledte med at sige at det var en generalforsamling uden coronaforstyrrelser. Det er ikke helt rigtigt. Formand Pernille Buch har være ramt af corona og stemmebåndet var stadig lidt påvirket.
Det hindrede dog ikke Pernille i at aflægge en fyldig og god beretning for de 24 fremmødte medlemmer.
Alle områder og udvalg blev via en overskuelig PowerPoint gennemgang gennemgået og vigtige aktiviteter gennem det forgangne år fremhævet.
Efter beretningen aflagde kasserer Ole Binder regnskabet, som fremviste et pænt overskud, bl.a. takket være rettidigt og dygtigt ansøgningsarbejde af Bent Nielsen i forbindelse med de forskellige coronapuljer, der har været mulighed for at søge.
Alle der ønsker art se regnskabet kan henvende sig til Ole Binder.
Hele beretningen og referat fra generalforsamlingen finder man her.
Efter at generalforsamlingen var overstået stod Grethe Buch for et indlæg under overskriften, ”Den gode velkomst i klubben og stærke fællesskaber”.
5 Gormmedlemmer (Pernille Buch, Steen Holmegaard, Toke Seir, Bente Ringive og Grethe Buch) har været på et kursus udbudt af Vejle Kommune med DGI som entreprenør. Efter et kort indlæg, hvor Grethe kom med input fra kurset, om hvordan klubben kan sikre den gode velkomst og understøtte stærke fællesskaber for nye i klubben, var der gruppedrøftelser af hvordan man kunne arbejde med et par specifikke områder under indlæggets overskrift.
Gruppen arbejder nu videre med temaet og de indkomne input, så her i foråret vil vi hører nærmere fra arbejdsgruppen om forslag til initiativer.

Se billeder fra generalforsamlingen her

Onsdag d. 23/2 2022 kl. 19.00 på Abrahamsens Gård
Dagsorden efter vedtægterne. Se her.
1. Valg af dirigent.
2. Beretning. Se her
3. Regnskabsaflæggelse
4. Indkomne forslag.
5. Valg af ledelse i henhold til § 5.
Formand: Pernille Buch (modtager genvalg)
Formændene for følgende udvalg:
– Børne- og Ungdomsudvalg: Toke Seir (modtager genvalg)
– Kort- og Skovudvalg: Stig Knudsen (modtager genvalg)
– Rekrutteringsudvalg: vakant
– Kommunikations- og PR-udvalg: vakant
Valg af klubhusudvalg i henhold til § 7 A
På valg til klubhusudvalget: Karl Kr. Terkelsen og Jens Kr. Laursen (modtager genvalg)
6. Eventuelt.

Programmet ser i øvrigt således ud:
Kl. 17.00: Mulighed for træning på faste poster i Jelling Skov.
Kl. 18.15: Spisning
Kl. 19.00: Generalforsamling

I må meget gerne tilmelde jer til træning og/eller spisning på Gorm Events


Det blev en god dag i lørdags til arbejdsdagen på Abrahamsens Gård. De sædvanlig gøremål blev klaret, men da vi netop var så mange fik vi også opgaver løst, som ligger ud over det sædvanlige.
Vi fik ryddet alt ud i gødningshuset, som ikke skal bruges. Et gammelt fjernsyn, nogle 200 liters olietønder, som har stået der siden Jens Abrahamsens tid og andet småskrammel blev fjernet, og der blev fejet. Det betød, at vi kunne få vores bro, som hidtil har stået i Materialehuset og optaget plads, nu har fået sin plads i gødningshuset bag bord-bænkesættene.
I stuehuset blev vinduer pudset og fluerne, der var gået i vinterhi i mellem vindue og karm måtte finde et andet sted at finde vinterophold.
Blade er der hvert år mange af, men i år havde KK med sin STIH puster fået dem pustet i rækker langs hegn og bede, så det var overkommelig at få dem kørt væk. Anette har lovet i denne uge at komme med Golfklubbens kraftige blæser og puste alle blade på græsplænen langt ind i skoven.
Dejligt var det også, at et par af vore unge medlemmer, Dina og Esben, gav en hånd med.


Igen en fantastisk klubfest er afviklet med god tilslutning, næsten 40 deltog. Modellen, som alle kan være med til, er den vi kender: Velkomst ved formanden og derefter lækker mad ved Bodil, garneret med diverse indslag: DM-medaljetagere og klubmestre kåret. Der var uddeling af Jens Kristian Laursens mindeplatte, som Martin Ringive gav videre til Henrik Holm. Samme Henrik stod for resultatopgørelsen og offentliggørelse af vinderen af årets tipskonkurrence ved klubmesterskaberne. Den hvide dame måtte vi undvære. Hun bliver i år først uddelt ved klubbens juleafslutning.
Som sædvanlig var der også indslag af underholdningsmæssig karakter: Flemming D. Andersen havde fundet en vrøvlevise frem, ”I Ulkjær Mues udden hat”, som vi sang til Oles guitar-akkompagnement.
Jacob Bang stod for en gættekonkurrence, hvor de 4 forskellige borde skulle dyste mod hinanden. Selv om det var en aften med en flere retters gourmetmiddag, fin underholdning var det en ekstrem billig aften: 30,- kr/kuvert. Med til den historie hører, at Hans Chr. Strib var sponsor for alle drikkevarerne, så der var vand, øl og vin ad libitum.

Se flere billeder her
Se lister over årets klubmestre her.


Guld til Pernille, sølv til KK og Bronze til Hans Chr. Strib. Det kan vel ikke kaldes ”Full House”, men det er da tæt på. Det er vist første gang, at der har været medaljer til alle deltagende Gormløbere ved et DM.
Det er da flot.
Omvendt er det nok også den dårligste repræsentation ved et DM Nat nogensinde. Lidt ærgerligt. Hvalsø er en god og udfordrende skov. Der er naturligvis lidt langt at køre, men første start gik kl. 17.30 og stævnet var afviklet med præmieoverrækkelse og ønsket om god hjemtur kl. 20.00! Man kunne være tilbage i Jelling kl. 23.00.
Pernille var ovenud tilfreds. ”Fedt at slutte DM sæsonen af med en guldmedalje” Pernille kunne i øvrigt berette, at hun var helt og aldeles væk på et tidspunkt. Blev hentet af sin værste konkurrent, Merete Nørgaard. Da de mødtes, var hun lige så meget i ”skoven” som Pernille. Hun vidste heller ikke hvor hun var. De blev enige om sammen at finde den ”gemte” post, og så ellers fortsætte konkurrencen individuelt herfra. Her var Pernille den dygtigste og hurtigste og var i mål godt 4 minutter foran Merete Nørgaard.
Strib var ikke tilfreds med sit løb. Det lød efter målgang nærmest som han havde været tæt på at udgå.
Det skulle dog vise sig at være lidt falsk jammer. Sluttede på en 3. plads kun godt 3 minutter efter vinderen.
Sølv blev det til KK. Lavede en stor fejl allerede ved post tre, der kostede 4 minutter. Herefter gik det nogenlunde og kunne løbe i mål som to’er, godt 4 minutter efter vinderen, men 4 minutter foran nr. tre.


Se resultater her på arrangørens hjemmeside.
Se opdateret medalje oversigt på Gorms hjemmeside

Fem løbere fra OK Gorm deltog i weekendens spanske mesterskaber. Det var farmor (Asta) og farfar (KK) Terkelsen, far Terkelsen (Chris) og Oscar og Sara vore to børnebørn.
Alle kan deltage i de spanske mesterskaber, men kun spanske statsborgere kan blive spanske mestre. Derfor var det kun Oscar og Sara, der kunne vinde medaljer. Det gjorde Sara i U10 (H/D10) til fulde.
Weekendens første konkurrence var mellemdistance lørdag formiddag. Jeg havde start kl. 09.04 – første start gik kl. 09.00, hvor Asta og Chris startede. Efter min målgang stod jeg og ventede på Asta, og da kom Sara i mål. Jeg spurgte, hvordan det var gået? ”Dårligt”, var hendes korte mutte svar. Det skulle vise sig, at det ikke var helt så dårligt. Hun blev 3’er i en klasse med 26 løbere og vandt altså bronze.
Oscar løber i klassen H14, hvor der er 34 løbere og mange rigtig dygtige konkurrenter. Oscar blev nr. 12.
Chris førte fra start til slut i H45og vandt med knap 4 minutter foran den spanske mester. Der var 94 løbere i klassen.
KK havde også et godt løb og vandt med 1.22 foran den spanske mester. Der var 12 løbere i klassen.
Asta manglede klip.
Mellemdistancen blev afviklet i et spændende kuperet terræn, men uden en masse sten og undervegetation, så et rigtigt fint terræn nær Torres de Albarracín.
Om eftermiddagen var der sprint i en utrolig smuk gammel by Albarracín med masser af smalle snørklede gader og gyder i forskellige niveauer forbundet med trapper op og ned. Sjovt og svært.
Sara var efter løbet bedre tilfreds end om formiddagen. Hun blev også nr. 2 og vandt sølv. Oscar havde et fint løb og blev nr. 8 ”kun” 3:20 efter den spanske mester.
Chris blev 4’er, 53 sek. efter den spanske mester. KK lå to’er før anden sidste post, målet var i syne, men så gik det lidt for hurtigt. Løb forbi posten og måtte tilbage. Det blev så til en 3. plads. ØV.
Asta manglede klip.
Søndagens løb var langdistance. På nær Sara og Oscar havde vi tre gamle starttid kl. 08.30, så med 1 times kørsel fra overnatningssted til løbsområde skulle vi op før en vis herre fik sko på.
Løbsområdet var et særdeles teknisk krævende terræn ved en lille uddøende spansk landsby Bezas. Terrænet var særdeles udfordrende, og jeg havde store indlæsningsproblemer i starten. Prøv at gå ind på O-track og se min tracking. Gå ind på ’Løb og Træninger’ og find CEO Distancia Larga. M70. Se også min tracking for Distancia Media – et vinderløb.
Sara havde igen et godt løb. Startede lidt forsigtigt og først ved anden sidste post lå hun på en første plads. Det holdt i mål og hun vandt med 1 sekund foran 2’eren og blev altså spansk mester på den lange distance.
Oscar blev 11’er ud af 34. Jeg mener, det skal være mellemsvær orientering i den klasse. Jeg synes altså det var svær orientering. Bedøm selv hans bane. Se også Saras bane, og der var ikke snitzlet nogen steder.

Oscars bane:

Saras bane:


Chris var suveræn i det teknisk svære terræn. Slog den spanske mester med knap 14 minutter.
Jeg havde store problemer i starten, men fik mig læst ind og gik herefter stort set fejlfrit i posterne, men havde heller ikke den store fart på, så jeg sluttede på 3. pladsen, men noget efter den spanske mester og min engelske ven Roy Dawson, der havde et rigtigt godt løb og vandt.
Asta løb af uransagelige grunde forbi næstsidste post og blev disket.
Se en trailer her der viser løbsterrænerne.
Se resultater her. Gå ind på winsplit.


I den forgangne weekend var der lørdag DM Stafet i Blåbjerg Plantage. OK Gorm havde 6 hold tilmeldt og det blev til en sølvmedalje til de ældre herrer i H70: Karl Kr. Terkelsen, Hans Chr. Strib og Poul Erik Buch. Karl Kr. Terkelsen løb første tur og havde et godt løb og kunne sende OK Gorms, Hans Christian Strib ud som den første på anden turen, tre minutter foran HTF, Haderslev. Strib havde et udmærket løb, men HTF’s andentursløber havde et kanonløb og overhalede Strib, der således sendte Poul Erik ud på sidste tur som to’er. Selvom Poul Erik havde store problemer i skoven lykkedes det ham at forsvare udgangspositionen og dermed sikre sølvmedaljen.

Blåbjerg er et orienteringsterræn, der stiller store krav til orienteringsteknikken og var medvirkende til at 3 af Gorms 6 hold blev diskvalificeret pga. fejlklip, og da Gorms D21 hold blev trukket før løbet pga. skader, var der således kun to Gormhold, der gennemførte. Der var dog individuelle pæne resultater i H55 ved Søren Germann, i H50 ved Jens Kr. Laursen og i D/H185 ved Flemming D. Andersen og Pernille Buch.

Søndag blev der løbet DM Lang (individuelt) i Stråsø vest for Holstebro. Havde det været svært om lørdagen var det bestemt ikke lettere søndag. Der var partier i plantagen, der var særdeles teknisk svære og rigtig mange løbere udgik eller blev disket. Gorm plejer at have medaljekandidater på denne DM-distance, men ingen af de 14 startende Gormløbere lykkedes på dagen. Bedste placering havde Pernille Buch i D40 med en 4. plads. K. K. Terkelsen, der i år indtil nu havde taget medalje ved alle årets hidtil afviklede mesterskaber skuffede og sluttede på en 7. plads af 40 startende.

I D50 imponerede Monica Gade Buske. Monica er stadig absolut nybegynder, men havde modet og stillede til start D50. Det var absolut svær orientering, men Monica gennemførte den 5 km lange bane i tiden 1:36:48 godt 56 min efter vinderen, men imponerende flot at gennemføre.

Det samme gjorde Hans V. Pedersen i H21. Også han havde som mange andre store problemer, men gennemførte i en tid der ikke står tilbage for en maratontid. Hans sluttid blev 2:45:28 godt en time efter vinderen, men også imponerende at gennemføre.

Herunder ses H21 banen med heftige langstræk tværs over heden i højt lyng. Blev løbet af brødrene Hans og Holger Pedersen.

Sara, Oscar og deres far Chris har været til Spansk 5-dages. Sara og Oscar har sendt os følgende fine beretning. Der er også fine billeder fra deres tur og kortudsnit, så man kan se hvor svært det har været.

Oscar:
For en uge siden var jeg til fem-dages i Cuenca en province i Spanien.
Jeg kunne rigtigt godt lide løbene, fordi der var en meget flotte skove med super stor klipper og terrænet var meget teknisk, fordi du kunne forveksle stenene og farer vild. For mig gik det ok, nogle dage bommede jeg rigtig meget og nogle andre dage gik det rigtigt fint. Vi sov i en camping, vi sov i telt, det var meget hyggeligt men man sover ikke så godt. Når man var ferdig med en af løbene kørte vi ned til en flod og badede med vores venner. Vi hoppede ned af en klippe der var 3-5 meter høj, det var meget sjovt, fordi man fik meget adrenalin i kroppen og jeg kunne ikke stoppe med at hoppe fra klippe, jeg tror jeg hoppede mere end halvtreds gange.
I den næstsidste løb købte jeg en “sportident air” og jeg har meget lyst til at bruge den til spanske mesterskaber næste uge.
Sidste uge blev jeg meget klogerer i orienteringsløb.

Sara:
I sidste uge var vi til fem dages orienterings loeb.
Der var E1, E2, E3, E4, E5 og E6.
Det var meget sjogt men nogen dage var det lidt haardt eller lidt tecnisc. Det var ogse meget koldt om aften og om morgnen men nor man loeb var der meget sol og varme men det venner man sig til.
Det gik meget godt, jeg baamede ikke serlig men nogen gange stoppede jeg op fordi jeg viste ikke om jeg kom faa langt.

Her kan I se billeder


Det blev til en medalje af ædleste karat til OK Gorm, da 9 af klubbens løbere var til DM Mellem i Grejsdalen.
Karl Kr. Terkelsen var en af de allerførst startende. Selvom han således skulle ”danne spor” var det ikke noget, der var at se på mellemtiderne. Med et stort set fejlfrit løb kunne han som den første i klassen H75 løbe over målstregen i tiden 30.06. Det skulle vise sig, at tiden holdt konkurrencen igennem, så da alle 26 konkurrenter var kommet i mål var der 2½ min ned til nr. to og sølvvinder i klassen.
I H70 var to Gormløbere til start. Begge havde gode løb. Poul Erik Buch blev nr. 6 og Flemming D. Andersen nr. 12 i den 33 mand store klasse.
I D21 med flere landsholdsløbere havde Nina G. Najbjerg et solidt løb og blev nr. syv af 15. God placering var der også i D40 til Pernille Buch med en placering som nr. seks.
Dejligt var det også at se en af vore nye og unge medlemmer, Dina Møldrup, prøve kræfter med skrænterne i Grejsdalen, selv om det ikke var i en mesterskabsklasse. Dina blev nr. to på Åben 2.
OK Gorm arrangerede DM Mellem i Højgård Skov i 2019. I år var det OK Snab, der var arrangør på et kort kaldet Grejsdalen. Højgård Skov er jo også en del af Grejsdalen, så løberne vidste godt, hvad der ventede af skrænter og højdemeter. I indbydelsen til løbet er terrænet beskrevet således: ”Terrænet befinder sig i 10-90 m over havoverfladen og er generelt meget kuperet med mange kurvedetaljer. Vegetationen er en blanding af nåletræer og løvskov. Gennemløbeligheden er generelt god, men der forekommer områder med undervegetation. Bunden er hovedsagelig tør, men der findes også vådområder med både grøfter, bække og moser.” Denne beskrivelse kan også forkortes til: ”fysisk og orienteringsmæssigt krævende, men spændende orientering”.

Se alle resultater her.

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

 

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond