Voksne

Kære alle.
Kalenderen skriver efterår og vi har nu fået gang i klubbens aktiviteter. Dejligt at se den store opbakning til tirsdagstræningen. Og velkommen til nye medlemmer.
Corona:
Corona-situationen har haft og har stadig stor betydning for klubbens aktiviteter og for orienteringsverdenens aktiviteter generelt. Og det vil den sandsynligvis få resten af året. Vi skal tage hensyn og følge retningslinjerne der er anvist på Abrahamsens Gård. Dvs. vi skal holde afstand til hinanden, vi skal spritte hænder og vi skal overholde begrænsningerne for brug af omklædningsrum og klubhus.

Nyt Noname tøj:
Det er nu muligt at bestille klubbens nye løbetøj og overtræksdragter fra Noname. Se mere på Gorm Events samt udsendt mail. Vi satser på bestilling i oktober og levering bliver engang omkring december. OBS: alle klubmedlemmer kan købe 1 løbe-trøje uanset model til 199 kr. På Gorm-Events kan i tilmelde jer tidspunkter for tøjprøvning.

Arrangementer efterår 2020:
Førstkommende arrangement som Gorm står for er det åbne stævne i Gødding 20. september. Fredagen efter holder vi MTB sprint i Jelling by/skov. Begge stævner er åbne for deltagelse af Gorm medlemmer. I kan stadig nå at tilmelde jer.
Årets klubmestre dag skal findes søndag den 27. september i Krengerup på Fyn – Se indbydelse her: Indbydelse til klubmesterskab DAG 2020
11. oktober er der klubdag – se mere her: KLUBDAG.
Efter efterårsferien er der indendørstræning hver tirsdag kl. 18.00 for alle medlemmer. Efter planen afholdes der klubfest fredag den 13. november, juleafslutning onsdag den 16. december samt Nytårsløb 31. december i Jelling.

Bestyrelsens arbejde:
Gorm er organiseret med et forretningsudvalg samt en bestyrelse. Forretningsudvalget består af formand og kasserer samt to valgte bestyrelsesmedlemmer som vælges for 1 år ad gangen. – læs mere her.
Det seneste år har bestyrelsen ikke været fuldtallig. Vi mangler formænd for rekrutteringsudvalg, kommunikations- og PR-udvalg samt skiudvalget. Skulle der sidde et medlem og tænke, det kunne være noget for mig, ikke nødvendigvis formandsposten, men evt. hvis man har interesse for et af områderne, så tag en snak med undertegnede. Og du skal ikke holde sig tilbage, selvom du er nyere i klubben.
WOC2022:
Som I ved, så valgte Tour de France i Danmark at flytte væk fra EM i fodbold, og med flytningen landede de lige oveni vores planlagte afholdelse af WOC2022. Tredje etape af Tour de France, som starter i Vejle, bliver faktisk præcis samme dag, som vi ville afholde sprinten i Vejles gader.
Lige fra vi første gang hørte nyheden om dette, har vi været indstillet på, at vi blev nødt til at flytte os – både af praktiske/logistiske årsager men i særdeleshed også pga. medieopmærksomheden på Tour de France. Sammen med de tre kommuner og med godkendelse fra DOF og IOF har vi fundet frem til en løsning, som vi tror på er rigtig god, og som vi faktisk tænker vi kan få nogle store synergieffekter ud af, når nu det skal være, at vi skal dele sommeren med Tour de France.
Vi er landet på en model, hvor vi starter med åbningsceremoni og stafet i Kolding d. 26/6. Dernæst Knock Out i Fredericia tirsdag d. 28/6 og så slutter vi af i Vejle d. 30/6. Stævnecenter bliver – også som noget nyt – Comwell Kolding. Tour de France kommer til Vejle søndag den 3. juli.
I vil løbende blive opdateret med de nyeste informationer og nyheder. Disse kan også læses på VM´s hjemmeside: WOC2022.dk eller på Facebook.

Hvis I har spørgsmål til ovenstående eller til klubben generelt, så er I altid velkommen til at kontakte undertegnede.
Mange o-hilsner
Pernille Buch
Formand OK Gorm
Mail: buch1977@gmail.com
Telefon: 31 31 18 47

• Klubaften er udsat, da vi for nuværende kun må være 24 i klubhuset.
• Åbent stævne i Gødding skov den 20. september – husk at tilmelde jer. Der er baner for alle.
• MTB-O (mountainbike orientering) i Jelling Skov den 25. september. Mulighed for at prøve MTB-orientering på hjemmebane. Tilmelding på o-service.
• Klubmesterskaber DAG den 27. september i Krengerup på Fyn. Indbydelse kommer snart.
• Klubdag den 11.oktober. Løb og socialt samvær – så sæt kryds i kalenderen.
• Klubture i 2021: Påskeløbene på Rømø den 1.-3. april og Gorm 3-dages den 11.-13. juni. Turene er for alle klubbens medlemmer, så reserver dagene til masser af O-løb og hyggeligt samvær.
I arrangementsudvalget skal vi hele tiden sørge for at ”uddanne” stævneledere og banelæggere – så hvis én af delene skulle have din interesse, hører vi meget gerne fra dig.
I den forbindelse vil vi igen i vinter arrangere condes- og banelægningskursus. Mere herom senere. Men du må gerne overveje, om du kunne tænke dig at arrangere et træningsløb til foråret, efter at have været på kursus i vinter.
Hilsen arrangementsudvalget: Anette, Inger, Dorthe, Poul Erik og Bente.

Årets første DM weekend efter corona nedlukningen fandt sted lørdag og søndag. (Billedet er fra starten lørdag).
Lørdag skulle der i Aggebo-Græsted Hegn på Nordsjælland findes en vinder på mellemdistancen. Stævnet var pga. corona restriktioner opdelt i to dele med start over det meste af dagen. De ældste (ældre end 54) startede fra kl. 10 og de yngste (under 55 år) løb i skoven fra kl. 14. Sidste løber var vel i mål omkring kl. 18. Der var ingen stævneplads og man skulle forlade parkering umiddelbart efter målgang, så der ikke samledes for mange mennesker. Alt dette fungerede faktisk meget godt.
Aggerbo Græsted er en typisk Nordsjællandsk skov med lækre åbne områder kombineret med tætte partier med bregner og brombær. Der skulle løbes hurtigt i de åbne hvide partier modsat de grønne områder, hvor man skulle have meget fokus på teknik og dermed skulle noget ned i tempo.
Toke løb et fornuftigt løb og sikrede sig en flot sølvmedalje i H35 kun slået af tidligere landsholdsløber og nuværende landstræner Tue Lassen. Toke havde en stabilt løb med kun få mindre fejl.
Flemming kunne fortælle, at han smadrede sit kompas allerede i begyndelsen af løbet. På det tidspunkt lå han faktisk til en flot niende plads. Han måtte dog, pga. det manglende kompas, se sig slået af lidt flere. Strib løb et fornuftigt løb, men endte udenfor medaljerækken på 6. pladsen. Nina blev nr. 8 i D21 og undertegnede blev nr. 6 i D40. Flere af klubbens resultater kan ses på stævnets hjemmeside. Der kan også nørdes o-track, hvis man har lyst til det – Link til stævnets hjemmeside
Søndag skulle de hurtige sko frem. DM sprint 2020 i Hillerød. Igen var starten fordelt over hele dagen. Desværre var der ikke så mange af klubbens medlemmer til start, alligevel blev det til 2 medaljer. I H60 blev Strib nr. 3 og sikrede sig dermed klubbens 2. medalje i weekenden. Han var ellers ikke tilfreds med sit løb, da han kom i mål, men det rakte alligevel til en flot bronzemedalje.
Weekendens 3. medaljer sørgede formanden for med en 3. plads i D40.
Da vi ikke kunne tage ophold ved start og mål, så er der ikke så mange billeder fra dette stævne. Medaljer bliver tilsendt efter stævnet.
/Pernille

Nåede du ikke træningen her til aften, så kan du stadig nå at prøve de udfordrende baner i Brandbjerg.
Posterne står ude indtil på søndag kl. 16. Banerne ligger på o-track.
Link til PDF-Baner:
Brandbjerg 2020
Der er følgende baner:
Let 2.8 km
Mellemsvær 3.2 km
Svær kort 3.4 km
Svær lang 4.4 km
Mødested: Brandbjerg Højskole – Brandbjergvej 12 – 7300 Jelling.
God tur.

Hermed baner til træning i Gødding i næste uge. Kristian har været ihærdig og lavet baner med to forskellige startsteder. Dvs. du kan løbe flere gange i Gødding i løbet af ugen. Der er baner fra 3 til 10 km.
Jeg foreslår, at dem der har tid og lyst, kan mødes tirsdag den 16/6 kl. 18.00. Så er der mulighed for lidt socialt snak før og efter løbet. Træningen findes på o-track.
Instruktion Gødding Corona
3 korteste svære A-baner, 7.500
3 korteste svære B-baner, 7.500
Alle baner, 10.000
Postbeskrivelser, andre end lang og ekstralang
Postbeskrivelser, lang og ekstralang
SCT. HANS/træning:
Tirsdag den 23. juni kl. 18.00 er der træning fra Abrahamsens Gård. Efter træningen tændes grillen og der er mulighed for at grille medbragt mad. Man medbringer selv ALT MAD. For dem der har lyst, kan aftenen fortsætte til Sct. Hans bål fx. ved Fårup Sø.
Tilmelding til træningen på Gorm Events.
Vi er ved at udarbejde retningslinjer i forhold til Covid19. Disse retningslinjer skal overholdes for at vi kan gennemføre træninger i fremtiden. Det går fx. ud på, hvor mange mennesker vi kan være samtidig i omklædning, klubhus, afstande osv.
Gorm skifter til Noname:
OK Gorm skifter tøjleverandør. Fremover skal vi løbe i tøj fra NONAME. Der vil være mulighed for at bestille tøjet efter sommerferien. Der kan købes nydesignet overtræksdragt, softshell jakke, løbebluse, løbebukser osv. Der kommer mere information efter sommerferien.

God tur i skoven i Gødding i næste uge.
På bestyrelsens vegne
Pernille Buch
Formand

I uge 19 har vi lavet et samarbejde med Snab og der er dermed mulighed for at træne i Munkebjerg.
Se mere her – læs instruktionen grundigt og overhold alle retningslinjerne.
Dejligt at se, at der har være så mange mennesker i Gyttegård. Vi nærmer os track nr. 100 på o-service. Flot.
Der kommer en ny melding ift. træningen fremadrettet, når vi hører nyt fra myndighederne i denne uge.
O-hilsner
Pernille

Gorm laver “Corona” træning i Gyttegård Plantage. Træningen er åben fra i morgen tirsdag den 28/4 til og med tirsdag den 5/5.
Træningen er åben for alle.
Instruktion
Corona vejledning DOF
Baner:
Gyttegård LET 1:7500 3.9 km
Gyttegård MELLEMSVÆR 1:7500 4.0 km
Gyttegård SVÆR EXTRA KORT 1:7500 3.1 km
Gyttegård SVÆR KORT 1:7500 4.2 km
Gyttegård SVÆR MELLEM 1:10000 5.7 km
Gyttegård SVÆR LANG 1:10000 7.4 km
Rigtig god tur.


Corona træningsløb i Hastrup.
Det er nu muligt at komme ud og løbe en tur i Hastrup Plantage.
Træningen er åben for alle. Der kan løbes fra søndag den 19. april til og med søndag den 26. april.
Posterne er klar søndag kl. 10. I skal selv printe kort ud.
Det er gratis for medlemmer af OK Gorm. Det koster 20 kr. for alle andre at deltage.
Disse penge går ubeskåret til DOF, som støtte i en svær tid (Gorm medlemmer kan jo overveje også at betale).
Læs instruktionen herunder. Husk også at læse DOFs vejledning omkring Corona og træningsløb.
Instruktion
O-Track
DOF´s vedledning omkring Corona
Print selv baner:
Begynder
Let
Mellemsvær
Svær kort
Svær
Svær lang
Banerne sendes også ud på mail til klubbens medlemmer.
Rigtig god tur i skoven.

Hermed resultater fra træningsløbet i Vingsted i lørdags.
RESULTATER
Banelægger Poul Erik og Flemming diskutere vejvalg.






