Voksne

Søndag formiddag kl. 10 var den første af i alt seks søndage, hvor OK Gorm inviterer familier og motionsløbere til at prøve orientering.
14 deltagere var – på trods af det meget dårlige vejr – mødt op, heri var fire familier repræsenteret.
Deltagerne gennemførte en let bane på 2,8 km i luftlinje. Banen startede og sluttede ved Bredagerskolen. Undervejs kom man rundt om skolen, forbi Asylcentret, over gangbroen og rundt i midtbyen og området ved Seminariet.
Banen var meget præget af vand, så flere steder måtte posterne placeres nogle meter fra den rette placering, for at deltagerne kunne bunde.
Efter løbet blev banen drøftet, mens man hyggede sig med boller, saftevand og kold/varm kakao i Bredagerskolens gamle kantine.
Næste søndag er det igen med start fra Bredagerskolen og igen er det med start klokken 10.
Klubbens medlemmer er velkomne til at deltage – og man er også meget velkommen til AT TAGE EN VEN med.

Velkomst ved formand Pernille Buch – Fremmødte: 27 medlemmer
Fællessang: ”Jeg elsker de grønne lunde”
1. Valg af dirigent: Grethe Buch foreslået af bestyrelsen og valgt af forsamlingen som aftenens dirigent. Grethe kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet såvel i Jelling Avisen som på OK Gorms hjemmeside og dermed beslutningsdygtigt.
2. Beretning ved Pernille Buch – kort gennemgang af den samlede beretning: Beretningerne ligger samlet på hjemmesiden, og kan ses der. Men Pernille gennemgik i korte træk den samlede beretning via et PowerPoint show.
Hun fremhævede bl.a., at klubben i 2019 vandt 2. division og dermed rykker op i 1. division igen. Hun nævnte også de store ”ikke sportslige aktiviteter”, som klubbens medlemmer hjælper med til: Uddeling af kirkeblade, Hausgaard koncerten i Gormshallen, Musikfestivalen og Hærvejsløbet. Ved at hjælpe til med disse aktiviteter belønnes klubben, og medlemmerne blev opfordret til at melde sig til opgaver, hvis ikke man allerede har gjort det. Det samme gælder for sommerens store o-løbsarrangement WOC2020, som løber af stabelen fra d. 6. til d. 11. juli.
Til Vejle kommunes Sportsgallashow i 2019 fik Karl Kristian Vejle Idrætsråds ”du-gør-en-forskel” prisen for sin store indsats med Skoleorientering/Find vej i skolen. Det er flot gået!
I år afholdes der Sportsgalla d. 2. april, og billetter kan bestilles gratis via Vejle kommune efter 1.marts. Pernille nævnte de mange arrangementer og aktiviteter, som de forskellige udvalg har stået for – såvel løbsarrangementer, træningerne, tirsdagsspisning, ungdomsarbejdet, klubture, rekrutteringsarrangementer, talentarbejde, PR og kommunikation, korttegning og skovkontakt, skoleorientering, skiture og rulleskitræning, klubhusaktiviteter samt bestyrelsesarbejde.
Pernille fortalte, at Asta stopper som træner for børnene, og hun takkede hende for hendes mangeårige flotte indsats. Hun takkede endvidere Ove for sit arbejde i bestyrelsen som formand for Rekrutteringsudvalget. Ove fik traditionen tro overrakt en Gorm-platte. Pernille takkede også den samlede bestyrelse samt referenten for godt samarbejde i årets løb.
Til slut kunne Pernille fortælle, at OK Gorms bestyrelse har indstillet Bodil Nygaard Poulsen til JFS´ Frivillighedspris. Hvem der får prisen bliver afsløret til generalforsamlingen i JFS, som løber af stabelen d. 11.3. Her er alle velkomne.
Da der ingen spørgsmål var, blev den samlede beretning taget til efterretning og godkendt.
3. Regnskabsaflæggelse ved Ole Binder:
Regnskabet for 2019 blev delt ud til de fremmødte. Det samlede regnskab kan også ses på hjemmesiden. Heraf kan det ses, at der samlet set er et overskud i klubben på 108.375 kr. Der var i forvejen budgetteret med et overskud på 34.700 kr. Til næste år budgetteres der med et samlet overskud i klubben på 12.500 kr. – heri indberegnet et overskud fra WOC2020 på 50.000 kr. Men det blev også pointeret, at udgiften til klubturen til Tjekkiet ikke er indregnet i budgettet for 2020. Ole gennemgik regnskab, budget og status, og takkede Bent for hjælpen som bogholder og sparringspartner.
Da der heller ikke var spørgsmål eller kommentarer til gennemgangen af regnskabet, blev både regnskab og budget godkendt af forsamlingen.
4. Indkomne forslag – Ingen forslag indkommet.
5. Valg af ledelse: (Samtlige valg gælder for 2 år).
– Formand: Pernille Buch (modtager genvalg) Ingen andre forslag – Pernille valgt
Formændene for følgende udvalg:
– Børne- og ungdomsudvalg: Steen Holmegaard (modtager genvalg) Ingen andre forslag – Steen valgt
– Kort- og Skovudvalg: Stig Knudsen (modtager genvalg) Ingen andre forslag –
Stig valgt
– Rekrutteringsudvalg: Ove Hvam Andersen (modtager ikke genvalg) Ingen andre forslag – så bestyrelsen opfordres til at finde en formand til denne post i løbet af året – indtil videre er Steen kontaktperson til bestyrelsen.
– Kommunikations- og PR udvalg: Karl Kristian Terkelsen (modtager ikke genvalg) Ingen andre forslag – så bestyrelsen opfordres til at finde en formand til denne post i løbet af året.
Valg af klubhusudvalg i henhold til § 7 A
På valg til klubhusudvalget:
Jens Kristian Laursen (modtager genvalg) Ingen andre forslag –
Jens Kristian valgt
Karl Kristian Terkelsen (modtager genvalg) Ingen andre forslag –
Karl Kristian valgt
6. Evt.
Bente uddelte en invitation til alle fremmødte medlemmer til årets klubture og opfordrede medlemmerne til at deltage.
En bevæget Bodil takkede for indstillingen til JFS´ Frivillighedspris og for at hun må være med i klubben og hjælpe til med det, hun kan.
Søren bragte vinterens gymnastiktræning på Bredagerskolen til debat, men det er jo op til træningsudvalget at tage beslutning herom. Træningen for denne vinter stopper til marts, da der på det tidspunkt bliver arrangeret Natcup Syd om tirsdagen. Der er desuden også mulighed for at deltage i Rekrutteringsarrangementerne de næste 6 søndage om formiddagen fra kl. 10-12.
Hermed sluttede den ordinære generalforsamling, og Grethe takkede forsamlingen for god ro og orden.
Pause med kaffe/te, smørkrans og walesboller
Efter kaffen gav Pernille ordet til Toke, som fortalte om sit arbejde som bandagist, og om de oplevelser han havde haft indenfor Para-sporten og ved deltagelse ved de para-oplympiske lege. Til sidst kom han ind på, hvilke problemer man kan have med sine fødder, og hvordan det kan afhjælpes. Det var et spændende emne, og Toke fremlagde det på en meget saglig og også humoristisk måde. Så han fik tak fra formanden og bifald fra forsamlingen.
Fællessang: ”Jeg bærer med smil min byrde”
Pernille sluttede med at takke Birthe og Bodil for kaffe/te og kager og forsamlingen for fremmødet og den gode stemning.

Vi har brug for din hjælp
da OK Gorm igen i år står for oprydning uden for pladsen til Jelling Musikfestival.
Tilmeld dig gerne på Gorm Events hurtigst muligt.
Tidspunkter for oprydningen er:
• Fredag d. 29/5 kl. 7.30-9.30
• Lørdag d. 30/5 kl. 7.30-9.30
• Søndag d. 31/5 kl. 7.30-9.30
• Søndag d. 31/5 kl. 19-20
• Mandag d. 1/6 kl. 8-10
• Mandag d. 1/6 kl. 19-20
Hvis du arbejder 6 timer optjener du en billet til festivalen. Familiemedlemmer kan samle deres tid til en billet.
Midlerne som OK Gorm får for denne opgave, går særligt til ungdomsarbejdet, hvilket betyder, at klubbens ungdomsløbere kan dyrke o-løb under særligt favorable vilkår. Klubben opfordrer derfor særligt ungdomsløberne og deres forældre til at give en hånd med her.
Men der er brug for mange og alle kan være med, både børn og voksne.
Deadline for tilmelding er d. 21/4.
Yderligere oplysninger kan fås hos Grethe Buch, 24940303, gretheb@jellingnet.dk

Onsdag d. 19/2 2020 kl. 19.00 på Abrahamsens Gård
Dagsorden efter vedtægterne (se evt: http://okgorm.dk/bestyrelse-og-udvalg/) :
1. Valg af dirigent.
2. Beretning (Se den samlede beretning for 2019 her)
3. Regnskabsaflæggelse
4. Indkomne forslag.
5. Valg af ledelse i henhold til § 5.
Formand: Pernille Buch (modtager genvalg)
Formændene for følgende udvalg:
– Børne- og ungdomsudvalg: Steen Holmegaard (modtager genvalg)
– Kort- og Skovudvalg: Stig Knudsen (modtager genvalg)
– Rekrutteringsudvalg: Ove Hvam Andersen (modtager ikke genvalg)
– Kommunikations- og PR udvalg: Karl Kristian Terkelsen (modtager ikke genvalg)
Valg af klubhusudvalg i henhold til § 7 A
På valg til klubhusudvalget:
Jens Kristian Laursen (modtager genvalg)
Karl Kristian Terkelsen (modtager genvalg)
6. Eventuelt.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være indsendt til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen.

Rekrutteringsarrangementerne på søndage sidste år fungerede rigtig godt – vi rekrutterede 21 nye medlemmer ad denne vej – det er derfor besluttet at gentage dette koncept igen i år, med enkelte ændringer.
Mødestedet til sprintbaner i byen flyttet fra Gormshallen til Skolen, da dette giver større mulighed for at variere banerne.
Konceptet ”tag en ven med”, flyttes fra en almindelig træningsaften til disse søndage.
Så tag fat i familie, venner, kolleger, skolekammerater, naboer mv., som I gerne vil introducere til
O-sporten.
ALLE er velkomne, så har man bare lyst til at løbe en tur, er der – udover banen til helt nye – en lidt mere udfordrende bane, man kan prøve kræfter med.
Arrangementerne foregår med start kl. 10.
Datoer:
| 23/2-2020 | Bredagerskolen |
| 1/3-2020 | Bredagerskolen |
| 8/3-2020 | Bredagerskolen |
| 15/3-2020 | Abrahamsens Gård |
| 22/3-2020 | Abrahamsens Gård |
| 29/3-2020 | Abrahamsens Gård |
Efter løbet vil der være let forplejning (gratis).
HJÆLPERE: Skulle du have lyst til at hjælpe med postudsætning og postindsamling kan du tilmelde dig på Gorm Events. Arrangementerne slutter klokken 12.
Trekantklubbernes vintertræning lørdag den 29/2 på et nytegnet kort over Vingsted kombineres med et fællesarrangement om sommerens VM.
Kom og vær med og hør om alt det, der skal ske frem mod og under WOC2020.
Vingstedcentret, der bliver eventcenter for VM, har givet os mulighed for at se stedet, få en let frokost, lære hinanden at kende og samles om inspiration og informationer.
(hent indbydelsen som pdf)
Program:
Kl. 10:30-12 (1½ time før vi plejer) kan der startes til vintertræningsløb, hvor vi har planer om en lille VM-overraskelse.
Fra kl. 12: mulighed for bad og omklædning.
Kl. 12.30: I restauranten på Vingstedcentret serveres en enkel frokostret med isvand (sodavand og øl kan købes).
Kl. 13.30 – 15: Samles vi i Skyttesalen på Lejrskolen ved Vingstedcentret.
• Emma Klingenberg, banelægger i Fredericia og tidligere verdensmester fortæller om VM fra eliteløberens perspektiv. 
• Stævneledelsen fortæller om WOC2020, herunder forberedelserne og den store opbakning fra vores samarbejdspartnere i kommuner m.fl.
• Du kan stille spørgsmål om WOC2020.
• Du kan være med i små lege og konkurrencer / heppe på klubkammeraterne.
I løbet af eftermiddagen serveres kaffe og kage.
Der vil være et ungdomslokale til de løbere, der hellere vil hygge og spille spil m.m. efter frokosten.
Kl. 15-17 har vi fortsat et par lokaler til rådighed, hvor man kan blive og hyggesnakke, eller drøfte opgaver og udfordringer indenfor den enkelte funktion og på tværs af funktioner.
Praktisk
Vingstedcentret beder os parkere på p-pladsen længst mod syd.
Tilmelding via Gorm Events på OK Gorms hjemmeside: http://okgorm.dk/GormEvents/home.php
Til frokosten (max 200 spisende) senest mandag den 17.2. i én event,
og til løbet (aht. kortprint) i en anden event senest mandag 24.2.
Oplys navn og klub samt: deltagelse i spisning og fællesarrangement hv. bane og evt briknr.
Banelængder fremgår af Gorm Events.
Vi glæder os til at se jer
Stævneledelsen
Indbydelse (hent pdf-version)
Til Natcup Syd 2020 – 3 hurtige natløb i syd.
3/3 Kolding OK, Randbøl Hede
10/3 OK FROS, Trelde Næs
17/3 OK Gorm, Vingsted AFLYST
– 3 natløb med fællesstart og sløjfer
Bane 1 : 6–7 km svær
Bane 2 : 5-6 km svær
Bane 3 : 3–4 km svær
Bane 4 : 3,5–4,5 km mellemsvær
Bane 5 : 2-3 km let
Tilmelding via O–service.
Startafgift: –20 år: 40 kr. 21– år: 60 kr. Brikleje 15 kr.
Tilmelding indtil onsdagen før løbet.
Mødetid kl. 18:30 – fælles afgang til start kl. 19:00.
Der startes i 2 grupper: Bane 1–3 og Bane 4–5.
Samlede resultater: www.okgorm.dk
Præmier til de bedste herrer og damer i alle klasser. Bedste 2 løb tæller.
Information om de enkelte løb: se nedenfor.
Yderligere oplysninger kommer i løbets instruktion på O–service, når løbet nærmer sig.
Tirsdag 3. marts 2020: Randbøl Hede, Kolding OK
Mødested og stævnecenter: Kirstinelyst, Frederikshåbvej, 7183 Randbøl.
Overdækket opholdsområde med en lille kiosk.
Kort: Randbøl Hede/Frederikshåb Syd, 1:7.500, 2,5 m ækvidistance. Tegnet 2018/19.
Terræn: Hovedsageligt åben hede med en del kurvedetaljer krydret med skov/plantage med svingende gennemløbelighed.
Kontaktperson: Per Eg Pedersen, tlf. 20837456
Tirsdag 10. marts 2020: Trelde Næs, OK FROS
Mødested: P-pladsen ved Trelde Næs
Terræn: Næsset
Kort 1:7500, Ækvidistance 2,5 meter (enkelte rettelser 2019)
Stævneleder: Torben Hansen, 30924100
Banelægger: Sven Madsen, 24796605
Banekontrol: –
Tirsdag den 17. marts 2020: Vingsted, OK Gorm
Mødested og stævnecenter: Vingstedcentret, Vingsted Skovvej 2 7183 Bredsten
Mulighed for omklædning/ophold i indendørs kold rum.
Kiosk med boller, kaffe, drikkevarer.
Terræn: Middel til svært kuperet.
Kortet er revideret i 2020 1:7500, ækvidistance 5 m
Stævneleder: Poul Erik Buch 21 78 54 17
Banelægger: Poul Erik Buch poule@jellingnet.dk
Banekontrol/korttegner: Flemming D Andersen

Læs WOC2020 Nyhedsbrev her: WOC2020 nyhedsbrev#3

Vintersæsonen er godt i gang og julen nærmer sig. Der er mange muligheder for at være aktiv vinteren igennem. Om tirsdagen er der gymnastik på Bredagerskolen kl. 18, og om lørdagen er der træningsløb i nærområdet. Så ingen grund til at pakke træningstøjet væk. Planen for lørdagstræningsløb kan ses på Gorms hjemmeside under aktuelt.
Udover de muligheder du har for at vedligeholde formen, er der mange andre forskelligartede aktiviteter, som du kan deltage i henover vintersæsonen. Se mere herunder.
Rengøringsdag Abrahamsens Gård:
Lørdag den 7. december kl. 8.30 til ca. 12 er der arbejdsdag på Abrahamsens Gård. Du kan nå at tilmelde dig ved at kontakte KK på mail eller telefon snarest.
Juleafslutning:
Onsdag den 11. december er der juleafslutning med banko på Abrahamsens Gård kl. 18.30. Der er mulighed for en løbetur inden – tilmelding på Gorm Events. Se indbydelse på hjemmesiden.

Nytårsløb:
Igen i år kan du forbrænde lidt kalorier Nytårsdag den 31/12 kl. 10.00. Efter løbet er der nytårs hygge på Abrahamsens Gård. Yderligere oplysninger og tilmelding på Gorm Events.

DOF akademiet:
Nu kan du tilmelde dig DOF Akademiets store uddannelsesdag på Fyn lørdag d. 11. januar 2020. Det er en unik mulighed for at blive klogere på en lang række aspekter inden for vores idræt, og underviserne er nogle af de mest erfarne i landet. Allerede nu ligger det fast, at der bliver mindst seks kurser at vælge i mellem:
– Stævneledelse
– Banelægning
– Korttegning
– O-service, IT
– Fundraising
– Kommunikation
De sidste brikker mangler dog fortsat at falde på plads, inden invitationen kan sendes ud. Du kan dog allerede nu gå ind og tilmelde dig kurserne i o-service – og følge med på DOF Akademiets begivenhed på Facebook.
Seniorfest:
Fredag den 24. januar er der Seniorfest i OK Gorm. Alle medlemmer fra 21 år kan deltage. Det er en hyggelig aften med socialt samvær blandt medlemmer på Abrahamsens Gård. Tilmelding samt yderligere information kommer på Gorm Events.
Hausgaard koncert:
Igen i år har du mulighed for at hjælpe til Hausgaard koncert. Det foregår lørdag den 25/1. Se mere i mail fra Ole. Tilmelding på Gorm Events.
Ungdomskurser:
Vinteren igennem kan du som ungdomsløber deltage i weekendkurser i Sydkredsen. Næste kursus for de yngste (11-13 år) er d. 18-19. januar i Haderslev. For de lidt ældre (14-16 år) er der kursus i samme weekend i Oksbøl (fredag til søndag). Det er sjovt, og du lærer børn at kende fra andre klubber. Snak sammen og tag evt. flere af sted sammen. Forældre er også meget velkomne til at deltage. Indbydelse og tilmelding på o-service. Klubben betaler det halve af deltagerafgiften.

Trænerkurser:
Hvis du som træner har lyst til at opgradere din viden indenfor trænerområdet, eller er du helt ny træner/hjælpetræner eller er du en voksen, der er interesseret i træning af børn og unge, så er muligheden her. Der afholdes Hjælpetræner-kursus to onsdage i januar (15/1 og 29/1) i Silkeborg kl. 17.30-21. Klubben betaler deltagerudgiften. Tilmelding på o-service.
For andre uddannelser – se mere her eller kontakt undertegnede.
Bestyrelsesarbejde OK Gorm:
Vi har altid brug for flere hænder, der er mange forskellige opgaver, der skal løses i klubben. Lige fra madlavning, træning af børn/voksne til korttegning, kørsel osv.
Herunder beskrives i korte træk hvordan klubben er organiseret i bestyrelse og udvalg.
Klubbens bestyrelse består af formand, kasserer og formændene for følgende udvalg:
• Træningsudvalg
• Børne- og ungdomsudvalg
• Talent- og eliteudvalg
• Kort- og skovudvalg
• RUF (rekruttering, udvikling, fastholdelse)
• Arrangementsudvalg
• Ski- og motionsudvalg
• Kommunikations- og PR-udvalg
Klubben har på nuværende tidspunkt følgende særlige udvalg: Klubhusudvalget.
(GORMs bestyrelse vælger/udpeger en kontaktperson til klubhusudvalget blandt sine bestyrelsesmedlemmer)
Og klubben har følgende ad-hoc udvalg: Skoleudvalg.
(Bestyrelsen nedsætter de underudvalg som skønnes nødvendigt til foreliggende opgavers udførelse. Formand og medlemmer i sådanne underudvalg udpeges af bestyrelsen. Beslutninger af væsentlig betydning skal godkendes af bestyrelsen inden udførelse.)
Skulle du have tid og lyst til at hjælpe klubben på et område, så er du altid velkommen til at kontakte undertegnede. Vi mangler især hjælp indenfor følgende områder:
– Rekruttering
– Kommunikations- og PR-udvalg
– Ski og motionsudvalg
– Hjælp til træning af børn og unge
Vi kan bruge hjælp på alle niveauer lige fra små konkrete opgaver til udvalgsarbejde og bestyrelsesposter.
Generalforsamling 2020:
OK Gorm holder generalforsamling onsdag den 19/2 2020 kl. 19.00. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Oprydning Musikfestival:
Hvis du allerede nu vil sikre dig en billet til Jelling Musikfestival 2020, så kan du melde dig til hjælper ved oprydningen i byen. Der skal hjælpes mindst 6 timer af minimum 3 gange, for at sikre sig billetten. Du kan melde dig på Gorm Events. Billetternes tildeles ved først til mølle princippet.
Hvis der er spørgsmål til ovenstående, så kontakt meget gerne undertegnede.
Ellers vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul.

Jule og O-hilsnen fra
Pernille Buch
Formand

Kære alle Gormmedlemmer.
Da vi er medarrangører af WOC2020 får vi brug for hjælp fra alle klubbens medlemmer i løbet af næste år. Vi håber I alle har lyst og tid til at hjælpe, hvilket jo ikke plejer at være noget problem.
I løbet af foråret 2020 skal vi bruge hjælp til følgende arrangementer:
Musikfestival den 28.-31.maj
Testløb i Esbjerg den 30.-31.maj
Jellingløbet den 10.juni
Hærvejsløbet den 27.juni
WOC 2020 den 5.-11.juli
Der kommer løbende informationer omkring de enkelte arrangementer, men skriv dem gerne i din kalender allerede nu.
Som arrangører tjener vi en del penge til klubben, og derfor har vi i bestyrelsen besluttet, at vi inviterer til en Belønningstur i uge 42 næste år.
Da vi gerne vil have så mange som muligt med, har vi talt om 2 forskellige ture. I bedes give et forhåndstilsagn om hvilken tur, I kunne være mest interesseret i. Det er ikke nogen tilmelding, men en måde, vi kan finde ud af, hvad der er mest interesse for.
Vi vil gerne have jeres tilbagemeldinger PÅ GORM EVENTS inden 1.december – TAK.
Prisen for turen bliver 100 kr. per dag per person. Dette vil så indbefatte transport, overnatning, forplejning og super træning i fremmede skove.
Det betyder jo at klubben giver et stort tilskud til denne tur og det gør vi for at styrke sammenholdet i klubben. Derfor håber vi selvfølgelig at både nye og ”gamle” medlemmer og deres familier, har lyst til at deltage.
Der bliver ikke arrangeret ungdomstur i uge 42, så derfor bedes I unge også tilkendegive, hvilken tur I stemmer for.
Forslag 1: tur til Tjekkiet fra lørdag til fredag = 7 dage
I Tjekkiet kommer vi til at træne i spændende terræner, som bl.a. byder på sandstensklipper. Det er skove med mos i bunden og god sigtbarhed. Mange stier og højdemeter.
Forslag 2: tur til Sverige fra onsdag til søndag = 5 dage
I Sverige træner vi i gode skove med mulighed for tekniske momenter. Det er skove med stier, højdemeter, klipper og sten. Skovbunden kan variere meget fra tung til hurtigt løbende.
Så nu er det op til Jer at vælge.
Mange o-hilsener
Bestyrelsen OK Gorm






