Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Gorm Forside


Ved JFS´s generalforsamling i går aftes blev Bent Nielsen fra OK Gorm tildelt frivillighedsprisen for 2024. Bent blev indstillet til prisen af bestyrelsen i OK Gorm.
Der skal lyde et stort tillykke til Bent – fra hele klubben.

Læs bestyrelsens indstilling herunder:

JFS Frivillighedspris 2024:

På vegne af OK GORM indstilles Bent Nielsen til frivillighedsprisen, som en anerkendelse af hans mangeårige og uvurderlige indsats for klubben, sporten og fællesskabet.

Baggrund og motivation:
Bent Nielsen har gennem sit liv udvist en enestående dedikation til orienteringssporten og klubbens udvikling. Han var medstifter af OK Gorm i 1973 og har siden været en drivkraft bag klubbens vækst og succes. Bent har ikke blot engageret sig som formand og kasserer, men også som en uvurderlig praktiker, der gennem årene har taget ansvar for korttegning, skovkontakt, klubhusdrift og stævneledelse. Hans engagement strækker sig over 50 år, hvilket gør ham til en central figur i klubbens historie.

Udvalgte resultater og præstationer:
• Første danske mester i orienteringsløb for klubben.
• Har vundet i alt 19 danske medaljer, heraf 5 guld.
• Stævneleder ved store arrangementer.
• Medvirkende til oprettelsen af klubbens første kort over Jelling Skov.

Bent beskrives som en kultur- og kvalitetsbærer i OK Gorm. Hans ordentlighed, præcision og ydmyghed har sat standarden for, hvad der i dag kendetegnes som “Gorm-kvalitet”. Hans altid diplomatiske tilgang til nye ideer og mennesker har skabt en inkluderende og stærk klubkultur, der i høj grad er formet af hans værdier og indsats.

Ekstern anerkendelse og samarbejde:
Bent har også bidraget til sporten og fællesskabet uden for klubben gennem sine roller som kasserer i Sydkredsen, medlem af DOF´s Økonomiudvalg samt revisor for DOF 1984-1985.

Bent har gennem alle årene haft stort fokus på Gorms deltagelse i fællesskabet i JFS. Og han har selv været en trofast og aktiv deltager på samtlige generalforsamlinger og andre arrangementer i JFS.

Konklusion:
Bent Nielsen er en ildsjæl, hvis bidrag har haft en varig og positiv indflydelse på orienteringssporten, klubben og lokalsamfundet. Hans arbejde har sikret, at OK Gorm ikke blot har overlevet, men også har udviklet sig til en institution præget af kvalitet og fællesskab.

Vi mener, at Bent Nielsen fortjener denne pris som en hyldest til hans livslange engagement og som inspiration for kommende generationer.

Bestyrelsen OK Gorm


OK Gorm holder generalforsamling.
Onsdag d. 19/2 2025 kl. 19.00 på Abrahamsens Gård.

Dagsorden efter vedtægterne – se her.
1. Valg af dirigent.
2. Beretning. (Samlet beretning 2024  – læs den her).
3. Regnskabsaflæggelse
4. Indkomne forslag (se forslag fra bestyrelsen her)
5. Valg af ledelse i henhold til § 5.
Kasserer: Ole Binder (modtager genvalg)
Formændene for følgende område:
– Faciliteter: Stig Knudsen (modtager genvalg)
– Arrangementer og klubliv: Bente Ringive (modtager genvalg)
Valg af klubhusudvalg i henhold til § 7 A
På valg til klubhusudvalget:
Erik Jensen (modtager genvalg)
6. Eventuelt.

Programmet ser i øvrigt således ud:
Kl. 17.15: Mulighed for træning på faste poster i Jelling Skov
Kl. 18.15: Spisning (GRATIS): kræver tilmelding på Gorm Events
Kl. 19.00: Generalforsamling
Kl. 20.00: Kaffe og kage
Kl. 20.15: Oplæg v/Søren Germann (korttegning i Grønland).
Kl. 20.45: Diverse informationer
kl. 21.00: Tak for i aften

Tilmelding til spisning på Gorm Events.
Skriv i kommentarfeltet: Spisning eller spisning + løb.
(Deltagelse i selve generalforsamlingen kræver IKKE tilmelding).

I ønskes alle et rigtigt godt nytår

Tak til alle medlemmer for den velvilje og opbakning der er til klubbens aktiviteter, både orienteringsmæssigt, men også i forhold til alle de andre arrangementer klubben er en del af. Tak for jeres engagement og positive indstilling ift. de forskellige opgaver, vi har påtaget os gennem året.
Konkurrencemæssigt er vi vendt tilbage til 1. division. Sæt allerede nu kryds i kalenderen søndag den 13. april, hvor vi dyster i Palsgård (dejligt tæt på).

Vi ses.

O-hilsen
Pernille Buch
Formand

Så er der lagt nødder på P-pladsen på Abrahamsens Gård. Nogen har undret sig … nødder er det ikke noget man spiser? Nej ikke disse ”nødder”. Det er sten som har ca. valnøddestørrelse.
Googler man får man denne forklaring:
”Nødder” 16-32 mm er velegnet som pyntelag/bærelag på veje, indkørsler og parkeringspladser m.v. Fås både i hvide og natursten.
– Vi har lagt natursten ud.
Man kan også få ”ærter”. Det er sten, der er 7-16 mm. Også velegnet som pyntelag på veje, indkørsler og parkeringspladser. m.v. Hvis vi går over og ser, hvad golfklubben har liggende på deres P-plads, er det ”ærter”
Fredag formiddag var vi 4, der udlagde 17 tons nødder.
Vi havde fået lov at låne ”en gul ged” med frontskovl hos Jelling Musikfestival.
Den hentede Poul Erik og startede kl. 09.00 med at lægge et fornemt lag ud. Det var Poul Erik en mester til.

Da Ib og Erik kl. 10.00 kom for med river manuelt at jævne ”nødderne”, var Poul Erik stort set færdig, og han havde lagt de 17 tons ud i så jævnt og fint et lag, at der var meget lidt manuelt finish arbejde for Ib og Erik. Sidste aktion var, da KK kørte hele pladsen over med pladsriven lånt hos Golfklubben.
Klokken 11.00 kunne vi alle tage hjem efterladende en smuk nøddebelagt P-plads.


Kære alle.

Tirsdag den 17. december er alle Gorm-medlemmer og deres familie inviteret til juleafslutning med banko på Abrahamsens Gård.
Læs mere her.

Tilmelding på Gorm Events senest den 15/12.

Vi ses.

Traditionen tro afvikles klubmesterskabet NAT ved et mørkeløb i nærområdet. Håber rigtig mange af jer er
friske på at dyste om de flotte vandrepokaler, klubben råder over. Klubmestrene fejres til julebanko tirsdag
den 17. december.

Medlemmer, som ikke ønsker at deltage i mesterskaberne, opfordres også til at deltage. Mulighed for god
træning og samvær med klubbens medlemmer.

Dato: D.27 november 2024
Skov: Munkebjerg
Mødested: Den store parkeringsplads ved Munkebjerg Hotel
Start: Mellem kl.17.30 og 18.30
Postindsamling: Kl.19.30
Baner:

  • Piger til og med 12 år let uden skygge
  • Drenge til og med 12 år let uden skygge
  • Piger 13-16 år mellemsvær
  • Drenge 13-16 år mellemsvær
  • Piger 17-20 år svær
  • Drenge 17-20 år svær
  • Senior damer 21-39 år svær
  • Senior herrer 21-39 år svær
  • Old girls 40-59 år svær
  • Old boys 40-59 år svær
  • Veteran damer 60 år og op svær
  • Veteran herrer 60 år og op svær

Banerne har reducerede længder pga. stærk kupering
Tilmelding: GormEvent senest d.25. november 2024
Kun medlemmer som er rettidig tilmeldt, kan blive klubmester
Instruktion: Udkommer efter tilmeldingsfristen

Vel mødt.
O-hilsen Arrangementsudvalget.


Vi var 37, der havde en rigtig god aften på Bredagerskolen til årets klubfest i OK Gorm. En fest, der fulgte samme gode læst som tidligere klubfester: Velkomst ved formanden med efterfølgende reception og fejring af årets medaljetagere ved de danske mesterskaber, fejring af årets klubmestre, god mad og leg hvor alle kan være med. Vi har også tradition for at synge i klubben og igen var det Lisbeth og Ole, der havde medbragt guitar og sange.

Endelig var der uddeling af de specielle priser: ”Den hvide dame” og “Jens Kristians Laursens platte”
Inger og Bodil havde kreeret forretten og desserten, mens hovedretten igen blev leveret fra Gormshallen. Drikkevarerne var i år på klubbens regning. Der skulle ryddes op i de flasker vin klubben fik til jubilæet sidste år.
”Den hvide dame” havde i år igen Annett Lassen som modtager for bedst forbedret tid udregnet på tider fra klubmesterskaber og divisionsmach (man spørger sig selv: Mon hun kan gøre det igen til næste år?) og samme Annett var også modtageren af Jens Kristian’s vandreplatte, motiveret af Anne Sofie
Anne-Sofie og Toke stod igen i år for legen i hallen, hvor vi i hold af tre blev udfordret på nogle baner i hallen. Sværhedsgrad afpasset efter vurderet orienteringskapacitet. Sjovt.


Klokken 22.00 sluttede festen. Tak for en rigtig god aften.

Se flere billeder her

 

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

DM Mellem i Frederikshåb
Find alle informationer her.

 

DM MTBO Langdistance 
Resultat – individuelt
Klub-resultat  Stræktider

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsen – Naturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads – Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond