Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Monthly Archives: oktober 2016

Rulleskiløb under sommerlige former

Rulleskiløb under sommerlige former

Uanset om man ønsker at at være med til det store løb eller bare vil være i form til vinterens skiferie er det et godt tidspunkt at komme i gang med træningen på rulleskiene.

Planen er at lave fællestræning ca. hver anden uge. Frem til jul bliver det følgende datoer:

Søndag d. 6/11 

Søndag d. 20/11

Søndag d. 4/12

Søndag d. 11/12

Alle gange er det kl 13.00 og fra Linkager 14, 7300 Jelling

Jeg ville sætte stor pris på af få en tilbagemelding fra de af jeg der er intereserede så jeg har mulighed for at forberede træningen, og står selvfølgelig også til rådighed ved eventuelle spørgsmål.

Mange skihilsner

Bjarke Wolf (bjarkewolf@gmail.com/21254895).

imag0609

Årets ungdomstur gik i efterårsferien til Hanstholm i Thy. Læs deres beretning om en kold nat uden dyne, et skilt der måtte agere træ, nybagte boller og masser af god træning.

Se beretningen her.

Se flere billeder fra turen.

klubtur_halland16-037
Klubtur til Påskeløb 2017, som foregår i Nationalpark Thy i dagene 13.-15. april. 3 dages o-løb, med baner og udfordringer til alle. Der er reserveret hytter på Hanstholm camping, hvor der er mulighed for at overnatte. Husk at reservere dagene – hvis du ikke vil gå glip af en forrygende tur, med masser af udfordrende o-løb og masser af samvær med klubbens medlemmer og deres familier.
Så sæt kryds i kalenderen skærtorsdag, langfredag og lørdag i Påsken 2017
Læs mere om Påskeløb HER
Desuden skal vi på klubtur i Uslar i Tyskland. Uslar ligger mellem Hannover og Kassel. Der kan vi deltage i et 5 dages løb, fra mandag den 24.juli til lørdag den 29.juli 2017. Der er løb hver dag fra kl. 10 – 12, på nær onsdag, som er hviledag. Derfor er der også god tid til ferie og sightseeing. I kan roligt tage familien med, selvom de ikke løber orienteringsløb.
Prisen for løbene er:
Børn og unge til 19 år: ca. 380 kr.
Voksne over 19 år: ca. 500 kr.
Vi kan bo ved et klubhus, i nærheden af stævnecentrum. Det er muligt at overnatte i telte og campingvogne omkring klubhuset. Der er køkken- og badefaciliteter i huset.
Prisen for overnatning er endnu ikke fastlagt, men det bliver billigt, da klubben giver tilskud.
Så sæt kryds i kalenderen i uge 30 i 2017
Læs mere HER
Der kommer mere information om turene først i det nye år.
Hilsen Arrangementsudvalget

klubfest2014_83

Klubfest fredag den 18.november 2016 kl. 18.00 på Kollerup Skole (benyt hovedindgangen)
Hent indbydelsen her.
Program:
Reception for årets DM-medaljetagere –
Vi hylder klubmestrene – Spisning – lidt fra ungdomsturen
Hyggeligt samvær / Muntre indslag / Sjov / Underholdning
Der serveres kaffe og te ved 22-tiden før vi tager hjem.

Pris: Voksne: 85 kr. Børn under 14 år: 50 kr.
Der vil være mulighed for at købe drikkevarer – øl: 5 kr. – sodavand: 5 kr. – vin: 50 kr.

Tilmelding: Senest d. 11. november på Gorm Events her på hjemmesiden
Hvis det ikke lykkes for dig, så send en mail til olebinder@hotmail.com eller ring 2144 3002

Hvad var forklaringen på, at Gorm slog både HTF og OO i søndags, selv om de var langt flere?
Det har Bent nørdet lidt i. Han havde allerede gang i papir og kuglepen på stævnepladsen.
divmatch_okt16-009
Læs og tænk på det, når vi skal gøre vores comeback i 1. division i 2017.

Så er klubturneringen for 2016 overstået – med oprykning.
Hvad kan klubben så gøre for fortsat at få succes:
1.Vi skal have løbere på alle pointgivende pladser – helst én i overskud.
Fuldt hold kræver 44 løbere. Én ekstra kræver 63 løbere (19 løbsklasser).
Medlemmerne skal melde sig i god tid, så der er mulighed for at sætte det rigtige hold!
Der burde ikke være løbere på eftertilmelding, som pludselig kan ændre forudsætningerne!
2. Alle tilmeldte løbere – som ikke er syge – møder op på løbsdagen!
3. Ingen løbere udgår eller har fejlklip på løbsdagen!

Vi havde ikke “fuldt hold” i alle grupper, men det havde de andre klubber heller ikke.
Kan det så nytte ?? JA – nu nævner jeg nogle af de medlemmer, som ikke deltager så ofte:
Hvis Rasmus Ravn Pedersen ikke deltog, ville vi have mistet 4 point til både OO og HTF
Hvis Inger Bønding ikke deltog, ville vi have mistet hhv. 2 og 3 point mod OO og HTF
Hvis Bente Jensen ikke deltog, ville vi have mistet 1 point mod OO og HTF
Hvis Bodil Mortensen ikke deltog, ville vi have mistet hendes 3 point mod både OO og HTF, og såvel OO
som HTF ville have fået 2 point mere
– altså mod HTF en forskel på 5 point. Det er netop, hvad vi vandt med.
Hvis Maria Damgaard ikke deltog, ville vi have mistet 7 point mod OO og 6 point mod HTF
Alle 3 af Lisbet og Henrik Holms drenge tager gode point.

og hvad så ellers ???
Hvis vi havde haft 4 tællende løbere på Bane 1, ville vi som minimum have fået 3 point flere
Imponerende, at Claus Lyngby kan “tøffe” (hans eget udtryk) hjem som 2. bedste Gormer
Bemærker også, at nye medlemmer som Heidi og Michael Kæseler begge tager point.

Bente Ringive bliver rykket op på en yngre baner, men tager alligevel 5 point mod OO og HTF
Bane H8 og D8 har det specielle, at højst 1 løber pr. match i klasserne H/D –20C hhv. H/D 21-C kan tælle !!!!
– her var det jo godt, at Pernille er godt løbende igen. Betyder også, at FROS/MELFAR ikke får point for deres 2 løbere.
OO og HTF har hhv. 6 og 5 løbere på H4, hvor kun 2 løbere tæller.
OO og HTF har begge 7 løbere på H5, hvor kun 2 løbere tæller
– og der er sikkert andre ting, som kunne fremhæves.

Gå ind på resultatlisten under “Grupperesultat” og nærlæs selv.

Bent

ok-gorm_divm231016

Så var dagen kommet, hvor vi skulle til o-løb i Åbenrå – ikke bare o-løb, men divisions match. Ja det siger så ikke mig ret meget, da jeg jo er rimelig grøn i det her o-løb.
Vi kørte hjemme fra i regnvejr og synes da at det var meget tillokkende at hoppe under dynen igen….
Vi ankom til Åbenrå og fandt hurtig stævnepladsen, hvor der var folk i gang med at sætte telte op. Efterhånden blev pladsen fyldt med flere og flere løber og der spredte sig en god stemning. Nu skulle der snart løbes. Vejret havde heldigvis ændret sig og ind imellem var solen ved at titte frem.
Jeg skulle løbe en mellemsvær og gik i GOD tid over til start. Her prøvede jeg at finde ud af, hvor jeg skulle være og hvad jeg skulle gøre. På vej op til start gik man op ad en stejl bakke… ”PUHA” tænkte jeg, det bliver en hård tur. Så gik starten for mig. Ruten var en god rute og det gik fint for mig. Undervejs var der dog lidt udfordringer, bland andet forsvandt mit ene ben ned i et mudderhul og et enkelt sted løb jeg lidt for langt, men det er jo hvad der sker. Derudover bød turen på bakker – både op og ned, solskin, grøfter, små stier, brede veje og en del hundeluftere.
En stor del af løberne var kommet i mål, da jeg kom ind. Lidt efter begyndte folk at snakke om, at vi rykker op, hvilket jo er super godt 🙂 Så vidt jeg kan forstå, så er det noget alle bidrager til  – nye løbere, erfarne løbere, børn, unge og os med lidt flere år på bagen. Hvordan det hele hænger sammen – det går der nok noget tid før jeg finder ud af, men super fedt med en sport, hvor alle kan være med og alle kan bidrage.
Dagen var, for mig, en hyggelig dag med et godt løb og så gjorde det jo ikke dagen dårligere, at vi rykkede op.

Se billeder fra matchen HER

Hilsen Heidi

Efteråret er over os – snart skal havemøblerne ind, vinterdækkene på og urene stilles. Dermed nærmer skisæsonen sig også så småt.

En god mulighed for tidligt at få sne under langrendsskiene er at deltage i Danmarks skiforbunds teknikkursus På Skeikampen i Uge 49. Her er der udover træning i forskellige discipliner og niveauer med særdeles kvalificerede instruktører også tilbud om diverse teorikurser f.eks. om smøring. Se mere på: www.ks-ski.com/nyheder/langrend/skei-langerend-2016

Jeg har selv tidligere deltaget på disse ture og kan kun sige at de er meget lærerige og hyggelige.

20160206_09-09-33__dsc1382

Et andet arrangement af skiforbundets arrangementer jeg kan anbefale er DM i Langrend. Det finder sted i uge 5 på Kvitåvatn (også kendt som Gaustablikk). Se mere på: www.dmlangrend.dk. Jeg er selv deroppe hele ugen sammen med familien. Specielt 50km distancen kan være interessant – den har nemlig fået status af officielt seedningsløb til Vasa og Birken.

En anden og endnu bedre mulighed (hvis jeg selv skal sige det) er selvfølgelig vores egen klubtur til Svarstad løber som sædvanligt af stabelen i weekenden mellem uge 6 og 7 den 9-12/2 2016. Invitationen kommer snart her på hjemmesiden.

Igen i år ligger turen samtidigt med Vindfjellloppet (12/2-2017). Dette 41km lange motionsskiløb er seedningsløb til både Vasaloppet og Birkebeinerrennet. Specielt til vasaløbet kan det være kan det være en stor fordel at have et seedingsresultet, så man kan undgå det værste kaos i sidste startled.

Der er mindre end 5 måneder til den første søndag i marts hvor Vasa løbet traditionen tro afvikles og 4 Gorm løbere har allerede tilmeldt sig. Tilmeldingen lukker d.30/10 og der er stadig pladser at få på skiforbundets tur, så det kan nås endnu. Se mere på: www.topptid.no/myreg/info/1268

Et andet alternativ alternativ: Lørdag d. 19/3 – er det tid til Birkebeinerrennet. Vi var 4 Gorm løbere af sted sidste marts og vi havde en rigtig oplevelse og meget tyder på at der bliver mange flere Gorm løbere til start i marts. Hvis du er interesseret i at høre mere så kontakt undertegnede eller se her: www.holteski.dk/da/428-birkebeinerrennet-2017

Uanset om man ønsker at at være med til det store løb eller bare vil være i form til vinterens skiferie er det et godt tidspunkt at komme i gang med træningen på rulleskiene. Planen er at lave fællestræning ca. hver anden uge. Datoer frem til jul følger snarest her på hjemmesiden. Jeg ville sætte stor pris på af få en tilbagemelding fra de af jeg der er intereserede så jeg har mulighed for at forberede træningen, og står selvfølgelig også til rådighed ved eventuelle spørgsmål.

Mange skihilsner

Bjarke Wolf (bjarkewolf@gmail.com/21254895).

20161008_131549Lørdag den 8. oktober markerede Jelling fS sit 50 års jubilæum. Som en del af markeringen lavede adskillige JfS afdelinger aktiviteter for børn og voksne. GORM var også med. Orienteringsafdelingen havde lavet en lille sprint bane mens vi i skiafdelingen lavede en workshop hvor man kunne komme og prøve at løbe på rulleski. Vi havde fået lov at bruge en del af parkeringspladsen foran Gormshallen. Skiforbundet anskaffede sidste sidste år 2×20 par rulleski (20 klassisk og 20 skøjt) m. støvler og stave, som klubberne kvit og frit kan låne til f.eks arrangementer som vores. Vi havde til lejligheden lånt det klassiske sæt. Vi var klar til at starte kl 12 men der var dog ikke meget action før kl 13, men så gik det også lige pludselig stærkt. I løbet af kort tid havde vi 7 unge mennesker ude at løbe på rulleski. Også et et af vores egne medlemmer, Inger, fik sin debut på rulleski.

20161008_131637

Som billederne viser var der både koncentrerede miner og smil og vi fik mange positive tilbagemeldinger fra dem der havde prøvet. I forhold til hvor få mennesker der kom forbi i løbet af de 2 timer arrangementet varede, fik vi faktisk vist os rigtig godt frem, hvilket jo var meningen. Lad os bare håre håbe at det med tiden kan give nogle nye medlemmer.

20161008_13085020161008_131519

img_4404

Der var fra starten af specielt lagt op til kamp i Old Girls og Old Boys. Og det blev også afgjort indenfor få sekunder i begge grupper. Hos damerne var det Bente Ringive, der løb med sejren og hos herrerne var det Jørgen Damgaard. Rikke Binder og Joakim Damgaard, som begge løb senior, og Hans Pedersen i H17-20 havde ingen modstand i klubben. Men alle fem løb rigtig rigtig fine løb. Og det på en dag, hvor det var yderst vigtigt ikke at lave for mange fejl. De forholdsvis lette baner og det let løbte terræn gjorde det svært at indhente tid sat til ved større fejl.
Generelt havde alle en rigtig sjov og god oplevelse af at være med i Svanninge. Vejret var forbavsende godt, med kun ganske lidt regn. Da vi alle havde fri start fra klokken 13.00, gik der ikke lang tid, inden alle var i skoven og dermed også ret samlet tilbage i klubteltet igen. Selv Jens Kristian og Kirsten kunne løbe ud samtidig, da lille Alberte havde reserve bedstemor Dorthe til at passe sig.
Efter løbet var der derfor rigtig god tid til at hygge med Bodils dejlige servering (tak Bodil) og til at få en snak om dagens løb. Folk oplevede som tidligere nævnt løbene som forholdsvis nemme og med mulighed for stifræs. Der var dog også indlagt nogle bakker, men ligefrem ”bjerge” blev vi ikke præsenteret for. Der var en del trådhegn, som tilsyneladende var blevet angrebet noget forskelligt, alt afhængig af om man var bange for at få stød, eller hvor let til bens man var. Flere kunne efterfølgende også fortælle om en STOR ko, som mest af alt lignede en farlig tyr. Dorthes tipskupon lagde op til en særlig opmærksomhed på slutspurten. Hvilket Marianne tog så alvorligt, at hun stod stille før spurten for at samle kræfter. Det blev da også familien Damgaard, der løb af med den lille triumf.
Alt i alt havde vi godt 20 folk fra GORM en rigtig hyggelig eftermiddag sammen. Det ville have været skønt med mange flere deltagere, men som Joakim sagde: ”De folk. der var der, var GODE FOLK.”
Skrevet af Marianne

Se billeder fra Klubmesterskabet.

sept16-035

Asta og jeg var i aften til den ugentlige klubtræning i San Joan, som vi er medlemmer af.

Manolo, der er træner i klubben, er flink til at maile, når han hører at vi er her, om vi vil med til deres træning. Vi siger altid ja, da det altid er i nogle spændende terræner vi træner.

Træningen arrangeres på skift af Alicante-områdets forskellige orienteringsklubber, så vi kommer en del rundt. I aften var det i Onil, en by der ligger ca. 40 km NV for Alicante.

Manolo havde skrevet til os at ” El terreno es un poco duro”, hvilket på dansk betyder ”terrænet er en smule hårdt”. Og det tør da nok siges at være lidt af en underdrivelse.

Opvarmningsøvelsen var, at vi skulle finde 11 poster på en skrænt med masser af sten, terrasser, høje græstuer og åben til spredt bevoksning.

Heldigvis var kortet i 1:5.000 og banen ikke mere end 2.5 km, men der var ”arbejde” nok til 45 minutter. Ækvidistance 5 m.

Herefter var der en bane på 1:10:000 på 4.6 km. Nu er vi jo pensionister og ikke juniorløbere eller ungseniorer, som træningerne ellers er beregnet for, så vi takkede for den spændende træning vi HAVDE fået.

Her er link til det opgivne mødested for dagens træning

 

 

 

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

 

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond