Gorm Forside

Så er der nyt ift. vintertræningsløb. FOR ALLE.
Planen for de enkelte træninger ligger på SNABs hjemmeside. Planen vil løbende blive opdateret med links til instruktioner via de arrangerende klubbers hjemmesider. Pga. den nuværende og også den usikre corona fremtid, så kan der være stor forskel på, hvordan de enkelte løb arrangeres. Så læs instruktionen godt igennem – hver gang. I skal selv skrive kort ud hjemmefra – link til kort pdf filer vil også offentliggøres på de arrangerende klubbers hjemmeside.
I kan se planen for vintertræningsløbene via dette link: Træningsløb
Linket til planen kommer til at ligge under “aktuelt” på Gorms hjemmeside, så i altid kan finde den.
Som nævnt, så laves der løbende links (henvisninger) i planen til instruktion, kort pdf filer osv.
I kommende weekend er det FROS der holder træningsløb. Her kan i løbe en tur på Fælleden. Posterne er i skoven fra lørdag kl. 12 til søndag kl. 15. Parkering øst på Heerupsvej (Fredericia). Yderligere instruktion og baner kommer.
Som restriktionerne er nu, så er det vigtigt, at vi ikke på noget tidspunkt, samles mere end 10 personer. Hjælp os med at overholde forsamlingsforbuddet, så vi fortsat kan arrangere træning i skoven.
Vi SES!

Mange ting aflyses, men ikke efterårsrengøringsdagen på Abrahamsens Gård.
Vi skal naturligvis overholde forsamlingskrav om max. 10 personer, så derfor vil jeg bede om, at man tilmelder sig på Gorm Event, så vi kan se når vi er 10 tilmeldte.
Så skynd dig at tilmelde dig, så du er sikker på at kunne være med til denne specielle dag, hvor vi sammen, men i god afstand ude og inde kan gøre Abrahamsens Gård klar til vinteren. Vi vil være 3 fra klubhusudvalget: Jens Kristian, Erik og KK. Vi starter som vi plejer med morgenkaffe kl. 08.00 og instruktion for dagen. Arbejdet starter kl. 08.30. Vi forventer at være færdig ved 12.00 tiden.
Tilmelding på Gorm Event senest onsdag den 18. november.
Vi ses/KK

I denne Corona tid sker aflysningerne på stribe. DM Nat og DM Ultralang blev aflyst i sidste weekend. Night Champ (konkurrence 4 torsdage i november) er aflyst. Jættemilen og DM stafet er aflyst.
Men i de nyeste retningslinjer fra Kulturministeriet nævnes specifikt orienteringsløb, som en af de aktiviteter, der fortsat kan opretholdes. Derfor er planen at gennemføre natløbstræningen om onsdagen, TVO om torsdagen samt træningsløb om lørdagen. Dog i tilpassede former, så vi overholder retningslinjerne. Hold øje med hjemmesiden, her kommer de specifikke retningslinjer for hvert træningsløb. De fleste træninger bliver “print selv”.
Generelt er det vigtigt, at vi ikke på noget tidspunkt, samles mere end 10 personer. Hjælp os med at overholde forsamlingsforbuddet, så vi fortsat kan arrangere træning i skoven.

Klubmesterskaber i Natløb på onsdag den 4/11 er desværre aflyst. De nye restriktioner gør, at det ikke er muligt at gennemføre en konkurrence på fair vis. Der er stadig mulighed for at komme og løbe en tur. Skriv kort ud hjemmefra og sørg for at holde afstand og undgå at forsamles.
- Ingen registrering eller tidtagning
- Skriv kortet ud selv: Begynder/Let: 2,7km – Mellemsvær: 3,9km – Svær kort: 3,5 km – Svær lang: 4,9 km
- Ole Binder vil have få ekstra kort til dem, der har glemt at udskrive – i øvrigt er Oles funktion kun at styre postudsætnng og -indsamling og at sørge for, at voksne ikke forsamles, men at man bare kommer til P-pladsen, løber og straks efter kører igen.
- Start mellem 17:30 og 19:00 – bliv i bilen til du kan se, at forsamling kan undgås.
- Kun børn og ungdomsløbere, der skal instrueres, må forsamles sammen med deres instruktører.
- Postindsamling fra kl. 20:15
- Ole vil være på den sydlige P-plads (obs på forbud mod at svinge ind på P-pladsen sydfra).
Der vil kun være poster m/refleks eller refleksrør i skoven. Poster må ikke berøres. Nattræningsløbene er gratis for OK Gorm og OK Snabs medlemmer, mens løbere fra andre klubber skal betale 20kr. – Mobile Pay til 110501.
Baner:
Mini: ca. 1,5 km – Begynder/Let: 2,7km – Mellemsvær: 3,9km – Svær kort: 3,5 km – Svær lang: 4,9 km

Lige som sidste år, afvikler vi klubmesterskabet en træningsaften, i håb om at få mange deltagere med. Vi har mange flotte vandrepokaler, som det er værd at konkurrere om. Klubmestrene fejres forhåbentlig til vores juleafslutning den 16.december.
LÆS HELE INDBYDELSEN HER: Indbydelse

Hvilken herlig dag. 35 Gormer deltog i løbet og 2 prøvede MTB-O. Der blev fundet 10 klubmestre, hvilket arrangementsudvalget er rigtig godt tilfreds med. På 8 af banerne var der kamp om titlen. På billedet af klubmestrene mangler Jens Kristian, Daniel og Josefine, de kan dog nydes på billederne i linket nederst på siden.
Løvfaldsløbet var præget af Corona restriktioner – så det var et ”Put and run” løb. Gorm havde starttid mellem 11 og 11.30. På ”stævnepladsen” var der mulighed for at udfylde Nina og Sørens tips-kupon, inden man fortsatte ud til START.
Vejret viste sig fra sin bedste side. Solskin og vindstille, så skoven var fantastisk.
Her er nogle udsagn fra løberne: lange baner, gode bakker, varieret god bane, skulle være koncentreret i indløb, høj puls, udfordrende langstræk, sol og super fed skov.
Efter løbet kørte vi til en parkeringsplads i Virklund og her blev der hygget, spist madpakker og alle nød Bodils superfine ”goodie bags” med bolle, kage og kakaomælk.
Følgende kan kalde sig klubmester i OK Gorm:
Karl, Ida, Daniel, Jens Kristian, Josefine, Mathias, Pernille, Claus, Lilli og Poul Erik. Tillykke til alle. Husk at I bliver fejret til klubfesten den 13.november.
Alt i alt en rigtig dejlig dag. Tak for fremmødet og det gode humør.
Hilsen en glad arrangementsudvalgsformand.
Bente Ringive
Se billeder her: BILLEDER

OK Gorm og OK Snab vil gerne invitere til natløb. Det foregår onsdag aften kl.18 fra d.21 oktober. Der vil være nærmere information om løbene på Gorm Event, når banelæggerne er klar. Man skal tilmelde sig løbene på Gorm Event senest om mandagen og skrive, hvilken bane man vil løbe.
Det er vigtigt, at alle følger retningslinjerne for at undgå smitte. HUSK at tage hensyn og hold afstand til hinanden, både før og efter løbet.
Nattræningsløbene er gratis for OK Gorm og OK Snabs medlemmer, mens løbere fra andre klubber skal betale 20kr. – kontant.
Generelt er der følgende baner:
Let / Begynder 2,5 – 3 km
Mellemsvær 4,0- 4,5 km
Kort svær 3,5 km
Lang svær 5 km
Program:
D.21 oktober Sønderskoven, Vejle
D.28 oktober Tykhøj Skov
D.4 november Nørreskoven m/tidtagning (Klubmesterskaber)
D.11 november Jelling Skov
D.18 november Munkebjerg Skov
D.25 november Gødding Skov
Der er kun refleksrør elle skærme m/refleks i skoven. Kun tidtagning til klubmesterskaber.
Skulle der være medlemmer, som har lyst til at hjælpe med postarbejde, kan man melde sig på Gorm Event.
Træningsudvalget

Alle medlemmer i OK Gorm inviteres hermed til en hyggelig dag sammen med klubkammerater. En dag, hvor vi konkurrerer indbydes, men også en dag, hvor det sociale liv i klubben kan opleves. Vi skal selvfølgelig overholde Corona-reglerne med afstand og håndsprit. Efter løbet vil alle deltagere få udleveret en lille ”goodie bag”, som supplement til madpakken. I bedes selv tage kaffe og andre drikkevarer med. Der vil jo ikke være nogen kiosk.
Se indbydelse her: Indbydelse til Indbydelse til klubmesterskab DAG 2020 ny:
På billedet ses sidste års klubmestre.
Vi ses.

Opdateret mandag den 21/9.
Kære alle.
Så er der godt nyt. Vi må igen mødes til træning. Kommunen har givet grønt lys og JFS åbner derfor op for aktiviteter i denne uge.
Eneste nye begrænsning er, at vi maksimalt må være 50 personer samlet samme sted.
For Gorm betyder dette:
– Der er ingen organiseret træning i morgen tirsdag den 22/9 og derfor heller ingen spisning. Der opfordres til at løbe en tur på de faste poster i Jelling skov. Se mere her:
– MTB orienteringsløbet på fredag den 25/9 gennemføres som planlagt.
– Træning som planlagt i Gyttegård tirsdag den 29/9.
– Åbent stævne i Gødding 4/10 (alle kan deltage – tilmeld jer på o-service eller send en mail til Poul Erik – poule@jellingnet.dk).
– Træning som planlagt i Jelling Skov tirsdag den 6/10. Her vil der også være fællesspisning i henholdsvis klubhus og madpakkerum.
– Klubmesterskaber 11/10 ved Løvfaldsløbet i Silkeborg. Der kommer opdateret indbydelse her på hjemmesiden.
Til tirsdagstræningen foregår alt instruktion stadig udenfor. Omklædningsrum kan anvendes med de begrænsninger, der står på dørene.
Vi håber, at vi alle kan hjælpe hinanden, så vi ikke samles for mange. Husk afstand og afspritning.
På bestyrelsens vegne
/Pernille
Kære Gorm medlemmer.
Det er med en ØV ØV ØV følelse, at jeg som formand og vi som bestyrelse, er blevet tvunget til at træffe en række beslutninger omkring aflysninger af træning og arrangementer, på baggrund af Covid-19 smitte udbruddet i Jelling.
Vi er blevet påbudt at aflyse ALLE foreningsaktiviteter i JFS i 14 dage.
Dette gælder også aktiviteter, som vi som klub tager ud til (væk fra Jelling).
Af den grund har vi aflyst følgende:
– Tirsdagstræning 15/9
– Åbent stævne i Gødding 20/9 (Vores eget stævne)
– Tirsdagstræning 22/9
– Klubmesterskaber i Krengerup 27/9
Mountainbike-orientering i Jelling 25/9 (vores eget stævne): Aflyses højst sandsynligt også – endelig besked meldes ud efter weekenden.
Vi arbejder på, at flytte løbet i Gødding til søndag den 4/10.
Det kan ikke forsvares, at afholde sociale arrangementer, hvor vi som klub fra Jelling tager ud sammen til andre løb i de 14 dage, der er lukket ned. Om I tilmelder jer og tager afsted, er helt op til jer selv. Men som klub må vi derfor aflyse klubmesterskabet 27/9.
Det er en svær tid og fremadrettet også en usikker tid, vi går i møde. Corona virussen vil skabe lokale nedlukninger, som det nu er sket i Jelling.
Derfor kan der også fremadrettet komme ændringer i træningsplanen og i planlagte arrangementer.
Lige nu håber vi, at kunne gennemføre træningen i Gyttegård tirsdag den 29/9 kl. 17.30. Kan vi ikke gennemføre træningen den aften, så arbejdes der på at lave et “corona løb”, hvor posterne bliver stående ude tirsdag til søndag. Men dette vender vi tilbage med, når vi ved mere.
Fra uge 43 og til slutningen af november er planen, at der løbes natløb om onsdagen i samarbejde med Snab. Derudover håber vi, at kunne fastholde den planlagte gymnastik om tirsdagen i Jelling. Pga. restriktioner med begrænset antal personer i gymnastiksalen, begrænset brug af redskaber, afspritning osv., så er det usikkert, om vi kan følge planen, eller der skal laves noget alternativt træning.
Vi håber, at vi kan nøjes med nedlukning i 14 dage, og at vi derefter kan mødes igen.
Hvad angår prøvning af Noname tøj, så kommer der en revideret plan ud ift. hvornår man kan komme ned på Abrahamsens Gård og prøve det.
Det er svært at give denne mail et positivt strejf af noget som helst……. Vi vil allesammen gerne ses til træning, løb og sociale arrangementer. Men fremadrettet må vi nok indstille os på, at planerne kan ændres med kort varsel fra dag til dag.
På bestyrelsens vegne.
Pernille Buch
Formand OK Gorm





