Tirsdagstræningen d.14. juni var lagt i hænderne på Stig Knudsen, og det kunne ikke gøres bedre.
Efter træningsløbet skulle vi nemlig på naturvandring med naturvejler Nis Thomsen. Derfor var det vigtigt at alle posterne kunne samles hurtig ind, så alle kunne spise kl.19 og være klar til afgang kl. 19.30.
Frederikshåb ved Syvårssøerne er et fantastisk område at løbe o-løb i, så jeg tror alle nød
banerne, som  Stig havde lagt.
Som sagt skulle vi på naturvandring med Nis kl. 19.30. Han gik straks igang med at fortælle om området,
hvordan sandflugt havde formet terrænet i 1600 tallet, så man var nødt til at plante skov for at stoppe sandflugten.
Nis fortalte også om vandet i Syvårssøerne. Det er grundvandet, der bestemmer hvornår der er vand i søerne. Efter et vådt efterår stiger grundvandet i området, og et halvt år senere opstår søerne.
Nis fortalte også om, hvordan der efter stormen i 1999 blev plantet en hel anden slags træer, som har givet en anden og mere robust natur i området.

Vi gik i knap 2 timer og nød den flotte natur, tak til Nis Thomsen.

Så er festivalen forbi for denne gang. Men jeg er sikker på, at alle, der har været med til at rydde op i byen, har kunnet konstatere, at det var sliddet værd at tjene til en billet for at kunne nyde og opleve den gode musik live og samtidig været med til at tjene nogle penge til OK GORM, og ikke mindst at kunne efterlade en ren by!!
En stor tak til alle jer, der hjalp. Vi har i alt været 25, der har ydet en indsats, og vi har i fællesskab lagt 166 timer i arbejdet, og jeg tror, vi alle har været stolte af, at vi hver dag kunne gå hjem eller på festivalpladsen og efterlade en ren by.
Det har været en REN fornøjelse at arbejde sammen med jer.

Hilsen Asta

Rekrutteringsudvalget med Merete i spidsen havde besluttet, at man gerne ville vise OK Gorm frem på en helt almindelig ”hverdagstræningsaften”.
Valget på aften faldt på tirsdag den 24. maj – i går aftes.
Derfor var alle klubbens medlemmer blevet opfordret til at invitere en ven eller to med til gæstetræning, for på den måde at vise evt. nye, hvorfor vi synes, det er så fantastisk at løbe orienteringsløb og komme rundt i skoven på den nok smukkeste årstid, og bagefter have muligheden for at spise sammen i klubhuset og få en snak.
”Vi ville også gerne vise, hvad det betyder, når vi siger, at vi tilbyder træning på flere niveauer og for alle aldre” –forklarer Merete, og fortsatte – ”og det var jo helt fantastisk … over 70 mødte op, og på deltagerne lød det som om gæsterne havde haft en god oplevelse, både i skoven og i klubhuset”!
Merete retter en stor TAK til medlemmerne for at bakke op om arrangementet og siger: ”Det skal prøves igen”

Træning den 14. Juni er flyttet til Frederikshåb Plantage.
Mødestedet er  p-pladsen på Rygbjergvej (mellem Randbøl og Frederikshåb)
Kl. 18,00 starter træningsløbet, og det slutter kl. 19 ved Kighøj ( Naturstyrelsens
hytte). Her  spiser vi vores medbragte mad og kl. 19,30 er der naturvandring med naturvejleder
Nis Thomsen.

Inden starten på træningen sættes alt bagage, madpakker m.m. ind i Batteribilen,
som er den eneste, der må køre til Kighøj. Efter naturvandringen kører Batteribilen
igen tilbage til P pladsen med bagagen, alle andre skal gå, der er ca. 1800 meter.

Nis Thomsen vil fortælle om floraen, som vi løber i og geologien i området.
Der er meget vand i Syvårssøerne.

Hilsen Poul Erik
tlf. 21785417

Er der et liv efter O-løb?
Som de fleste klubkammerater måske har bemærket har undertegnede neddroslet aktiviteten til O-løb markant.

Dette er ikke sket frivilligt – og derfor har jeg denne artikel på hjertet.

Lidt forhistorie.
Startede i OK GORM i tilbage i 1993 pga. en alvorlig skade (den første – brækkede arme) som afholdt mig fra at spille fodbold i nogen tid. Alternativet blev løb, men det blev lidt kedeligt, så det var mere spændende med O-løb, som jeg kendte lidt til fra forsvaret, og det varede ikke længe før jeg kiggede mig om efter en klub.
OK GORM var ikke et svært valg, da det var klubben tættest på – og visse avisskriverier om Chris Terkelsen, Thomas Hjerrild og Torben Skovlyst gjorde det nærmest spændende.
Det var dog ikke de 3 ovennævnte, der tog imod mig da jeg mødte op, men derimod Bent, KK og PE – en anden generation med al respekt – og de introducerede mig sammen med øvrige medlemmer af OK GORM til O-løb på det civile niveau.
Da jeg på givne tidspunkt var ansat i forsvaret, gik der ikke længe inden at militær landsholdet blev en del af mit liv også. Således repræsenterede jeg på et tidspunkt fra midt 1990’erne fire landshold (O-løb, Feltkonkurrence (Biathlon orientering i dag), Cross country, Atletik (5000m og 3000m forhindring))
Æraen sluttede da jeg forlod forsvaret i slutningen af 1999.
Biathlon orientering forsatte dog i civilt regi gennem mit medlemskab i Kolding OK – og da der blev et civilt landshold (under Dansk Militær Idræt (DMI)) blev jeg således en del heraf indtil 2014 hvor jeg sagde definitivt stop pga. endnu en alvorlig skade.
I OK-GORM klub regi blev det til en H21 DM stafet bronze i 1996 sammen med netop Thomas Hjerrild, Torben Skovlyst samt Jacob Ødum hvor jeg var reserve for en skadet Chris Terkelsen. En H35 DM bronze nat i 2002 samt en H40 DM bronze sprint.

Skaden!
Selv de brækkede arme, der fik mig i gang med O-løb, og en brækket ankel (2005) kunne ikke sætte en stopper for at fortsætte med O-løb og Biathlon Orientering.
Men i 2013 kom der lidt ”grus” i venstre knæ og brusken var lidt flosset og krævede en menisk operation. Med genoptræning og vilje var jeg tilfredsstillende tilbage sidst i 2013 og 2014 skulle være et år med en masse O-løb.
Forberedelserne var i fuld gang i 2014 og det første åbne løb i Grimstrup skulle vise sig at være en skæbnesvanger grim premiere.
Efter et fornuftigt disponeret løb mødtes jeg med en noget yngre HTF løber ved næstsidste post, og en hæsblæsende spurt blev indledt. Jeg klippede sidste posten først med HTF løberen lige i hælene på den smalle opløbssti. Foran løb en ældre – nej – lad mig kalde det en løber i lavere tempo, som meget elskværdigt tog et skridt til siden, så den buldrende spurt kunne komme forbi.
Det skulle vise sig at det meget elskværdige skridt til siden var at undvige en forhindring i form af en fast pæl, som jeg således ramte i fuld fart med venstre knæ og fløj flere meter gennem luften og landede som en sæk kartofler på den ene skulder. Således kunne jeg fortumlet se den unge HTF-løber løbe i mål med et forspring på 40sek, før jeg fik mig samlet og slæbe mig det sidste stykke i mål.
Skaden skulle vise sig at være mere alvorlig for min fremtidige deltagelse i O-løb end jeg havde frygtet. Efter endnu en knæoperation er det konstateret at brusken er uigenkaldelig skadet og flosset, samt fremskredet slidgigt gør at jeg ikke kan løbe uden store smerter.

O-løb – hvad nu?
Nogle få forsøg på deltagelse i O-løb gennem 2015 gav hver gang påmindelsen om at O-løb og løb i det hele taget ikke er godt for mit knæ. Så hvad så? O-løb har igennem mere end 20 år givet mig rigtig mange oplevelser som jeg kun kan anbefale andre – og desuagtet min historie ikke skal afholde sig fra – der er meget mere på positiv siden end skader og dårligdom.
Men hvad er alternativet? MTB/MTBO, kajak, ski, TV zapning, ludo…..??
Har efter knæskaden haft det rigtig svært ved at acceptere den nye situation, men er så småt ved at komme ud på den anden side, med nye ambitioner. (Dog ikke radikalt nye eller overraskende)
Har bevidst skrevet O-løb i denne artikel, da det er der jeg har haft min primære fokus gennem årene.
Ved også at det hedder Orientering, og det dækker jo meget, meget mere! Såsom:
Træner, banelægger, korttegner, stævneleder, -kontrol, udvalgsarbejde, madlavning til træning etc.

Fremtiden.
Men hvad på det aktive plan?
Har i spøg nævnt O-kapgang som det nye – hvor jeg stadig kan komme i skoven og gå en bane som knæet bedre kan holde til (mindre stød i knæet) – for jeg kan ikke rigtig forlige mig uden kort og kompas i hånden – eller på styret! Vil forsøgsvis prøve MTB(O) selv om knæet ikke er helt glad for det.
Mit arbejde i Aarhus gør at jeg i klubben helst skal have nogle konkrete opgaver som ikke kræver fysisk tilstedeværelse på faste gentagne tidspunkter. Derfor har jeg ind til videre besluttet at stævner vil have større fokus i fremtiden i form af banelægning, -kontrol og enkelte specifikke orienterings læringsture.
Orientering har gjort en signifikant positiv forskel i mit liv – og en knæskade kan ikke ændre min passion for sporten.
Så er der et liv efter O-løb? Ja – Orientering.
Orientering er mig.

Vi ses

Claus Grøn Lyngby
OK GORM