Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Børn og Unge

UdklipI weekenden har jeg været til Nordjysk 2-dages med Poul Erik, Anette og Josefine, hvor vi boede i en lille lejlighed inde i Skagen som Anette havde lejet til os. Og så vil jeg fortælle lidt om nogle af strækkene på min bane, og om hvordan det er at være med i sådan et stort stævne. Faktisk så var kun 12 af de 48 løbere i min klasse danskere, resten var nordmænd, for de har stadigvæk en masse sne deroppe. Så for dem er det lidt ligesom en sæsonstart. De få danskere der var med kender jeg også en del af. Så det er faktisk ret hyggeligt at uanset hvilket stævne man tager til i hele landet, er der næsten altid en jeg kender, og som jeg kan have det hyggeligt sammen med. For det handler også rigtig meget om det sociale, og om at man skal have det sjovt. Lørdag aften var vi ude at spise på et pizzeria, hvor der også var nogen som Poul Erik kendte. For det er ikke en ret stor sport så man kender eller har set, stort set alle fra ens klasse.

Til min bane der snakker jeg kun om nogle få stræk. Post 4 der løb jeg mod vest hen til den utydelige sti og gik lige op igennem det grønne, og ramte lige i stien som gik op til posten. Post 8 gik jeg sydøst ud igennem noget mørkegrønt, der sænkede mig en del og fulgte stien. Post 11 stod lidt gemt i hullet. Post 14 der kom jeg ikke hele vejen ind til den gule spids der gik lige ind til stien, men jeg kom ind lidt længere nede og bruger en masse tid på at finde ud af hvor jeg er, fordi at stien fortsætter ud igennem det gule. Post 18 er egentlig bare kompasset på og så løbe men det er fordi at jeg er den hurtigste på hele banen til den post!! Jeg blev nr. 8 ud af 48!!!

Hilsen Esben

Abrahamsens Gård 005
Det er første marts, første dag i forårsmåneden og første dag med tirsdagstræning i skoven. Det var lyst, da vi startede, og det var mørkt, og det sneede, da vi gik hjem. Det var glædeligt at se 20 friske og glade GORM-løbere i alle aldre i træningstøj klar til at løbe i skoven. Træningen var og er for alle. Først ca 40 minutters orienteringsløb, derefter ca 20 minutters skovstyrketræning. Vi fortsætter denne træning kl. 17.30 måneden ud. Vil du være med næste tirsdag?

…… og inden længe er skoven grøn som på billedet her.
Asta

DIV Match 19.4.15 _StævnepladsD.24.-26. marts løber årets Påskeløb af stabelen. Det er et løb i 3 etaper – en hver dag. Der er rigtig mange klasser, og derfor nemt for alle at finde en passende bane at løbe. Der er flere begynder, lette og mellemsvære baner for både børn og voksne. De svære baner udbydes på sædvanlig vis. I år er løbet lige i nærheden – nemlig i skovene omkring Kolding. Har du svært ved at være med alle 3 dage, er der også mulighed for at købe en åben bane. Der er ofte en del med fra OK Gorm, så kom og få nogle hyggelige dage sammen med de andre fra klubben. Tilmeldingsfrist er d. 10. marts i o-service.

Læs alt om årets Påskeløb.

Skawdyst_klubmiddag-reducI år inviteres alle klubbens medlemmer på en klubtur til Sverige. Turen går til Hallands 3-dages midt i juli. Det er rigtig hyggeligt at tage afsted sammen med andre fra klubben, så det kan varmt anbefales at melde sig til.

Se invitationen til klubturen.

natløb_klubmesterskabSkal du være dette års klubmester i Natløb? Så mød op onsdag den 16. marts i Palsgaard og udfordre dine klubkammerater. Det er selvfølgelig sjovest, hvis der er konkurrence på alle baner, så vi håber rigtig mange har lyst til at deltage. Der er baner på alle niveauer. Vel mødt.

Se invitationen til klubmesterskaber i natløb.

20160207_09525210 Gormløbere deltog i dag i Vinterlang i Grindsted Plantage. Der var baner fra 4 km til 16 km – så der var fysiske udfordringer for alle. Plantagen er let gennemløbelig, men den var også meget våd og tung, så ingen kom i mål med tørre sokker.

Vinterlang foregår med fællesstart og med forholdsvis lange stræk, så man kunne udfordre modstanderne på vejvalg.

Familien Ringive var 5 mand af sted, pigerne løb 10 km banen og drengene 12 km. Vi synes alle det var en udfordrende formiddag i skoven. Håber vi snart ser nogle flere Gormløbere i skoven.

Husk vi skal være klar til den 6.marts, hvor vi skal deltage i divisionsmatch.

Venlig hilsen Bente Ringive

Senioridræt 023

Torsdag den 10. december samledes vi for sidste gang i år i Team Vejle Orientering. Traditionen tro skete dette med løb i Jelling skov på en anderledes måde. I år var det så ”julebanko” Hver løber fik udleveret et kort med 20 poster samt definitioner på 4 eller 6 poster de så skulle finde i vilkårlig rækkefølge. Posterne på kortet var ikke nummereret, så nu var det bare at bruge udelukkelsesmetoden for at finde de poster som stod på ens definition. Løberne med nissehue fik en lille fordel i form af en definition på alle posterne. Enkelte overdrev måske lidt mht. nissehuen, hvilket ses på billedet ovenfor. Det var ikke alle der havde forstået konceptet, enkelte måtte diskes pga forkerte numre og andre brugte rigtig lang tid på at finde alle posterne for derefter at tage deres i rigtigt rækkefølge. Eller måske sad man fast i kostumet ude i skoven, hvem ved? Hurtigst hos de yngste med 4 poster på pladen var Jens Kristian Petersen, og hurtigst hos de ældre med 6 poster på pladen var Josefine Lind. Postudsættere, banelæggere samt trænere fra sæsonen løb med, men kunne ikke løbe fra de unge. Kaj Isaksen fik en trøstepræmie som hurtigste voksen.

Efter en fortjent bad, fulgte vi traditionen og gik i klubhuset, hvor Esben´s forældre havde lavet flæskesteg til løbere, postudsættere og trænere. Under spisningen blev der uddelt præmier til dagens vindere. Helle Schou takkede trænerne for deres indsats og belønnede dem med en lille julehilsen. Karl Kristian Terkelsen sluttede af med at gennemgå lidt statistik for løbernes deltagelse i forskellige løb samt hvad der var vundet af titler mm. God Jul til alle, vi ses igen den 7. januar 2016.  SH

Se flere billeder her.

nisseAlle ungdomsløbere samt ungseniorer inviteres til julehygge søndag den 27. december kl. 13.00 – 16.00 på Abrahamsen gård.
Vi mødes omklædte, hvor I bliver sendt på en gang juleorienteringsløb i skoven. Hvis der er stemning for det tændes saunaen inden vi slutter af med orienteringsbanko samt boller og cacao i klubhuset.
Tilmelding på hjemmesiden Gorm Events senest den 20. december.

Som orienteringsløber er det fint at kombinere ferie med orienteringsløb.
Arrangementsudvalget har lavet en liste over nogle af de løb, der kan kombineres med ferie.
Der er mulighed for det lidt nære ved at deltage i Vikingedysten, hvor terrænet ikke er ukendt eller man kan gribe lidt dybere i lommen og tage fly til Ilulissat i Grønland, hvor man får den helt store natur- og orienteringsoplevelse.

AMO_1
Stensbæk

Se inspirationsliste her.

Oversigt finder du også på hjemmesiden under Voksne -> Konkurrencer

Klubfest 6.11.15 018

Fredag d. 6. november var omkring 40 medlemmer fra OK GORM samlet på Kollerup Skole. Aftenen startede med en reception, hvor årets DM-medaljetagere blev hyldet med Gormkrus og gaver fra Sportens Venner og JFS.  Herefter fik klubmestrene tildelt vandrepokaler og ”klubmester-løbetrøjer”, for en gangs skyld måtte Søren German se til fra tilskuersiden, for det er mindst 5 år siden han sidst har gjort det, men forandring fryder. Efter receptionen blev serveret lækker grønsagssuppe med bacon og hjemmebagt brød til de sultne maver. Den mexicansk inspirerede buffet var både lækker og populær, og blev indtaget uden der blev anledning til alvorligt håndgemæng ved buffeten, selvom der var nogen, som ikke lige kendte deres plads i køen.    Formanden havde fortsat travlt, han skulle jo også have uddelt ”den hvide dame”, som dette år tilfaldt Anette Lund, som åbenbart havde givet den fuld gas til klubmesterskabet, men måtte jo have holdt lidt igen til divisionsmatch for at opnå den ære at få besøg af ”den hvide dame” det næste år. Der blev plads til, at nogle af ungdomsløberne fik fortalt om den dejlige efterårstur til Vestjylland, som både var orienteringsmæssigt lærerig, men også en god tur, hvor de fik lært hinanden at kende meget bedre. Det kan absolut anbefales!
Bente Ringive uddelte ”Jens Kristian Laursens æresplatte”. Den gik som fortjent til Bodil Nygård, som gør en kæmpe indsats i klubben, som f.eks. på en aften som Klubfest, hvor hun havde sørget for at alt klappede. Hun er et lysende eksempel på at OK Gorm er andet end eliteorientering.
Inden desserten var vi i hallen til en venskabelig kappedyst, hvor Ole, Erik, Inger og Lene havde fordelt sig på 4 sjove poster. Så var der dessert, som var hjemmelavet blommekage med smuldredej, helt perfekt.
Nu var klokken allerede blevet langt over 22, tiden var gået meget hurtigt og der var sket så meget at vi sikkert har glemt noget, men det var en skøn aften i godt selskab, lige som det nu engang altid er.
Nanna og Stig Knudsen

Klubfest 6.11.15 008
Klubfest 6.11.15 048

Billedtekster: Stor billede: Klubmestre, nederst til venstre: Danske mestre, nederst til højre: Bodil fik af Bente tildelt Jens Kristian Laursens æresplatte.

Se flere billeder her

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

DM Mellem i Frederikshåb
Find alle informationer her.

 

DM MTBO Langdistance 
Resultat – individuelt
Klub-resultat  Stræktider

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsen – Naturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads – Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond