Igen i år blev der afholdt U1 sommerlejr i Kronhede ved Ulfborg. I alt 39 børn var der tilmeldt sommerlejren. OK Gorm havde i år Alberte og Karla med på lejren.

Lørdag blev vi indkvarteret og spiste de medbragte madpakker. Så var der nogle sjove lege og konkurrencer for lige at få alle rystet sammen. Derefter var der instruktion inden turen gik ud i skoven, hvor den stod på langdistance o-løb med makker. Alle kom godt men trætte i mål. Resten af dagen gik med bad, teori, aftensmad og hygge.

Søndag morgen blev vi alle vækket af høj musik og larm. Det var sjovt, synes nogen. Vi brugte hele dagen i Husby plantage hvor det blev til 2 løb og en tur i en badesø. Det var den dejligste dag med godt vejr og gode baner. På vejen hjem kørte vi forbi ABC lavpris for at tanke op med snolder og sodavand.

Mandag havde de lovet skybrud om formiddagen, så vi blev på Kronheden – der lavede vi o-festival med en masse sjove lege og øvelser mens regnen silede ned. Om eftermiddagen tog vi ud på 4. løbetur i tørvejr.

Om tirsdagen stod den på hyttemesterskab, som var en stafetløb med 12 hold. Desværre havde Karla vrikket rundt på foden dagen inden og kunne ikke deltage, til meget stor ærgrelse. De store børn startede i en massestart, og derefter sendte de, de yngste ud i skoven, mens de mellemste børn skulle forsøge at løbe placeringen hjem. Flere børn var lidt nervøse, men alle klarede det så flot, og det blev en stor succes.

Om eftermiddagen lavede de store, som indbefattede Alberte, et lederløb. Hvor de selv stod for baner, postudsætning, startboks osv. Det blev til 4 fine baner, hvor de voksne som havde været ekstra fremme i skoene fik en ikke bare svær bane, men MONGOL SVÆR bane, hvor nogle havde fået løbet over 9 km da de nåede i mål. Kæmpe succes og dejligt at se hvordan børnene hyggede sig og gik op i det.

Onsdag var hjemrejsedag, men inden det skulle den store Kronhede sprint foregå. Der blev pyntet op med balloner og andet festligt pynt. Alle børn skulle løbe uden skygge, mens de voksne stod forskellige steder i skoven. De små var høje som huse, da de kom helt selv i mål. Så var der kun oprydning og rengøring tilbage inden afgang hjemad.

Det var vores første men absolut ikke vores sidste sommerlejr. Alle har fået gode venskabet og mod på mere o-løb.

/Karla, Alberte, Toke og Anne Sofie

Det vilde vesten … eller i hvert fald et koncept, som virker så vildt, at man nærmest bliver nødt til at prøve det – det er vi i hvert fald nogen som synes, at vi bliver nødt til!!!
Konceptet er egentlig bare at gøre løbet så umuligt som muligt, virker det til:

• En sindssyg lang bane (25+ km)
• Et kort der er så gammelt at det ikke rigtigt passer
• Starter om natten
• Terræn, der findes i Vestdanmark og er svært og varieret
• (Afholdes hvert 2. år – så man kan nå at restituere lidt mellem hvert løb – et bliver hurtigt til flere!)

I år gik starten fra Husby Efterskole, hvor vi ankom til aftensmadstid. Nogle slog telte op og andre sov i sin bil eller inde i et samlingsrum. Tidligt i seng forsøgte man at sove lidt før man skulle op igen, så ens lille provianttaske kunne blive pakket i traileren og kørt ud til morgenposten halvvejs i løbet.

Kl. 01.30 samledes vi alle til navneopråb, så der var styr på, hvem der blev sendt i skoven. Folk var mødt frem i alle aldre: fra 15-16 årige unge drenge til erfarne O-folk oppe i 70’érne. Nogle så ud til at kunne blive hurtige og de fleste bare klar til en udfordring og en fantastisk løbs- og naturoplevelse. Lidt over 100 til start – og plads til flere kvinder! Fra OK GORM var vi Ole Stahlfest, Per Eg (stillede dog op for Kolding, som var hele 11 med på den lange!) og os, Rikke og Ole Binder.

Herefter gik den fælles gang til startstedet, pandelamperne blev tændt og kortene uddelt. 3-2-1 START. Nu gjaldt det bare om at følge med og se, hvor godt kortet nu passede. 1. post løb alle til i én lang linje, men allerede ved næste post skulle man ind i det tætte jyske fyrrekrat og op og følge nogle kurver. Her var alle ikke helt enige – vi kom til at følges med nogle som heller ikke lige så posten ….. Nå, men vi var jo ikke alene og posten blev fundet. Herfra gik nogle poster godt og andre mindre godt. Nogle gange løb vi, Rikke og Ole, sammen med andre og andre gange var vi alene – men heldigvis tæt sammen!

Men HOV, der havde vi jo lige pludselig Pernille med en flok, som kom i mod os (hun løb en lidt kortere bane , men ellers samme koncept). De skulle finde samme post som os, men havde ikke lykkedes i første forsøg. Vi snakkede lidt, mødte lidt flere og diskuterede, hvad på kortet som passede og ikke passede. Vi løber lidt videre i mørket og pludselig udbryder hun: ”Det er nok bare en rigtig Wild West vej” og sørme ja, vejen vi løb på var jo ikke med på kortet, men var en forlængelse af et vejhjørne på kortet! Alt godt igen og posten fundet 🙂  29 poster igen!

Gøgen begyndte at kukkke, kilometer blev tilbagelagt, benene blev trætte, poster fundet og solopgangen rødmede. Vi kom ud i klitter og ned i strandkanten at løbe. Klitterne drillede lidt af og til, da kurverne på 1:20.000 kortet ikke var så detaljeret og terrænet var tungt, men lyset kom frem og pandelamperne væk. Og så gik det langsomt op for en: vi er snart halvvejs og SHIT! vi skal jo også tilbage igen!

Men der var heldigvis ikke så langt igen til depotposten, morgenposten, hvor vi holdt et kort hvil, spiste lidt og fik fyldt vanddunkene op igen. Vi fik et nyt kort, der minsandten ledte os tilbage igen. Halvvejs og 20 km tilbagelagt!

Første post efter depotet drillede – den vej lå vist ikke, hvor den var tegnet på kortet!! Øv. Men videre skulle vi jo og nu lå posterne så vi kunne følge lidt småstier en del af vejen. Vi kendte jo området lidt og lettere gik det i hvert fald. Tilbage i skoven blev det ved med at gå godt med at finde posterne og det viste sig som et godt valg, at vi brød med gruppen vi løb lidt med her, da der kom et langstræk. Vi kom i hvert fald først til mål efter at have været nogle kilometer rundt i skoven.

39 poster, ømme ben og trætte kroppe, veltilfredse og helt høje efter en lang og god tur i terrænet.

Efter bad og morgenmad pakkede vi bilen og kørte hjem.

Trætheden meldte sig og først her til aften, men nu er jeg i hvert fald ved at få øjne igen.

En lang beretning til en lang tur!
Et lettere sindssygt koncept, men du skulle prøve det – der findes også lidt kortere udgaver, hvis 27,7 km i luftlinje (også) skræmmer dig lidt 🙂

Rikke Binder

O-Track: Wild West
Nord Vest (Pernille)
Video findes her: www.facebook.com/orientering