Gorm Forside

Årets klubmestre DAG efter dyst i Silkeborg Vesterskov den 13.oktober 2019
Som det fremgår at billedet blev følgende klubmestre:
Karl (Drenge til og med 10 år)
Daniel (Drenge 13-16 år)
Ida (Piger 13-16 år)
Jens Kristian (Drenge 17-20 år)
Claus (Old Boys 40-59 år)
Pernille (Old Girls 40-59 år)
Lilli (Veteran Damer fra 60 år)
Flemming (Veteran Herrer fra 60 år)
Flemming var desværre taget hjem, så derfor er han ikke med på billedet.

En herlig efterårsdag, hvor skoven og vejret viste sig fra sin bedste side. Vi startede traditionen tro med en tipskupon, som i år var kreeret at Jørgen. Hvem kommer først, sidst, spurtopgør osv. Det bliver spændende at høre, hvem der har flest rigtige – som jo offentliggøres til Klubfesten den 8.november.
Derefter skulle vi jo i skoven. Der var lavet startliste til os, så alle 30 Gormer startede ud i løbet af et kvarter.
Vel hjemme på stævnepladsen blev der diskuteret kort, tider og vejvalg. Nogle at kommentarerne fra årets klubmestre var: Ida :Banen var let – sti fræs, Lilli: var overhovedet ikke tilfreds med sit løb, på trods af, at hun blev klubmester. Karl var glad, en god fornemmelse at blive klubmester for andet år i træk. Herrerne på Bane 3 var lidt uenige om banens kvalitet, men Daniel Damsbo, som havde løbet samme bane, kunne fortælle at det var en god bane. Ved damerne var der en sikker vinder, idet Pernille blev suveræn vinder af Bane 4.
Resultater kan ses: http://silkeborg-ok.dk/silkeborgok/lob/2019/lob_126/resultatliste/index.html
Mange løbere kom hjem med præmie, da der blev uddelt fine ”spurtpræmier” – Annett var dog sikker på at hun fik præmie, fordi hun kom smilende i mål, efter at have gået banen rundt.
Derefter nød vi Bodils lækre Pirogger og Muffins – UHMMM. Tak for det Bodil.
Tillykke til alle klubmestrene og tak for det store fremmøde. Til orientering er der Klubmesterskaber NAT onsdag den 6.novemer – hvis nogen skulle have behov for revanche.
Da vi sad i bilen på vejr hjem, begyndte det at regne – hvor heldig har man lov at være.
Hilsen Bente Ringive – en glad arrangementsformand.



I indbydes alle til klubmesterkaber i natløb.
Se indbydelse her

Som sidste år vil OK Gorm og OK Snab gerne invitere til natløb. Det foregår hver onsdag aften kl.18 fra d.23 oktober. Der vil være nærmere information om løbene på Gorm Event, når banelæggerne er klar. Man skal tilmelde sig løbene på Gorm Event senest om mandagen og skrive, hvilken bane man vil løbe.
Generelt er der følgende baner:
Let / Begynder 2,5 – 3 km
Mellemsvær 4,0- 4,5 km
Kort svær 3,5 km
Lang svær 5 km
Program:
D.23 oktober Nørreskoven, Vejle
D.30 oktober Engelsholm Skov
D.6 november Søndermarksskoven (Klubmesterskaber)
D.13 november Jelling Skov
D.20 november Munkebjerg Skov
D.27 november Gøding Skov
Træningsudvalget

Tilmeldingsfristen er forlænget på Gorm-Event.
Sted: Knøsgården, Knøsvej 5, 8680 Ry.
Vi mødes omklædte og klar til instruktion kl. 10.30 på Knøsgården.
Der løbes 1 gang formiddag og 1 gang eftermiddag. (ingen lange baner)
Vi vil kunne bruge lokaler på Knøsgården, så vi ikke kan være i tørvejr, hvis vejret ikke er med os.
Medbring frokost, drikkevarer og kaffe/the mm til eget forbrug.
Måske der er en venlig sjæl der vil bage en kage.
Er der spørgsmål så kontakt Anette eller Steen

Efter søndagens divisionsmatch i Munkebjerg kan OK Gorm igen kalde sig 1. divisionsklub i Sydkredsens Divisionsturnering.
Søndagens match var anden runde af to og den samlede vinder efter de to runder ville rykke direkte op i 1. division.
De 4 klubber, der har dystet om oprykningsretten til 1. division i 2020 har været OK GORM, OK Esbjerg, Faaborg OK og de to samarbejdsklubber FROS, Fredericia og Melfar OK fra Middelfart.
I søndagens match tabte OK Gorm godt nok til Fros/Melfar, men da OK Gorm slog dem i forårets match og de to klubber således efter dagens match havde 10 matchpoint skulle de to klubbers indbyrdes opgør af antal opnåede løbspoint tælle, som er summen af det samlede antal point alle klubbens løbere har fået i deres indbyrdes to matcher. Her er OK Gorms regnskab klart bedre, idet OK Gorm sluttede med en score på 332 løbspoint mod FROS/Melfars 280 løbspoint.



Alle medlemmer i OK Gorm inviteres hermed til en hyggelig dag sammen med klubkammerater. En dag, hvor vi konkurrerer indbydes, men også en dag, hvor det sociale liv i klubben kan opleves.
Når alle har løbet deres bane, er klubben vært ved et kaffe/kage-bord. Så kom og vær med – og tag gerne familien med, så de kan opleve et O-løbsstævne.
Hvis man ønsker at deltage i mesterskaberne, skal man være tilmeldt på forhånd. Klubmestrene hædres og får vandrepokal overrakt til årets klubfest den 8. november.
Medlemmer, der ikke ønsker at deltage i konkurrencen om klubmesterskaberne, kan konkurrere indbydes på let- og mellemsvære baner. Der vil være små præmier på baner med mere end 2 deltagere. Børn som ønsker skygge, kan selvfølgelig også deltage – de kan bare ikke blive klubmester.
Du kan se hele indbydelsen her.
Der skal løbes i Silkeborg Vesterskov (god skov). Se mere her
Hvem der er regerende klubmestre DAG kan du se her.

Bemærk i indbydelsen, at der kåres klubmestre i 14 forskellige klasser og ikke kun i fem, så se nu at få snøret skoene – og det er også for børn!!

Gribskov Mårum var lørdag rammen om de danske mesterskaber i Stafetorientering. OK Gorm havde 4 hold med og det blev til hele to sæt medaljer i klassen H70. Sølv til K. K. Terkelsen og Hans Christian Strib på Gorm 1 og bronze til Gorm 2 med Flemming D. Andersen og Poul Erik Buch på holdet.


I D 21 med Nina G. Najbjerg, Rikke Binder og Pernille Buch på holdet blev det til en meget fornem 4. plads i et felt der også tæller landsholdsløbere. Så selv om der var langt op til det vindende hold fra FIF Hillerød er det flot at blive nr. 4 ud af ni damehold i den bedste danske seniorklasse.
I H20 havde OK Gorm også hold med ved Jens Kr. Pedersen, Hans V. Pedersen og Esben Petersen. De blev nr. 6 af 9 hold.
Søndagens DM Lang går over i OK Gorms nyere historie
Søndagens individuelle danske mesterskab, DM Lang, vil gå over i nyere tids Gorm-historie. Det er nemlig første gang inden for de seneste 10 år, at klubben overhovedet ikke fik nogen medalje med hjem ved DM Lang. Inden for de seneste 10 år er der kun to år, hvor det ikke blev til mindst 1 guldmedalje, ofte også suppleret med en sølv eller bronzemedalje.
Sådan skulle det ikke være i år. Formanden Pernille Buch, som har vundet 3 danske mesterskaber i år var naturligvis en af de Gormløbere, der var forventninger til, men Pernille måtte nøjes med en femte plads i D40.
I klassen H70, hvor Gorm jo havde alle klubbens løbere på skamlen om lørdagen, var der også visse forventninger, men heller ikke her lykkedes det.
K. K. Terkelsen blev nr. 8, Poul Erik Buch nr. 10, Hans Christian Strib nr. 15 og Flemming D. Andersen nr. 22. ud af 37 løbere.
Nina G. Najbjerg havde et godt løb i D21 og blev nr. 5, men kunne intet stille op overfor de to landsholdsløbere søstrene Cecilie og Nicoline Friberg Klysner, FIF Hillerød, der blev henholdsvis 1’er og 2’er.
I alt deltog 10 Gormløbere i weekendens danske mesterskaber.

Naturen indtager byen, når den femte temadag om FN’s verdensmål løber af stablen i Billund fredag 6. september kl. 14-18, lyder det i en pressemeddelelse fra Billund Kommune. Denne gang er temaet “Natur og grøn omlægning”. OK Gorm medvirker i arrangementet i Billund fredag eftermiddag, hvor der kan løbes en kort sprintbane på 1,5 km. med tidtagning.
Se pressemeddelelser herunder:
Se annonce i Jyske Vestkysten: https://www.jv.dk/billund/Naturen-og-Jesper-Theilgaard-indtager-Billund/artikel/2750670
Og i Netavisen Grindsted: https://www.netavisengrindsted.dk/2019/09/02/naturen-indtager-byen/
Og i Billund ugeavis: https://www.billund-ugeavis.dk/billundugeavis/Naturen-og-Jesper-Theilgaard-indtager-Billund/artikel/412186
På denne Facebook begivenhed kommer der opslag i løbet af ugen om de forskellige aktiviteter:

Kom til klubaften i OK Gorm tirsdag d.10. september efter træningen.
Vi håber, at rigtig mange nye som gamle medlemmer vil sætte tid af til hygge og bankospil denne aften.
Bankospillet vil have fokus på postdefinitioner. Det bliver sjovt og spændende og er for alle, uanset alder.
Der vil blive serveret kaffe/the og kage.
Vi vil forsøge at starte klubaftenen kl.19.45 efter spisningen og forventer at være færdige kl.20.45
På gensyn
Arrangementsudvalget

Ved DM Mellem lørdag den 31. august i Rold Skov Hesselholt blev formanden for OK Gorm, Pernille Buch dansk mester i klassen D40. Før start var Pernille lidt usikker på, om hun kunne løbe, da hun under et løb for 14 dage siden i forbindelse med VM i Norge havde banket sit knæ ind i en klippe. En grundig opvarmning fik dog knæet i gang og Pernille var i mål 45 sek. foran når to, Signe Faber fra Silkeborg OK. I alt var der 10 damer i klassen.
Det er Pernilles tredje medalje i år og det andet danske mesterskab. Om 14 dage er der igen en mulighed, da årets sidste individuelle mesterskab, DM Lang afvikles i Gribskov. ”Da er mit knæ helt klar, så da satser jeg igen på at være med helt fremme”, sagde en tilfreds Pernille efter søndagens løb.
I alt var der 11 løbere til DM i Hesselholdt. Medalje blev det også til Anette Lund, da hun blev 3’er i D55. Anette var 38 sekunder fra guldet. Det var Anette overhovedet ikke tilfreds med, da hun havde bommet post 6 med godt 3 minutter.
I H70 var K. K. Terkelsen tættest på en podieplads, i det han blev nr. 4 af 36. Tre min og fem sek. fra guldet.
De øvrige Gormløbere fik sekundære placeringer.
Hesselholt skov var et spændende bekendtskab og et nyt bekendtskab fra langt de fleste. Ud over lokale klubløb har der ikke været afholdt åbne løb i skoven de sidste 30 år.
Som ovenfor nævnt er der 14 dage til der igen afvikles danske mesterskaber. Her tager nogle Gormløbere til Gribskov for at deltage i stafetmesterskaber om lørdagen og individuelle mesterskaber om søndagen. Sidste år blev det til 2 stafetmedaljer (Guld i H70 og Bronze i D/H185) og en individuel medalje (Guld i D40)





