Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

OkGormAdmin


Forældrerådet for Bredagerskolens 4. klasse havde i starten af marts henvendt sig til OK Gorm, for om klubben kunne bidrage med en aktivitet i forbindelse med et forældrerådsarrangement den 22. april.
Ønsket blev beskrevet således: ”Vi forestiller os en let rute for børn + familie evt. med små børn samt en lidt svære rute for dem, som er løbevante. Introduktion og så ca. en times varighed. Vi vil selv stå for at medtage en grill, evt. en pavillion, lidt have/hygge spil og ellers bare hyggeligt samvær i de fine omgivelser”.

OK Gorm sagde ja til opgaven og det blev KK, der stod for oplæg og instruktion til løbet på dagen.
Steen lavede to baner. En klapvognsbane på 1,7 km og en Mellemsvær bane på 2,8 km for de ”løbevante”.,
Vejret var flot, skoven smuk med hvide anemoner i skovbunden. Lidt i 11.00 bøde KK de ca. 60 fremmødte børn og forældre velkomne. Alle opstemte og motiverede. Efter velkomsten ude på P-pladsen gik – så mange der nu kunne være i Åben Madpakkerum – ind for at få en kort introduktion til kort og kortets farver.
Herefter fik alle et lille kortudsnit for en terrænvandring fra Abrahamsens Gård udleveret. KK gik forrest og gav ved små stop undervejs instruktion i orientering af kort og skovens virkelighed omsat til symboler og farver på kortet. Der var god lydhørhed fra både børn og forældre.
Efter tilbagekomst til Abrahamsens Gård fra terrænvandringen blev kort med bane udleveret til alle.
”De løbevante” startede først, individuelt eller i små grupper med 1 minuts startinterval.
Da de ”Løbevante” var sendt i skoven, var Klapvognsruten” klar til afgang.
Det var svedige og glade børn og forældre, der efter 40-45 min kom i mål, bl.a med kommentarer som: Det var sjovt, god rute, fandt ud af at min kondition ikke er hvad jeg troede (det var en mor).
KK takkede af og forældrene overtog nu det videre forløb med hyggeligt samvær og bespisning på plænen i solen foran Abrahamsens Gård.

Her ses ruten for de løbevante
PS: Jeg har sendt en invitation til Simon Steensig, klasserådskontakten til klubbens ”åben klubtræning” d. 9/5, hvor alle er velkomne til at komme. Kl. 18 på AG.


I sidste uge var det området omkring Grene, der dannede ramme om Skole OL stævnet for skoler i Billund Kommune.
I går var det Gadbjerg Skov, der dannede ramme om Skole OL stævnet for skoler i Vejle Kommune.
Også her var der ros til Gorm teamet for afviklingen: Som Britta Rauf fra Bredagerskolen efterfølgende har skrevet i mail:
”Tak for jeres store engagement og det meget velorganiserede stævne. Vores elever havde en super god dag, og det havde lærerne også”.
Vi havde også rigtig flot vejr og skoven er lige nu ved at blive rigtig smuk. I skovbunden vrimler det med hvide anemoner og gule vorterod og træernes og buskenes knopper begynder at blive store og grønne.
I Gadbjerg var stævnet kun for 5. og 6. klasses elever. I alt var der tilmeldt 10 klasser med samlet 232 elever fra henholdsvis Bredagerskolen, Firkløverskolen, Kirkebakkeskolen og Thyregod Skole.
Som i Grene bestod konkurrencen af et mangepostløb efterfulgt af en labyrintsprint.
Bredagerskolens elever vandt begge klassetrin, i det 5.A var bedste femte klasse og 6.B bedste sjette klasse.
De to klasser skal nu repræsentere Vejle Kommune ved Skole OL finalen i Billund i uge 24 i Billund.

Billeder fra stævnet her

 


OK Gorm er igen i år ansvarlig for afvikling af kvalifikationsstævner for Billund og Vejle kommune til Skole OL finalen i Billund i juni måned.
I torsdags var det børn fra Billund kommune, som blev udfordret omkring Grene lejren på et nyrevideret Gyttegård kort.
Da Gorm-teamet onsdag sidst på dagen opsatte labyrintbanen og satte de 30 poster ud …regnede det, så det var da en sand fornøjelse, at torsdagen bød på tørvejr og såmænd også sol, lige frem til vi skulle pakke sammen ved 12-tiden.
I år var der 237 elever tilmeldt fra tre skoler: ISB (International Skole Billund), BillundSkolen og Hejnsvig Skole. Konkurrencen består dels af et mangepostløb efterfulgt af en labyrintsprint.
Mangepostløbet er med klippetænger, hvor eleverne løber sammen to og to, men hele klassen starter på samme tid. Første start gik klokken 09.00, hvor 4. A fra BillundSkolen løb i skoven. Foran sig havde de 30 minutter, hvor de skulle finde så mange af de udsatte 30 poster som muligt. Sidste klasse på mangepostløbet var ISB 7. B der løb i skoven 10.05.
Mål var ved Grenelejren, og her blev der heppet entusiastisk og højlydt på de elever, der efterhånden kom i mål.
Ingen elever fandt alle poster inden for tidsgrænsen på de 30 minutter. De hold, der fandt flest, fandt 17 poster.
Efter 50 minutters pause efter klassernes målgang i mangepostløbet gik starten på labyrintsprinten. Det er en individuel konkurrence med SI-tidtagning. De tre hurtigste piger og de tre hurtigste drenge tæller i klasse konkurrencen.
Labyrintsprinten er vældig populær. Her kan kammeraterne følge med i løbet, heppe og huje og måske også fortælle hvor den næste post står. De elever, der har brug for den hjælp, er ikke de hurtigste.
ISB gjorde rent bord og blev endelig vinder i både 4., 5. 6. og 7. klasse, så ISB nu har fire klasser kvalificeret til finalerne i juni måned.
Man må også lade ISB, at både elever og lærere går til sagen med stor entusiasme og dedikation.
Vi må dog sige at alle elever og alle lærere udviste stor glæde for arrangementet, og flere sagde på gensyn til næste års skole OL stævne.

Billeder fra dagen

Med kort varsel indkaldes til kort arbejdsdag på Abrahamsens Gård SØNDAG den 26. MARTS.
Vi når så meget af de sædvanlige gøremål vi kan: der skal rives og fejes, terrassemøbler skal ud, tagrender renses, der skal vaskes gulve, pudses vinduer m.m.
Vi starter med morgenkaffe kl. 07.30 og instruktion for dagen.
Arbejdet starter kl. 08.00.
Vi slutter kl. 11.00.

Tilmelding på Gorm Events

Se indbydelse her.
kk

Kom og prøv orientering tirsdag d. 28. marts og tirsdag d. 11.april.
Mødested: Abrahamsens Gård, Skovgade 27C, Jelling
Fælles instruktion kl. 18.00.

En sport for alle: børn, voksne og familier – SE VIDEO
En sport hvor naturoplevelser og motion kombineres
En sport for både hjerne (fokusering, koncentration) og hjerte (kondition)
En sport hvor der findes vej med kort og kompas

SUNDT – SJOVT – SMUKT

Kontakt:
Grethe Buch
Telefon: 24 94 03 03
Mail: gretheb@jellingnet.dk


Onsdag den 14. december var 34 mødt op til årets traditionelle juleafslutning. For de friske var der før selve juleafslutningen mulighed for en gang træning. Jeg var en af dem, der valgte træningen fra.
Kl. 19.00 var Birthe, Erik og Inger i køkkenet klar med glögg og æbleskiver og Bente kunne byde velkommen. Som den sangstærke klub OK Gorm er startede vi med en julesang, men herefter var der ellers kø i køkkenet for at få serveret.
Før ”Banko PE” kunne gå i gang med bankospillet assisteret af en eller anden kvinde, der på PC’en råbte numrene op, overrakte Pernille Klubmesterskabs pokaler og trøjer til dem, der ikke var med til klubfesten.
Det var Alberte og far Toke og Jacob, som således måtte op at stå for at modtage pokal, trøje og klapsalver.

Herefter kunne ”Banko PE” sammen med damen i PC’en begynde at råbe navne op. Der var masser af gave
Nogen var heldige at få både en og to rækker, ja såmænd pladen fuld. De, der sad ved siden af, fik også præmier, da der både var til højre og venstre side. Jeg sad ved et bord sammen med Nina, Jonas og Søren. Ingen af os var heldige.
Klokken 21.00 sluttede vi af med endnu en julesang og kunne så ønske hinanden en rigtig god jul.
En hyggelig aften og en god tradition.

Se billeder fra aftenen her

kk


Lørdag morgen den 25.6. klokken 8.00 gik første start på dette års Hærvejsløb. Nr. 10 i rækken.
357 ryttere var meldt til start og alt forløb godt.
Medlemmer fra JfS Senior idræt stod for madudlevering til de, der ønskede det: En bolle med ost og skinke + en banan. Medlemmer fra JfS Gymnastikafdeling stod for parkeringsvagt, brystnummerudlevering og speakning før start.
Rytterne blev udfordret fra start på en singletrack gennem Baggesholm Plantage og Jelling Skov før de godt varme kunne forlade Jelling og monumentområdet mod Kollemorten til turens første depot. Den del stod af opgaven medlemmer fra OK Gorm for
Alle ryttere på turen rundt Jelling var glade, smilede og hilste, når de blev ønsket god tur mod Viborg. De sidste MTB ryttere forlod Jelling ved halv-ti tiden.
Senere på formiddagen passerede så de ca. 900 landvejsryttere, der var startet i dels Flensborg og i Vejen, Jelling via den røde løber rundt om Jelling Kro. Også for dem var endestationen Viborg.
Opgaven med at varetage landevejsrytternes passage af den røde løber ved Jelling Kro blev som sidst varetaget af JfS gymnastikafdeling. I år gik alt fredeligt og roligt uden uheld.
Mens de sidste MTB ryttere var på vej mod Kollemortgen, var OK Gorm medlemmer allerede godt i gang med afvikling af publikumsløbene i Frederikshåb i forbindelse med VM i Sprintorientering.
VM’s første finaler for landsholdene blev afviklet i går, søndag den 26. med Koldinghus som stævencenter.
Den røde løber som om lørdagen blev anvendt til landevejsrytternes passage af grusstien ved Jelling Kro, dannede nu underlag for verdens bedste orienteringsløbere ved passage af Koldinghus.

Se billeder HER

 


I den forgange uge har der været afviklet Skole OL-finaler i Billund.
10 forskellige idrætter var repræsenteret. OK Gorm stod for afvikling af orienteringsløbskonkurrencerne.
Da vi hilste af med Skole OL fredag var der stor ros og anerkendelse for OK Gorms indsats.
Klubbens opgave var dagligt om formiddagen med første start kl. 11.00 at stå for afvikling af et mangepostløb og om eftermiddagen med start kl. 13.00 for afvikling af et labyrintløb.
I mangepostløbet skulle klasserne efter fællesstart, finde så mange poster som eleverne nu kunne inden for 30 minutter. De i alt 30 poster var udstyret med klippetænger. Alle elever talte med i klassens resultat.
Om eftermiddagen gjaldt det så et labyrintløb med elektronisk tidtagning. Eleverne løb her individuelt og startede med 10 sekunders interval. Vindertider omkring 1 min, så der var høj intensitet her. De tre hurtigste piger og de tre hurtigste drenge udgjorde klassens resultat.
Hver dag startede eleverne med fælles indmarch kl. 09.30, der gik til Byens Plads foran LegoHouse. Her blev den skole-olympiske ild tændt og nationalsangen sunget. Når det ceremonielle var overstået, skulle alle elever løbe et 2.2 km motinonsløb. Elverene var derfor varmet godt op, når de kom ud til de forskellige idrætte,r hvor de skulle dyste.
918 elever var tilmeldt orienteringskonkurrencerne, repræsenterende 42 klasser fra hele landet.
For at klare denne opgave var 13 Gorm-medlemmer i daglig aktivitet. Der var lidt udskiftning i løbet af ugen, så i alt 14 Gorm medlemmer og 3 Esbjerg OK medlemmer har været i aktivitet i løbet af de 4 konkurrencedage.
Vi kan se tilbage på veludført arbejde. Alt hvad vi havde indflydelse på klappede, og der var stor ros fra Skole OL til OK Gorms indsats i løbet af ugen.
Onsdag var en speciel dag. Da var der bl.a. inviteret såkaldte ambassadøreer for de forskellige idrætter.
Ambassadøren for orienteringsløb var Jakob Ekhard Edsen, Århus 1900 en af landsholdets bedste sprintløbere.
På Skole Ol’s hjemmeside kan man se dels et billede af Jakob og nogle af de udsagn han citeres for. Han er bl.a. spurgt: ”Hvorfor skal man starte til orienteringsløb”? og ”Hvad er det fedeste ved orienteringsløb”?

Læs hvad Jakob har af svar her.

Alle idrætter var udover at stå for afvikling af konkurrencerne også blevet bedt om at tilbyde en såkaldt ‘sideevent’ hver dag.
Skulle der nu være nogle børn, der ikke lige vidste, hvad de skulle få tiden til at gå med, når de ikke var i konkurrence, skulle de kunne fordrive tiden med en ‘sideevent’
Asta og Gunnar Odgaard var dagligt i tidsrummet 11.00 til 15.00 bestyrer af denne ‘sideevent’: En snitzlet sprintbane med 10 poster med elektronisk kvittering.
Det var ikke noget tilløbsstykke, så i vores evaluering til Skole OL vil vi nok pege på, at det fremover ikke er indsatsen værd.

Tak til alle for superarbejde over de fem dage!  (inkl. opstilling). Holdet på billedet herunder var tirsdagsholdet.

kk

 

Se flere billeder fra Skole OL finalen her.


Pernille var bare hurtig i går (Pinsedag), da der blev afviklet danske mesterskaber i sprintorientering i det centrale og gamle Odense med brosten, porte og baggårde.
Hun førte fra start til mål. Var hurtigst på 13 af 16 delstræk, så hendes guldmedaljer var på intet tidspunkt i fare.
Et enkelt mindre bom på post 13 forstyrrer ikke billedet af et meget sikkert løb. I mål var Pernille 45 sekunder foran nummer to, Anne Marie Thommesen, Ballerup OK og 1.16 foran Pernille Brunstedt Jacobsen, OK ØST Birkerød, på trediepladsen.
Der var 1o løbere i klassen

Så var medaljefesten for OK Gorm også slut. I H70 havde Hans Chr. Strib et stabilt løb og sluttede på en 6. plads af 15. K. K. Terkelsen i H75, der sidste år vandt sølv lavede et fælt bom på post 4 og sluttede som syv’er i det 13 mand store felt.
I klassen D 75 var Asta Terkelsen ikke hurtig nok og sluttede på en næstsidste plads.

I D21 eliteklassen var OK Gorm repræsenteret af klubbens landsholdsløber Josefine Lind. Mange rigtig stærke udenlandske løbere benyttede det danske sprint mesterskab til at teste formen af før det går løs ved VM i Kolding , Fredericia og Vejle med start den 26. juni. Josefine havde et godt løb og blev nr. 12 i det 50 kvinder stærke felt.

I dag, 2. pinsedag, var der mix stafet. OK Gorm havde to hold med. I D/H 45 blev OK Gorm nr. 6 med Claus Lyngby, på første tur, Jacob Bang på 2, tur og den nybagte danske mester Pernille Buch på 3. tur. I det 17 hold store felt var Gormholdet godt 7 minutter efter vinderne fra Silkeborg OK.
H/D 70 holdet med Hans Christian Strib, Asta Terkelsen og K. K. Terkelsen på holdet havde en guldmedalje at forsvare fra sidste år.
Der var i år kun 4 hold til start, så en vis chance for medalje var der bestemt. Det kræver dog, at man ikke bliver diskvalificeret for at have hoppet over en post.
Da vinderne skulle kåres, var der kun èt hold på pallen, OK Pan, som altså blev danske mestre. Alle de tre andre hold blev disket pga. manglende klip. Pudsigt nok var det de tre holds første turs løber, der missede en post, og alle var det samme post de ikke fik med.
Lidt specielt at 75% af et startfelt således bliver disket.

Se alle resultater her


I dag onsdag den 4. maj afviklede OK Gorm sit andet lokale Skole OL orienteringsstævne. Denne gang var det for 19 femte og sjette klasser fra Vejle Kommune repræsenterende 6 forskellige skoler: Bredagerskolen, Firkløverskolen, Kirkebakkeskolen, Pedersmindeskolen, Thyregod Skole og Øster Nykirke Skole.
Samlede vinder blev for 5. klasserne: Pedersminde 5. A og for 6. klasserne blev det Kirkebakkeskolen.
De to klasser skal nu repræsentere Vejle Kommune ved Skole OL finalerne i orienterinsløb i Billund i juni måned
Arenaen i dag var Gadbjerg Skov for mangpostløbets vedkommende og for labyrintløbet var det græsarealet vest for FDF huset i Gadbjerg.
Stævne og opholdsplads var fordboldbanen ved Gadbjerg Skole.
Børnene havde en god dag i en umanerlig flot forårsskov.
Herunder ser vi de to vinderklasser og så Gormholdet, der stod for afviklingen.

Stor tak til alle. kk

Se flere billeder fra dagen

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

Natcup syd – 3 hurtige natløb 
Samlet resultat efter 3 løb

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond