Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Pernille Buch

         
Det blev en lidt fugtig tirsdag der skulle sætte den officielle træning i OK Gorm for foråret 2018 i gang.
Poul Erik havde lavet dagens baner og han stod også klar med resultatformidling direkte på skærmen i klubhuset.
Et par nye ansigter mødte op sammen med en lang række rutinerede. Efter en dejlig træning var klubben vært for lækker varm suppe.

På torsdag er der som noget nyt fysisk træning fra Abrahamsens Gård kl. 18.00. Alle kan være med.

Husk at få dig tilmeldt til divisionsmatch 15/4 i Glamsbjerg Hegn (Odense).
Tilmeldingsfrist er fredag den 6/4. Hvis du har spørgsmål til O-Service eller andet, så kontakt Pernille (buch1977@gmail.com/Mobil 31311847) eller Poul Erik (poule@jellingnet.dk/Mobil 21785417).

Vi ses i skoven 🙂

/Pernille Buch
Formand


Mandag eftermiddag blev årets lederpris og årets sportspris uddelt til prisfest i forbindelse med generalforsamling i JFS. Årets sportspris blev vundet af den dygtige unge skytte Kristine Rødsgaard Christensen. Meget flot og tillykke fra OK Gorm. Der var tre indstillede kandidater til årets lederpris. Fra Gymnastik var Bente Brudsgaard indstillet, fra Skydning var den samlede bestyrelse indstillet og fra OK Gorm var Karl Kristian Terkelsen indstillet. Vinderen blev Bente Brudsgaard fra Gymnastik, så i denne omgang ingen pris til KK. Men der skal fra klubbens side lyde et stort tillykke med indstillingen til KK og tak for den kæmpe indsats der bliver gjort i forhold til OK Gorm.

Pernille modtager en kuvert fra Sportens Venner.

Efterfølgende var der spisning og generalforsamling i JFS. Generalforsamlingen foregik stille og roligt. Hver afdeling fik fra Sportens Venner en gave på 2.000 kr. Mange tak for det.

Du kan læse indstillingen af KK her:

Indstilling fra OK Gorm til JFS´s lederpris
Vi indstiller Karl Kristian Terkelsen til JFS´s lederpris.

Ildsjæl og leder gennem mange år
Karl Kristian går forrest på rigtig mange fronter i det frivillige lederarbejde i OK Gorm. Han har gennem mange år været primus motor i udbygningen og vedligeholdelsen af Abrahamsens Gård. Her har vi f.eks. for nylig fået bygget et nyt materialehus til 250.000 kr, som Karl Kristian har projekteret, søgt midler til og stået i spidsen for at opføre. Han er også formand for OK Gorms PR og kommunikationsudvalg og er i høj grad den, der trækker læsset med hensyn til levering af stof til både pressen og klubbens hjemmeside. Han kunne være indstillet til lederprisen mange gange, for han er en ildsjæl og en leder i ordets bedste betydning.

Vision med skolekort

Når vi endelig har taget os sammen og indstillet ham til denne pris, skyldes det hans arbejde med en vision, der opstod for ca. 1½ år siden. OK Gorm gik med Karl Kristian i spidsen ind i Dansk Orienterings Forbunds projekt Find Vej i Skolen. Visionen for os var, at alle skoler i den Vestlige del af Vejle Kommune skulle have et nyt skolekort med tilhørende undervisningsmateriale og 40 faste poster. Skolerne skulle selv betale materialer, kursusudgifter til lærerne og vikardækning. Det var et meget ambitiøst og omfattende projekt, som ville indebære mange 100 arbejdstimer. Men Karl Kristian gik i gang og troppede personligt op på samtlige skoler for at sælge ideen.

Sådan!
Status efter godt et års arbejde er, at 10 ud af 14 skoler nu har fået et skolekort, der er opsat 400 faste poster, der er lavet baneforslag til alle skoler i 3 forskellige niveauer, 163 lærere har været på et 2 timers introduktionskursus for at få præsenteret ideen med posternes anvendelse i forskellige fag.
42 idrætslærere har været i skoven på et 6 timers kursus i sporten orienteringsløb og i alt 352 elever fra skolernes 6. og 7. klasser har deltaget i arrangementet Skolernes Find Vej Dag. Efterfølgende har Karl Kristian taget turen rundt til skolerne endnu engang med præmier.
Skolerne kan takke Karl Kristian for gennemførelsen af dette kæmpe projekt. Karl Kristian arbejder særdeles målrettet, ihærdigt og meget professionelt. Lige nu spekulerer han over, hvordan han får de sidste 4 skoler til at bide på projektet, for det ærgrer ham, at alle ikke var med i første omgang.

Kort sagt
Karl Kristian er en mand, der kan sætte mål og nå dem. Han forbereder sig seriøst og grundigt og overlader ikke noget til tilfældighederne. Han er ambitiøs, vedholdende og hårdt arbejdende. Og så har han en formidabel evne til at få søgt puljer og fondsmidler til alle projekter, så klubben som regel ender med et overskud trods store investeringer.


Hver år har afdelingerne i JFS Fælles mulighed for at indstille kandidater til årets lederpris og årets sportspris. I år har vi fra OK Gorm indstillet Karl Kristian til årets lederpris for 2017. Priserne bliver uddelt til en prisfest i forbindelse med JFS Generalforsamling, hvor indstillingerne bliver læst op og årets prismodtager bliver hædret. I år er den mandag den 19/3 kl. 17.15 i Gormshallen. Alle er velkommen til at kigge forbi og hylde de indstillede kandidater. Desværre er KK rejst udenlandsk og kan ikke være til stede. Alligevel håber jeg at I vil møde op og støtte os som klub, men også selve arrangementet. Der serveres vin, øl og vand samt lidt snacks. Efterfølgende afholdes generalforsamling i JFS, hvor jeg håber så mange bestyrelsesmedlemmer som muligt vil deltage.

/Pernille


Klubbens kørselsordning er revideret og du kan læse de nye retningslinjer her Kørselsordning OK Gorm.
Af ændringer ift. den gamle ordning kan nævnes:
– Man skal mindst 3 afsted for at der er tale om samkørsel
– Man indberetter selv til Bent, når man ønsker og er berettiget til godtgørelse
– Klubben administrere ikke længere broafgifter/færger ved samkørsel
Sidstnævnte ordnes nemt intern via fx mobilepay.

Orienter dig i øvrigt om alt vedr. kontingentsatser og diverse tilskudsordninger gældende for 2018 i OK Gorm HER.

/Pernille Buch

Pernille overrækker Gorm Platte til Merete der udtræder af bestyrelsen.

Onsdag i sidste uge havde OK Gorm Generalforsamling på Abrahamsens Gård.
Rigtig mange var mødt frem og kunne overvære en fredelig generalforsamling med gode indlæg under eventuelt.
Fremhæves skal også den gode forplejning! Tak Birthe, Bodil og Merete.

Du kan læse referatet fra generalforsamlingen her Referat generalforsamlingen OK Gorm 2018
Tak for fremmødet.
Et par billeder her:


4 seje Gorm løbere trodsede vinterens kulde og sne og stillede op til klubmesterskaber ved Natugleløbet i Grund skov onsdag aften. Der var masser af sne, der var masser af kulde og der var masser af bakker!

Flere afbud på dagen betød af to af klasserne var afgjort på forhånd, hvis Jacob Bang og undertegnede gennemførte henholdsvis H40 og D40. Det gjorde begge i fin stil, trods det barske vejr og kan nu kalde sig klubmester 2018 i nat. Der var kamp om mesterskabet hos de gamle mænd. Her stillede Ole Binder og Hans Christian Strib til start. Ole gennemførte banen på 51.39 mens Strib brugte 53,23. Så en spændende tæt dyst endte med Ole som ny klubmester nat 2018.

D40 banen:


Bestyrelsen har i 2017 haft stort fokus på opdatering af klubbens udviklingsplan. Udviklingsplanen blev lavet tilbage i 2015 i samarbejde med Henning Hansen (konsulent tilknyttet Elite Vejle). Udviklingsplanen er  opdateret med strategiske mål og handlinger for 2018, 2019 samt 2020. Målet er at planen årligt skal evalueres på et møde i januar.

OK Gorms vision er: Udviklende og inspirerende trænings- og klubmiljø. Orientering med kvalitet.

Bestyrelsen har valgt følgende indsatsområder:
– Rekruttering og Fastholdelse
– Organisation og kompetenceudvikling
– Sportslig udvikling
– Kommunikation
– Faciliteter

Indenfor hvert indsatsområder er der opstillet strategiske mål.

Rekruttering og fastholdelse:
– Fastholde, revidere og udvikle rekrutteringsarrangementer.
– Udvikle samarbejdet med skolerne
– Øge antallet af starter (målt på deltagere til divisionsmatcher) – Konkret mål for hvert år står sidst i handlingerne.

Organisation og kompetenceudvikling:
– Arbejde kontinuerligt med udviklingsplanen.
– Dynamisk og opdateret hjemmeside

Sportslig udvikling:
– Udvikle en evalueringskultur
– Kvalitet i træningen
– Øge antallet af starter til åbne løb

Kommunikation:
– Fastholde og udvikle den gode kommunikation på klubbens hjemmeside.
– Kvalitet i kommunkation på sociale medier

Faciliteter:
Fastholde kvalitet over hele linjen

Under alle strategiske mål findes konkrete handlinger for henholdsvis 2018, 2019 og 2020.

Du kan se hele udviklingsplanen her: Udviklingsplan

På bestyrelsens vegne
Pernille Buch


Undertegnede og KK var i går aftes deltagere i Sydkredsens Klubledermøde i Kolding. Under punktet evt. skulle Sydkredsens æresplatte uddeles.
Platten har været uddelt siden 1985 og uddeles hvert år til en eller flere personer, som yder, eller har ydet en bemærkelsesværdig indsats til fordel for orienteringssporten. Tildelingsproceduren er så vidt vides ikke nedfældet, men følger statutten for ovenstående fad. Det vil sige at de tre seneste modtagere af fadet stikker hovederne sammen og indstiller årets modtager af hæderen. Platten er de seneste år blevet uddelt til Bent Petersen, Marianne Lynge og Flemming Jørgensen.

Valget faldt i 2018 på KK. Ikke kun for hans enorm store indsats i OK Gorm, men også for hans indsats i Dansk Orienteringsforbund gennem rigtig mange år. Og som Flemming sagde til overrækkelsen: “modtageren af denne platte burde have fået den for mange år siden, for den kæmpe indsats, han har gjort i en lang årrække. Jeg forstår slet ikke at dit navn ikke figurer på platten”.
Fra OK Gorm skal der lyde et kæmpe tillykke til KK, det er så fortjent. Og så ønskes du en god rejse sydpå!

Platten har tidligere været uddelt til 2 Gorm medlemmer. I 1987 blev Asta Terkelsen modtager af platten og i 2009 blev den overrakt til Grethe Buch.

/Pernille Buch


Onsdag d. 21/2 2018 kl. 19.00 på Abrahamsens Gård

Dagsorden efter vedtægterne (se evt: http://okgorm.dk/bestyrelse-og-udvalg/) :
1. Valg af dirigent.
2. Beretning –  Samlet_Beretning 2017
3. Regnskabsaflæggelse
4. Indkomne forslag.
5. Valg af ledelse i henhold til § 5.
– Formand: Pernille Buch (har været konstitueret siden Generalforsamlingen sidste år – stiller op til valg)
Formændene for følgende udvalg:
– Rekrutteringsudvalg: Merete Larsen (modtager ikke genvalg)
– Kommunikation & PR: Karl Kristian Terkelsen (NY FORMAND EFTERLYSES)
– B&U: Steen Holmegaard (modtager genvalg)
– Kort- og skovudvalg: Stig Knudsen (modtager genvalg)
Valg af klubhusudvalg i henhold til § 7 A
På valg til klubhusudvalget:
Klubhusudvalg – Aage Kobberø (modtager ikke genvalg)
Klubhusudvalg – Karl Kristian Terkelsen (modtager genvalg)
6. Eventuelt.
– Indlæg om O-Track v/Søren Germann
– Den nye kortnorm v/Søren Germann


Onsdag d. 21/2 2018 kl. 19.00 på Abrahamsens Gård

Dagsorden efter vedtægterne (se evt: http://okgorm.dk/bestyrelse-og-udvalg/) :
1. Valg af dirigent.
2. Beretning
3. Regnskabsaflæggelse
4. Indkomne forslag.
5. Valg af ledelse i henhold til § 5.
– Formand: Pernille Buch (har været konstitueret siden Generalforsamlingen sidste år – stiller op til valg)
Formændene for følgende udvalg:
– Rekrutteringsudvalg: Merete Larsen (modtager ikke genvalg)
– Kommunikation & PR: Karl Kristian Terkelsen (NY FORMAND EFTERLYSES)
– B&U: Steen Holmegaard (modtager genvalg)
– Kort- og skovudvalg: Stig Knudsen (modtager genvalg)
Valg af klubhusudvalg i henhold til § 7 A
På valg til klubhusudvalget:
Klubhusudvalg – Aage Kobberø (modtager ikke genvalg)
Klubhusudvalg – Karl Kristian Terkelsen (modtager genvalg)
6. Eventuelt.
– Indlæg om O-Track
– Den nye kortnorm

 

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

 

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond