Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Børn og Unge

TirsdagstræninIMG_3571gen d.14. juni var lagt i hænderne på Stig Knudsen, og det kunne ikke gøres bedre.
Efter træningsløbet skulle vi nemlig på naturvandring med naturvejler Nis Thomsen. Derfor var det vigtigt at alle posterne kunne samles hurtig ind, så alle kunne spise kl.19 og være klar til afgang kl. 19.30.
Frederikshåb ved Syvårssøerne er et fantastisk område at løbe o-løb i, så jeg tror alle nød
banerne, som  Stig havde lagt.
Som sagt skulle vi på naturvandring med Nis kl. 19.30. Han gik straks igang med at fortælle om området,
hvordan sandflugt havde formet terrænet i 1600 tallet, så man var nødt til at plante skov for at stoppe sandflugten.
Nis fortalte også om vandet i Syvårssøerne. Det er grundvandet, der bestemmer hvornår der er vand i søerne. Efter et vådt efterår stiger grundvandet i området, og et halvt år senere opstår søerne.
Nis fortalte også om, hvordan der efter stormen i 1999 blev plantet en hel anden slags træer, som har givet en anden og mere robust natur i området.

Vi gik i knap 2 timer og nød den flotte natur, tak til Nis Thomsen.

IMG_3565 IMG_3572

Gorm nr. 2 Vejle Stafet
Tre hold og to individuelle løbere var taget til Vejle for at deltage i dette års Vejle Stafet, eller i alt 14 løbere.
Der var sol og sommer over Søndermarksskoven og stævnepladsen ved Søndermarksskolen.
Der var to voksenhold (Classic) og et ungdomshold med fra Gorm.
Ungdomsholdet med Filip Holm, Astrid Damsbo, Daniel Holm og Esben Ø. Pedersen klarede sig bedst, da de sluttede som 2’er. Vinder blev Fros/Melfar efterfulgt af Gorm 23 min efter, der så var yderligere 12 minutter foran Horsens på 3. pladsen. Fine præmier og medaljer til holdet.

Esben har sendt følgende beretning om holdets løb: “I weekenden var der Vejlestafet i Søndermarksskoven og i ungdomsklassen bestod GORM’s stafethold af Filip, Astrid, Daniel og Esben i denne rækkefølge og efter at Filip havde løbet lå vi på en 5. Plads og så sendte han Astrid afsted på en lille begynderbane, som hun klarede i fin stil. Derefter sendte hun Daniel  ud på en let bane som han klarede i rigtig fin stil og fik os op på en 3. plads, og fordi Kolding som var forrest havde taget den forkerte post, sendte han faktisk mig ud på en lille kort mellemsvær i anden position, så det var bare fuld fart på og i god stil, som i nok kan se og endnu en medalje i hus, selvom det desværre ikke var guld.”

VejleStafet 018

De to Gorm Classic hold skiftedes til at have indbyrdes førerposition.
Bedst i den sidste ende var dog Gorm 2 med Poul Erik Buch, Steen Holmegaard, Jørgen Damgaard og Nina G. Najbjerg, der kom ind på en 6. plads. Knapt 3½ minut efter på en 8. plads kom Gorm 1 med Karl Kristian Terkelsen, Asta Terkelsen, Peter Føns Knudsen og Søren Germann på holdet.
I alt var der 18 hold i Classic-stafetten.
To af vore nye medlemmer løb åbne baner. Anna Schack Andersen løb Åben 5 på 2.6 km og Annas far Ove Hvam Andersen løb Åben 4 på 3.3 km.
Som sædvanlig en rigtig hyggelig stafet og som sædvanlig er der udfordringer til både teknik og specielt fysikken.
Men det er ikke det samme store arrangement som for år tilbage. I år var der kun ca. 170 løbere til stafetterne og de åbne baner

Se resultater her:
Se billeder her:

Jelling Musikfestval_reduc
Så er festivalen forbi for denne gang. Men jeg er sikker på, at alle, der har været med til at rydde op i byen, har kunnet konstatere, at det var sliddet værd at tjene til en billet for at kunne nyde og opleve den gode musik live og samtidig været med til at tjene nogle penge til OK GORM, og ikke mindst at kunne efterlade en ren by!!
En stor tak til alle jer, der hjalp. Vi har i alt været 25, der har ydet en indsats, og vi har i fællesskab lagt 166 timer i arbejdet, og jeg tror, vi alle har været stolte af, at vi hver dag kunne gå hjem eller på festivalpladsen og efterlade en ren by.
Det har været en REN fornøjelse at arbejde sammen med jer.

Hilsen Asta

udsigt-engelsholm-so
OK Gorms børnetrænere inviterer, de yngste løbere i GORM (8 – 13 år) på træningstur til Engelsholm lørdag d. 4. juni fra kl. 9.30 til kl. 16.
Der skal selvfølgelig løbes o-løb og man skal øve sig i kortlæsning, men der vil også blive tid til leg, spil og en god snak.
Vi håber mange vil tilmelde sig.
Tilmelding til Asta senest den 30. maj
Nærmere information og tilmeldingsseddel kan I finde her.

Med venlig hilsen Steen, Poul Erik, Henrik og Asta

Merete byder velkommen

Rekrutteringsudvalget med Merete i spidsen havde besluttet, at man gerne ville vise OK Gorm frem på en helt almindelig ”hverdagstræningsaften”.
Valget på aften faldt på tirsdag den 24. maj – i går aftes.
Derfor var alle klubbens medlemmer blevet opfordret til at invitere en ven eller to med til gæstetræning, for på den måde at vise evt. nye, hvorfor vi synes, det er så fantastisk at løbe orienteringsløb og komme rundt i skoven på den nok smukkeste årstid, og bagefter have muligheden for at spise sammen i klubhuset og få en snak.
”Vi ville også gerne vise, hvad det betyder, når vi siger, at vi tilbyder træning på flere niveauer og for alle aldre” –forklarer Merete, og fortsatte – ”og det var jo helt fantastisk … over 70 mødte op, og på deltagerne lød det som om gæsterne havde haft en god oplevelse, både i skoven og i klubhuset”!
Merete retter en stor TAK til medlemmerne for at bakke op om arrangementet og siger: ”Det skal prøves igen”

pigebord
drengebord

DSCN6329Træning den 14. Juni er flyttet til Frederikshåb Plantage.
Mødestedet er  p-pladsen på Rygbjergvej (mellem Randbøl og Frederikshåb)
Kl. 18,00 starter træningsløbet, og det slutter kl. 19 ved Kighøj ( Naturstyrelsens
hytte). Her  spiser vi vores medbragte mad og kl. 19,30 er der naturvandring med naturvejleder
Nis Thomsen.

Inden starten på træningen sættes alt bagage, madpakker m.m. ind i Batteribilen,
som er den eneste, der må køre til Kighøj. Efter naturvandringen kører Batteribilen
igen tilbage til P pladsen med bagagen, alle andre skal gå, der er ca. 1800 meter.

Nis Thomsen vil fortælle om floraen, som vi løber i og geologien i området.
Der er meget vand i Syvårssøerne.

Hilsen Poul Erik
tlf. 21785417

 

Find vej 2OK Gorm afholder Find vej Dagen den 30. april mellem 14.00 og 15.00. Sidste år afviklede vi Find vej Dagen i Kongernes Jelling. I år sker det i Jelling Skov med udgangspunkt fra Abrahamsens Gård.
Da vi gerne vil vise, hvad det vil sige at være medlem af en orienteringsklub, opfordrer vi alle vore medlemmer til at deltage denne dag. Ja, gøre dagen til en klubtræningsdag.
Der vil være to forskellige baner på de faste Find vej poster. En på 2,5 km og en på 3,5 km.
I er meget velkomne til at løbe en af de to Find vej baner, men I kan også lave jeres egen bane eller lave anden træning.
Dog er det vigtigt at vi får vist deltagerne, at vi er en klub med et socialt liv, så mød op i det givne tidsrum – i klubdragt, naturligvis. Vi vil også opfordre medlemmerne til at være ambassadører for dagen og klubben op til Find vej Dagen. Invitér venner, bekendte, naboer med i skoven denne dag – gerne hele familier.
Find vej Dagen er en event, der bliver afholdt 49 forskellige steder i Danmark den 30. april, og Grønland den 1. maj. Omkring 4000 deltagere vil være med i en event den dag.
Du kan finde mere information om Find vej Dagen her  – og på vores facebook side.

Yderligere oplysninger: Merete Larsen på 2126 4264 og http://www.okgorm.dk

DSCN6667Kære ungdomsløber
Vi glæder os til at se ”gamle” og nye løbere  til træning og konkurrencer i GORM.
Brug klubbens hjemmeside: www.okgorm.dk. Her finder du hele tiden den opdaterede plan for træning og andre arrangementer. Her kan du også se billeder og læse om arrangementer, der har fundet sted.
Der er træning hver tirsdag fra  kl. 18 – 19.30. De fleste træninger foregår i Jelling Skov fra Abrahamsens Gård. Når træningen foregår i andre skove, fx Gadbjerg, Tykhøjet, Engelsholm. Når træningen foregår  i andre skove, er der fælles kørsel fra Brugsens P-plads kl. 17.30. Det kan være nødvendigt med forældrekørsel. Vi har træningssamarbejde med Orienteringsklubben Snab. Vær opmærksom på, at Snabs træninger ligger onsdag aften.
Vi håber, du har lyst til at deltage i konkurrencer. Tilmeld dig ca 10 dage før konkurrencen på o-service eller til Poul Erik Buch.

INFORMATIONSBLAD forår 2016

Se også afsnittet Børne- og ungdomstræning i OK Gorm under Børn og unge

Claus LyngbyEr der et liv efter O-løb?
Som de fleste klubkammerater måske har bemærket har undertegnede neddroslet aktiviteten til O-løb markant.

Dette er ikke sket frivilligt – og derfor har jeg denne artikel på hjertet.

Lidt forhistorie.
Startede i OK GORM i tilbage i 1993 pga. en alvorlig skade (den første – brækkede arme) som afholdt mig fra at spille fodbold i nogen tid. Alternativet blev løb, men det blev lidt kedeligt, så det var mere spændende med O-løb, som jeg kendte lidt til fra forsvaret, og det varede ikke længe før jeg kiggede mig om efter en klub.
OK GORM var ikke et svært valg, da det var klubben tættest på – og visse avisskriverier om Chris Terkelsen, Thomas Hjerrild og Torben Skovlyst gjorde det nærmest spændende.
Det var dog ikke de 3 ovennævnte, der tog imod mig da jeg mødte op, men derimod Bent, KK og PE – en anden generation med al respekt – og de introducerede mig sammen med øvrige medlemmer af OK GORM til O-løb på det civile niveau.
Da jeg på givne tidspunkt var ansat i forsvaret, gik der ikke længe inden at militær landsholdet blev en del af mit liv også. Således repræsenterede jeg på et tidspunkt fra midt 1990’erne fire landshold (O-løb, Feltkonkurrence (Biathlon orientering i dag), Cross country, Atletik (5000m og 3000m forhindring))
Æraen sluttede da jeg forlod forsvaret i slutningen af 1999.
Biathlon orientering forsatte dog i civilt regi gennem mit medlemskab i Kolding OK – og da der blev et civilt landshold (under Dansk Militær Idræt (DMI)) blev jeg således en del heraf indtil 2014 hvor jeg sagde definitivt stop pga. endnu en alvorlig skade.
I OK-GORM klub regi blev det til en H21 DM stafet bronze i 1996 sammen med netop Thomas Hjerrild, Torben Skovlyst samt Jacob Ødum hvor jeg var reserve for en skadet Chris Terkelsen. En H35 DM bronze nat i 2002 samt en H40 DM bronze sprint.

Skaden!
Selv de brækkede arme, der fik mig i gang med O-løb, og en brækket ankel (2005) kunne ikke sætte en stopper for at fortsætte med O-løb og Biathlon Orientering.
Men i 2013 kom der lidt ”grus” i venstre knæ og brusken var lidt flosset og krævede en menisk operation. Med genoptræning og vilje var jeg tilfredsstillende tilbage sidst i 2013 og 2014 skulle være et år med en masse O-løb.
Forberedelserne var i fuld gang i 2014 og det første åbne løb i Grimstrup skulle vise sig at være en skæbnesvanger grim premiere.
Efter et fornuftigt disponeret løb mødtes jeg med en noget yngre HTF løber ved næstsidste post, og en hæsblæsende spurt blev indledt. Jeg klippede sidste posten først med HTF løberen lige i hælene på den smalle opløbssti. Foran løb en ældre – nej – lad mig kalde det en løber i lavere tempo, som meget elskværdigt tog et skridt til siden, så den buldrende spurt kunne komme forbi.
Det skulle vise sig at det meget elskværdige skridt til siden var at undvige en forhindring i form af en fast pæl, som jeg således ramte i fuld fart med venstre knæ og fløj flere meter gennem luften og landede som en sæk kartofler på den ene skulder. Således kunne jeg fortumlet se den unge HTF-løber løbe i mål med et forspring på 40sek, før jeg fik mig samlet og slæbe mig det sidste stykke i mål.
Skaden skulle vise sig at være mere alvorlig for min fremtidige deltagelse i O-løb end jeg havde frygtet. Efter endnu en knæoperation er det konstateret at brusken er uigenkaldelig skadet og flosset, samt fremskredet slidgigt gør at jeg ikke kan løbe uden store smerter.

O-løb – hvad nu?
Nogle få forsøg på deltagelse i O-løb gennem 2015 gav hver gang påmindelsen om at O-løb og løb i det hele taget ikke er godt for mit knæ. Så hvad så? O-løb har igennem mere end 20 år givet mig rigtig mange oplevelser som jeg kun kan anbefale andre – og desuagtet min historie ikke skal afholde sig fra – der er meget mere på positiv siden end skader og dårligdom.
Men hvad er alternativet? MTB/MTBO, kajak, ski, TV zapning, ludo…..??
Har efter knæskaden haft det rigtig svært ved at acceptere den nye situation, men er så småt ved at komme ud på den anden side, med nye ambitioner. (Dog ikke radikalt nye eller overraskende)
Har bevidst skrevet O-løb i denne artikel, da det er der jeg har haft min primære fokus gennem årene.
Ved også at det hedder Orientering, og det dækker jo meget, meget mere! Såsom:
Træner, banelægger, korttegner, stævneleder, -kontrol, udvalgsarbejde, madlavning til træning etc.

Fremtiden.
Men hvad på det aktive plan?
Har i spøg nævnt O-kapgang som det nye – hvor jeg stadig kan komme i skoven og gå en bane som knæet bedre kan holde til (mindre stød i knæet) – for jeg kan ikke rigtig forlige mig uden kort og kompas i hånden – eller på styret! Vil forsøgsvis prøve MTB(O) selv om knæet ikke er helt glad for det.
Mit arbejde i Aarhus gør at jeg i klubben helst skal have nogle konkrete opgaver som ikke kræver fysisk tilstedeværelse på faste gentagne tidspunkter. Derfor har jeg ind til videre besluttet at stævner vil have større fokus i fremtiden i form af banelægning, -kontrol og enkelte specifikke orienterings læringsture.
Orientering har gjort en signifikant positiv forskel i mit liv – og en knæskade kan ikke ændre min passion for sporten.
Så er der et liv efter O-løb? Ja – Orientering.
Orientering er mig.

Vi ses

Claus Grøn Lyngby
OK GORM

DSCN7055 (1)Klubmesterskaberne i natløb foregik i år i Palsgård Skov lige nord for Nr. Snede.
I 2 klasser var der kun en deltager der stillede op, men de gennemførte på bedste vis, så de er fortjent klubmestre.

Klubmestrene blev:
D 13- 16: Nanna Knudsen
H 13-16: Jens Christian Pedersen
Oldgirls: Asta Terkelsen
H-40:  Michael Lorenzen
Oldboys:  PE Buch

Venlig hilsen Poul Erik

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

DM Mellem i Frederikshåb
Find alle informationer her.

 

DM MTBO Langdistance 
Resultat – individuelt
Klub-resultat  Stræktider

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsen – Naturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads – Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond