Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

OkGormAdmin


Ved årets generalforsamling i JfS var flere forskellige frivillige indstillet til JfS’s Frivillighedspris. OK Gorm havde indstillet Bodil Nygaard med denne indstilling:
Vedkommende vi indstiller, har været medlem af klubben i en del år. Klubben nyder godt af hendes store omsorgsgen. Hun sørger for, at forplejningen er i orden, og laver flittigt mad til vores tirsdagstræning, klubmesterskaber, møder, stævner og fester.
Hun siger aldrig nej til en opgave – tværtimod. Når vi skal til klubmesterskaber, skal vi udtrykkeligt bede hende om et supplement til madpakken, for at hun ikke stiller an med det helt store kolde bord. Når vi f.eks. holder møde i styregruppen for Jellingløbet, forgår det ofte hos hende – og vi behøver ikke spise forinden, da vi efterhånden er blevet forvænt med det store kaffebord, hun stiller an med. Hun har været med i styregruppen for Jellingløbet i en del år. Her bidrager hun med et stort arbejde, som klubben nyder godt af, da Jellingløbet er et vigtigt arrangement for klubben.
Hun har været formand for aktivitetsudvalget, da det eksisterede, og da det blev nedlagt som selvstændigt udvalg, fortsatte hun med at varetage de opgaver, der knyttede sig hertil.
Hun varetager opgaver, som ikke italesættes så meget, som kan være usynlige, men som betyder rigtig meget for ALLE medlemmer og for klubben generelt – i en klub, hvor opgaver direkte relateret til træning og arrangementer ellers fylder meget.
Hun er i høj grad medvirkende til det gode sociale liv i klubben og bidrager i høj grad med det man kan kalde ”det sociale kit”.

Efter at alle indstillinger var blevet læst op kom afsløringen: Vinder af JfS Årets Frivillighedspris: Bodil Nygaard, OK Gorm.
Stort tillykke og klapsalver fra salen, hvoraf mange var mødt op fra OK Gorm.
Her på hjemmesiden skal også lyde et stort tillykke til Bodil fra alle medlemmer. ”Du har virkelig fortjent den”!

Søndagens familieorienteringsarrangement var det tredje i rækken af seks. Selv om vejret ikke har været det bedste – i dag regnede det dog ikke, møder der stadig nye deltagere op.

Til søndagens familieorientering var der seks nye, som var ude at kombinere en motionstur i byen med det at have et orienteringskort i hånden. I alt var der til dagens løb 26 fremmødte, og efter tre gange har i alt 14 nye stiftet bekendtskab med orientering.

Som de andre søndage var der start og mål ved Bredagerskolen. Ved målgang var der en hjemmebagt bolle og varm kakao til alle.

Dagens rute kom bl.a. op omkring Anesminde, så har man ikke tidligere været rundt i den store have her, var muligheden der i dag.

De sidste tre gange af denne serie på seks foregår i Jelling skov med start og mødested ved Abrahamsens Gård klokken 10.


11 børn og voksne på Asylcentrets skole stiftede lørdag den 8. februar bekendtskab med orienteringsløb. Steen Holmegaard, formand for OK Gorms børne- og ungdomsudvalg har stået for initiativet, og i et samarbejde med beboerinddragelseskonsulent Marianne Falkenstrøm Quist blev dagen planlagt. Steen gav de fremmødte indsigt i, hvad et orienteringskort er, og hvordan man bruger det, samt hvad det vil sige at løbe orienteringsløb. Forløbet foregik på dansk og engelsk, med oversættelse til modersproget af de lidt mere sprogkyndige børn og voksne. Der var en god stemning, smil og åben snak.
Efterfølgende gik deltagerne i samlet flok til Bredagerskolen, hvor Poul Erik Buch tog i mod med kort og tidtagning. Her skulle man deltagerne så prøve om teorien kunne omsættes i praksis på en mindre orienteringsbane i rundt om skolen. Der blev gået eller løbet, både individuelt og i grupper.
Alle kom i mål mere eller mindre forpustet, men med smil på læben. Inden de fik lov at gå blev alle inviteret til at deltage i OK Gorms familie og motionsorientering, der blev afviklet over seks søndage fra søndag den 23. februar. Flere gav udtryk for at de ville møde op.

Kan I huske de fantastiske dage vi havde sidste år i påsken i Ulfborg med flot vejr og spændende terræner? 30 løbere fra Gorm var afsted.
I år arrangerer HTF Påskeløb på Rømø og der vil være stævneplads for 1. og 2. etape i Sønderland og for 3.etape i Nørreland. Igen vil det blive spændende orientering og naturligvis bliver vejret også flot. Så få jer nu tilmeldt.
Terrænbeskrivelsen fra indbydelsen lyder således: Påskeløbet på Rømø kommer til at foregå i et meget varieret terræn med både skov, bestående overvejende af nåletræsplantager med veludviklet stinet, og store åbne klitområder. I april er der risiko for, at der kan være rimeligt vådt. Terrænet er svært og vil give o-løberne en del o-tekniske udfordringer.
Men der er selvfølgelig baner for alle.
Se indbydelsen til Påskeløbene her.
Tilmelding til løbene på O-service senest den 20.marts 2020
Overnatning: Rim Feriecenter, Rømø/Havneby
Vi har lejet 4 lejligheder til hver 6 personer. Sengepladserne fordeles efter ”først til mølle” – så skynd jer at tilmelde jer på Gorm Event. Bindende tilmelding inden den 20.marts.
SE INDBYDELSEN HER.

108 til Vintercup i Hastrup.
Årets første løb for OK Gorm blev afviklet i et fantastisk smukt – næsten forårsagtigt – vejr. Stille vejr, sol og omkring 5-6 grader, hvilket bestemt har været med til, at der var så fint fremmøde. Alene fra Gorm var der 16 ude at løbe.

Banelægningen var lagt i hændernes på Ole Binder og Poul Erik sad som sædvanlig inde i varmen i ”klubbilen” og fik løberne registret både før og efter løbet ”klub.
Han fik da også tid til at tage et par billeder.


Resultater fra dagens løb ses her.

I dag – årets sidste – kl. 10.00 gav Poul Erik for tredje gang instruktion til Nytårsløbet i OK Gorm. Da Poul Erik inviterede til det første Nytårsløb i 2017 var i alt var 31 mødt op. I år var der kun 17.
Dengang var spørgsmålet: -”Skal det være en tradition?”. Samme spørgsmål kan man stille igen, og svaret må være: -”Ja, det er der mange gode grunde til. Det er et godt initiativ og det er hurtigt afviklet uden mange personressourcer (mest kun Poul Eriks), og så de få, der hjælper med postindsamlingen efterfølgende”.
Man møder op kl. 10.00 ved Bredagerskolen, hilser på hinanden, får lidt snak, der gives instruktion og 10.10 går starten.
Ved 11-tiden er alle ved at være i mål, og der er tid til at få den obligatoriske eftersnak –”Nå, så du ikke den spærring der?” – ”Jeg hørte godt Poul Erik snakke noget om spærringer og videoovervågning, men det havde jeg da glemt alt om, da jeg kom ud i byen!” .

Se resultater her


Tid blev der også til ønske hinanden et godt nytår med tak for det gamle. Jens Kristian og Steen havde sørget for væske i mål. ”Jeg tog en AZ Ale No 24, ÆGTE FYNSKE SIDEN 1884 fra Refsvindinge Bryggeri”


Et vægtigt argument er naturligvis også at få brændt nogle af de kalorier af, man i overflod har indtaget hen over julen, så man med bedre samvittighed kan sætte sig til bordet i aften og, få en saftig bøf eller en nytårstorsk.
Der er altså grunde nok til at Poul Eriks Nytårsløb skal udvikle sig til en tradition, men skal den leve, vil det være rigtig fint med større tilslutning til næste år.

Godt Nytår
Tak for samværet i 2019. Vi ses i 2020
kk

Traditionen tro inviteres alle medlemmer og deres familie til Juleafslutning. Det foregår onsdag den 11.december og vi starter allerede kl. 18.30, så de yngste medlemmer også kan være med. Vi skal som sædvanlig spille julebanko, så alle bedes medbringe en lille – gerne hjemmelavet eller genbrugs- gave til ca. 10-15 kr.
Inden juleafslutningen vil Poul Erik lave nogle sjove baner på de faste poster, så det er bare om at få sig meldt til på Gorm Event.
Se indbydelsen her.


Igen er et år ved at være gået. Mesterskaber, ture og divisionsmatcher er afviklet, medaljer er uddelt, så det er tid til i festligt lag at gøre en slags status, mindes de mange gode stunder, vi sammen har i klubregi.
Det er også den aften klubmestre blive hyldet og får vandrepokaler ligesom de af klubbens medlemmer, der i løbet af året har vundet DM-medaljer bliver hædret, bl.a. ved modtagelse af gavekort fra Sportens Venner og fra JfS.
Omkring 30 Gormmedlemmer og repræsentanter for Sportens venner og JfS deltog.
Aftenen blev indledt med velkomst ved formanden, Pernille Buch, hvor hun bl.a. kunne fremvise den fine pokal klubben havde vundet som vinder af årets 2. division i Sydkredsen.
Herefter var der hædring af årets DM medaljetagere, næstefter fulgte hædring af årets klubmestre. Ærgerligt at indtil flere af årets klubmestre ikke kunne være tilstede og få pokal og klapsalver.
Hæder var der også til Jacob Bang, der fik en øl som vinder af årets tipskonkurrence ved årets klubmesterskaber. Den hvide dame, som uddeles til den, der har forbedret sin km-tid mest fra løbet i divisionsmatchen til løbet i klubmesterskabet gik i år til Ida, og Jens Kristians Laursens Mindeplatte gik til Martin Ringive.
Efter maden, før underholdningen, fortalte Ida og Alma om klubbens ungdomstur til Mysen i Norge og deres deltagelse i Blodslitet.
De havde haft det vådt, men sjovt, og de havde helt sikkert også lært noget. Imponerende at de tre pige (Anne, Ida og Alma) gennemførte en bane i Blodslitet på ca. 8 km. Så svær oientering har de aldrig før løbet og heller ikke så lang en bane. Sejt.
Efter desserten, som var risalamande, var der underholdning. I grupper af fire skulle holddeltagerne holde på, røre ved hinanden på steder, som var oplyst på de sedler de kunne trække. Det var bestemt underholdende at se på, og det har helt sikkert også været sjovt at deltage i.

Som sædvanlig en rigtig god aften. Med start kl. 18.00 og afslutning kl. 22.00 kan alle være med også dem, der ikke må komme sent i seng.
Mad skal der også til en god fest. Den stod Bodil for, og den var lækker. Prisen kan heller ikke afskrække. Hvor får man en 3-retters menu for 25- kr.
Modellen bliver sikkert den samme til næste år, så vi kan kun håbe, at flere vil deltage, ikke mindst alle de medlemmer, der har gjort sig fortjent til klubbens hæder som klubmestre mv. og nogle af klubbens nyere medlemmer.

Se billeder fra festen

Se listerne over Klubbens Dag- og Natmestre her


OK Gorm var af Naturstyrelsen ved skovløber og naturvejleder Rikke Dyping Jensen blevet spurgt, om OK Gorm kunne hjælpe med et orienteringsløb for tre 7. klasser fra Billund.
Det valgte klubben at sige ja til, og KK påtog sig opgaven med at organisere det.
Asta og KK satte poster ud i går søndag. Banen gik IKKE alene rundt på de befæstede stier, men også ud over heden. Den meget regn, vi på det seneste har fået, gjorde specielt turen over heden til en ganske våd affære.
Eleverne mødte op i almindelige kondisko, som uden besvær slipper masser af vand ind. En enkelt af pigerne mødte også op i højhælede støvletter, og da jeg i introduktionen med 100% sikkerhed kunne love, at alle ville komme i vand og ville få våde sko, kunne jeg godt se på pigen, at hun hellere ville have været et andet sted. Hun gav da også udtryk for, at hun mente hun ville dø. Jeg beroligede hende med, at det sikkert ville ske, men i hvert fald ikke i dag.
Hun tog dog mod udfordringen, og da hun kom i mål var hun egentlig ganske stolt over sin bedrift, selvom støvletterne var fyldt med vand.
Efter en kort teoretisk klassevis intro til kort, orienteringsløb og kompas var eleverne på ½ times terrænvandring i 6 grupper. Så var der også behov for en madpakke.

Efter madpakken blev eleverne sendt ud på en 4.4 km bane. Ikke alle gennemførte, da nogen var nød til at korte banen af for at overholde sluttidspunktet 11.50. Men havde eleverne været ved bålhytten som planlagt kl. 09.00, ville stort set alle have kunnet gennemføre banen. Eleverne kom på cykel og de sidste var første fremme 09.35.

Selvom påklædningen måske for mange ikke var det mest velegnede til orienteringsløb, og selv om alle kom i vand til op over anklerne, fejlede humøret intet. Vi fra Gorm fornemmede, at alle havde en god dag, og at de cyklede tilbage til Billund med en god orienterings- og naturoplevelse.
Tak til alle Gormhjælperne på dagen: Lilly, Niels, Inger, Hans Christian, Bent og Asta.

kk

Tilmeldingsfristen er forlænget på Gorm-Event.
Sted: Knøsgården, Knøsvej 5, 8680 Ry.
Vi mødes omklædte og klar til instruktion kl. 10.30 på Knøsgården.
Der løbes 1 gang formiddag og 1 gang eftermiddag. (ingen lange baner)
Vi vil kunne bruge lokaler på Knøsgården, så vi ikke kan være i tørvejr, hvis vejret ikke er med os.
Medbring frokost, drikkevarer og kaffe/the mm til eget forbrug.
Måske der er en venlig sjæl der vil bage en kage.
Er der spørgsmål så kontakt Anette eller Steen

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

 

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond