Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Uncategorized

1 2 3 10

”Det burde ikke gå galt” – og det gjorde det heller ikke.
OK GORMs deltagelse med i alt 49 løbere i Sydkredsens 2. division var en væsentlig grund til sikre sejre
over de 4 øvrige klubber.
Fra OK SYD deltog 37, fra West, Ribe Esbjerg 27, fra Svendborg, FPI 22 og fra Faaborg OK alene 9 deltagere.
Med de nuværende regler for klubturneringen kan næsten alle tilmeldte løbere opnå point.
Resultaterne blev:
OK GORM – OK SYD 162-109
OK GORM – West, Ribe Esbjerg 168-87
OK GORM – Svendborg, FPI 177-68
OK GORM – Faaborg OK 186-23
Det var dog ikke alene deltagelsen, men også kvaliteten, som bidrog.
Vore unge løbere, Magnus Månsson, Sofie Buch Dixen, Karla Seir, Alberte Seir, Hjalte Månsson, Sander
Laursen, Simon Buch Dixen og Andreas Holm bidrog alle med gode løb
Hos de ældre løbere lagde man mærke til Marianne Damgaards sejr i D 60 (18 deltagere), Toke Seirs
andenplads i H 21 (19 deltagere) og Søren Germanns sejr i H 60 (30 deltagere)-
Vejret var utroligt flot med et godt gennemført arrangement af OK MELFAR.
OG HUSK SÅ: Tilmelding til 2. runde allerede den 26. april i Hesbjerg.
Tilmelding senest 20/4, men gerne før.

Bent

Se alle billeder her.

        

1.etape i Lottrup, Klejs Skov.
Der var 11 Gorm-medlemmer meldt til Påskeløbene og i dag var der desuden 7 deltagere
på Åbne baner. Der var første start kl. 11 og de sidste løbere skulle først afsted lidt over kl.
14 – så derfor var der ikke så meget samling på tropperne.
Inden start spurgte jeg nogle stykker, hvad dagens taktik var.
Steen: at gennemfører løbet.
Toke: løbe lige på i starten og så kantløbe den sidste 1/3 del af banen.
Martin: løbe stærkt.
På resultatlisten, kan I selv vurdere, hvorledes det gik de 3 herrer og deres mål for dagen
løb.
Det var en kold morgen/formiddag og stævnepladsen var temmelig blød, så i løbet af
dagen blev den meget mudret. Der var god stemning i Gormteltet, hvor der sædvanen tro
blev diskuteret vejvalg, efterhånden som løberne kom i mål.
Skoven var en meget åben løvskov med rigtig mange grøfter og sumpede områder. Det
var et dejligt kuperet område uden ret mange brombær.
Alle var dog enige om at det var en meget tung skov at løbe i – om det dækker over en lidt
rusten kondition efter vinterpausen, skal jeg lade være usagt.
Dejligt at der er et nyt løb i morgen.
Hilsen Bente Ringive

  

2. etape i Velling Snabegaard

2 etape af påskeløbet bød på mange bakker og solskin.
Det var en hård dag i skoven for mange. Banerne var fysisk krævende, og de fleste fik noget for pengene i dag.
Ude på banerne tror jeg de fleste kiggede op engang i mellem og tænkte, der kommer jeg aldrig op, men op og i mål kom alle.
Heldigvis viste vejret sig fra sin flotteste side, og det var rigtig hyggeligt på stævnepladsen. Det blev heppet, diskuteret vejvalg, og nydt en grillpølse i solen.
Der var 19 løbere til start fra Gorm, og i de yngste klasser gennemførte Simon, Sofie og Karla alle på flot vis.
Også Alberte gjorde det rigtig flot på den svære bane i åben 4.
Bedste resultater blandt de voksne var en 1 plads til Andreas Holm på åben 5 og en 6 plads til både Toke i H40 og Poul Erik i H75.
Desværre var Pernille, som nok var klubbens bedste bud på en samlet vinder, blevet skadet i går, så hun måtte nøjes med en kort tur som skygge.
Der var i år gjort meget ud af børneaktiviteter og børnebaner, og i dag var der pirat tema. Der var bl.a. flaghejsning, flugt fra pirater og guldgravning ved posterne, til stor fornøjelse for klubbens mindste.
En rigtig dejlig (og hård) dag for alle.
Hilsen Fam. Buch Dixen
      

Etape 3 i Børgelund

En særlig finesse ved sidste etape i Børgelund var parkeringen. I den mindst interessante del af plantagen med de mange ammunitionsbunkere blev vi ved ankomsten dirigeret til højre og venstre og op og ned ad de mange veje. Resultatet var da også, at Per Eg dårligt kunne finde sin bil igen, da vi skulle hjem. Det kan altså lade sig gøre at bomme, selv om man ikke stiller op til løbet.

Blandt OK Gorms deltagere var der både succeser og fiaskoer. I årets påskeløb stillede i alt 17 Gorm-løbere op en eller flere dage. Heraf 6 på åbne baner og 11 i deres respektive aldersklasser. Af disse gennemførte 8 alle tre etaper. Tre af OK Gorms løbere kvalificerede sig til jagtstarten, der gælder de løbere, som er inden for 45 minutter efter den hurtigste klassedeltager efter de første to etaper.

Langt den bedste udgangsposition havde Poul Erik på en 5.-plads i H75, kun 2½ minut efter den første – sejren var inden for rækkevidde. Men der er stress på i en jagtstart, så det er vigtigt at fokusere mere på kort og orientering, end hvilken vej konkurrenterne løber. Det gik desværre galt for Poul Erik, der af samme årsag missede en post og måtte bide en samlet diskvalifikation i sig.

På den positive side var der Sofie i D10, der gennemførte sit første løb uden skygge – helt på egen hånd i ukendt terræn. Dette terræn var i lighed med de to foregående virkelig et påskeløb værdigt. Ikke mindst strækkene hen over Sepstrup Sande, hvor småsøerne glitrede i solen og spejlede himlens blå. Jeg har en erindring om dette landskab fra Wild West i 1999, hvor vi var flere, der i majnatten længe flakkede omkring og søgte efter en post herude. Men denne gang gik det meget bedre med orienteringen – og ikke mindst bentøjet. For første gang i 10 år har jeg kun løbet flere dage uden et jag af smerte igennem venstre knæ for hvert skridt. Anden etape i den ekstremt kuperede Velling Skov fandt sted nøjagtigt på ½-års-dagen for min knæoperation. Jeg føler faktisk at have fået et comeback i dansk o-sport og leger endda med tanken om det nært forestående DM Ultralang.

Her link til alle resultater: PÅSKELØB 2026 – HORSENS ORIENTERINGSKLUB

Søren Germann H65

Se alle klubbens billeder fra Påskeløbet

    


Vi starter et NYT voksenhold for nybegyndere og let øvede. Så har du lyst til at prøve kræfter med en sport for både krop og hjerne, er det en
fantastisk mulighed. Og tag bare børnene med. Der er særlig træning for børn fra 6 år og opefter.

Inden du beslutter dig, skal du lige vide, at:
•  du selv vælger om du vil løbe eller gå
• du lærer at bruge kort og kompas
• orienteringsløb er fuld af små sejre! – du bliver glad af hver eneste post du finder
• du bevæger dig mere end du opdager, når først du bliver optaget af kortet
• det giver masser af frisk luft, og glæde ved at være i naturen
• du bliver en del af et rigtig godt fællesskab, hvor vi bl.a. spiser sammen efter hver træning i Jelling.

Orienteringsløb er for ALLE, og til træning er der er altid ruter med forskellige længder og sværhedsgrader.
Vi træner sammen hver tirsdag, og vælger hver især hvilket niveau, vi ønsker at deltage på. Træningen varer ca. 1 time.
Se mere i træningsplanen.
På det nye voksenhold begynder vi helt fra bunden, og lærer sporten med kort og kompas at kende med hjælp fra nogel af klubbens garvede
medlemmer.
Løbetøj og løbesko er er alt hvad du behøver for at starte. Vil du hellere gå turen, er det et par gode sko og noget praktisk tøj du
skal have på. Resten kan du låne i klubben.

Første aften er d.7/4, men har du ikke mulighed for at state den dag, kan det også sagtens lade sig gøre d.14/4 eller d.21/4.
Alle tre aftner er træningen i Jelling Skov, med start og slut ved vores klubhus Abrahamsens Gård, Skovgade 27c, Jelling.

Efter træning er der mulighed for bad og omklædning. Når vi træner i Jelling skov kan man gå med ind til fællesspisning i klubhuset, Abrahamsens Gård, bagefter.

Har du spørgsmål til det nye hold eller klubben kan du ringe til Steen (tlf. 5192 4369) eller Annett (tlf. 3056 1480). Du kan også sende en mail på okgorm@gmail.com.

Så er op af stolen…!  Hent indbydelsen her
I løbet af foråret kommer vi til at afholde 2 aftener med Condes på Abrahamsens Gaard.

Til de af jer der endnu ikke kender Condes, så er det programmet som vi anvender til at lave orienteringsbaner, underordnet om det er til træning eller åbne løb. Så nu er der en oplagt mulighed for at blive introduceret til programmet og til de mere øvede er der mulighed for erfaringsudveksling i tips og tricks inden for programmet.


Velkommen til Natcup Syd 2026 – 3 hurtige natløb i syd

 

5/3 OK Gorm, Vingsted – 12/3 Kolding OK Strandhuse – 19/3 OK Melfar Stauerby

Klik HER for at se indbydelse.

Instruktion

Startlister: 5/3 Vingsted – 12/3 Strandhuse –  19/2 Stauerby
Resultater: 5/3 Vingsted – 12/3 Strandhuse –  Samlet efter 2 løb19/2 Stauerby – Samlet efter 3 løb

3 natløb med fællesstart
Bane 1 : 6–7 km svær
Bane 2 : 4,5–5,5 km svær
Bane 3 : 3–4 km svær blå
Bane 4 : 3–4 km mellemsvær
Bane 5 : 2,5-3 km let, oprettes kun når der er tilmeldte.

OK Gorm indbyder til Voksenfest fredag den 20. Februar 2026 kl. 18.00 på Abrahamsens Gård.
Kom til en festlig aften for alle Gorms voksne medlemmer og deres ægtefælle/samlever.

Læs mere i indbydelsen.

Vi har planlagt en klubtur til Hamborgområdet i efteråret 2026. Der bliver masser af godt selskab og gode orienteringsløb i skov, by og park. Har du ikke prøvet en klubtur før, så er det da nu du skal slå til.
Læs denne indbydelse og tilmeld dig på Gorm Event inden 12. januar.
Det er ikke bindende endnu, men giver os en pejling om hvor mange der er interesserede.
Turen er for alle i klubben.
Se mere i indbydelsen.
O-hilsner fra Jørgen Damgaard

 

Vi har været til CPH Indoor! To dages orienteringsløb (d.22. og 23. november) i to store bygninger i Københavnsområdet. Det har været sjovt, frustrerende, overraskende, krøllet, labyrintisk og vildt udfordrende.

Lørdag løb vi i Panumbygningen i København, og kom rundt på 3 hele etager og en halv. Vi havde begge valgt svære baner, og DET fik vi. Jacob nåede 14 poster ud af 25 på 2 timer, og Annett nåede 12 ud af 22, også på 2 timer. Vi løb op og ned, og ud på svalegange. Vi brugte masser af tid på at læse os en vej gennem labyrinten (se fotos :)), hvor der var spærringer og ensretninger, og forbudte områder…og kortvend mere end en gang!

Bedst som vi havde øjnet en rute til næste post, havde vi overset en spærring… pyh. Men når det så lykkedes at udtænke en mulig vej var glæden ekstra stor.

Vi var ca. 400 som deltog, og på de svære baner var vi mange der udgik. Heldigvis havde vi lokket vores yngste søn Mads og hans kæreste Kirstine med, og de gennemførte begge deres baner i fineste stil.

Søndag gik turen til H.C. Ørsted gymnasiet i Lyngby. Her var vi sluppet af med de halve etager, men omvendt var løbet krydret med mange labyrinter. Ind mellem borde, stole og snitzlinger gik det. Op og ned ad nogle store hovedtrapper midt i bygningen, og ud på tagterrasser for at komme ind i nabolokalet eller i et andet trappetårn. Søndag gik lidt bedre og både Jacob og Annett gennemførte begge. Mads kom til at springe en post over, men havde ellers et fint løb (hurtigere end sin far), og Kirstine fik en flot 5. plads på den korte svære bane.

Mange tak til FIF Hillerød og Søllerød OK for et par rigtig spændende dage.

vh Jacob og Annett

 

D.22. oktober kl.19.30 på Abrahamsens Gård fortæller Stig om 100 km trail i Thy:

D. 20. september løb Nanna og jeg 100 km til Cold Hawaii Ultra. Cold Hawaii Ultra er et
trailløb, som foregår i Thy, så der er natur for alle pengene. Jeg fortæller lidt om
forberedelserne og selvfølgelig om selve løbet og viser billeder fra løbet.
Jeg regner med at det tager en halv times tid, afhængig af antallet af spørgsmål.
Alle er velkomne, også selvom man ikke er OK Gorm medlem eller har deltaget i
mørketræningen.

Mvh
Stig

PS: Da det er klubaften light skal I ikke regne med kaffe og kage

 


Så er det snart tid til årets dyst – KLUBMESTERSKAB 🙂
Indbydelse finder I her: Klubmesterskaber 2025.

Vi glæder os til at se en masse klubkammerater denne søndag. Vi ses.
(På billedet ses årets mestre på sprint distancen).

1 2 3 10

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

Natcup syd – 3 hurtige natløb 
Samlet resultat efter 3 løb

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond