Gorm Forside

I skrivende stund er de sidste materialer ved at være på plads og det er et par tilfredse stævneledere, der nu kan tørre sveden af panden.
Tilmeldingen har været ok: 108 hold á 3 løbere og dertil kan lægges 40 på de åbne baner, så i forhold til tidligere JFM stafetter har det bestemt været tilfredsstillende.
I forhold til hvad meteorologerne og Falck havde lovet – torden og skybrud – må man også sige, at vejret var særdeles tilfredsstillende.
Begge stævneledere, Pernille og Poul Erik giver udtryk for at stævnet i det store hele gik rigtig fint og mange har udtrykt ros til klubben. Banelæggerne Claus Grøn Lyngby og Steen Holmegaard er også tilfredse. Mange har været forbi og givet udtryk for at det var fair og gode baner.
Stævnepladsen virkede også rigtig fin til en stafet af JFM dimensioner.
Stævnelederen, Poul Erik, har udtrykt, at han gerne her på siden vil rette en tak til de mange funktionsledere og hjælper ved dagens stævne.
Hans kommentarer kommer her, når de er klar.
Ligeledes har Lasse Strøm, sidstetursløber på Gorms H16 hold lovet at komme med et indlæg om hvordan han oplevede JFM. Det kan læses her.
Gorm var kun repræsenteret med 2 hold ved dette JFM.
Det andet hold var D21, der som speakeren udtrykte det blev mere og mere erfaren for hver tur de løb.
Josefine Lind (D20 løber) løb første tur og kom ind i suverænt bedste tid + 5 minutter, mor Anette (D50 løber) kom også først ind, nu var holdet i +7 minutter, men der manglede en til tredje tur. Asta (D70 løber) smed gummistøvlerne, lånte et par løbesko og måtte godt nok se sig indhentet og overhalet, men kunne dog holde 2. pladsen.
Se billeder fra stævnet.
Som eneste løber fra OK GORM deltog jeg i veteran VM i Gøteborg. Jeg havde valgt at undlade at deltage i sprint, da jeg tidligere i år er blevet skadet ved at løbe sprint. Vi skulle løbe kvalifikations løb onsdag og torsdag og finalen lørdag. Jeg tog med toget tirsdag kl. 06,54 fra Vejle og var på hotellet i Gøteborg kl. 15,00. Jeg gik op på stævnekontoret og fik udleveret mit startnummer og busbillet, og så var jeg egentlig klar til at starte onsdag.
Den første dag havde jeg fået en sen start kl. 13,45 – de første startede kl. 9,00. Der deltog 360 løbere i H 65 i 5 heat. Skoven vi løb i alle 3 dage lå kun 20 min. kørsel fra Centrum, men selv om det var samme skov, var der stor forskel på terrænet alle 3 dage, de første 2 dage med samme stævneplads, en lille P plads hvor alle klub teltene skulle stå inde i skoven. Det regnede meget den første dag, og da hele skoven var fuld af moser, blev det et meget mudret løb. Nogle af de ældste løbere havde besvær med det lange opløb hvor man flere steder var i til livet. På trods af det våde vejr løb jeg et super løb og blev bedste dansker af alle heat med en 21. plads, så nu var det bare med at løbe sikkert næste dag, for der gik kun 16 fra hver heat videre til finalen. Der var rygter om at der var et langt stræk til første post, men jeg regnede kun med at det var de lange baner. Jeg blev klogere da jeg fik kortet, der var 1,5 km til post 1 og det tog 21,21 minutter. Der var et venstervalg ad en sti der gik mod nord op mod posten, men der var langt udenom og langt fra stien over til posten, så jeg valgte at gå lige på, først langs en række klipper og så rundt om 2 høje over en mose og så var den der gået 21 min. Jeg mindes ikke før at have brugt så lang tid på en post som jeg går rent i og bliver nr. 25 på strækket. Derefter læste jeg kortet rigtig fint, men satte lige 3 min til på en post, som en løber, som Janne Brunsted bommede meget på.
Torsdag var det tørvejr og et tørt terræn selv om det var lige ved siden af. Det lignede en del den første dag bare ikke med de våde moser, men med meget højt græs. Jeg skulle her starte meget tidligt og havde bestemt at løbe sikkert, jeg blev her nr. 19 og desværre sammenlagt nr. 17, blot 18 sekunder fra finalen, øv, øv.
Da det så er sådan, at de bedste starter sidst, så jeg fik en starttid i B-finalen kl. 12,45, som 3. sidst, og jeg skulle være ved færgen kl. 15,30, jeg skulle hjem og til barnedåb næste dag. Hele natten lå jeg og tænkte på hvordan jeg skulle nå det, og fik regnet ud at jeg ikke måtte være ude i mere end 1 time. Det gik fint til 1. post, den første halvdel af banen lå oppe på en højderyg af klipper, med moser i mellem, meget svært at læse hvilket niveau man var på. Jeg var ret hurtigt i området ved post 2, en sten, men så den ikke. Efter at have løbet rundt i 20 minutter, mere og mere stresset, da jeg jo ikke havde tid til det, opgav jeg posten og løb på må og få mod post 3. Den fandt jeg heller ikke, og så var jeg nødt til at gå på tværs mod mål, og kom her forbi post 10 og 15 på vejen. Så det blev en ren fiasko og det viste, at hvis man ikke er 100% koncentreret og tænker på alt andet så går det ikke. Der var da heller ingen danskere der løb banen under 1 time så jeg kunne alligevel ikke have nået det.
Så alt i alt 2 gode løb og en fiasko.
Hilsen PE

Så er der træning igen!
Tirsdag d. 11. august begynder efterårssæsonen i OK Gorm kl 18 i Jelling Skov. De bliver sjovt at mødes igen. Vi starter med en stafettræning, hvor der løbes korte baner på skift med en makker omkring Abrahamsens Gård.
Der er selvfølgelig mulighed for spisning som sædvanligt.
Vigtige datoer i efteråret:
23. august: Divisionsmatch.
27. september: Divisionsmatch
Vi skal mange afsted for at kunne tage kampen op med de øvrige klubber i 1. division. Der tælles point i alle aldersklasser og sværhedsgrader. Så alle kan deltage og være med til at samle point. Hvis du er ny, hjæper vi dig med at finde ud af tilmelding, og hvordan konkurrencen foregår. Det er noget særligt at tage af sted 50-60 stykker fra klubben. Stemningen er høj og det hørmer langt væk af klubånd.
En sommer som denne med 4 danske guldmedaljer ved VM i orientering i Skotland giver inspiration til at komme i skoven og finde poster.


Velmødt til træning alle sammen.
Hilsen Jørgen Damgaard

Her på hjemmesiden kunne vi den 16. juli meddele, at 1. oplag på 3000 stk foldere allerede var opbrugt. På trods af ferietid er det ved hurtigt og effektivt arbejde både her lokalt og hos forbundet lykkedes med kort varsel at få revideret kortet, så det nye menighedshus nu er tegnet på og graverhuset fjernet, da det er brændt og ikke vil blive genopført. Derudover er der skiftet fire billeder ud i fotoorienteringen, også her var der sket ændringer, enkelte fundne fejl i 1. udgave er blevet rettet og endelig er der kommet et nyt indsat billede på forsiden. Jelling Kirke er skiftet ud med et billede af de to Jellingsten i montrerne foran kirken. Det betyder, at man nemt kan kende forskel på 1. og 2. udgave af folderen.
Den nye folder er trykt i 5000 eksemplarer, så vi tror det rækker sæsonen ud, selv om der fortsat er fantastisk stor tilstrømning til Kongernes Jelling og stor efterspørgsel på folderen “Find vej i Kongernes Jelling”.
Her på hjemmesiden kan man under menupunktet Kort finde opdaterede printvenlige versioner i undermenuen Find vej i … tilbud.

Asta og jeg var med Claudia Thomsen og Henrik Dagsbjerg, Vejle, på en 14 dages tur syd på. Vi skulle ned og deltage i Croatia Open fra den 27. juli til den 1. august. I år havde vi valgt Veteran VM fra i Gøteborg. Kroatien udmærker sig med god og billig mad, særdeles spændende orienteringsterræner og helt andre startafgifter end ved et VM.
Stævnecenter var Delnice, en lille by inde i landet ca.50 km øst for havnebyen Rijeka. Vi tog hjemmefra den 21. juli, så der var tid til at være turist på vej til Kroatien. Vi var en tur omkring München, vi besøgte Hitlers første koncentrationslejr i Dachau og hans sommerbolig Kehlsteinhaus, også kaldet Ørnereden, et smukt sted som føreren fik foræret til sin 50-års fødselsdag. I Slovenien besøgte vi slovenernes smukke hovedstad Ljubljana, bestemt et besøg værd.
Lørdag ankom vi så til stævnecentret i Delnice og fik træningskort udleveret, så vi kunne komme ud og teste det kroatiske karstterræn før første konkurrence mandag.
Udstyret med træningskort gik turen til vores hjem den kommende uges tid: Gasthaus Biela Rosa i Ravna Gora.
Prøveløb søndag
Vi mente vi havde fået tilstrækkelig med information for at finde frem til skoven, men det viste sig, at den var alt for upræcis, og nogen form for afmærkning på vej til startstedet var der heller ikke, så vi kørte rundt så længe, at der var røster i bilen om at droppe prøveløbet. Det var jeg ikke lige med på. Endelig fandt vi det dog.
Kortet var delt af en øst-vestgående vej. Kortet nord for vejen var en bjergskråning. Her var kortet tegnet med 5 m ækvidistance, hvorimod den fladere diffuse del syd for vejen var med 2.5 m kurver. Af en eller anden grund havde arrangørerne valgt, at undlade at tegne stier på kortet og i øvrigt var der ikke hængt skærme ud, kun nogle små rød-hvide skilte på træer markerede posterne. Jeg startede i det flade område, men fandt aldrig post 1 selv efter tre gange at have været retur til startpunktet, så jeg opgav og løb nord for vejen til en gang heftig skræntorientering på 5 m kurver.
Asta startede et andet sted også i det flade område, og det lykkedes hende at finde et par poster.
Prøveløbet blev altså ikke den store orienteringsmæssige oplevelse for os.
Oplevelse havde Henrik og Claudia derimod haft. De ville blot gå en lille tur og var ikke kommet langt ind i skoven, før de så friske bjørnespor. Og ved siden af sporet lå et frisk rådyrben. De gik hurtigt ud til vejen igen og tænkte på, om Asta mon mødte bjørnen. Det gjorde hun dog ikke og heller ikke jeg, selv om jeg
bagefter opdagede, at der oven for det område, jeg løb i, var tegnet et bjørnesymbol på kortet. I Kroatien lever brune bjørne. Bagefter fandt vi via google ud af, at en sådan klæbbert kan blive fra 1,7-2,8 meter lang fra snude til halespids, have en skulderhøjde fra 90-150 cm og veje op til 400 kg!
På vores gasthaus var der bjørn på menukortet, og bjørn med tyttebærsauce kan absolut anbefales.
5 etaper
De fem løb vi deltog i bestod af 2 mellemdistanceløb, en sprint, en kort langdistance en langdistance.
Sprinten blev løbet i Krk på øen Krk i den gamle middelalder bykerne. Sidste etape blev løbet i ekstrem kartsterræn. Tre etaper blev løbet i højlandsterræn over 1000 m over havniveau, men alle kendetegnet ved et negativt kurvebillede, som er typiske for karst områder, og alle områder detaljeret til meget detaljeret. Sidste etape blev løbet i, som der stod i instruktionen: Ekstrem karst område. Måske et af de mest detaljerede karstområder tegnet til orienteringsformål i Europa. Her kunne forventes op til 30 m høje stenklipper, kæmpe sten og tætte stenpassager. Anbefalingen var: Nogle gange er det bedre med sikker gang end at løbe med fejl.
Det var svær orientering alle dage, men spændende.
Jeg havde ét rigtig godt løb uden fejl. Det var sidste dag, hvor det var rigtig svært. De andre dage løb jeg på de fleste poster rigtig godt, men lavede hver dag en til to rigtig dumme fejl. På første etape havde jeg således et bom på 5½ min, på anden etape, sprinten 2 minutter, på tredje etape et bom på 16 minutter og fjerde etape et bom på 9 minutter.
Vejen til at blive verdensmester
Hvordan gik det så i det samlede resultat. Jeg vandt alle etaper på nær sprinten.
Det hører med til historien, at vi kun var to i H70, en italiener ved navn Herman Bertoldi og jeg. Så der var hver dag to muligheder: Enten vinder eller taber, enten sidst eller næstsidst.
I den samlede stilling brugte jeg 260.19 min mod Hermans 366.28 min, så jeg på sidste dagen kunne løbe i mål som sikker samlet vinder og modtage den største guldmedalje, jeg nogensinde har fået og et fornemt litografisk diplom på 50×70 cm.
Jeg havde flere gange under de fem dage denne tanke: -”Dette er vejen til at blive verdensmester – Du skal blot fortsætte som orienteringsløber længe nok, så konkurrenterne efterhånden falder fra”.
Jeg kunne ikke lade være at sende en tanke til Gøteborg, hvor veteran VM blev afviklet, hvor svenskeren Rune Haraldsson for andet år i træk blev dobbelt verdensmester i klassen H95. Han har nået en alder, hvor han er alene i klassen, så uanset hvordan han løber, blot han gennemfører, bliver han verdensmester og bliver tiljublet af masserne …. men et eller andet sted synes jeg nu, det er sjovere at vinde DM i Munkebjerg foran Janne Brundstedt, Poul Erik og 64 andre konkurrenter.
Croatia Open var et løb med deltagelse af ca. 600 løbere fra 21 forskellige nationer.

Post på 5. etape

Sikker vinder på vej i mål
Asta
Asta løb i D65 og der blev ikke kåret nogen vinder. Alle i klassen – i alt 4 damer havde en af dagene haft fejlklip eller hoppet over en post så de var blevet disket, så derfor var der ingen sammenlagt vinder i den klasse. Asta havde ellers et par gode løb, men havde også et par katastrofer, men hoppede altså over en post i sprinten i Krk.
kk – vinder af Croatia Open 2015
Ja, du læste rigtigt! Ved Danmarks vestligste punkt ligger Naturpark Vesterhavet i Varde Kommune, og i dette naturområde, som grænser op til Nationalpark Vadehavet, ligger et af nordens bedste områder for rulleski med opmærkede ruter. SkiPark Vesterhavet er opstået via et netværkssamarbejde imellem Danmarks Skiforbund og Blaavandshuk Idrætscenter, og er udpeget som officiel træningscenter af Danmarks Skiforbund. Planerne for SkiPark Vesterhavet er omfattende og vil blandt andet omfatte opmærkning af løjper, gennemførelse af turneringsløb i DSF, udvikling af store motions – og konkurrenceløb samt ophold for rulleski løbere og deres familier.
For at markere den officielle indvielse af SkiPark Vesterhavet afholdes der Lørdag d. 12. september 2015 et Åbningsløb på en af de nye markerede ruter.
Læs mere på www.skiparkvesterhavet.dk
Hvis ikke man vil nøjes med at læse reportagen bagefter kan jeg kun opfordre til at man melder sig til. Alle former for rul er tilladt (speed ski, klassiske ski, rulleskøjter).
Med venlig hilsen Bjarke Wolf
I den nordlige del af Calgary ligger Nose Hill – en temmelig bakket ”park”, som nok bedst kan sammenlignes med en blanding af Mols Bjerge og Randbøll Hede. Her havde den lokale orienteringsklub – ”Foothill Orienteering” træningsaften, mens vi var på ferie i området. Inden afrejse hjemmefra havde vi spurgt klubben, om vi måtte være med, og på google maps havde vi forsøgt at få en fornemmelse af terrænet. Det var mest græsbakke og klippe – så benskinnerne kunne jo sagtens undværes i rejsekufferten!
En rigtig positiv modtagelse fik vi, da vi mødte op på p-pladsen! De synes det var sjovt, at nogen så langt væk fra havde opdaget, at de skulle træne den aften.
Udstyret med kort, kompas og lånte SI-brikker løb vi af sted. Niels og Jacob på den længste bane, og Mads og jeg på en lidt kortere. Det viste sig hurtigt at det var en fejl at vi ingen benskinner havde. ”Græsset” var fuld af tidsler, små stive buske og hyben – nej, hvor blev vi forrevne. Ellers var turen op og ned, og op og ned – god bakketræning.
Ind imellem måtte jeg også kæmpe lidt med tæthederne. Inde i mit hoved er det mørkegrønne på kortet højt, og tydeligt at se, men sådan er det jo ikke altid… og ikke på Nose Hill. Her var det også noget jeg kunne kigge hen over, men BESTEMT ikke løbe igennem. Det skulle jeg lige have på plads. Alle drengene gennemførte i fin stil, mens jeg tog det jeg kunne nå. Jeg lavede et rigtigt dumt bom ved post 7, hvor jeg havde for lidt styr på hvor på en sti jeg befandt mig, så det tog aaaalt for lang tid at finde ind til posten.
Alt i alt en fin løbetur, hvor Mads også mødte et hulepindsvin på stien og Jacob så adskillige hjorte – sikkert den canadiske Elk (som skal staves med K).
Det var en god oplevelse af møde folkene fra den canadiske klub, og mærke hvordan fælles interesser gør det nemt at snakke med hinanden. Til næste år har deres klub et stor o-løbs arrangement i Jasper (i Rocky Mountains :-)), så skal I alligevel forbi kan det bestemt anbefales! De har naturligvis andre udfordringer end vi har, f.eks. løber de med bjørnespray, når de løber i bjergene, og ser nogen en bjørn lukkes banen med det samme.
/Annett

Den 25. april var der Find vej dag i Danmark. I Jelling præsenterede OK Gorm det spændende materiale ”Find vej i Kongernes Jelling”. Med folderen i hånden kunne man få nye fortællinger i Jelling og via et par downloads kunne man tilmed få historierne læst op fra mobiltelefonen, mens man gik rundt i byen.
Nu efter to måneder er hylderne støvsuget for folderen. Vi havde ellers fået trykt ekstraordinært 3000 eksemplarer -det måtte række til 2015!. De er nu alle væk … fantastisk må man sige!
Jeg blev i denne uge ringet op af Hans Ole Matthiesen, som sagde. ”Vi har ikke flere foldere. Vi bliver nød til at have lavet nogle flere. Kan du komme forbi?”
Jeg har været forbi Kongernes Jelling og Hans Ole. Vi er blevet enige om at 2. oplag bliver trykt i 5000 eksemplarer. De små fejl der var i 1. udgave bliver ændret og der bliver skiftet et par billeder i fotoorienteringen. Som forklaring på folderens succes siger Hans Ole: -”Tilstrømningen til området har været enormt og mange er rigtig glade for at få folderen, hvor de ved hjælp af kortet kan finde rundt i monument-området og byen og få en masse fine historier. Mange skoler har også rekvireret folderen og flere af de skoler, der op til sommerferien besøgte Jelling har brugt det på eleverne”.

Josefine blev lørdag aften hentet af mor (Anette) i Hirtshals efter deltagelse i en hård uge med 5 konkurrencedage ved Junior-VM (JWOC) i Rauland i Norge.
Det hindrede hende dog ikke i at snuppe Skav-Dystens sidste løb søndag i Kirkemilen, hvor hun i øvrigt sikkert vandt D17-20.
Nu er Josefine hjemme i Vejle igen og har haft sin anden køretime og haft bilen oppe på 80 km/t. ”Det er fedt”, siger hun. Det er dog ikke for at høre om Josefines køretimer jeg ringer, men for at få en beretning om hendes deltagelse i dette års JWOC. Jeg forklarer mit ærinde og beder hende fortælle mig hvad overskriften på min artikel skal hedde. Josefine svarer uden betænkningstid: ”Lærerigt”!
Jeg beder hende sætte ord på, hvilke områder, det specielt er, at læringen er sket på. Josefine uddyber: -”Jeg har lært nogle mentale ting og noget om forberedelse”, og hun fortsætter, – ”jeg har f.eks. lært, at selv om man bommer i starten af løbet, skal man lade være at stresse. Det gjorde jeg i kvalifikationsløbet til mellemdistancen, og derfor blev jeg ikke kvalificeret til A-finalen. Jeg bommede post 1, det stressede mig, og jeg bommede herefter hver post frem til post 7, før jeg fik ro på mit løb. Herefter gik det fint, men mine bom betød, at jeg kom ind som nr. 25 eller 1.08 efter en tid, der havde rakt til kvalifikation til A-finalen. Havde jeg ikke stresset, kunne jeg, selv med mit bom ved post 1, være blevet kvalificeret. Så øv.
I B-finalen gik det fint. Jeg førte frem til anden sidste post, men valgte at tage et vejvalg uden om en bakke i stedet for at bruge kræfter lige på, som havde været det rigtige, så jeg måtte nøjes med en 2. plads 1.24 min efter vinderen”.
Jeg spurgte så Josefine, hvorfor hun stod som disket på den lange distance. ? Josefine forklarer: ”Jeg havde et pænt løb på nær på langstrækket, hvor jeg satte for meget tid til, men jeg blev disket, fordi jeg kom ind i et privat område. Jeg løb for tidligt ind mellem nogle huse. Området var olivengrønt og altså forbudt område. Da jeg kom i mål, kom der en official og meddelte, at jeg var blevet noteret i området, og at jeg derfor var disket”.
På sprinten blev Josefine bedste danske pige med en 31. plads. Sprinten var 70% by og 30% skov. ”På et tidspunkt kom jeg ind i en blindgyde og satte tid til”, forklarer Josefine om sit løb. Josefine sluttede som nr. 31, 2.14 efter den schweiziske vinder.
Specielt omkring sprinten mener Josefine, hun kunne have forberedt sig bedre. Hun forklarer det således: -”Umiddelbart så det let ud, så derfor tog vi måske for let på opgaven, men det gik galt ved nogle af de spærringer, arrangørerne havde sat op, og det var jeg ikke godt nok forberedt på”.
Sidste konkurrence Josefine deltog i var stafetten. Hun løb her første tur for førsteholdet. ”Her lavede jeg en fejl i starten. Jeg troede, det var de andre der løb forkert, og ikke mig, så jeg kom væk fra førerfeltet. Herefter læste jeg forkert kode på vej til 7’eren. Det tog også tid, før jeg blev klar over det, så det kunne være gået bedre”.
Holdet sluttede som nr. 8, men da kun et hold tæller pr nation blev de nr. 6 i nationskonkurrencen, 10.55 efter Sverige 1
Nu venter der Josefine nogle køretimer og træning før DM’erne til efteråret. Næste internationale opgave bliver deltagelse i JEC i Tyskland, der afvikles i Bad Harzburg fra 9.-11. oktober.
Overskriften for dette JWOC for Josefine var LÆRING. Josefine er ambitiøs og ved, der er meget at lære endnu før toppen kan nås. Josefine kan deltage endnu to år i JWOC, så spændende om hun bliver en ’udlært junior’, der kommer hjem med medaljer?

Efter arrangementsudvalgets og formand Bentes ihærdige agiteren både i forbindelse med forårets træninger og på klubbens udmærkede hjemmeside – Bente havde blandt andet som en anden Jacob Haugaard lovet: -“Solen skinner altid i Skagen (og der er medvind på cykelstierne), så kom med til til denne hyggelige sommerweekend med o-løb og socialt samvær med klubkammerater”.
I alt havde 20 Gorm-medlemmer prioriteret sol, medvind, socialt samvær og i øvrigt spændende orienteringsterræn og et godt stævne arrangeret af Skagen OK og Skive Amok.
Stævnet startede med sprint fredag aften i Skagen efterfulgt af to dage med svær orientering i Kirkemilen.
Fire af deltagerne beretter om de tre dage.
Fredag den 10. juli med sprint i Skagen ved Hans Pedersen (en af teenagerne)
Om morgenen blev vi vækket, ved at Ulla og Peter skulle op kl. meget tidligt og løbe et træningsløb et sted få kilometer syd for Skagen, og mange kilometer nord for Gedser. Men da de var smuttet, sov vi som en sten igen.
Da det blev mega varmt i teltet om morgen kl. knap så tidligt, var det på tide at få et godt måltid morgenmad og ellers bare slappe af inden eftermiddagens hårde sprint. Men inden var der lige Jens Kristan, der skulle prøve MTB-O for første gang. Jens Kristan havde meldt sig på en bane uden at have en kortholder til cyklen. Efter noget tids fiksfakserier med pap og gaffatape besluttede han, at det nok ikke gik hurtigere, end at det kunne lade sig gøre at cykle med kort og kompas i hånden. Da han kom til start viste det sig, at en venlig mand fra Skive AMOK, der sad i tidtagningen havde sans for service, han lånte ham en kortholder, og han måtte også gerne låne cyklen, hvis det skulle være. Det blev ikke til nogen super placering, men banen blev gennemført, og prøves igen, det skal det.
Stævnepladsen til dagens sprint, lå nærmest tre skridt og en laaang spytklat fra ”campingpladsen”. Starten gik på en fin sprint i Skagen by. Det gik godt eller okay godt for de Gorm løbere, der var ude og løbe. Der var lige Ole, der blev disket, fordi han sprang en post over. Den snød også ret meget, man blev næsten opfordret til og springe den over. Erik tog ikke til start, han havde valgt at blive hjemme for at passe på forteltet så den ikke blæste væk, så Rikke og Bente løb hans tur sammen. Banen, de tog, var den samme som formand Oles, men også de blev disket for Erik skulle løbe turistbanen.
Da det blev aften var der hygge i Inger og Eriks fortelt. Kl. 22:15 tog jeg (Hans) og Rasmus fra Snab ud og “skralde” i Skagen by. Det tog lidt længere tid end forventet, da vi ikke kunne finde nogen gode supermarkeder, men fandt ud af, at Kiwi havde åben (skraldespand) efter lukketid. Der blev fundet et bjerg af kager (fra DAN CAKE), træstammer, chokolade og nougatcreme og alt mulig andet ”guf” for en teenager. Jeg troede, at når vi kom hjem til pladsen skulle der bare spises kage, men nej, de var gået i SENG allesammen, så det gjorde jeg også.
Lørdag d 11 juli ved Maja Ringive (en af de unge)
Dagen startede ud med højt humør, sang og solskin i Gorm lejeren. Fødselaren Jens Kristian havde stået for det gode vejr. Til gengæld fik han fødselsdags sang af os andre. Derefter gik turen ud til stævnepladsen, hvor starten gik kl 11. Det gode vejr kombineret med mange åbne klitområder, gav de fleste løbere sved på panden og sand i skoene. Dog var der også en del kratluskeri i det svære terræn og nogle Gorm løbere fik set en masse af skoven, da de var 2 timer undervejs. Det uvisse er om de bare har været turister i Skagen, da vi alle kom rundt om attraktionen ‘den tilsandede kirke’ eller de bare ville nyde ferie stemningen i Skagens skove?
Efter løbet var der rig mulighed for at se Skagen, for dem der ikke havde fået nok af at være turister. Nogle stykker gik ud for at se Grenen, mens andre hyggede på det lokale ishus. Om aftenen var der fællesspisning, som var et fornemt fiskebord, hvor der blev spist alt det fisk som maven kunne rumme. Derefter da vi alle var helt fyldte med fisk og lækkert tilbehør, blev der serveret is til at slå mave på. Senere på aftenen kom der selvfølgelig også det sædvandlige kagebord frem, med diverse lækkerier. Alt i alt en hyggelig dag i Skagen. – Maja Ringive


Søndag den 12. juli ved Peter Føns (en af de gamle)
Klubtures omdrejningspunkt er overnatningsstedet – her foregår alt det sociale alle imellem, hvor der på stævnepladsen først og fremmest er frem og tilbage fra løb. Om muligt giver cykler ekstra muligheder !
Vores omdrejningspunkt på campingpladsen ved Skagen Skole blev campingvognene, hvor Inger og Erik`s fortelt kunne huse hele flokken lørdag aften til fiskebuffet, is og flødeboller – godt forædte gik vi trætte i seng for at være klar til endnu en omgang O-løb i Kirkemilen tæt byen.
Skawdysten 2015 med 700 deltagere er nok endnu mere alderstung end divisionsmatcher – forholdsvis få ungdomsløbere og de store klasser med 30-50 løbere starter ved D/H-50.
Med banelængder fra 3-9 km og med forholdsvis mange poster, så følte de fleste sig nok så udfordret om lørdagen, at der var stille omgang med egne forventninger til søndagen. Mange kom i mål med meldingen ”det var lidt nemmere i dag”, men svært var det forsat med 4 DSQ.
Med Josefine hjemme fra JWOC udbyggede vi vores førstepladser til tre om søndagen suppleret med to andenpladser og en tredieplads – vel ret flot for 20 Gorm-løbere.
Det blev lige op for Asta og Karl Kristian i forhold til Mona og Flemming Nørgård, Pan, hvor 1. og 2. pladser blev byttet rundt i forhold til lørdag. Poul Erik mente, at de 4-5 øl lørdag aften gav hurtige ben og gode beslutninger om søndagen – det står så hen i det uvisse, hvor optimale indtag ligger og om den gode erfaring kan overføres til ungdomsløberne.
Dagens højdespringer blev vores nyligt pensionerede politimand Erik, som skar 1 time og 10 minutter af løbstiden – vi har store forventninger til forsættelsen. Flere viste stor udholdenhed lørdag med løbstider udover 2 timer, men ikke alle ville søndag have lige så meget ud af startafgiften.
Klubture er altid lig med godt vejr – O-Ringen 2014 var med solskin hele vejen igennem og Skagen bød sig til med fuld sol og kraftig vind fra fredag efterfulgt af to dage med både lidt mindre vind og solskin, men forsat godt løbsvejr.
Næste års klubtur skal afklares i løbet af efteråret – vi skal finde det arrangement, hvor vi får flest med og især de nyere medlemmer og ungdomsløbere – overvej derfor om del af næste års sommerferie i familien skal være med fysisk aktivitet og social samvær på en Gorm-klubtur.
Der er tid til meget andet end løb – i Skagen trak havnestemningen m. fiskespise og de flotte både efterfulgt af en vandretur ud på Grenen, hvor vandede skilles.
Stævnets hjemmeside med resultatlister mm finder du her










