Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

OkGormAdmin


11 børn og voksne på Asylcentrets skole stiftede lørdag den 8. februar bekendtskab med orienteringsløb. Steen Holmegaard, formand for OK Gorms børne- og ungdomsudvalg har stået for initiativet, og i et samarbejde med beboerinddragelseskonsulent Marianne Falkenstrøm Quist blev dagen planlagt. Steen gav de fremmødte indsigt i, hvad et orienteringskort er, og hvordan man bruger det, samt hvad det vil sige at løbe orienteringsløb. Forløbet foregik på dansk og engelsk, med oversættelse til modersproget af de lidt mere sprogkyndige børn og voksne. Der var en god stemning, smil og åben snak.
Efterfølgende gik deltagerne i samlet flok til Bredagerskolen, hvor Poul Erik Buch tog i mod med kort og tidtagning. Her skulle man deltagerne så prøve om teorien kunne omsættes i praksis på en mindre orienteringsbane i rundt om skolen. Der blev gået eller løbet, både individuelt og i grupper.
Alle kom i mål mere eller mindre forpustet, men med smil på læben. Inden de fik lov at gå blev alle inviteret til at deltage i OK Gorms familie og motionsorientering, der blev afviklet over seks søndage fra søndag den 23. februar. Flere gav udtryk for at de ville møde op.

Kan I huske de fantastiske dage vi havde sidste år i påsken i Ulfborg med flot vejr og spændende terræner? 30 løbere fra Gorm var afsted.
I år arrangerer HTF Påskeløb på Rømø og der vil være stævneplads for 1. og 2. etape i Sønderland og for 3.etape i Nørreland. Igen vil det blive spændende orientering og naturligvis bliver vejret også flot. Så få jer nu tilmeldt.
Terrænbeskrivelsen fra indbydelsen lyder således: Påskeløbet på Rømø kommer til at foregå i et meget varieret terræn med både skov, bestående overvejende af nåletræsplantager med veludviklet stinet, og store åbne klitområder. I april er der risiko for, at der kan være rimeligt vådt. Terrænet er svært og vil give o-løberne en del o-tekniske udfordringer.
Men der er selvfølgelig baner for alle.
Se indbydelsen til Påskeløbene her.
Tilmelding til løbene på O-service senest den 20.marts 2020
Overnatning: Rim Feriecenter, Rømø/Havneby
Vi har lejet 4 lejligheder til hver 6 personer. Sengepladserne fordeles efter ”først til mølle” – så skynd jer at tilmelde jer på Gorm Event. Bindende tilmelding inden den 20.marts.
SE INDBYDELSEN HER.

108 til Vintercup i Hastrup.
Årets første løb for OK Gorm blev afviklet i et fantastisk smukt – næsten forårsagtigt – vejr. Stille vejr, sol og omkring 5-6 grader, hvilket bestemt har været med til, at der var så fint fremmøde. Alene fra Gorm var der 16 ude at løbe.

Banelægningen var lagt i hændernes på Ole Binder og Poul Erik sad som sædvanlig inde i varmen i ”klubbilen” og fik løberne registret både før og efter løbet ”klub.
Han fik da også tid til at tage et par billeder.


Resultater fra dagens løb ses her.

I dag – årets sidste – kl. 10.00 gav Poul Erik for tredje gang instruktion til Nytårsløbet i OK Gorm. Da Poul Erik inviterede til det første Nytårsløb i 2017 var i alt var 31 mødt op. I år var der kun 17.
Dengang var spørgsmålet: -”Skal det være en tradition?”. Samme spørgsmål kan man stille igen, og svaret må være: -”Ja, det er der mange gode grunde til. Det er et godt initiativ og det er hurtigt afviklet uden mange personressourcer (mest kun Poul Eriks), og så de få, der hjælper med postindsamlingen efterfølgende”.
Man møder op kl. 10.00 ved Bredagerskolen, hilser på hinanden, får lidt snak, der gives instruktion og 10.10 går starten.
Ved 11-tiden er alle ved at være i mål, og der er tid til at få den obligatoriske eftersnak –”Nå, så du ikke den spærring der?” – ”Jeg hørte godt Poul Erik snakke noget om spærringer og videoovervågning, men det havde jeg da glemt alt om, da jeg kom ud i byen!” .

Se resultater her


Tid blev der også til ønske hinanden et godt nytår med tak for det gamle. Jens Kristian og Steen havde sørget for væske i mål. ”Jeg tog en AZ Ale No 24, ÆGTE FYNSKE SIDEN 1884 fra Refsvindinge Bryggeri”


Et vægtigt argument er naturligvis også at få brændt nogle af de kalorier af, man i overflod har indtaget hen over julen, så man med bedre samvittighed kan sætte sig til bordet i aften og, få en saftig bøf eller en nytårstorsk.
Der er altså grunde nok til at Poul Eriks Nytårsløb skal udvikle sig til en tradition, men skal den leve, vil det være rigtig fint med større tilslutning til næste år.

Godt Nytår
Tak for samværet i 2019. Vi ses i 2020
kk

Traditionen tro inviteres alle medlemmer og deres familie til Juleafslutning. Det foregår onsdag den 11.december og vi starter allerede kl. 18.30, så de yngste medlemmer også kan være med. Vi skal som sædvanlig spille julebanko, så alle bedes medbringe en lille – gerne hjemmelavet eller genbrugs- gave til ca. 10-15 kr.
Inden juleafslutningen vil Poul Erik lave nogle sjove baner på de faste poster, så det er bare om at få sig meldt til på Gorm Event.
Se indbydelsen her.


Igen er et år ved at være gået. Mesterskaber, ture og divisionsmatcher er afviklet, medaljer er uddelt, så det er tid til i festligt lag at gøre en slags status, mindes de mange gode stunder, vi sammen har i klubregi.
Det er også den aften klubmestre blive hyldet og får vandrepokaler ligesom de af klubbens medlemmer, der i løbet af året har vundet DM-medaljer bliver hædret, bl.a. ved modtagelse af gavekort fra Sportens Venner og fra JfS.
Omkring 30 Gormmedlemmer og repræsentanter for Sportens venner og JfS deltog.
Aftenen blev indledt med velkomst ved formanden, Pernille Buch, hvor hun bl.a. kunne fremvise den fine pokal klubben havde vundet som vinder af årets 2. division i Sydkredsen.
Herefter var der hædring af årets DM medaljetagere, næstefter fulgte hædring af årets klubmestre. Ærgerligt at indtil flere af årets klubmestre ikke kunne være tilstede og få pokal og klapsalver.
Hæder var der også til Jacob Bang, der fik en øl som vinder af årets tipskonkurrence ved årets klubmesterskaber. Den hvide dame, som uddeles til den, der har forbedret sin km-tid mest fra løbet i divisionsmatchen til løbet i klubmesterskabet gik i år til Ida, og Jens Kristians Laursens Mindeplatte gik til Martin Ringive.
Efter maden, før underholdningen, fortalte Ida og Alma om klubbens ungdomstur til Mysen i Norge og deres deltagelse i Blodslitet.
De havde haft det vådt, men sjovt, og de havde helt sikkert også lært noget. Imponerende at de tre pige (Anne, Ida og Alma) gennemførte en bane i Blodslitet på ca. 8 km. Så svær oientering har de aldrig før løbet og heller ikke så lang en bane. Sejt.
Efter desserten, som var risalamande, var der underholdning. I grupper af fire skulle holddeltagerne holde på, røre ved hinanden på steder, som var oplyst på de sedler de kunne trække. Det var bestemt underholdende at se på, og det har helt sikkert også været sjovt at deltage i.

Som sædvanlig en rigtig god aften. Med start kl. 18.00 og afslutning kl. 22.00 kan alle være med også dem, der ikke må komme sent i seng.
Mad skal der også til en god fest. Den stod Bodil for, og den var lækker. Prisen kan heller ikke afskrække. Hvor får man en 3-retters menu for 25- kr.
Modellen bliver sikkert den samme til næste år, så vi kan kun håbe, at flere vil deltage, ikke mindst alle de medlemmer, der har gjort sig fortjent til klubbens hæder som klubmestre mv. og nogle af klubbens nyere medlemmer.

Se billeder fra festen

Se listerne over Klubbens Dag- og Natmestre her


OK Gorm var af Naturstyrelsen ved skovløber og naturvejleder Rikke Dyping Jensen blevet spurgt, om OK Gorm kunne hjælpe med et orienteringsløb for tre 7. klasser fra Billund.
Det valgte klubben at sige ja til, og KK påtog sig opgaven med at organisere det.
Asta og KK satte poster ud i går søndag. Banen gik IKKE alene rundt på de befæstede stier, men også ud over heden. Den meget regn, vi på det seneste har fået, gjorde specielt turen over heden til en ganske våd affære.
Eleverne mødte op i almindelige kondisko, som uden besvær slipper masser af vand ind. En enkelt af pigerne mødte også op i højhælede støvletter, og da jeg i introduktionen med 100% sikkerhed kunne love, at alle ville komme i vand og ville få våde sko, kunne jeg godt se på pigen, at hun hellere ville have været et andet sted. Hun gav da også udtryk for, at hun mente hun ville dø. Jeg beroligede hende med, at det sikkert ville ske, men i hvert fald ikke i dag.
Hun tog dog mod udfordringen, og da hun kom i mål var hun egentlig ganske stolt over sin bedrift, selvom støvletterne var fyldt med vand.
Efter en kort teoretisk klassevis intro til kort, orienteringsløb og kompas var eleverne på ½ times terrænvandring i 6 grupper. Så var der også behov for en madpakke.

Efter madpakken blev eleverne sendt ud på en 4.4 km bane. Ikke alle gennemførte, da nogen var nød til at korte banen af for at overholde sluttidspunktet 11.50. Men havde eleverne været ved bålhytten som planlagt kl. 09.00, ville stort set alle have kunnet gennemføre banen. Eleverne kom på cykel og de sidste var første fremme 09.35.

Selvom påklædningen måske for mange ikke var det mest velegnede til orienteringsløb, og selv om alle kom i vand til op over anklerne, fejlede humøret intet. Vi fra Gorm fornemmede, at alle havde en god dag, og at de cyklede tilbage til Billund med en god orienterings- og naturoplevelse.
Tak til alle Gormhjælperne på dagen: Lilly, Niels, Inger, Hans Christian, Bent og Asta.

kk

Tilmeldingsfristen er forlænget på Gorm-Event.
Sted: Knøsgården, Knøsvej 5, 8680 Ry.
Vi mødes omklædte og klar til instruktion kl. 10.30 på Knøsgården.
Der løbes 1 gang formiddag og 1 gang eftermiddag. (ingen lange baner)
Vi vil kunne bruge lokaler på Knøsgården, så vi ikke kan være i tørvejr, hvis vejret ikke er med os.
Medbring frokost, drikkevarer og kaffe/the mm til eget forbrug.
Måske der er en venlig sjæl der vil bage en kage.
Er der spørgsmål så kontakt Anette eller Steen

Efter søndagens divisionsmatch i Munkebjerg kan OK Gorm igen kalde sig 1. divisionsklub i Sydkredsens Divisionsturnering.
Søndagens match var anden runde af to og den samlede vinder efter de to runder ville rykke direkte op i 1. division.
De 4 klubber, der har dystet om oprykningsretten til 1. division i 2020 har været OK GORM, OK Esbjerg, Faaborg OK og de to samarbejdsklubber FROS, Fredericia og Melfar OK fra Middelfart.
I søndagens match tabte OK Gorm godt nok til Fros/Melfar, men da OK Gorm slog dem i forårets match og de to klubber således efter dagens match havde 10 matchpoint skulle de to klubbers indbyrdes opgør af antal opnåede løbspoint tælle, som er summen af det samlede antal point alle klubbens løbere har fået i deres indbyrdes to matcher. Her er OK Gorms regnskab klart bedre, idet OK Gorm sluttede med en score på 332 løbspoint mod FROS/Melfars 280 løbspoint.

Formanden Pernille Buch var efter dagens oprykning naturligvis særdeles tilfreds: – ”Det er vigtigt, at vi kan stille med så mange som muligt. Til dagens match var vi 53 tilmeldte, så selv om et par på dagen måtte melde afbud, var vi godt dækket ind på de mange baner. Det er også dejligt at mange af vore nye medlemmer og de nye børn slutter op om disse matcher, og alle kan være med til at skaffe point til klubben”, og formanden sluttede: -”så nu glæder vi os til at være med til at kæmpe om pointene i første division til næste år”.

Se flere billeder her.

 

Alle medlemmer i OK Gorm inviteres hermed til en hyggelig dag sammen med klubkammerater. En dag, hvor vi konkurrerer indbydes, men også en dag, hvor det sociale liv i klubben kan opleves.

Når alle har løbet deres bane, er klubben vært ved et kaffe/kage-bord. Så kom og vær med – og tag gerne familien med, så de kan opleve et O-løbsstævne.
Hvis man ønsker at deltage i mesterskaberne, skal man være tilmeldt på forhånd. Klubmestrene hædres og får vandrepokal overrakt til årets klubfest den 8. november.

Medlemmer, der ikke ønsker at deltage i konkurrencen om klubmesterskaberne, kan konkurrere indbydes på let- og mellemsvære baner. Der vil være små præmier på baner med mere end 2 deltagere. Børn som ønsker skygge, kan selvfølgelig også deltage – de kan bare ikke blive klubmester.

Du kan se hele indbydelsen her. 

Der skal løbes i Silkeborg Vesterskov (god skov). Se mere her

Hvem der er regerende klubmestre DAG kan du se her.

Bemærk i indbydelsen, at der kåres klubmestre i 14 forskellige klasser og ikke kun i fem, så se nu at få snøret skoene – og det er også for børn!!

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

DM Mellem i Frederikshåb
Find alle informationer her.

 

DM MTBO Langdistance 
Resultat – individuelt
Klub-resultat  Stræktider

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond