Årets danske mesterskaber på Sprintdistancen blev i år afholdt i Støvring by. Vejret viste sig fra den flotteste side med solskin og stævnepladsen lå smukt placeret ved Støvring skole, hvor man kunne følge løberne i området og se Eliten på publikumsposten.
Målsætningen var høj, Poul Erik mente, at det sagtens kunne blive til 6 medaljer til Gorm (vi var 8 deltagere med). Sprintbanerne var meget reelle og der skulle løbes rigtigt stærkt. Samtidig stod et par poster virkelig tæt, så det var med at have styr på numrene. Her blev en del disket. Lad mig afsløre med det samme, det blev ikke til 6 medaljer, men til 3 flotte guldmedaljer. Josefine vandt suverænt D20 klasse med mere end 1 minut til nummer 2. Asta vandt D70 og undertegnede vandt (også suverænt) D40 klassen. Anette var meget tæt på medaljerne, men lavede desværre en fejl ved anden sidste posten. Esben blev nr. 15 i H16. Strib blev nr. 6 i H65. I samme klasse blev Poul Erik nr. 8. KK blev nr. 6 i H70.
Præmieoverrækkelsen trak lidt ud, da Eliten løb efter alle andre. Os der skulle til Rebild på vandrehjemmet, var derfor først tilbage kl. 19. Men efter et bad var det tid til at fejre både fødselsdag og dagens guldmedalje. Men sengetid blev ikke senere end kl. 22, så vi kunne være veludhvilede til søndagens udfordringer i Rebild bakker.
DM Ultralang i Rebild Bakker – Ja ordene siger det hele.
– Set gennem D40 øjne!

Det var med optimisme fra lørdagens guldmedalje, men også med en viden om, at dette var en hel anden udfordring. Med et halvdårligt knæ og 10 km i udsigt i Rebild Bakker og Rold Vælderskov, ja så var det med et højt spændingsniveau, jeg var klar til start. Målsætningen var en medalje, hvis kroppen kunne holde til det. Den første halvdel af banen løb vi i Vælderskoven. Og her gik det faktisk rigtig godt. Det var knap så kuperet og forholdsvis let orientering med et par udfordringer på lange stræk. Da jeg klippede væskeposten, havde jeg indhentet hende der startede 6 minutter før mig og det kørte egentligt rigtigt godt. Da vi når ca. halvdelen af banen bliver jeg indhentet af hende der startede 3 minutter efter mig og vi løber et stykke tid 3 sammen. Men så rammer vi bakkerne i Rebild. Jeg bliver rigtigt mærket af stigningerne og på et udenoms vejvalg på flad vej får jeg krampe og må se de andre to løbe fra mig. Resten af banen bliver en kamp mod tiden, bakkerne og krampen i benene. Jeg kommer igennem banen på 1 time og 47 minutter. I alt blev det til 12.8 km og en bronzemedalje. Så efter kampen med krampen er jeg virkelig tilfreds med medaljen.
Asta gentog gårdagens præstation med endnu en guldmedalje i D70. I H65 blev Strib nr. 11, Poul Erik blev nr. 13 og Flemming blev nr. 21. KK var til freds med sit løb, som rakte til en 6. plads i H70. Esben måtte desværre udgå med en skade. Anette løb kun 45 minutter, da hun er i genoptræning efter en skade og Josefine sprang over langdistancen, da hun stadig bøvler med en skade i foden.

Tak for en god weekend med solskin og kilometer i benene. Og medaljer til pigerne fra Gorm!

/Pernille

Du skal naturligvis til klubtræning på tirsdag, hvor der er postudsætningsstafet.
Meget vigtigt er det også, at du bliver og spiser og er med til Klubaften i tidsrummet kl. 20 – 21
Aftenens program:

• Livet som landsholdsløber og vejen dertil ved Josefine Lind.
• Orientering om klubtur til Uslar ved Bente.
• Orientering om Gorm på Facebook ved Annett.
• Orientering om WM 2020 ved Karl Kristian.

Vel mødt.
Hilsen arrangementsudvalget.

Bent har i aften sendt følgende til bestyrelsen, samt et par mere til orientering.
Det er interessant læsning for alle, der vil vide lidt om vores fortid:

Godaften.
Her er en mail fra 2011, som jeg har fået af Klaus Staugaard, KOK.
De færreste husker måske, at der var en klub i Vejen omkring 1970.
P. Bent Jensen var en meget aktiv person i Vejen OK og dansk orientering.
Han var landinspektør og tegnede en frygtelig masse store skove i området – bl.a. også Utoft-Gyttegård og Frederikshåb.
Han påtog sig ansvaret for at tegne kort til Verdensmesterskaberne i Danmark 1974. – og det “tog livet af ham”
Han lever dog fortsat i god behold og er i dag 85 år. Jeg lærte korttegning af ham på et kursus i 1973.
P. Bent Jensen var efterfølgende borgmester i Vejen.
Bent

Læs mailen HER.

I går aftes var en helt speciel aften. Det var den aften, vort gamle tidtagningssystem Emit blev afløst af Sport Ident. Mange overvejelser og drøftelser har været taget i både i kredsen og i OK Gorms bestyrelse, hvor fordele og ulemper er blevet vejet mod hinanden i forhold til de to systemer. Valget er faldet nu ud til fordel for SI.
Lad os så håbe, det bliver til glæde for løberen og for arrangørerne. Lidt ”religion” og følelser har der også været med i diskussionerne. Men nu gør SI altså sit indtog i Sydkredsen, som ellers har været en EMIT kreds.
Det bliver nok slut med at høre udbrud, som jeg hørte en sjællænder komme med ved sidste posten til dette års påskeløb (…. som vi, der normalt løber med Emit, ved, så vender poststativet ofte ” forkert” i forhold til at lægge brikken i postenheden, og derfor kommer vi ikke med den slags vredes- og  frustrationsudbrud): -”For fanden da, sådan en elendig jydebrik”.
Emit er historie nu i OK Gorm. Lad os byde den nye SI- brik velkommen, og så huske på, at det er tiden man bruger mellem posterne, der bestemmer, om man vinder eller taber, og ikke om man får en Emit- eller en SI-kvittering.

Dag 1  – Tved mellem Hanstholm og Thisted
En dejlig forårsdag med sol og en del vind mødte vi op på en stævneplads med god læ og et telt på første parket, som Hans Christian Strib allerede tidligt på morgenen havde sat op til os. Tak!
Vi var cirka 25 løbere fra Gorm, som fik lov til at løbe på et rigtig godt kort, men i et terræn der var præget af meget skrammel i bunden pga. træfældning. Bla. derfor blev der en del stiløb. Enkelte oplevede også at have ”kratluskeposter”. Generelt fandt vi allerede ud af på første etape, at det var vigtigt at have styr på finorienteringen. Stort set alle gennemførte deres baner, og Josefine, Nina, Anette og KK vandt deres baner.
Efter dagens etape tog 22 af os til Hanstholm Camping. De øvrige boede i sommerhus med familien.
På trods af campingfatters manglende samarbejdsvilje var det skønt at komme frem til campingpladsen, hvor kage og kaffe hurtigt blev fundet frem. Og så var der selvfølgelig også tid til at nørde i baner og stræktider. Her udmærkede Bente og Marianne sig ved at have vanskelig ved at genkalde sig billedet af dagens løb. Stræktider lyver jo ikke! Men kunne det virkelig passe, at vi havde løbet så forskelligt og med tider, der kunne passe på bum, men som vi ikke kunne huske? Til stor morskab for os alle opdagede vi halvt henne i løbsgennemgangen, at Marianne sad med Jørgens stræktider?.
Rundt omkring i hytterne blev der lavet lækkert mad. I vores hytte takker vi specielt Poul Erik, som måtte blive hjemme i Jelling pga. af sygdom, men som alligevel sendte en dejlig kødret med Pernille.
Efter aftensmaden tog Hans Christian Strib og tre friske hjælpere hen til næste dags stævneplads for at sætte telte op. Igen fandt de en plads på første parket. Og med god afstand til de andre telte, da det ene telt blev sat op med hegnspæle lånt af et par søde stævnepladspiger.
Tilbage på campingpladsen sad alle stuvet godt sammen på meget lidt plads og hyggede sig med masser af dejlig kage. Og helt obligatorisk var vi igennem det svære og lidt morsomme puslespil med at finde ud af, hvem der skulle køre med hvem og hvornår næste morgen.

Tak for en dejlig første dag!
Hilsen Marianne

Dag 2 – Tvorup Nord
Humøret var højt i ungdomshytten lige fra morgenstunden, vi vågnede op til solskin og fik leveret nybagte boller til døren. Lækkert ?
Afsted til løb gik det, hvor vi kunne glæde os over det smukt anbragte telt med udsigt til målposten. Dagens løb var forudsagt til at være det sværeste – primært pga. store områder med tæt fyrkrat og små kurver.
Udfordringerne førte da også til nogle svingende resultater. Nogle var måske lidt for selvsikre fra gårsdagens succeser, andre mistede overblikket og missede en post midt i kratluskeriet. Heldigvis gik det bedre for andre! Her vil vi gerne fremhæve Kirsten, som imponerede med et smukt gennemført løb med gode vejvalg og præcise kompaskurser. Sejt ?
Et udpluk af selvvurderede løbskarakterer på en skala fra 1-10 lyder sådan her:
– Esben ”6,5”, Nina ”2”, Mathias ”7”, Christina ”8”, Joakim ”6” (disk).
Banen har sat spor i os alle – i form af forrevne arme og ben, samt ømme mave- og rygmuskler efter at have løbet rundt foroverbøjet i det tætte fyrkrat.
Efter løbet blev det lækre vejr udnyttet til en tur til Klitmøller, hvor vi spiste is og filosoferede over, hvilken sportsgren, der mon var mest udfordrende; orienteringsløb eller surfing. Vi konkluderede, at vi er glade og tilfredse med vores sport ?

Hjemme på campingpladsen var der resten af dagen god mulighed for at gøre eventuelle bom op ved at vise sine evner i diverse aktiviteter:
Først stod den på kongespilsturnering, hvor sejrherrerne blev de entusiastiske kvinder fra hytte 51. Stort tillykke!

Om aftenen fik vi klemt alle 25 mand ind i hytte 50, hvor vi var inviteret til overdådig kagebuffet. Her stod den på alternativ banko/hyttekamp, hvor Karl Kristian imponerede med at ligge 3 min. i planke, Jens Kristian drak 1 l vand ufatteligt hurtigt (15 sek.), Strib spurtede i træsko, Anette viste skills i kortgenkendelse og Anna Grethe gurglede ”Vi maler byen rød” i flere minutter.
Til slut vil vi her fra ungdomshytten gerne sige tak. Vi er blevet fodret godt og har dagen i dag levet af rester fra de to andre hytter. Vi har på fornemmelsen, at der har været en kamp om, hvem der var de bedste forældre. Til det vil vi gerne sige, at vi holder af jer, som I er ?
Hilsen de friske unge
Esben, Nina, Maja, Holger, Joakim, Mathias, Jens Kristian og Christina.

Dag 3 – Tvorup Syd

Hyttelivet er i denne omgang afsluttet.  6 til 8 mand i hver hytte + en hund og så var der faktisk heller ikke plads til flere. Det er nok meget godt, en gang imellem, at blive rusket ud af sine vante omgivelser og opleve hinanden på andre måder. F.eks. så troede KK, at Anette barberede sig, da hun børstede tænder med en elektrisk tandbørste.  Ingen er heller i tvivl om, at Pernille kun har sovet 1 time de sidste to døgn. Ingen i hytte 50 var i går aftes i tvivl om, at Asta ikke kunne finde to lange svedundertrøjer og sin toilettaske og ingen kunne undgå at høre, da toiletdørhåndtaget igen faldt af. Nogle har følt, de har sovet så koldt, så det var sammen med pingviner, andre har haft det for varmt. Nogle har pruttet højlydt, og andre har forstyrret ved at sidde på toilet for åben dør om natten og sådan har hytterne nok forskellige oplevelser. Der har været rigtig hyggeligt hytteliv for alle pengene. Til trods for alle disse forstyrrelser var alle fit for fight til dagens o-løbsstrabadser – endda i regnvejr.
Og her på 3. dagen er det jo finalen i form af jagtstart. Den ordinære jagtstart var, som den plejer at være, men os, der ikke var i jagtstart, er der noget helt særligt at skrive om. Vi fik nemlig lov til at starte før alle de andre – helt nøjagtigt i tidsrummet mellem 9 – 9.45, som put and run. Var vi ikke ude af startboksen senest kl. 9.45, kunne vi glemme alt om løb, var meldingen i højttaleren.
Vi var faktisk en pæn flok Gorm-løbere, der var i før-start. Det var måske lidt tydeligt at se derude på banen, hvorfor nogle af os ikke var med i den ordinære jagtstart. (Og nu skriver jeg kun det, jeg har set ud af egne briller). Vi havde tid til at hjælpe hinanden derude, vi har tjekket flere poster end nødvendigt, vi har stået lidt stille og funderet over kortet et par gange. Den samme post er set flere gange, og som en fra Melfar sagde derude: ”Je vist slet ikk, at det var her je va”. Det herlige er, at vi har løbet de samme baner, som de der kom med i jagtstarten. Vi har haft samme mulighed for at løbe en god distance eller føle, at vi lavede det bedste vejvalg. At stå på en sejrsskammel ville ikke kunne være en mulighed, men det kunne i stedet Josefine (nr. 1 – 20A), Nina (nr. 1 – 21A), Anette (Nr. 1 – D45AK) og KK (nr. 3 – H70). Muligvis blev KK faktisk nr. 1. Resultatlisterne drillede arrangørerne så meget, så f.eks. skulle Nina og nr. to på banen være enige om, at Nina blev nr. 1 og her efter vi er kommet hjem, ser det nu ud til ifølge de udkomne resultatlister, at KK faktisk blev nr. 1 og ikke nr. 3. En afslutning, der ikke er sjov for arrangørerne. (KK havde et ok løb, nåede op, men blev træt, så resultatet blev en 3. plads, Arrangørerne får nok resultaterne på hjemmesiden rettet. Tiderne baserer sig på den tid den enkelte løber har nulstillet brikken i jagtstarts-køen – kk)
Teltlivet er også værd at nævne. To telte var sat så tæt sammen som muligt – det er set før. Men hvad der ikke er set før, er Gorm-telte med terrassevarmer. Strib havde taget gas og terrassevarmer med.

Og da de fleste var ganske forkomne og kolde efter løb i regn og 4 grader, var stedet omkring varmen meget populær. En anden ting terrassevarmeren blev brugt til var at tørre kort og genopvarme pølser, frikadeller og kager. Den eneste der yndede at være i regnen var Ina (hunden).
Nu er alle nok hjemme i vante omgivelser igen, de kendte vaner vender tilbage, påske er her og snart er det tirsdag, der er træning i Hastrup Plantage og  …
God påske   /Anna-Grethe

Søndag den 9. april drog ca. 50 Gorm løbere mod vest til et af årets vigtigte løb – divisionsmatchen. Denne gang i superligaen mod vores naboklubber OK Snab og Kolding OK og så HTF, Haderslev. Selv om vi vidste, at det ville blive en hård opgave var humøret, sammen med vejret, godt. Stævnet blev afholdt af Esbjerg OK i Dejbjerg, ca. 6 km. nord for Varde. Starten var dog udsat i en halv time på grund af nogle manglende startister,  så der var ingen undskyldning for ikke at få varmet tilstrækkeligt op. Løbsarrangørerne  havde hyret to F16 kampfly til at drøne lavt og meget larmende hen over stævnepladsen klokken halv 11, som et startskud for at stævnet var startet. En opfindsom idé 🙂 Terrænet var forholdsvist fladt med noget hedeareal, og banernes sværhedsgrader var generelt ikke så svære, så det blev til en del F16 løbs tider.  Vi måtte som ventet kapitulere til Kolding og Snab, men følte os ikke fejet ud af banerne. Vi blev slået med henholdsvis 44 og 30  point, men slog til gengæld  Haderslev med 16.

Løbs hilsner fra Sven Erik, Kirsten og Jens Kristian

Det er sjovt at være banelægger – eller ”banelækker” som Søren ynder at skrive. Alle løbere i skoven skal have en god oplevelse og udfordres på deres niveau. Begynderne skal ledes sikkert igennem, og de rutinerede skal ”drilles” så meget som muligt, så de tvinges til at koncentrere sig og komme i tvivl undervejs om det bedste vejvalg. Der skal også være en passende spredning, så posterne ikke overbelastes. Vi kender vist alle eksempler på at løbe i flok til de sidste poster. Det er kedeligt.

Processen omkring banerne til divisionsmatchen i Hastrup begyndte ved juletid på et halvfærdigt kort. Et omfattende skovarbejde betød, at større områder i skoven ikke var tegnet færdigt. Målet var, at mit arbejde i skoven med markering af alle postplaceringer skulle være færdigt midt i februar, så banekontrollanten, Claus Lyngby kunne gå det hele igennem og give feedback på placeringer, definitioner og kortets kvalitet omkring posterne.

Ret hurtigt var jeg i skoven en dag for at lære den at kende og få et indtryk af mulighederne. En morgen i Hastrup Plantage, hvor du går stille og roligt rundt, giver næsten garanti for at se krondyr. Der er en pæn, stor flok, og de har deres foretrukne områder. De viser dog pæn respekt for en banelægger ved at liste af og holde sig på afstand.

Jeg har haft en løbende konstruktiv kontakt med Claus, der har kontrolleret sværhedsgrader, baneforløb, postplaceringer, definitioner, manillamærker m.m. Der har været jævnlig kontakt til korttegnerne med diverse rettelser. Og skovens folk drillede ved at lave nye fældninger, da alle baner var færdige. Det betød, at 16 manillamærker i løbets afslutning skulle indsamles igen, og alle baner måtte lægges om.

Når alt er godkendt på kortet og i skoven, skal der klippes i banernes streger og cirkler, så de ikke skjuler væsentlige detaljer, inden filerne sendes til layout, til tidtagningen og til stævnelederen.

Selvom der er gjort et stort forarbejde, kommer der alligevel kommentarer fra postudsættere og kontrolløbere om definitioner og postplaceringer. Sådan er det, når nye øjne ser på detaljerne. Det er bl.a. derfor der er en banekontrollant. Man kan hurtigt stirre sig blind på sine egne fejl.

I søndags kunne jeg så med spænding vente på, at løberne kom i mål. Fik de mon den oplevelse i skoven, som jeg havde satset på at give dem? En af de første i mål var verdensmester Emma Klingenberg. Hun kunne fortælle om en fed tur og et bom på flere minutter, hvor hun havde lavet en parallelfejl på en af de mange stier. En af udfordringerne i skoven er netop at holde styr på alle de stier og hugninger, man skråer hen over.

Jeg bemærkede flere inden løbet, der kommenterede skoven som lidt kedelig, når man kiggede på kortet. Jeg snakkede med en af dem bagefter, og han var blevet overrasket over en spændende tur og udfordringerne ved de mange retningsskift. Sådan nogle positive kommentarer var der heldigvis mange af, og dem labber jeg selvfølgelig i mig, og tænker, at det lykkedes.

Men det jeg kan tage med til næste gang, er også kommentarer om en post i et hul, en lidt unøjagtig placering i forhold til definitionen, lidt for tæt placerede poster og andre små brokker, som påvirker folks oplevelse i skoven.

På billedet ser vi  i baggrunden”banelækker” Jørgen og banekontrol Claus. Foran i billedet et par løbere, der har været i skoven og er blevet udfordret. Bom, vejvalg, poster og kort er helt sikkert samtaleemner.

Jørgen Damgaard

 

I dag blev det 3. orienteringskursus for idrætslærere i Åben Skole projektet ”Find vej i skolen” afviklet.
I dag var det lærere fra Øster Nykirke og Thyregod skoler, der blev præsenteret for teori om orientering, og hvad der er nødvendig viden og færdigheder, når man som lærer skal prøve at lære elever, hvad orienteringsløb er.
Vejret viste sig fra den gode side. Det var tørvejr og solen tittede såmænd også frem selv om temperaturen ikke kom over 15 grader. Det gjorde den dog efterhånden på de deltagende lærere efterhånden som øvelserne blev afprøvet. Der kom farve på kinderne
Dagen sluttede af med gennemløb/gang af en kort begynderbane, en let bane og en mellemsvær bane i Hastrup Plantage. Samme ”stævneplads” som ved søndagens divisionsmatch.
Der var rig lejlighed for lærerne til at afprøve og teste færdigheder i retvending af kort og forståelse  af kortets farver og signaturer.
Fin stemning og gåpåmod fra start kl. 10.30 til afslutning kl. 15.00