Omkring 30 var mødt op til årets træningsstart i OK Gorm den 29. marts. Børn og voksne. Dejligt igen at kunne mødes i skoven.
Efter en kort velkomst ved Toke Seir, formand for Børne og Ungdomsudvalget, hvor han kort omtalte nogle tiltag under overskriften ”Den Gode Velkomst”. Tiltag der hen ad vejen i løbet af året vil ske i klubben.
Marts har været en fantastisk måned med masser af varme og sol, men lige bestemt denne tirsdag aften var det lidt koldt, men alle fik varmen på de baner Michal havde lavet.
Efter turen i skoven var der mulighed for at se sin tur på O-Track og få en lille snak om løbet med Steen Holmegaard, formand for træningsudvalget.
Efter træning var der dejlig jordskokkesuppe (gratis) tilberedt af Bodil med hjælp af Birthe.
Og så var der selvfølgelig mulighed for at få en snak over bordet.
Vi håber det bliver lidt lunere næste gang og håber så også, der dukker nogle af de nye op, der har været med til klubbens rekrutteringsarrangementer de seneste søndage.