Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

OkGormAdmin


Efter en marts med masser af sol og ingen regn har april vist sig at være noget helt andet.
Det var derfor med lidt bange anelser vi onsdag sidst på dagen gjorde klar til det første Skole OL lokalstævne i orienteringsløb i Billund Kommune nogensinde.
Torsdag morgen Kl. 09.00 skulle vi være klar til at tage mod de første af i alt 21 klasser og 400 børn, og da vi kørte fra Jelling kl. 06.30 regnede det. Det skulle imidlertid vise sig, at vejrguderne var os og børnene venlig stemte. Vi fik et par små lette byger i starten, men vejret blev bedre og bedre som formiddagen skred frem, og da vi skulle afvikle labyrintløbene kl. 10.30 skinnede solen.
Den første konkurrence klasserne skulle igennem var et mangepostløb. På 30 minutter skulle de finde så mange af 30 poster som muligt. Selv om området omkring Grenelejren lige er blevet rekognosceret til formålet af Søren, så er det for nybegyndere ikke et helt let område at finde rundt i, selv om posterne på nær et par stykker stod ved stier og veje.
Ingen hold fandt heller alle poster, men humøret var fint. Mål var ved Grenelejren, hvor eleverne efter en madpakkepause skulle gennemføre en labyrintbane.
OK Gorm er blevet sponseret en labyrintbane af Ole Kirks Fond. Her skulle eleverne finde 10 poster i labyrinten. Der var eletronisk tidtagning. Løberne startede med 10 sekunders interval, så der var tempo på, og de synes, det var sjovt.
De, der havde løbet, heppede gevaldigt på klassekammeraterne i labyrinten, og der var nok også nogen, der fik lidt hjælp udefra, hvis man lige var løbet galt.
Vi fik meget ros af lærerne for arrangementet. I alt var vi 11 der stod for afviklingen af stævnet.
Billund Kommunes Daniel Quvang Rasmussen, Projektleder for Skole OL Finalen var begejstret for stævnet.
Særdeles positivt, at han både hjalp med opstilling onsdag eftermiddag og var aktiv hjælper under hele stævnet torsdag – også med oprydningen.


Omkring 30 var mødt op til årets træningsstart i OK Gorm den 29. marts. Børn og voksne. Dejligt igen at kunne mødes i skoven.
Efter en kort velkomst ved Toke Seir, formand for Børne og Ungdomsudvalget, hvor han kort omtalte nogle tiltag under overskriften ”Den Gode Velkomst”. Tiltag der hen ad vejen i løbet af året vil ske i klubben.


Marts har været en fantastisk måned med masser af varme og sol, men lige bestemt denne tirsdag aften var det lidt koldt, men alle fik varmen på de baner Michal havde lavet.
Efter turen i skoven var der mulighed for at se sin tur på O-Track og få en lille snak om løbet med Steen Holmegaard, formand for træningsudvalget.
Efter træning var der dejlig jordskokkesuppe (gratis) tilberedt af Bodil med hjælp af Birthe.
Og så var der selvfølgelig mulighed for at få en snak over bordet.
Vi håber det bliver lidt lunere næste gang og håber så også, der dukker nogle af de nye op, der har været med til klubbens rekrutteringsarrangementer de seneste søndage.

I dag blev det sidste af OK Gorms fem familie- og motionsarrangementer afviklet.
”Tag en ven med” konceptet var igen i spil, da Helene havde en kollega og dennes børn med. Alle fik en god tur i skoven parvis – og efterfølgende blev der taget godt fra af Bodils fornemme forplejning med kaffe, kakao, brød og kage udenfor i det gode vejr.
På tirsdag starter OK Gorms forårssæson, og vi håber naturligvis, at de, der har deltaget i familieorientering, har lyst til at fortsætte i skoven.
TUSIND TAK til alle jer nuværende medlemmer, som har bidraget disse fem søndage😊

Vi ses på tirsdag kl. 18 på Abrahamsens Gård.

Se flere billeder fra dagen.

For 4. søndag i træk afholdt OK Gorm rekrutteringsarrangement, igen med fantastiske rammer og flot solskin.
Denne søndag mødte endnu en ny familie frem til en dejlig dag i skoven, hvor anemonerne er begyndt at pible frem.
Næste søndag slutter vi vores rekrutteringsarrangementer af – også med start fra Abrahamsens Gård klokken 10.
Og allerede tirsdagen efter – d. 29. marts kl. 18 – starter forårssæsonen, hvor der også er rig mulighed for at møde frem som ny, hvis man er interesseret i at prøve O-sporten.


Formanden Pernille Buch gik forrest i kampen om medaljer til OK Gorm ved DM Nat, natten til søndag i Lindet Skov syd for Arnum.
I klassen D45 vandt Pernille foran Merete Nørregaard, Allerød OK. De to havde også i efteråret til DM Nat på Sjælland en tæt indbyrdes dyst. Også dengang lykkedes det Pernille at slå den tidligere landsholdsløber.
Formanden er bare i rigtig god form og godt løbende, så selv mindre bom bliver indhentet.
I klassen H70 var OK Gorm repræsenteret ved tre løbere, Poul Erik Buch, Hans Christian Strib og Flemming D. Andersen. Alle gjorde de det godt i det 25 mand store felt.
Poul Erik Buch blev 2’er og vandt sølv efter meget løbsstærke Leif E. Larsen, Tisvilde Hegn OK. Bronzepladsen gik også til OK Gorm ved Hans Chr. Strib, der kom i mål 2½ minut efter Poul Erik. Flemming D. Andersen blev 11’er godt et kvarter efter vinderen.
I H75 var OK Gorm repræsenteret ved K. K. Terkelsen, der ved efterårets DM Nat tog sølv. Det var ikke hans aften i Lindet. Sluttede tredje sidst 16 minutter efter vinderen. Et alvorligt bom ved post 10 kostede dyrt.
Lindet Skov blev stort set nedlagt i orkanen i 1999. I dag ligger en del af skoven som urørt skov, og
vindfælderne fra dengang ligger stadigvæk i skoven, så selv om det er en relativ flad skov var det en spændende og udfordrende natløbsskov.


Aftenerne er ved at være lyse, og i OK GORM er vi klar til sæsonstart og til at tage imod såvel nye som de inkarnerede og rutinerede tirsdag den 29. marts.
Alle er velkomne uanset alder og forhåndskendskab. Det gælder singler som hele familier.
OK Gorm har i februar og marts haft inviteret til familieorientering om søndagen. Vi håber naturligvis, at de, der har været med her, har lyst til at fortsætte i skoven, sammen med klubbens øvrige medlemmer.
Orienteringsløb som familiesport er en fantastisk måde at være sammen på med muligheder for fælles oplevelser, frisk luft og motion.
Efter de fleste træningsaftener er der fællesspisning med socialt samvær.
Der er træning hver tirsdag. De fleste gange foregår træningen i Jelling Skov med udgangspunkt ved Abrahamsens Gård. Ind imellem kører vi til andre nærliggende skove for afvekslingens skyld.
Du kan få meget mere at vide ved et besøg på vores hjemmeside www.okgorm.dk.
Håber vi ses til sæsonstart på Abrahamsens Gård tirsdag den 29. marts kl. 18.00.

Vi ses. Træningsudvalget
Steen Holmegaard

 

Søndag afholdt vi vores tredje rekrutteringsarrangement, hvor vi nu er rykket til Abrahamsens Gård og Jelling skov. Det blev endnu en søndag med fantastisk solskin og friske Gormmedlemmer i alle aldre, som var klar til at modtage og instruere nye interesserede i O-sporten.
Og meget dejligt mødte der denne søndag nogle få stykker op, som fik en god tur i skoven og en god snak med klubbens fremmødte.
De sidste to arrangementer foregår ligeledes fra Abrahamsens Gård, hvor vi håber at endnu flere tager mod tilbuddet.
Endnu en gang TUSIND TAK til alle jer, der hjælper med arrangementerne.
VEL MØDT på søndag kl. 10.

Se billeder fra dagen her.

På vegne af rekrutteringsudvalget, Grethe

På generalforsamlingen blev OK Gorms nye koncept for ”DEN GODE VELKOMST” drøftet, og med baggrund heri har rekrutteringsudvalget nu beskrevet de to nye funktioner, som skal medvirke til, at nye hurtigere føler sig som en del af fællesskabet.
Har du lyst til at være en del af de to korps, må du meget gerne melde dig på Gorm Events – her finder du også beskrivelsen af opgaven.
Jo flere vi er, jo mindre bliver opgaven – og jo mere bliver funktionerne/konceptet en naturlig del af vores omgang med hinanden / vores fællesskab i klubben.
Herudover fastholder vi en kontaktperson for nye – og indtil videre er det undertegnede, der varetager den opgave. Kontakt mig endelig, hvis du har spørgsmål til ovenstående: Gretheb@jellingnet.dk tlf. 24940303

På vegne af rekrutteringsudvalget, Grethe

Som man kan se ud fra billederne, fejler stemningen ingenting – den var absolut i top, da flere børnefamilier var troppet op for at hjælpe med modtagelsen af de forhåbentlig mange nye interesserede i O-sporten.
Vi har nu afholdt de to første familie- og motionsarrangementer med udgangspunkt fra skolen – og med sprintløb.
Desværre har det ikke været med den store succes, et par stykker har været tilmeldt på forhånd, men desværre er ingen mødt op endnu. Heldigvis havde alle vore børn og deres familier lyst til at løbe en bane.
Arrangementerne er også en del af vores koncept ”Tag en ven med” – og her har et af Gorms ungdomsløbere været aktiv – nemlig Karl som har haft en kammerat med.
Det er dejligt, at så mange Gorm medlemmer bakker op om arrangementerne og stiller op. Uanset om der kommer nogen skal der laves baner, sættes poster ud / tages ind, vi skal være klar til at modtage og instruere de nye, og herudover byder klubben jo på forplejning efterfølgende. Så rigtig mange er i sving – TUSIND TAK til jer alle.
De sidste tre rekrutteringssøndage er med start fra Abrahamsens Gård – og med skovløb.
Og opfordringen skal lyde: GØR SOM KARL – tag en ven, kollega, nabo, familiemedlem med, og kom og få en rigtig god oplevelse.
Vel mødt på søndag kl. 10.00

På vegne af rekrutteringsudvalget, Grethe

Her kan I se billeder fra dagen.


OK Gorm afviklede i går aftes, 23.2. sin årlige generalforsamling helt uden restriktioner og næsten uden coronaforstyrrelser.
Under punktet, Evt. fik Josefine Lind, klubbens landsholdsløber, overrakt 6000,-kr til hendes forberedelser frem mod VM i sprintorientering her i Trekantområdet den sidste uge i juni måned.
Josefine var tydeligt glad for støtten, og som hun udtrykte det: -”den er en uvurderlig hjælp nu, hvor jeg bruger al min tid på træning og forberedelser frem mod VM. Jeg er lige kommet hjem fra en træningslejr i Portugal, og træningen går fint. Jeg håber naturligvis at være skarp ved testløbene den 14.-15. maj i Ribe og Esbjerg, så jeg kan være med til at repræsentere klubben, når der løbes finaler i Kolding, Fredericia og Vejle”.
De 6000,- kr er et tilskud som skyldes en ekstra bevilling fra EliteVejle. Flere andre satsende prioriterede atleter i Vejle har også fået. Så en stor tak til EliteVejle fra Josefine for denne påskønnelse.

Jeg indledte med at sige at det var en generalforsamling uden coronaforstyrrelser. Det er ikke helt rigtigt. Formand Pernille Buch har være ramt af corona og stemmebåndet var stadig lidt påvirket.
Det hindrede dog ikke Pernille i at aflægge en fyldig og god beretning for de 24 fremmødte medlemmer.
Alle områder og udvalg blev via en overskuelig PowerPoint gennemgang gennemgået og vigtige aktiviteter gennem det forgangne år fremhævet.
Efter beretningen aflagde kasserer Ole Binder regnskabet, som fremviste et pænt overskud, bl.a. takket være rettidigt og dygtigt ansøgningsarbejde af Bent Nielsen i forbindelse med de forskellige coronapuljer, der har været mulighed for at søge.
Alle der ønsker art se regnskabet kan henvende sig til Ole Binder.
Hele beretningen og referat fra generalforsamlingen finder man her.
Efter at generalforsamlingen var overstået stod Grethe Buch for et indlæg under overskriften, ”Den gode velkomst i klubben og stærke fællesskaber”.
5 Gormmedlemmer (Pernille Buch, Steen Holmegaard, Toke Seir, Bente Ringive og Grethe Buch) har været på et kursus udbudt af Vejle Kommune med DGI som entreprenør. Efter et kort indlæg, hvor Grethe kom med input fra kurset, om hvordan klubben kan sikre den gode velkomst og understøtte stærke fællesskaber for nye i klubben, var der gruppedrøftelser af hvordan man kunne arbejde med et par specifikke områder under indlæggets overskrift.
Gruppen arbejder nu videre med temaet og de indkomne input, så her i foråret vil vi hører nærmere fra arbejdsgruppen om forslag til initiativer.

Se billeder fra generalforsamlingen her

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

DM Mellem i Frederikshåb
Find alle informationer her.

 

DM MTBO Langdistance 
Resultat – individuelt
Klub-resultat  Stræktider

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond