Gorm Forside

Indkaldelse til efterårs-arbejdsdag på Abrahamsens Gård
LØRDAG den 16. NOVEMBER
Vi når så meget af de sædvanlige gøremål vi kan: der skal rives og fejes, terrassemøbler skal ud, tagrender ses efter, der skal vaskes gulve, pudses vinduer m.m.
Vi starter med morgenkaffe kl. 07.30 og instruktion for dagen.
Arbejdet starter kl. 08.00.
Vi slutter senest kl. 12.00.
MØD OP og VÆR MED
Tilmelding på Gorm Events:
Snarest og senest onsdag den 13. november.
Mvh. for klubhusudvalget
Karl Kr. Terkelsen
mail: karlkt@post4.tele.dk
Søndag den 13/10:
Om morgenen begav alle 4 OK Gorm biler sig mod Göteborg. 3 af dem med færgen fra Frederikshavn, og den sidste kørte hele vejen. Vi havde aftalt at mødes til første træning kl. 15.30 i Ruddalen. Den første træning var i en skov tæt på by. Her var der nogle der løb sammen for at få et overblik over det nye terræn.
Vi kørte efter løbet til Partille Vandrehjem, hvor vi fik os indlogeret. Nogle mere tilfredse end andre med sengene.J Vi havde fået en sidebygning for os selv, så vi fik hentet lidt borde så vi alle kunne få plads i køkkenet.
Jacob og Annett fik lavet aftensmad, nogle rester fra en tidl. tirsdagstræning og pølser fra seneste klubmesterskabsløb, super skønt. Aftenen gik med snak og Jørgen fik fortalt nogle Svenske vittigheder inden vi gik til ro.
Mandag den 14/10:
Morgenmaden blev serveret kl. 8, og afgang mod skoven kl. 9. Vi skulle løbe 2 gange i skoven ved Ängårdsberg, med start 2 forskellige steder. Nogle fik varmet op med lidt dans (cotton eye Joe), mens andre løb sig varme på turen. Det blev for nogen en lidt sværere udfordring, men det lykkedes da de fleste at komme rundt på turen og finde posterne. Desuden blev der set elge og rådyr på turen rundt. Pausen mellem løbene blev holdt, for de flestes vedkommende, i Biltema, med varme og lidt mad fra deres kantine.

Til aften fik vi lov at låne det store spiserum, men dertil følgende køkken. Bente og Martin havde medbragt en skøn kødsovs, som vi fik serveret med pasta til.
Underholdningen stod familien Lynggaard Seir for, og det blev til et Svensk hytte mesterskab i bordtennis. Det blev til flere drabelige dyster, hvor venskaber og endda ægteskaber stod for tur – det blev dog arrangøren (Anne Sofie) som til sidst løb med sejret over Peter Føns og med Karla på en 3. plads.

Inden sengetid var der mulighed for at få et smugkig på tirsdagens baner, så man kunne starte med at ligge en god plan og måske få en rolig nattesøvn.
Tirsdag den 15/10:
Det var en meget kølig morgen at stå op til, 1-2 grader. Ved afgang kl. 9, var der fortsat lidt is på ruderne. Det første løb var i smukke Gudehjälm naturreservat. Det var svært at få det varmetøj af da skoven var både våd og kold. Banerne gik gennem en masse vådområder og moser, så det var næsten umuligt at komme igennem uden våde sko. Marianne var også så uheldig at ’svinge’ sig over en å, i et lidt dårligt træ, så hun fik lidt mere end våde fødder J
Tirsdagens anden træning blev noget mere udfordrende, da poster og kort ikke helt stemte overens. Så der blev ledt lidt i de svenske klipper. Rundt kom de fleste, dog uden at finde alle posterne, da de var sat ud efter en anden fil.
Marianne og Jørgen stod for aftensmaden. Lækker butter chicken med ris til. Da vi stadig kunne anvende det store fællesrum, havde Jacob/Annett og Bente/Martin arrangeret en leg hvor vi skulle bevæge os lidt, og bytte pladser og bagefter dyste i at kunne komme på ord med et bestemt bogstav. Vigga fik skrabet flest point sammen og vandt en plade chokolade. Det var sidste aften i det store fællesrum, da Horsens OK kom onsdag, og skulle bruge rummet.
Onsdag d.16/10:
I dejlig solskin og alligevel kun 3 graders varme gik starten på onsdagens sprint i bydelen Lindholm i Göteborgs centrum. Efter eget valg løb vi en svær eller mindre svær bane. Afsted det gik mellem kontorer, undervisningsbygninger, boliger med små haver, ned til havnekajen og forbi et teater. Rigtig fine baner, som også havde spærringer under vejs! Ikke alle løbere opdagede spærringerne, før det var for sent, så i mål måtte flere af os erkende at vi var disket.
Toke var hurtigst på den svære bane, og Vigga var hurtigst på den mindre svære bane.
Med alle i mål var det blevet frokosttid. I Göteborg er en gammel fabrikshal ændret til en meget levende street-food sted, som hedder Kooperativet. Her lykkedes det alle at finde noget at spise og endda med mulighed for at få en kop kaffe efterfølgende.
Og så gik vi i en rigtig turistfælde 😊 Vi tog på sightseeingtur med en amfibiebus. I den blev vi kørt rundt i byen, og sejlede på Götaelven, som løber igennem Göteborg. Undervejs fortalte guiden historier om byen, bygningerne, dansk angreb, svensk musik og alt mulig andet.

Herefter splittede vi op i bil-hold, og tog hjem til vandrehjemmet efterhånden som vi blev klar til det.
Aftensmaden bød på Anne Sofie og Tokes “korv stroganof med falukorv” – god svensk familieret.
Inden sengetid dystede vi i en Kahoot om OK Gorm, Sverige og vores tur, – Peter vandt 🙂
Torsdag den 17.oktober
Så blev det sidste træningsdag – hvilket vist også var meget godt for nogen af os. Kunne se at trapperne voldte lidt problemer om morgenen, da løbebenene efterhånden var godt brugte.
Alle mødte friske op til morgenmad og depoterne blev fyldt op.
Så kørte vi til dagens træning, som lå ved GMOK ´s klubhus i Skatäs. Vi havde fået lov til at låne klubhuset, hvor der var mulighed for både omklædning og madlavning i frokostpausen.
Afsted i skoven gik det. Skal siges at det var solskin og temmelig lunt denne morgen. Ca. 12 grader og ingen vind. Efterårsskoven var virkelig flot. Området vi skulle løbe i var meget kuperet og der var mange store sten/klipper og ikke særlig mange stier på kortet. Men som formanden sagde – I bliver ikke helt væk – da skoven er omkranset af beboelse.

Her er deltagernes umiddelbare kommentarer efter formiddagens træning:
Claus: Så 2 rådyr stå stille og græsse – men så kom Martin løbende og skræmte dyrene væk.
Karla: Perfekt løb og skov.
Alberta: Lidt nemt bane.
Vigga: Nem – men også lidt forvirrende terræn.
Anne-Sofie: God bane – Kort Svær (ik’ så svær)
Marianne: Irriterende at posten stod forkert – men måske min undskyldning for dårlig vejvalg til næste post.
Jørgen: Mange skærme i skoven. (fra andre løb)
Lisbeth: God guidning af Søren
Peter: Godt vejr/Forholdsvis let i dag.
Per: stenet terræn. Var dog ikke enig i postplaceringerne og flyttede 2 poster.Pernille: Lækkert terræn.
Søren: Flot efterårsskov
Toke: hurtig bane og mange små stier i terrænet.
Martin: Ærgerligt at have bedste tid i Livelox og så være disket på post 7.
Annett: Det endte med gruppearbejde, da hun og Jacob mødte Leif og alle 3 fulgtes til de næste poster.
Jacob: Frøs ikke. Der var kun lange baner tilbage, så måtte jeg jo snuppe sådan en.
Leif: Mange poster i skoven – mange som ikke var på min bane.
Bente: Dejlig varmt vejr/ frøs ikke.
Henrik: Suge det sidste saft ud af ugens træning.

Så alle havde haft en god oplevelse og så blev der lunet rester fra onsdagens aftensmad og der blev diskuteret vejvalg – og slappet af, inden vi skulle ud på klubturens sidste træning.
Den foregik ca. 1 kilometer sydpå fra klubhuset – de fleste valgte at gå/lunte derned.
Tilbage på vandrehjemmet valgte nogle seje Gorm’ere at hoppe i søen, som lå i nærheden. Det var frisk – men koldt.

Aftensmaden stod Henrik og Lisbet for – de bød på Tyrkisk linsesuppe og en is til dessert. Gæt hvem der fik de største is?

Underholdningen denne aften var bil 2: en tipskupon med 13 svenske musikspørgsmål., krydret med Jørgens svenske vittigheder. Ha ha.
I Sverige vil de gerne have mere skærmtid til børn og unge – i skoven!!

Tak for en god dag og en hyggelig klubtur. I morgen fredag drager vi hjem til Danmark med rygsækken fuld af gode oplevelser og en bunke snavset løbetøj og hviler de trætte ben (og ører) lidt.
Hilsen Bente og Martin
Fredag 18/10:
Vi stod tidligt op og spiste morgenmad kl. 7, inden det sidste blev pakket sammen og afgang mod færgen kl. 8.

Tirsdage kl. 18 på Abrahamsens gård.
Er du en af dem der gerne vil forsætte O-løbssæsonen men stopper lidt op, da det virker lidt skræmmende at skulle løbe med en pandelampe i en mørk skov?
Eller har du aldrig prøvet natløb og men har lyst til det og er bare aldrig kommet i gang.
De kommende tirsdage vil der være mulighed for at prøve natløb og opleve Jelling skov med pandelampe på.
Der bliver startet stille op, med fælles gåtur i skoven, hvor du kan fornemme skoven i mørket og kigge efter de faste poster.
Når man føler sig tryg til det, vil der være mulighed at løbe en beg/let bane tæt på Abrahamsens gård.
De kommende tirsdage vil der være mulighed for både at gå og løbe i skoven.
Der laves baner, der tilpasses dit behov, på de faste poster.
Ok Gorm har 6 pandelamper til udlån.
Tilmeld dig på GormEvent.
Vel mødt Steen H.
I dag har vi afholdt stævne i Gyttegård Plantage – et klubmesterskabsstævne, som vi ikke tidligere har afholdt. Der var 243 tilmeldte løbere og der blev solgt 7 baner på dagen. Det kan vi vist kun være tilfredse med.
Vejret viste sig fra sin gode side, og gav os en del sol. Efter de sidste dage med en masse regn, følte vi os pænt heldige.
Det er jo ingen sag at være stævneleder når de forskellige funktionsledere har godt styr på deres opgaver – og det havde de i dag. Igen!
Alle blev sendt godt i skoven, mange roser til baner og terræn kom tilbage, selv om alt den megen vand blev nævnt igen og igen. I beregningen forløb alt som det skulle, og efter målgang blev løberne ramt at den gode duft at ristede pølser og brød.
På børnebanen blev der høstet fine medajler, da først der kom lidt gang i løberne.
Hele dagen var der en rolig og hyggelig stemning på stævnepladsen.
Mange tak til alle de løbere der deltog, og til alle funktionsledere og hjælpere.
vh – en glad stævneleder
/Annett

Klubfesten afholdes fredag den 1. november kl. 18.00 på Bredager Skole, Bredager 26, 7300 Jelling.
Klubfesten er for alle medlemmer og deres familier. De voksne hygger sig med spisning og snak, og børnene har mulighed for at lege i hallen.
Indbydelse klubfest 2024
Tilmelding på Gorm Events senest den 24. oktober.
Vi ses til en hyggelig aften blandt klubkammerater.

Årets klassiske DM-weekend var i år henlagt til det nordjyske, nemlig Vester Torup ved Fjerritslev.
Vester Torup er et af Danmark sværeste terræner med meget tætte partier fyrkrat og et meget detaljeret kurvebillede. Både lørdagens stafet og søndagens individuelle konkurrence var i Vester Torup, med samme stævneplads begge dage.
Stafet lørdag:
Gorm stillede med 4 stafethold:
H40: Toke, Claus og Kenneth
H75: Hold 1: Strib og Poul Erik
H75: Hold 2: KK og Asta
H/D 185: Ole, Flemming og Pernille
Det teknisk svære Vester Torup blev en udfordring for alle. Med lange km-tider i alle klasser trak stævnet ud. Bedst gik det H40 holdet fra Gorm, den hentede en flot bronzemedalje. Toke løb en fejlfri førstetur og kom i mål på en 1. plads. Claus havde ikke det bedste løb, men kunne sende Kenneth i skoven som nr. 3. Kenneth løb klassens hurtigste tid og sikrede en bronzemedalje til klubben. Super flot.
Faktisk blev de 3 andre Gorm hold alle diskkvalificerede. Strib overså en post, Flemming fandt aldrig post 10 og Asta gennemførte ikke sidste turen på holdet med gemalen. Vi kunne dog alle glæde os over den flotte præstation af H40 holdet 🙂

DM-individuel søndag:
Her fik km-tiderne endnu et nøk opad. Det blev en kæmpe udfordring for alle.
Banerne var lagt i de mest grønne områder og det satte kæmpe store krav til både teknik, bingo og kravlefærdigheder 🙂
Ingen nærmede sig de estimerede vindertider. Mange klasser havde vindertider på +30%.
Men én gormløber markerede sig på bedste vis. Poul Erik startede sidst den store H75 klasse og løb i mål med dagens hurtigste tid og dermed en meget flot guldmedalje – 42 sekunder foran nr. 2. Poul Erik gennemførte de 4 km på 69 minutter og 19 sekunder. Stort tillykke til Poul Erik. Den estimerede vindertid i H75 var 50 minutter.

Af andre resultater kan nævnes: Kenneth blev nr. 4 i H45, Pernille blev nr. 5 i D45, Strib nr. 10 i H75, Alberte nr. 12 i D14 og Toke nr. 13 i H40. (På billedet herover ses KK og Alberte på vej i mål).
I D45 blev de 4.8 km vundet på 72 min. (estimeret vindertid 45 minutter). I kan se kortet herunder.

Resultater mm. kan ses her. Tjek også gerne o-track:-)
Tak for en god weekend.
/Pernille

I går fik OK Gorm på en regnfuld aften kåret 5 nye klubmestre. Mere end 30 deltagere fra Gorm mødte op, trods et vejr, der ikke helt var med os – det regnede det meste af aftenen.
Nørlund plantage lagde skov til dysten og det blev i især 2 klasser en tæt dyst. I Herre Oldboys vandt Toke (nok som forventet), men Jens Kristian var kun 34 sekunder efter Toke og Claus var 2 min og 8 sek. efter Toke.
I D14 klassen vandt Alberte, men også her var det tæt. Vigga var kun 1 min. og 14 sekunder efter.
I Dame Oldgirls tog formanden en sikker sejr og det blev ligeledes en sikker sejr til Bente i Dame Veteran.
Jørgen vandt Herre Veteran med en margin på ca. 7 min. ned til Poul Erik. Ole glemte en post og måtte se dig disket.
Tillykke til alle og tusind tak for indsatsen til dem der har stået for arrangementet. Og Tak til Herning for et fint setup til vores klubmesterskab.
Klubmestre 2024:
D14: Alberte Lynggaard Seir
Dame Oldgirls: Pernille Buch
Dame Veteran: Bente Ringive
Herre Oldboys: Toke Seir
Herre Veteran: Jørgen Damgaard

Og stort tillykke til Alberte, der i weekenden blev nr. 3 i Sydkredsmesterskabet i D14 og her til aften fik uddelt den fortjente medalje.


Hermed informationer omkring klubmesterskab på tirsdag. Har du ikke fået dig tilmeldt, så kan du sagtens møde op på dagen. Klubben betaler startafgiften på 20 kr. (kun løbere der er tilmeldt på forhånd, kan blive klubmester).
Der er fælleskørsel fra Brugsens p-plads i Jelling kl. 16.20.
Skriv gerne en mail til Pernille, hvis du/I ønsker at deltage i fælleskørsel og om I har bil med.
Mail: buch1977@gmail.com
STARTLISTE KLUBMESTERSKABER:
Piger til og med 10 år
17.38 Karla Seir 981774
Piger 13-16 år
17.41 Alberte Seir 1071084
17.44 Vigga Hjorth 8510344
Old Girls
17.00 Pernille Buch 8002204
17.30 Annett Lassen 1421048
17.34 Heidi Kæseler 1985013
17.40 Lisbet Holm 1031976
17.42 Anne Sofie Olsen 1071083
Veteran Damer
17.20 Asta Terkelsen 8510310
17.24 Inger Jensen 1421044
17.27 Bente Ringive 1421033
Old Boys
17.31 Henrik Holm 1410574
17.33 Jens Kr. L. 1421040
17.35 Stig R. Knudsen 85815242
17.37 Per Eg Pedersen 8290765
17.39 Jacob Bang 1421049
17.41 Claus Grøn Lyngby 8505428
17.43 Toke Seir 9102277
Veteran Herrer
17.22 Gunnar Odgaard 8012353
17.26 Strib 8111112
17.28 KK 8008514
17.32 Steen Holmegaard 1106044
17.36 Martin Ringive 2083222
17.44 Peter Føns Knudsen 2049940
17.46 Jørgen Damgaard 7141263
17.48 Poul Erik Buch 8631599
17.50 Ole Binder 8089687
Øvrige tilmeldte løbere har fri start mellem kl.17.15 og 17.45:
Leif Hansen mellemsvær bane 1421010
Thomas O. Lindal begynder/let bane 1421011
Christine O. Lindal begynder bane 1421012 (løber m/Pernille ca. 17.40)
Sander Rauff Laursen begynder bane 1421013 (løber m/Pernille ca. 17.40)
Tobias S. Bengtsen svær 5.7 km 1421014
INSTRUKTION til klubmesterskaber d. 10 sep. 2024
Nørlund Plantage Sydøst
Mødestedet er Bjerregårdvej 7, 7361 Ejstrupholm
Der er 250 meter til start fra parkering
Mål tæt på parkering
Første start kl. 17.20
Fremkald 2 min. før start
Kortet er fra 2020 med rettelser i 2023
Målestoksforhold 1:7.500 (3,7km svær og 3,7km let)
Målestoksforhold 1:10.000 (7,5km svær og 5,7km svær og 4,9km mellemsvær)
Tidtagning er SportIdent SI (nummer fremgår af startlisten)
Der vil være løse postbeskrivelser
Posterne indsamles fra kl.19.30
Banelængder:
Piger/Drenge -10 år begynder ca. 2.5-3 km
Piger 13-16 år mellemsvær 4,9 km
Old girls 40-59 år svær 3,7 km
Old boys 40-59 år svær 5,7 km
Veteran damer 60- år svær 3,7 km
Veteran herrer 60- år svær 3,7 km
Der er ikke væske i skoven, men til gengæld kan du glæde dig til kage og sodavand, når du kommer i mål.
Traditionen tro, vil der være en tipskupon, som skal udfyldes inden du løber i skoven. Så kom i god tid, hvis du vil have chancen for at vinde tipspræmien.
Alle klubmestre bliver fejret og får uddelt vandre pokal til klubfesten den 1.november.
Vi ses til en spændende og hyggelig aften.
God tur i skoven.
Hilsen Arrangementsudvalget

Denne weekend har været en rigtig DM weekend. Lørdag var der DM Mellem i Pamhule (ved Haderslev) og søndag stod den på DM i Knockout sprint i Kolding.
Lørdag var 9 Gorm-løbere til start i Pamhule. En skov som man altid har forbundet med brombær og brændenælder, men faktisk viste det sig, at det ikke var så galt. Dejlige områder med “hvid” skov og god gennemløbelighed.
Bedst gik det formanden i D45, der vandt en sølvmedalje med et fejlfrit løb og dermed hentede DM medalje nr. 4 i år. I H75 klassen var der 3 gormere til start, bedst placeret blev Strib med en flot 4. plads.
Alle havde en dejlig tur i skoven, vejret artede sig, lige på nær et øjeblik med optræk til uvejr.
Tak til HTF for et flot stævne.
Søndag stod på DM i knockout sprint i Kolding. Et stævne der kun har 1 år på bagen. I år i en form uden kvalifikation, men med direkte kvartfinaler, semifinaler og finaler. Kun formanden i D45, Strib og PE i H60 deltog fra Gorm. Det var et meget flot arrangeret stævne. Der var karantæne inden man løb og derfor blev man sendt direkte ud på banerne uden nogen form for kendskab til terræn og baner.
Strib og PE deltog i klassen H60 og de var derfor godt klar over, at det ville bliver svært at følge de mange yngre deltagere. De blev begge slået ud i kvartfinalen og kunne derefter løbe b-finale. Poul Erik løb en flot b-finale og blev 2ér. Strib deltog ikke i b-finalen.
I D45 var der kamp om medaljerne. Her skulle der løbes semifinale og finale (hvis man kvalificerede sig til dette).
Den første del af banen var lavet med “runners choice”, hvilken betyder, at man skal vælge et baneforløb inden man starter, hvilket skaber spredning og spænding, da man ikke ved, hvad de andre har valgt.
Det blev en smule for spændende for formanden, da hun lavede en kæmpe fejl og måtte kæmpe sig i mål på lige præcis den 3. plads, der gav adgang til finalen. Pyha…
Nå men i finalen var banen ens for alle. Alle 6 løbere løb samme bane. Så her spiller der en del taktik ind. Det blev en vild finale. Da vi vendte kortet, var der bare mega mange spærringer, så utroligt svært at overskue strækket til post 1, som også var langt. Se herunder: (det er kun side 1 – og første del af banen, kortvend herefter).

Ikke mange der fangede vejvalget venstre om!
Med en god taktik samt god fysik lykkedes det formanden at vinde og bliver dansk mester i knockout-sprint 2024. 8 sekunder foran nr. 2 og 9 sekunder foran nr. 3. Dermed hentede formanden DM medalje nr. 5 i år.
I kan se hele banen på tirsdag til træning. Se flere billeder fra begge dage på Facebook.
Tak Kolding OK for et fantastisk flot stævne 🙂

Indbydelse til klubmesterskaber 2024
TIRSDAG DEN 10. SEPTEMBER I NØRLUND
Alle medlemmer i OK Gorm inviteres hermed til en hyggelig aften sammen med klubkammerater. En aften, hvor vi konkurrerer indbydes, men også en aften, hvor det sociale liv i klubben kan opleves, så inviter gerne familien med. Løbet foregår tirsdag den 10 september og vi håber rigtig mange har tid og lyst til at deltage. Første start er kl. 17.30.
Madpakke skal selv medbringes
Klubmestrene hædres og får vandrepokal overrakt til årets klubfesten. Børn som ønsker skygge, kan selvfølgelig også deltage – de kan bare ikke blive klubmester.
I følgende klasser er der mulighed for at blive klubmester i OK Gorm, hvis man er tilmeldt på forhånd – der er tilmelding i GORM EVENT – sidste tilmelding er 3. september. Skriv Navn, klasse og briknr.
Piger til og med 10 år Begynder UDEN skygge
Drenge til og med 10 år Begynder UDEN skygge
Piger til og med 12 år Let
Drenge til og med 12 år Let
Piger 13-16 år Mellemsvær
Drenge 13-16 år Mellemsvær
Piger 17-20 år Svær
Drenge 17-20 år Svær
Senior Damer 21-39 år Svær
Senior Herrer 21-39 år Svær
Old Girls 40-59 år Svær
Old Boys 40-59 år Svær
Veteran Damer fra 60 år Svær
Veteran Herrer fra 60 år Svær
Vi ses i skoven.
Hilsen arrangementsudvalget.





