Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Børn og Unge

Traditionen tro inviteres alle medlemmer og deres familie til Juleafslutning. Det foregår onsdag den 11.december og vi starter allerede kl. 18.30, så de yngste medlemmer også kan være med. Vi skal som sædvanlig spille julebanko, så alle bedes medbringe en lille – gerne hjemmelavet eller genbrugs- gave til ca. 10-15 kr.
Inden juleafslutningen vil Poul Erik lave nogle sjove baner på de faste poster, så det er bare om at få sig meldt til på Gorm Event.
Se indbydelsen her.

Kære alle Gormmedlemmer.
Da vi er medarrangører af WOC2020 får vi brug for hjælp fra alle klubbens medlemmer i løbet af næste år. Vi håber I alle har lyst og tid til at hjælpe, hvilket jo ikke plejer at være noget problem.

I løbet af foråret 2020 skal vi bruge hjælp til følgende arrangementer:
Musikfestival den 28.-31.maj
Testløb i Esbjerg den 30.-31.maj
Jellingløbet den 10.juni
Hærvejsløbet den 27.juni
WOC 2020 den 5.-11.juli

Der kommer løbende informationer omkring de enkelte arrangementer, men skriv dem gerne i din kalender allerede nu.

Som arrangører tjener vi en del penge til klubben, og derfor har vi i bestyrelsen besluttet, at vi inviterer til en Belønningstur i uge 42 næste år.

Da vi gerne vil have så mange som muligt med, har vi talt om 2 forskellige ture. I bedes give et forhåndstilsagn om hvilken tur, I kunne være mest interesseret i. Det er ikke nogen tilmelding, men en måde, vi kan finde ud af, hvad der er mest interesse for.

Vi vil gerne have jeres tilbagemeldinger PÅ GORM EVENTS inden 1.december – TAK.

Prisen for turen bliver 100 kr. per dag per person. Dette vil så indbefatte transport, overnatning, forplejning og super træning i fremmede skove.

Det betyder jo at klubben giver et stort tilskud til denne tur og det gør vi for at styrke sammenholdet i klubben. Derfor håber vi selvfølgelig at både nye og ”gamle” medlemmer og deres familier, har lyst til at deltage.

Der bliver ikke arrangeret ungdomstur i uge 42, så derfor bedes I unge også tilkendegive, hvilken tur I stemmer for.

Forslag 1: tur til Tjekkiet fra lørdag til fredag = 7 dage

I Tjekkiet kommer vi til at træne i spændende terræner, som bl.a. byder på sandstensklipper. Det er skove med mos i bunden og god sigtbarhed. Mange stier og højdemeter.

Forslag 2: tur til Sverige fra onsdag til søndag = 5 dage

I Sverige træner vi i gode skove med mulighed for tekniske momenter. Det er skove med stier, højdemeter, klipper og sten. Skovbunden kan variere meget fra tung til hurtigt løbende.

Så nu er det op til Jer at vælge.

Mange o-hilsener

Bestyrelsen OK Gorm


Hvem var med på turen:
Børn:Ida, Anna, Alma, Hans, Esben og Rasmus.
Voksne: Steen, Pernille, Anette og Søren.

Mandag:
Vi mødtes alle sammen ved Super Brugsens parkeringsplads klokken 8:00 “Det var alt alt for tidligt” efter vores mening. Vi startede køreturen godt ud med at grine, larme og spille.
Så kom vi til færgen. Vi fik desværre ingen pladser, så vi fandt nogle forskellige steder på gulvet at side. Den første time gyngede det rigtig meget, men ellers gik sejlturen fint. Der var meget stille fra færgen og til Einarbu fordi at vi var meget trætte. Da vi ankom til Einarbu, det klubhus vi boede i, sagde Anna “Nej hvor ser det bare hyggeligt ud” og det var det i hvert fald også. Værelserne vi boede på var opdelt i pige og drenge værelser, men det var meget fint.

Tirsdag:
Vi stod op og fik gang i pejsen, og fik god morgenmad. Den første tur vi løb var kompastræning med skygge det gik rimeligt godt, men vi blev meget våde. Søren fik brugt alt sit løbetøj tirsdag allerede ved at være skygge og ved at sætte poster ud. Så kom vi tilbage. lagde alt vores våde tøj ind i den varme sauna og så var der ellers frokost. På hele turen skiftes vi til at lave mad til alle måltider. Imellem de to løb vi havde på en dag, havde vi en lang pause til at slappe af og få ny energi “Det var meget rart” synes vi. Ved 3 tiden kørte vi ud til en anden skov og løb. Alma og Ida løb allerede forkert til post 2, så de endte med at skulle på klippeklatring i stedet for orienteringsløb, men ellers gik det fint. Da vi kom hjem fik vi varm kakao og kage. Så var der endelig bare afslapning på programmet.

Onsdag:
Vi startede med at spise morgenmad og så kørte vi ellers ud til den samme skov, som vi havde løbet i om tirsdagen. Vi skulle løbe sammen for at gøre os klar til Blodslitet, som vi skulle løbe om lørdagen. Vi fik en walkie talkie til at fortælle Søren, når vi var ved posterne. Det gik rigtig godt med at finde posterne på banen, men midt ude på banen ser vi lige pludselig Anette, der bare bliver ved med at stirre på os uden at sige noget. Allerede der var det uhyggeligt.
Så gik vi videre og så kom Pernille også lige pludselig “jeg skal bare ud og samle poster” sagde hun, men vi tænkte at hun bare lige pludselig ville stå rundt om et hjørne. Vi blev ved med at finde posterne og meldte det også til Søren gennem walkie talkien. Vi mødte også Anette flere steder ude på ruten, hvor hun igen bare stod og stirrede på os. Da vi så var på vej til nummer ti var vi hele tiden klar til at Anette eller Pernille ville stå rundt om et hjørne, og så kom vi lige pludselig forbi et lille hus mit inde i terrænet. Vi syntes vi så noget der inde, men alligevel ikke. “Hej Anette” sagde Alma fordi at hun jo hele tiden bare havde stået og stirret på os. Men vi gik jo bare forbi huset, men lige pludselig blev der rakt en telefon ud at døren og vi skreg mega høj. Søren kom lige så stille ud af døren og viste os de billeder han havde taget. Vi løb videre og blev færdig med banen efter en god, men meget uhyggelig tur.
Så tog vi ellers hjem og fik frokost og vi fik også løbet andet løb som var et slags stjerneløb.
Vi fik noget god aftensmad og fik så den ide at vi ville løbe/gå natløb og det gjorde vi så, men syntes det var meget mørkt og svært at finde rundt i mørke.

Torsdag:
Vi startede torsdagen ud med at løbe sprint i mysen, som gik fint. Bagefter tog vi i Kiwi og købte slik og popkorn, og så tog vi hjem. Så fik vi frokost og kom ellers ud at løbe en almindelig bane i den skov, hvor vi boede. Da vi kom tilbage havde Steen og Anette været på sygehuset for at få kigget på Steen knæ, som han allerede havde faldet og slået den første dag vi løb. Vi sluttede dagen af med nogle mega lækre vafler.

Fredag:
Vi startede dagen ud med at løbe et løb i Åsermarka. Det gik rigtig godt og vejret var også mega godt forhold til de andre dage, hvor det havde styrt regnet. Så tog vi ellers hjem og fik rigtig god frokost, hvor Pernilles bror Kenneth og niece Othilie kom og besøgte os. Det var rigtigt hyggeligt.
Mens vi gik en tur i skoven tog drengene og Søren ned og badet i en sø, mens Anette var håndklædeholder.
Så fik vi ellers pakket alt vores ting, mens Steen tog afsted til Oslo for at tage flyveren hjem lidt tidligere på grund af hans knæ.

Lørdag:
Vi stod meget tidlig op for at få noget at pakke.
Vi fik spist morgenmad til at vi var helt mætte.
Så tog Hans, Rasmus og Søren afsted til Blodslitet. De skulle nemlig løbe tidligere end os andre. Så gjorde vi ellers rent i Einarbu og så kørte vi ellers også til Blodslitet.
Vi fik heppet på alle der skulle heppes på og så blev det ellers vores tur til at løbe. Det var et mareridt at få vores varme tøj af og vores våde og kolde løbetøj på, men det gik. Vi fik løbet et rigtig godt løb. På 2 timer. Ialt løb vi 8,8 km, men det var bare lidt i forhold til at de andre skulle løbe 10 – 17 km. Da vi nået til sidste post løb Ida hurtigt i mål, mens Anna og Alma lige skulle puste ud ved sidste post. Da vi kom ind sagde Pernille “Ej det er jo en mega svær bane med lange stræk, I havde næsten det samme stræk som mig” og ja vi kunne ikke sige andet end at vi også syntes at den var meget sværere end vi havde troet, men vi klaret den. Så kørte vi til Oslo og fik spist pizza og så kørte vi ellers til færgen.
Vi fik vores kahyt og den var meget hyggelig. Vi fik snakket. Kom i bad, og så var det vist også tid til at komme i seng.

Søndag:
Vi vågnede på færgen og fik god morgenmad.
Så fik vi ellers pakket vores småting ned og kom ned i bilerne. Så var der ellers ikke andet end at køre hjem.

Det har alt i alt været en mega god, og lærerig uge.
Tak for alt Pernille, Steen, Anette og Søren
Og selvfølgelig også tak til Hans, Esben og Rasmus for god ro og orden.

Lavet af Ida, Alma og Anna.

Klubfesten afholdes fredag den 8. november kl. 18.00 på Kollerup Skole (benyt hovedindgangen).
Klubfesten er for alle medlemmer og deres familier. De voksne hygger sig med spisning og snak, mens børnene har mulighed for at lege i hallen, ind imellem retterne og indslagene.

I løbet af aftenen vil der være:

  • Reception for DM-medaljetagere.
  • Dejlig 3-retters menu
  • Hyldest til årets klubmestre NAT og DAG
  • Fælles sange
  • Uddeling af ”Den hvide dame”
  • Hygge og sjove indslag
  • “Jens Kristians Laursens platte” bliver uddelt.
  • Underholdning

Kaffe og afslutning ca. kl. 22
Pris for hele aftenen: 25 kr. per person.
Drikkevarer kan købes til fornuftige priser.

Tilmelding på Gorm Event senest den 1.november
eller ring til Bente på 21449608.

Håber vi ses til en hyggelig aften.
Hilsen bestyrelsen i OK Gorm

– hent indbydelsen her –

Carl, Oscar, Sara og Anna

I år deltog 4 børneløbere fra GORM, Anna, Karl, Sara og Oscar i Sydkredsens sommerlejr på Kronhede Lejrskole ved Ulfborg fra d. 29/6 til d. 3/7.
Jeg deltog som medhjælper fra OK GORM lørdag og søndag, hvorefter Chris tog over. Det var en særdeles god oplevelse at være med.
I sommerlejren deltog ca. 90 personer, børn i alderen 8 – 13 år samt trænere, ledere og medhjælpere og en særdeles dygtig kok. Der var ca lige mange børn og voksne.
Det var en fornøjelse at møde så mange aktive, engagerede og glade børn og voksne. Børnene løb 2 baner hver dag. De voksne lavede baner, satte poster ud, samlede poster ind og skyggede løberne.
Dagsprogrammet var: smøre madpakke, morgenmad, oplæg til dagens program, formiddagsløb, spise madpakke, eftermiddagsløb, leg og spil, aftensmad, opsamling på dagens træninger og kl. 21.30 var alle i soveposen, og så var der ro. Hver eftermiddag var der gang i et spil rundbold. Børnene fandt selv ud af at gå til og fra, som de havde lyst til.
Børnene bliver udfordret på sværhedsgraden. Til gengæld har alle, der ønsker det, en skygge med, og skyggen evaluerer dagens løb med løberen.
Der bliver løbet almindelige baner, sprintbaner og stafet, og de ældste løbere (12 – 13 år) laver et lederløb, hvor de måske driller lidt med at sætte en post forkert ud.
Karl, Sara og Oscar var enige om, at stafetten var det sjoveste løb, for her var der en post på målområdet, hvilket gav mulighed for at heppe på løberne undervejs.

Opfordring til alle børneløbere i GORM: Deltag i U1-kurser.
Fra oktober til marts bliver der arrangeret 3 U1-kurser et sted i Sydkredsen. Her er der mulighed for at lære en masse om orienteringsløb, og du vil lære løbere på din egen alder fra andre klubber at kende.

Se billeder fra sommerlejren her

Så er det sommer i Danmark. GORM havde sidste træning i forårssæsonen.
Rigtig mange mødte veloplagte op til aftenens træning, her i blandt mange familier.
Aftenen begyndte med præmieoverrækkelse til de børneløbere, der flittigst har deltaget i Trekantklubbernes børnestævner, Trekant-O.
Herefter blev de voksne sendt ud på baner lavet på de faste poster, mens børnene og nogle forældre løb en, to eller tre sløjfer på ca. en kilometer.
Det var rigtig dejligt at se, hvor hurtigt forårets nye børneløbere er blevet trygge i skoven.
De har lært at stå på egne ben. De fleste løber gladelig en bane alene eller eller sammen med en ven eller veninde.
Og så var der pølser på grill med tilbehør, og alle hyggede sig i det gode vejr på terrassen.
Aftenens overraskelse var, at Karl tog forskud på sin fødselsdag og gav is til alle.
Vel mødt til træning igen i august!

Se billeder fra aftenen her.


For 14. år i træk indbyder OK Gorm ungdomsløberne til klubtur i uge 42.
Eneste krav for deltagelse er at du kan gennemfører o-baner på mellemsvær niveau.
Sted: Norge, Indre Østfold OK klubhus i Mysen.

Program:
14.okt. afgang fra Jelling kl. 8.00. (Frederikshavn – Gøteborg kl. 11.50)
15.-18. okt. Træning i skovene omkring Klubhuset.
19.okt. Deltagelse i Blodslitet v/ Frederiksstad.
19.okt. Hjemrejse – fra Oslo kl. 19.30.
20. okt. Ankomst Frederikshavn kl. 07.30.

Pris: Der vil være egenbetaling, men OK Gorm giver tilskud til turen og der søges tilskud hos eksterne partnere.
Som altid deltager klubbens ungdomstrænere m.fl. som ledere.

Tilmelding kan ske på Gorm-event.

Vi glæder os og svarer selvfølgelig på eventuelle spørgsmål.
Pernille, Anette & Steen.


I går den 19. juni var der stor åbningsceremoni på Ceres Arena i Aarhus for dette års Skole-OL finaler. Skole OL finalerne strækker sig over dagene 18. til 21. juni. Over de fire dage deltager i alt 11.000 elever fra hele landet. I går var det femteklassernes tur og selve åbningsceremonien havde man valgt også skulle være på denne dag, hvor 3500 femteklasses elever skulle dyste i de otte forskellige idrætter, hvoraf orientering var med for første gang.
Øster Nykirke Skole vandt vort Skole-Ol stævne i Gadbjerg den 8. maj og var derfor Vejle Kommunes deltager i går. Flere af eleverne sammen med et par forældre har også deltaget i nogle af vore tirsdagstræninger som forberedelse til stævnet.
I skrivende stund ved jeg ikke, hvordan det gik Øster Nykirke, men uanset har de fået en kæmpe kæmpe oplevelse, med fælles indmarch, tænding af den olympiske ild, tale ved Aarhus kommunes ungdomsborgmester og afsyngning af ”Der er et yndigt land”. Efter denne ceremonielle del var der fælles opvarmning – det var festligt, ikke en af de 3500 femteklassers elever stod stille – før alle i fem gruppe blev sendt ud på en 2 km motionsrute før de forskellige idrætskonkurrence startede.

Her i midten af billede med nr. 6330 løber en af Øster Nykirke elverne i mål. Hun er en af de elever, der har været til tirsdagstræning.


I aftes stod GORM for det fjerde og sidste løb i dette års Trekant-O.
Trekant-O er et stævne for børn i alle aldre fra de tre samarbejdsklubber: Snab, Fros, Melfar og GORM.
Kl. 17.15 rullede bil efter bil ind på P-pladsen på Abrahamsens Gård, og pludselig vrimlede det med børn overalt.
I starten stod Steen og Nina klar til at sende børn og deres forældre i skoven. I dette stævne kan de vælge mellem en begynder, en let eller en mellemsvær bane. De kan vælge at løbe alene, med en skygge eller sammen med en ven eller veninde.
Efter ca en halv time begyndte løberne at komme hjem fra skoven. Ove sørgede for, at de fik aflæst og afleveret deres brik, og børnene fulgte ivrigt med på skærmen, hvor de kunne se deres navn dukke op med den forbrugte tid, og hvordan de havde klaret turen i forhold til de andre børn i samme klasse.
Og så var der vand, saftevand og frisk frugt, som Laila havde arrangeret på bordet lige uden for porten.
Da alle var kommet i mål blev der taget ”et familiefoto” af løbere, forældre, trænere og arrangører.
Vi skulle have sluttet af med præmieoverrækkelse. Det var annonceret, at der var præmie til alle de børn, der havde deltaget i mere end 2 løb. Desværre var præmierne ikke nået frem, men derfor kunne vi jo godt hylde vinderne. Præmierne vil tilgå de enkelte klubber, som så kan finde en anden lejlighed til udlevere dem og hylde børnene.
Tak til alle hjælpere
Asta

Se resultater her

Se flere billeder her

Tirsdag den 7. maj kl. 18 har du mulighed for at tage en ven med til træning i OK Gorm.
Der er baner til alle. Og bagefter er der gratis spisning – for alle.

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

DM Mellem i Frederikshåb
Find alle informationer her.

 

DM MTBO Langdistance 
Resultat – individuelt
Klub-resultat  Stræktider

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsen – Naturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads – Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond