Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Gorm Forside

3.5.15 021Her en af de deltagende familier ved post 18 på den lange bane

Merete og hendes hjælpere mødte spændte op på Abrahamsens Gård søndag formiddag. Mon der ville komme nogen til familieorientering. Klokken 10 var alt klar. Skoven viste sig fra sin smukkest tænkelige side. Vejret kunne ikke blive bedre, fuld sol og næsten vindstille. Posterne var i skoven.
Præcis kl. 10 rullede den første bil ind på parkeringspladsen og flere fulgte. En familie have fundet cyklerne frem. I alt mødte 13 op.
Alle fandt rundt på enten den korte bane på 3,7 km eller den lange bane på 5,3 km. En dreng syntes godt nok hans far havde snydt ham ved at sige, at banen var 5,3 km, når han i virkeligheden kom til at løbe 7 km.
Frokosten blev nydt udenfor i det gode vejr. Her var der god mulighed for at få en snak om turen i skoven og arrangementet som sådan. Der er ingen tvivl om, at det havde været en god oplevelse, og nogen dukker helt sikkert op igen næste søndag.
Asta

Se flere billeder her.

IMG_9242

OK Gorms ungdomstrænere, Anne Cathrine, Anette, Poul Erik og Asta, arrangerer tur til Frederikshåb plantage lørdag den 9. maj i tidsrummet 09.00-16.30.
Turen er først og fremmest for børnegruppen 8–12 år, men de, der hører til gruppen 13-14 år, er også velkomne.
Om formiddagen er der fælles aktiviteter for alle, hvorimod den yngste gruppe har eget program om eftermiddagen, mens der er kurveorientering for de ældste.
Udgangspunkt for aktiviteterne er hytten Kikhøj, som Naturskolen Søballegård har i plantagen, en primitiv hytte med das.
Vi må kun have én bil med til hytten, så vi skal gå fra P-pladsen på Rygbjergvej til Kighøj, ca 2 km.
Poul Erik kører udstyr og bagage ind til hytten.
Turen er baseret på forældrekørsel med samkørsel fra SuperBrugsens P-plads. Vi laver en kørselsplan, når alle er tilmeldt. Forældre, der har lyst til at være med på turen, kan tilmelde sig som hjælpere.
Alle skal selv have madpakke og drikke med til frokost, men vi håber, der er nogle forældre, der vil bage en kage, så vi kan slutte af med fælles ”kaffebord”. Klubben giver sodavand.
Det er meget vigtigt at medbringe tilstrækkeligt varmt tøj, og i tilfælde af regn –  regntøj og gummistøvler.

Vedr. tilmelding og program se indbydelsen.

Torring_kortudsnit
”Trampesti speedet op til orienteringsløb i Tørring”. Denne overskrift fra Vejle Amts Folkeblad 22.04.2015 beskriver kort og rammende det forløb, som OK Gorm har engageret sig i sammen med Hedensted Kommune og lokale kræfter i Tørring. Karl Kristian og Søren fik allerede ved det første møde overbevist initiativtagerne om, at det, de havde brug for, var et orienteringskort. Søren kunne før påske aflevere et nytegnet kort i 1:2.500, der dækker ”Tørring skole- & fritidsområde”.  Allerede nu er der blevet opsat 20 faste poster, så især Tørring Skole, men også Gudenåcenteret og Tørring Gymnasium samt lokale idrætsklubber kan udnytte kortet og terrænet.
Tirsdag d. 5. maj i tidsrummet fra kl. 15-17.30 tilbyder vi alle at komme og prøve at løbe orienteringsløb. Med den bevågenhed, som projektet har lokalt, forventer vi, at mange interesserede vil gøre brug af dette tilbud. Derfor vil vi gerne have flere Gorm-medlemmer med ud og tage sig af de fremmødte og give dem en god oplevelse og et godt indtryk af vores idræt og vores klub. Giv besked til K.K. eller Søren.

Sprinttræning i Tørring 5. maj kl. 18

Vores egen træning denne aften har udgangspunkt samme sted: umiddelbart øst for Gudenåcenteret (ved post 34) på kortudsnittet. Der kan parkeres både foran og bag Gudenåcenteret. Fælles kørsel fra SuperBrugsens p-plads i Jelling kl. 17.30.
Voksentræningen vil være en parstafet med 2 x 3 ture a ca. 1 km. Kom og vær med til at indtage det jomfruelige terræn.

STÅENDE SKYDNING
Nina har fået sin første DIF medalje, idet hun vandt Dansk Militært Idrætsforbunds (DMI)danske mesterskab i sprint. Hun blev også kåret som vinder af den klassiske disciplin, så debutanten på et tidspunkt var dobbelt guldvinder, men ved fintælling og eftertjek af resultaterne viste det sig, at hun fejlagtigt af stævneledelsen var udråbt som vinder – noget med 2 min. straftid for en forbier, som stævneledelsen ikke havde fået talt med i første omgang.
Mesterskaberne startede tirsdag den 28. april med sprint ved i Vojens Skyttecenter og fortsatte onsdag med klassisk på Rømø Sønderland. I dag torsdag blev stafetten afviklet samme sted, i øvrigt med Claus Lyngby som deltager på et Kolding hold. Nina var ikke på hold, men i stedet allerede tilbage i trøjen på Skive kasserne.
Nu er militær biathlon jo ikke nogen folkesport herhjemme, og mange ved sikkert ikke helt, hvad disciplinerne består af.
Sprint disciplinen afvikles i princippet efter samme koncept som skiskydning, men blot er det orientering og skydning i stedet for ski og skydning. Sprintbanen var i det her tilfælde 2.5 km, og den løbes af to omgange. Udøverne starter med at løbe en sløjfe, hvorefter de kommer til en standplads, hvor de har deres gevær stående – de løber altså ikke med geværet på ryggen som i skiskydning. Så er det om at få pulsen i ro og afgive 5 skud, hvorefter udøveren skal ud på sidste del af sprintruten for igen at skulle skyde 5 skud.
I denne disciplin var Nina altså bedst og blev dansk mester. Stort tillykke.
Det skal nævnes, at det samtidig også var en landskamp mod Sverige, og Nina var bedst af alle.
Jeg fangede her til aften Nina på mobilen på vej hjem efter at hun have løbet sprint i Skive. Hun er naturligvis glad for sin medalje, som hun i øvrigt endnu ikke har fået. –”Det er skideskægt, specielt skydningen er sjov og det er jo nyt for mig”, og Nina fortsætter: –”specielt når man skal skyde anden gang i sprint, hvor det er stående skydning, så kan man godt komme til at svinge lidt med geværet. Jeg fik fem forbiere af de 10 mulige. Hver forbier betød, at jeg skulle ud på en kort strafrunde”.

STRAFRUNDE

Nina på strafrunde

Den klassiske disciplin består af tre dele: skydning, orienteringsløb og punktorientering, hvor geværskydningen normalt gennemføres som første eller sidste disciplin.
Skydningen består af 10 liggende og 10 stående skud. Punktorientering foregår ved, at man følge en linje i terrænet på ca. 3 km. På den afmærkede bane som udøveren skal følge (en form for linjeorientering),er der 5 punkter på den markerede linje og 5 punkter som ligger væk fra den denne line – de må ligge helt op til 400 m fra linjen. Udøveren skal så indprikke de markerede punkter i terrænet korrekt på kortet.
Den klassiske disciplin sluttede med skydning, og det var svært med den stående skydning, for som Nina udtrykte det: -” der var en stiv vestenvind i det åbne terræn”.
Hvem vinder? Ja, det gør den udøver med den laveste pointsum (samlet løbstid + tillægsminutter for skydning og punktorientering).
Ved skydningen giver hver forbier i sprint en strafrunde og i klassiske 2 min i tillægstid og i punktorientering tillægges deltageren 1 min. for hver hele mm. nåleprikken afviger fra det korrekte punkt  dog max. 10 min, per mål.
Jeg spurgte Nina, om hun nu skulle til World Cup og VM i biathlon? I maj og juni er der World Cup i henholdsvis Finland og Sverige og årets højdepunkt er VM i august i Finland.
Nina var bestemt ikke afvisende: ”Det kunne være sjovt!”

Snoren_klippes

Det var nogle af de ord, der blev anvendt i forbindelse med OK Gorms Find vej dag i Kongernes Jelling. Superlativerne gik på den folder og idéen med folderen, der af OK Gorm blev præsenteret kl. 10.00 lørdag på Gorms Torv i Jelling.
En pæn flok havde taget imod opfordringen til at møde op og være med til indvielsen af ”Find vej i Kongernes Jelling” og til som de første at få en anderledes tur i monumentområdet og den centrale del af Jelling.
Efter Karl Kr. Terkelsens velkomst takkede borgmester Arne Sigtenbjerggaard OK Gorm for det fine initiativ, som både giver mulighed for motion til hjerne og hjerte. Motion til hjernen, da man kan blive klogere på Jellings historie, enten ved at læse de 20 historier i folderen eller ved at høre dem via sin smartphone. Fortællinger som Hans Ole Matthiesen, museumsleder og Leif Baun, journalist har skrevet. Motion til hjertet, da man vil have fået en motionstur på 3,4 km, hvis man opsøger alle poster i den rækkefølge, de er angivet på det meget nøjagtige kort, der er i folderen.

Arne sluttede sin tale af med, sammen med en af klubbens yngste medlemmer, Astrid Damsbo at klippe det blå bånd, som tegn på indvielsen af ”Find vej i Kongernes Jelling”.

Herefter gav Karl Kr. Terkelsen en instruktion i de muligheder dagen bød på: 1) motionsorientering rundt til de 20 poster med tilhørende historieformidling , 2) fotoorientering med mulighed for at løse en bogstavgåde, 3) deltagelse i landsdækkende mobilquiz på en ca. 1 km kort rute med 5 poster og mulighed for at vinde en iPhone6 og endelig kunne de mindste få taget tid på en sprintbane rundt om Smededamssøen.

Det var ikke de bedste vejrprognoser, der af meteorologerne var stillet i udsigt, men heldet tilsmilede arrangementet, og det holdt tørvejr helt til det sluttede kl. 14.00.

Merete Larsen, som er klubbens Find vej ansvarlige var efter dagens arrangement meget tilfreds: – ”Alt gik fint, vi fik mange rigtigt positive tilbagemeldinger og fremmødet var også tilfredsstillende, idet vi registrerede 124 fremmødte”.

Søren hjælper borgmesteren med appen

Søren hjælper borgmesteren med appen

Klar til start

Klar til start

Se flere billeder her

findvej250415
Så er det på lørdag det sker – indvielse af vort nye Find vej projekt.  Et projekt, hvor vi som klub yder vort bidrag til byen ved at prøve at få turister og gæster til at blive lidt længere – bare 5 minutter, som de sagde i Fakta.
Det sker med borgmestertale og klipning af blå bånd, som tegn på den officielle åbning kl. 10.00.
OK Gorm (Søren Germann)  har fremstillet et kort over monumentområdet, som vi kalder Kongernes Jelling. Det er området omkring Jelling Kirke, omkranset af den fantastiske palisade, men også den centrale del af Jelling By er med på kortet med det nye oplevelsescenter Kongernes Jelling, UCL og Byens Hus.
På kortet er der placeret 20 poster, der hver har en historie. Posterne er IKKE markeret i området. Det tillader nationalmuseet ikke, i stedet er der til hver post knyttet et foto med en bogstavkode. Kombinerer man koden med det rigtige postnummer i et skema under billederne, vil man med den rigtige løsning få en kvittering: en vigtig passage på den store runesten.

Spændende historiefortælling

De 20 historier har vi haft museumsleder Hans Ole Matthiesen, Kongernes Jelling og journalist Leif Baun til at fortælle. De 20 historier kan man få enten ved at læse dem i den 8-fløjede folder eller få dem via sin smartphone, hvor vi har haft et par skuespillere til at stå for indtalingen af lydfilen.

Mobilquiz

Efter turen vil man også kunne teste sin viden. Hvad er det, man har hørt/ læst eller set på turen.  Der er to sæt af spørgsmål, som man kan få på sin smartphone: 1) Harald Blåtands Jelling 2) På tur i Jelling.
Alt det er et permanent tilbud og de nye foldere vil efterfølgende gratis kunne hentes i Jelling Kro, Byens Hus, Jelling Camping, Fårup Sø Camping og naturligvis i Kongernes Jelling, når det nye oplevelsescenter åbner den 6. juni.

Aktiviteter på dagen.

Kl. 11.00 er der mulighed for at deltage i en landsdækkende mobilquiz på en lille orienteringsbane med markerede poster, igen er det mobiltelefonen, man skal bruge.
Hvis man kan klare de fem spørgsmål er man med i konkurrencen om en iPhone 6.
For de mindste  er der også mulighed for at få taget tid på en sprintbane rundt om Smededamssøen med EMIT-brikker.
Kl. 14.00 slutter arrangementet.

Opfølgning

Tre søndage i maj, den 3., 10. og 17. maj i tidsrummet 10.00 – 11.00 kan alle komme og prøve familie- og motionsorientering ved Abrahamsens Gård.

 

Palisade

Palisade

 

DIV Match 19.4.15 _Stævneplads

Godt 300 løbere fra Sydkredsens fire 2. divisionsklubber og tre 3. divisionsklubber fik en fornem forårsdag i Jelling Skov ved OK Gorms stævne søndag den 19. april.
De første løbere ankom til stævnepladsen ved ni-tiden, og da var solen endnu ikke brudt igennem, men ved første start, som gik kl. 10.00 var himlen blå, det var lunt og et herligt løbevejr, som alle nød.
Når de svedige kom i mål efter at være udfordret i det kuperede terræn, Jelling Skov byder på, sad folk og hyggede og snakkede i solen og havde ikke travlt med at komme hjem.
Michal Buch Lorenzen, OK Gorms banelægger, havde lagt nogle udfordrende baner, som fik fin ros. Der var dog nogle af vestjyderne, der klagede over alle de bakker, der var i skoven.
Vinderne af 2. divisionsmatchen blev Odense OK med 6 point foran Fåborg OK med 4 point, Fros/Melfar med 2 og Esbjerg OK med 0 point.
I 3. division gik sejren til OK Syd, Åbenrå med 4 point foran Svendborg OK/OPI med 2 point og West/Ribe med 0 point.
Sidste løber gik i skoven klokken 12.04 og sidste løber var i mål kl. 14.15. Hun havde da også overskredet maxtiden på 2½ time.
Da omkring 40 af Gorms medlemmer på dagen var optaget af opgaver i forbindelse med afviklingen af stævnet , var det kun enkelte af klubbens ungdomsløbere, der var i konkurrence.
Fine placeringer blev det til Esben Ø. Pedersen på bane 6 med en 4. plads af 29 deltagere og til Aksel Schengel og Asger Ø. Pedersen på bane 10 med en anden og en femte plads. Her var der 20 deltagere.

Se kort, baner, resultater og billeder her

I forbindelse med vores indvielse af projektet ”Find vej i Kongernes Jelling” lørdag d. 25. april var det oplagt at invitere kronprinsparret med børn, idet de tidligere har været med til at profilere Find vej i … dagen, dog kun på Nordsjælland. Desværre har vi modtaget afbud, men alligevel kan vi hos kongehuset spore en stærk interesse for sagen.
I anledning af H.M. Dronningens 75-års-fødselsdag har Nationalmuseet skænket hende et portrætmaleri udført af kunstneren Lars Physant.
På maleriet ses bag den læsende regent et udsnit af kortet, men desværre i en meget dårlig kvalitet. Hvis Lars Physant havde henvendt sig til kortudvalget i tide, ville han have haft et meget bedre forlæg, og billedet var nok kommet til at se sådan ud:dronningens okort_lille

 

lunge bjergeAnkomsten til Lunge Bjerge blev et glædeligt gensyn for nogle, mens andre sagde ”nå ja, det var her jeg ikke kunne finde den der post……”. 46 Gormløbere havde skrevet sig op til matchen og havde derfor mulighed for en tur i den dejlige forårsskov. Vejret viste sig heldigvis fra sin pæne side. Lidt køligt i tidligt på dagen, men ellers var det perfekt temperatur til at løbe i og solen varmede periodevis stævnepladsen rigtigt godt op.
Forårsløbene er altid noget specielt, oversigtsforholdene i skoven er rigtigt gode, når løvet ikke er kommet frem, så der er mulighed for at sætte ekstra fart på. Dagens tema var helt sikkert temposkift, højt tempo på strækkene, da der var gode masser af stier, åbne områder og gode opfang. Til gengæld skulle farten de fleste gange helt ned, når posten skulle findes i det meget komplekse kurvebillede. Helt sikkert et teknisk meget krævende terræn, hvor selv meget rutinerede O-løbere havde en svær dag. Fx satte Poul Erik Buch, Claus Lyngby og Nina Germann Najbjerg hver især omkring 3 min til på en enkelt post, så der var helt sikkert udfordringer på banerne! Resultatmæssigt vandt Josefine bane 2, Daniel Holm vandt H12 klassen, Maria Damgård blev nr. 2 i D14 klassen for bare at nævne nogle af de flotteste resultater.
På forhånd vidste vi at det ville blive svært med Divisionsmatchen, med 57 løbere fra Kolding, 59 fra Snab og 73 fra HTF, var vi i klart undertal. Det viste sig også at blive ret klare nederlag til Kolding og Snab, mens HTF kun slog os med 7 point på trods af den talmæssige overlegenhed.
For mit eget vedkommende, er jeg glad for min 12 plads ud af 56 på bane 2. På intet stræk var jeg mere end den 10’ende hurtigste, så det vidner om et gennemløb med jævn hastighed uden de helt store bom. Jeg må bare erkende at timerne i skoven med korttegning giver gevinst en dag som i dag, for det er helt sikkert ikke konditionen, som er i top.
Mvh
Stig Knudsen

pernille og josefine_lilleI hård konkurrence blandt andre nominerede gik Lokalavisens Sportspris på 25.000 kr til Josefine og Elite Vejles Talentudviklingspris på 5.000 kr til Pernille Buch.
Det er dejligt, at talent, hårdt arbejde og glæde ved O-sporten bliver værdsat, og det er ekstra skønt, når det går ud over 2 af OK Gorms medlemmer, der i den grad har fortjent det!

Stort til lykke til Josefine og Pernille

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

DM Mellem i Frederikshåb
Find alle informationer her.

 

DM MTBO Langdistance 
Resultat – individuelt
Klub-resultat  Stræktider

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsen – Naturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads – Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond