Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Pernille Buch

De danske mestre på den klassiske lange distance skulle i år findes i Krengerup på Fyn. Ud over den fysiske udforing på de lange baner, så blev årets mesterskab også en teknisk udforing med mange poster. Fx havde D40 banen 25 poster på 7 km. Krengerup skoven er en typisk fynsk skov med masser brombær, brændenælder, krat og masser vand og mudder.
Fra Gorm kæmpede 10 løbere om de eftertragtede medaljer.
Det blev til flotte præstationer udenfor medaljerækken for Esben i H16, Strib i H65 og Peter i H60.

KK løb igen et fantastisk flot løb og fejede alt modstand af banen og vandt guld med næsten 6 minutter ned til nr. 2. Pernille løb en næsten fejlfrit løb og vandt bronze i D40 klassen.

DM Lang var årets sidste danske mesterskab. OK Gorm har samlet 13 DM medaljer sammen i løbet af året og her er 6 af guld. Meget flot.

     


Dagens startede med dejligt vejr og en tro på at metrologerne måtte have taget helt fejl, da vi så vejrudsigten hjemmefra. Men vi blev klogere!

Vi skulle løbe i Langesø på Fyn. Langesø er som alle fynske skove, grøn og meget våd! Stævnepladsen lå fantastisk flot med udsigt over hele målområdet og publikumsstrækket. Strib havde, som så ofte før, reserveret en plads til Gorms klubtelt i forreste række. Vi var helt klar til kamp!

Gorm stillede med 4 hold til DM stafet:
H55 hold (Søren, Ole og Peter)
H65 hold (KK, Strib og PE)
DH185 (Flemming, Lilli og Asta)
Åbneklasse (Hans, Esben og Pernille)

H55: Stabile præstationer! (på billedet viser Søren, hvor vigtigt det er, med god energi inden løbet!)
Søren løb en flot første tur og sendte Ole ud på en 6. plads kun 6 minutter efter det førende hold. Ole kunne med et stabilt løb sende Peter i skoven, stadig som 6. bedste hold. Peter satte en enkelt plads til og holdet endte på en ret flot 7. plads 29 minutter efter vinderholdet fra Silkeborg.


H65: Godt kæmpet af alle!
KK løb en stabil første tur og sendte Strib i skoven som nr. 5 ca. 5,5 minut efter det førende hold. Strib løb en super flot anden tur og sendte Poul Erik i skoven som nr. 1, men med 2 hold lige i hælende. Poul Erik løb fint indtil publikumsstrækket, hvor han lå til sølv. Men en fejl herefter kostede sølvmedaljen, og holdet endte på en flot 3. plads i den stærke H65 klasse.

DH185: Lige ved og næsten.
Flemming løb førstetur på dette hold, hvor alderen tilsammen skal runde de 185 år. Han løb også en stabil tur og kunne sende Lilli i skoven på en 6. plads, dog kun 2 minutter efter det førende hold. Lilli løb rigtig flot og hentede en placering, så hun kunne sende Asta af sted som 5. bedste hold. Asta hentede endnu en placering og holdet endte på en 4. plads, under 3 minutter fra bronzen.

Åben klasse.
I denne klasse løbes der ikke om danmarksmesterskabet, da man frit kan stille hvilken som helst løber på de 3 ture. Første tur er ca. 5-6 km svære, 2. tur er 3 km mellemsvære og sidste tur er ca. 4.5 km svær.
Hans startede flot ud, men lavede desværre et par fejl der kostede dyrt og kom i mål godt 10 minutter efter de førende. Esben tog benene på nakken og sendte, med et super løb, Pernille i skoven som nr. 1, dog kun 7 sekunder foran holdet fra Silkeborg. Pernille øgede føringen til mere end 3 minutter og kunne løbe holdet ind til sejren.

Præmieceremonien blev afholdt i silende regn. Fra middag stod det mildt sagt ned i stænger og gjorde forholdene på stævnepladsen og ikke mindst i skoven ret vanskelige. Men trods de svære vejrforhold havde vi en super dag i Langesø og dejligt med alle de flotte præstationer i skoven.


I lørdags var vi til Jysk Fynsk Mesterskab, også kaldet JFM, i stafet, og jeg(Esben) stillede op i den åbne klasse sammen med Hans og Nanna.

Vi havde bare tænkt os at vi skulle ud og løbe en tur i skoven, men da Hans kom ind efter 56 min på 4,3 km tænkte jeg, at det nok var en ret svær skov, og at Hans nok også havde bommet en del. Men Hans var åbenbart kommet ind som nr. 1 på den åbne klasse, men det havde jeg ingen idé om.

Men jeg løb afsted og jeg havde egentlig god fart på i starten, men halvvejs gik farten langsomt ned og jeg lavede nogle småbom, men efter publikumsstrækket havde jeg masser af fart på og fik sendt Nanna afsted. Jeg var åbenbart kommet ind 13 min foran de næste, og Nanna havde åbenbart ikke løbet så godt, men løb os i mål 9 min foran andenpladsen, så da vi kiggede på resultatlisten blev vi mega forbavsede over at vi havde vundet, så vi måtte få fat i vores GORM-trøjer og så fik vi et lille tæppe fra Spar Nord.

/Esben

JFM Individuel
Godt løbevejr, hverken for koldt eller for varmt.
Vi er til JFM lang, Jysk/fynsk mesterskab, i Stenderup Nord, syd for Kolding Fjord.
Vi snakkede om på vej derned hvor svært/hårdt det ville blive, da vi tidlige havde erfaret
hvor tilgroet skove er både på stierne og terrænet. Det kom da også til at passe, der skulle kæmpes,
skoven skulle have tæsk, hvis man skulle frem i nogenlunde tempo.
Skoven var fuld af grøfter på kryds og tværs med en del lave tætte bøgetræer så gennemskueligheden
var også dårlig i en del af skoven. Desuden var der et vælg af grene i bunden, så man kunne nogen steder stå
lige ved siden af posten, uden at se den.

Men ellers lidt spændende at møde den forskellighed der i forskellige dele af landet, hvordan skal
taktikken nu være her, man kan planlægge noget i forvejen, men når man så kommer i skovene
ser det måske helt anderledes ud end man regnede med. Det er jo det, der gør o-løb så specielt,
en fodboldbane ser nogenlunde ens ud alle steder.
Jeg tror nok at alle i dag fik deres sag for, men alligevel lå næsten alle vore deltagere i top 5.
Pernille blev Jysk/Fynsk mester i D 40.

/Poul Erik


Lørdag den 12. august smug startede børnetræningen i Gorm med træningstur i Engelsholm. Dagen bød på teknisk træning og en masse hygge – trods silende regn hele dagen.

Efter ankomst til p-pladsen ved Engelsholm slot kl. 10, gik vi fælles om til Grillhytten, som var base hele dagen. Dagens aktiviteter startede med en lille opvarmningsbane med fokus på at vende kortet rigtigt (uden kompas). Herefter var der lidt teknisk træning ved bålhytten. Hvilke farver er der på kortet og hvad betyder de? Hvilke signaturer er der og hvad betyder de? Herefter havde Asta lavet en mangepostbane, hvor man skulle finde alle de poster man kunne på 30 minutter.
       

Kl. 11.30 blev det frokosttid. Efter frokost fik vi besøg af børneløbere fra OK Snab. Eftermiddagen stod på en almindelig let bane på 3 km efterfulgt af kagespisning, kaffe og hygge i grillhytten.

Tak for en dejlig dag og tak for hjælpen til Ove og Inger!


Jeg håber i har haft en dejlig sommer!
Det er nu blevet august og klubbens træning starter tirsdag den 15. august kl. 18 på Abrahamsens Gård i Jelling. Træningsudvalget har lavet en rigtig fin træningsplan, som du kan finde på klubbens hjemmeside oppe i højre hjørne.

Der har været o-aktivitet hen over sommeren i form af ungdoms sommerlejre, større udenlandske etape løb, VM junior/senior samt mulighed for at deltage i en masse træningsløb i lokalområdet. OK Gorms klubtur gik i år til Uslar 5-dages i Tyskland. Her stod udfordringen på bakker og masser af regn! Men trods regnen var humøret højt og det var en rigtig hyggelig tur med 5 gode løb og socialt samvær med en masse glade orienteringsløbere. Der findes en fin reportage fra dette arrangement på klubbens hjemmeside.

Som nævnt starter klubbens træning på tirsdag den 15/8 kl. 18. Men allerede lørdag den 12/8 bliver der afholdt trænings/hyggedag for børneløberne i Engelsholm.

Efterårets kompakte konkurrence program bliver skudt i gang allerede lørdag den 19/8 med danmarksmesterskab på mellemdistancen på Sjælland.

Weekenden efter (26-27/8) er der jysk/fynske mesterskaber. Lørdag er der stafet og søndag kåres den individuelle mester. Her kan alle være med. Det er i Kolding, så køreafstanden er til at overse. I kan tilmelde jer indtil 18/8 på o-service eller til Poul Erik (mail: pe@batteribilen.info/mobil 21785417).

SØNDAG DEN 3. SEPTEMBER HAR VI BRUG FOR ALLE! Vi skal løbe klubturnering i 1. division i Rønshoved. Tilmeld jer allerede nu på o-service eller til Poul Erik. DER ER BANER TIL ALLE!

Søndag den 10/9 afholdes ”Naturens dag”, hvor vi laver et lille sprint løb på Brandbjerg Højskole. Årets klubmesterskab bliver afholdt i Munkebjerg søndag den 17/9.

I oktober skal vi i samarbejde med trekant klubberne arrangere KUM (kredsungdomsmatch). Her skal vi bruge hjælp til flere forskellige funktioner. Se mere på Gorm Event, hvor i også kan tilmelde jer den hjælpefunktion i har mest lyst til. (KUM er en weekend hvor alle landets ungdomsløbere dyster kreds mod kreds).
I efterårsferien arbejdes der på en tur med de ældste ungdomsløbere og ungseniorer til Oslo med deltagelse i Blodslitet (et langdistance løb med fællesstart).

I bestyrelsen arbejder vi på at få klubbens udviklingsplan revideret og færdiggjort frem til 2020. OK Gorms vision er: udviklende og inspirerende trænings- og klubmiljø. Orienteringsløb med kvalitet. Der arbejdes med udvikling indenfor følgende områder:

– Rekruttering og fastholdelse
– Organisations og kompetenceudvikling
– Sportslig udvikling
– Kommunikation
– Faciliteter

I foråret gennemgik og evaluerede vi de 5 områder og nu står arbejdet så i at få udviklingsplanen færdiggjort frem til 2020.

I kan se alle referater fra bestyrelsesmøder på klubbens hjemmeside.

Vi ses i skoven.

Pernille Buch

Lørdag og søndag i Bededagsferien blev af nogle ”Gormer” brugt på orienteringsløb på Fyn.
Fynsk Sprint Cup er et årligt tilbagevendende begivenhed arrangeret af de fynske orienteringsklubber. Det er sprint i forskellige fynske byer over 2 dage, og med 4 løb. Alt sammen sprint, så hvert løb tager ”kun” mellem 20 og 30 minutter, hvis altså ikke man ”bummer”. Så der er god tid til at hygge og slappe af også. I år var det i henholdsvis Nyborg og Odense.
Vi startede i Nyborg med en prolog i noget boligområde med noget tilhørende sportsanlæg og skole. Og det går alt sammen rigtig hurtig, når først man er startet. Bane 2 har som eksempel 23 poster på 2,5 km. Næsten én post for hver 100 meter. Erik Jensen havde sin debut til sprintløb, så han skulle lige læse sig lidt ind på kortet. F.eks hvordan en parkeringsplads er tegnet på et sprint kort. Hans første post lå nemlig ved en parkeringsplads, men Erik troede at det skulle være en bygning. Så det tog lidt tid for ham at gennemskue dette. Så han lærte lidt om sprintkort tegning på den ”hårde måde”. (Erik blev dog bedre og bedre på disse 4 løb). Anette Lund havde et super løb til hun kom i mål, hvor beregningen så gjorde hende opmærksom på at hun havde ”klippet” post 17 to gange, og sprunget post 16 over. Ærgerligt.

2. Løb i Nyborg var omkring voldene og Nyborg sygehus med de gamle bygninger. Her var der rigtig mange fælder, da der var en del trådhegn og ”impassable” hække. Så selv med en bane distance på 2,5 km, kom vi hjem og havde løbet mellem 4 og 5 km på grund af udenoms vejvalg. Inger valgte f.eks. at løbe op på de gamle voldgrave for derefter at ”kurre” på maven nedad. Om det gav hende en hurtigere stræktid vides ikke, men Esben nævnte da hvorfor hun ikke blot løb igennem den tunnel som var aftegnet på kortet og derved sparede de ca. 20 højdemeter.
Alt i alt en sjov dag og nogenlunde godt vejr i Nyborg.

Om søndagen startede vi ud i solskin lige ved Odense Banegård (Stævnepladsen var i Kongens have). 1. løb var omkring havnen og igennem et loppemarked. På loppemarkedet krydsede Martin igennem 2 gange, men kunne ikke rigtig finde nogle gode tilbud. Og posten fandt han heller ikke, da han ledte det forkerte sted. Sprinten sluttede af med at vi skulle løber over en trappeovergang hen over baneområdet. Pernille klippede sidste posten på vej op af trappen, og troede et øjeblik at hun så var i mål. Indtil det gik op for hende at hun skulle løbe videre hen over trappen til målposten, som var på nedgangen på den anden side.

Sidste og 4. etape var i Odense midtby. Og nu var benene ved at være godt brugte og Poul Erik var lidt skadet og vidste slet ikke om han ville starte. Løbet foregik i midtbyen og vi passerede både torve fortovscafeer, kirker, parker, stræder og baggårde. Det var rigtig sjovt. Efter løbet og ved gennemgang af hinandens vejvalg blev det diskuteret meget om man må passerer en ”impassabel port” hvis nu porten rent faktisk stod åben. For Jacob Bang mente da, at det var for dumt når nu man kunne se posten på den anden side og porten var åben da han løb. Men tidligere på løbet hvor Esben løb samme bane var porten altså lukket og Esben løb udenom som han også mente da den jo var tegnet som ”impassabel”. Poul Erik kom skadet i mål, da han var blevet overfaldet af en container på sin rute. Det var så slemt at Strib mente at til næste løb burde Poul Erik have en hjemmesygeplejerske med rundt, med alle de skader han efterhånden havde pådraget sig.
Nå men alle kom i mål og vi har haft en rigtig sjov week-end., med godt vejr til at slutte af i.
Vi kan kun opfordre ”Gormer” til at prøve denne oplevelse, som frit kan kombineres, med en hyggelig week-end tur eller ”slendreture” i de fynske byer efter løbet.

Martin

Erik deler trøstepræmie ud.


I går aftes inviterede Vejle Kommune til Sportsgalla i Vejle Musikteater. Aftenen startede med reception for alle medaljetagere til mesterskaber inden og uden for Danmark.
Fra OK Gorm deltog Poul Erik, Nina samt undertegnede. Her bød Bormesteren på lækkert mad og drikke og folk fik sig en god uformel snak med hinanden. Efter receptionen startede selve showet (Sportsgalla 2016). Her var underholdning lige fra musik og dans til standup og ind i mellem blev Vejle Kommunes idrætspriser uddelt. Aftens store priser – Årets Stjerne og Årets Idrætsnavn blev givet til henholdsvis Daniel Wagner og Razorbacks.

      

/Pernille


Lørdag aften blev årets første danske mesterskab, DM Nat, afholdt i Jægersborg Hegn nord for København. Disciplinen natløb er en meget intens konkurrence, hvor det gælder om at være meget præcis med kompasset og vælge sine vejvalg med omhu. Jægersborg Hegn er en meget flad skov med mange stier og den er forholdsvis hurtig. Der var dog områder med langt græs, dybe grøfter og grene i bunden, men alt i alt en rigtig god skov til natløb.

Fra OK Gorm var vi 7 løbere af sted. De gamle drenge i H65 (Flemming, Strib og PE) samt Nina, Esben, Jens Kristian og undertegnede. Vi ankom til en super flot arrangeret hal med storskærme med resultater og speakning. Temperaturen nærmede sig frysepunktet, så dejligt med så gode forhold indenfor. Første start var kl. 20 og de sidste løb i skoven omkring 21.30. Fra hallen kunne man følge mellemtider i skoven og det vidste sig hurtigt, at der var fart på folk i skoven. Sidste del af banen lå i byområde ind mod skolen, hvor sidsteposten lå, så der skulle løbes rigtig stærkt til sidst.

I H65 havde Poul Erik et godt løb. Han endte dog på den noget utaknemmelige 4. plads kun 14 sekunder fra bronzemedaljen. Undervejs på hans løb faldt han i en af de dybe grøfter og satte her en del tid til. Han var heller ikke helt skarp fra starten af banen og bommede post 1 med 1 minut. I samme klasse blev Strib nr. 8 kun godt 3 minutter efter Poul Erik og Flemming blev nr. 18.

I H16 klassen er der meget hård konkurrence. Esben kom igennem de 6.3 km på 57 minutter, hvilket rakte til en 9. plads. Jens Kristian udgik med knæ problemer.


Nina deltog i D21 klassen. Her var Emma Klingenberg (Verdensmester) på forhånd udråbt til kæmpe favorit. Men hun skulle få kamp til stregen. I hallen kunne der følges med og ved de to første radioposter var Nina faktisk foran Emma. På sidste del af banen satte Emma farten op og det blev meget tæt. Det endte med en sejr til Emma, kun 11 sekunder foran Nina. På 3. pladsen endte Lea Reime ca. 7 min efter Nina. En super flot præstation af Nina, der viser at hun er i fantastisk form. Sølvmedaljen var Ninas første DM medalje i seniorklassen.

Undertegnede deltog i D40 klassen og løb et godt løb der rakte til en sølvmedalje godt 3 minutter efter Tenna Nørgaard.

     
I går aftes blev årets sportspris og årets lederpris i JFS uddelt ved en reception i Gormshallen.

Til årets sportspris havde OK Gorm indstillet klubbens H65 stafethold, der gennem en årrække har præsteret på højeste niveau. I 2016 blev det til DM guld. På holdet løb Hans Christian Strib, Karl Kristian Terkelsen samt Poul Erik Buch. Desværre blev det ikke til sportsprisen denne gang.  Men der skal lyde et kæmpe stort tillykke med indstillingen og held og lykke til holdet fremover.

Til årets lederpris i JFS var der 3 indstillinger. OK Gorm havde indstillet Steen Holmegård til prisen. Steen har været i klubben siden 2006 og har både været særdeles aktiv som træner i Gorm samt i TVO. Han har også været aktiv som leder i Sydkredsen og han har været medlem af Gorm bestyrelse gennem flere år. Steen har en positiv tilgang til tingene og er altid klar med en hjælpende hånd samt et stort smil.
Desværre gik lederprisen ikke til Steen. Men igen stort tillykke til Steen med indstillingen og held og lykke fremover.

Tak til både Steen samt de gamle guld drenge for deres store indsats i klubben.

Aftenen fortsatte med generalforsamling i JFS. Det store punkt på dagsordenen var valg af bestyrelse, da Karsten Kjær efter 28 år som formand, havde valgt at trække sig. Der var flotte taler, fine gaver, blomster, vin og stor ros til Karsten. Fra OK Gorm skal der også lyde en kæmpe tak for den enorm store store indsats Karsten har gjort i de 28 år, han har været formand. Som ny formand blev den nuværende næstformand Ole Holmgaard valgt.

Invitation til Sportsgalla – vil du med?

Torsdag den 23. marts kl. 19 hyldes kommunens idræts- og fritidsliv, og du kan komme helt tæt på Vejles sportsstjerner. Det bliver et fantastisk show med prisuddeling, underholdning og en masse unge talenter på scenen i Vejle Musikteater. Du sikrer dig billet til showet her: www.vejle.dk/sportsgalla. Det er gratis for alle at deltage.

Til sportsgallaen uddeler vi følgende priser:
•Vejle Kommunes Idrætspris
•Årets Idrætsnavn og Mayors Choice
•EliteVejles Talentudviklingspris
•Folkeoplysningsudvalgets lederpriser
•Vejle Idræts Råds lederpriser
•FestiVejles lederpris
•Lokalavisens Sports- og Kulturpris

Alle DM medaljetagere fra OK Gorm kan ses på scenen, hvor de vil modtage Vejle Kommunes Idrætspris.

/Pernille

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond