Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling


I den forgangne weekend var der lørdag DM Stafet i Blåbjerg Plantage. OK Gorm havde 6 hold tilmeldt og det blev til en sølvmedalje til de ældre herrer i H70: Karl Kr. Terkelsen, Hans Chr. Strib og Poul Erik Buch. Karl Kr. Terkelsen løb første tur og havde et godt løb og kunne sende OK Gorms, Hans Christian Strib ud som den første på anden turen, tre minutter foran HTF, Haderslev. Strib havde et udmærket løb, men HTF’s andentursløber havde et kanonløb og overhalede Strib, der således sendte Poul Erik ud på sidste tur som to’er. Selvom Poul Erik havde store problemer i skoven lykkedes det ham at forsvare udgangspositionen og dermed sikre sølvmedaljen.

Blåbjerg er et orienteringsterræn, der stiller store krav til orienteringsteknikken og var medvirkende til at 3 af Gorms 6 hold blev diskvalificeret pga. fejlklip, og da Gorms D21 hold blev trukket før løbet pga. skader, var der således kun to Gormhold, der gennemførte. Der var dog individuelle pæne resultater i H55 ved Søren Germann, i H50 ved Jens Kr. Laursen og i D/H185 ved Flemming D. Andersen og Pernille Buch.

Søndag blev der løbet DM Lang (individuelt) i Stråsø vest for Holstebro. Havde det været svært om lørdagen var det bestemt ikke lettere søndag. Der var partier i plantagen, der var særdeles teknisk svære og rigtig mange løbere udgik eller blev disket. Gorm plejer at have medaljekandidater på denne DM-distance, men ingen af de 14 startende Gormløbere lykkedes på dagen. Bedste placering havde Pernille Buch i D40 med en 4. plads. K. K. Terkelsen, der i år indtil nu havde taget medalje ved alle årets hidtil afviklede mesterskaber skuffede og sluttede på en 7. plads af 40 startende.

I D50 imponerede Monica Gade Buske. Monica er stadig absolut nybegynder, men havde modet og stillede til start D50. Det var absolut svær orientering, men Monica gennemførte den 5 km lange bane i tiden 1:36:48 godt 56 min efter vinderen, men imponerende flot at gennemføre.

Det samme gjorde Hans V. Pedersen i H21. Også han havde som mange andre store problemer, men gennemførte i en tid der ikke står tilbage for en maratontid. Hans sluttid blev 2:45:28 godt en time efter vinderen, men også imponerende at gennemføre.

Herunder ses H21 banen med heftige langstræk tværs over heden i højt lyng. Blev løbet af brødrene Hans og Holger Pedersen.

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

HUSK:

Resultater – NATCUP Skærbæk Samlet resultat

Divisionsmatch d.14/4-2024 for alle i klubben: Invitation.

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond