Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Karl Kristian Terkelsen

Torring_kortudsnit
”Trampesti speedet op til orienteringsløb i Tørring”. Denne overskrift fra Vejle Amts Folkeblad 22.04.2015 beskriver kort og rammende det forløb, som OK Gorm har engageret sig i sammen med Hedensted Kommune og lokale kræfter i Tørring. Karl Kristian og Søren fik allerede ved det første møde overbevist initiativtagerne om, at det, de havde brug for, var et orienteringskort. Søren kunne før påske aflevere et nytegnet kort i 1:2.500, der dækker ”Tørring skole- & fritidsområde”.  Allerede nu er der blevet opsat 20 faste poster, så især Tørring Skole, men også Gudenåcenteret og Tørring Gymnasium samt lokale idrætsklubber kan udnytte kortet og terrænet.
Tirsdag d. 5. maj i tidsrummet fra kl. 15-17.30 tilbyder vi alle at komme og prøve at løbe orienteringsløb. Med den bevågenhed, som projektet har lokalt, forventer vi, at mange interesserede vil gøre brug af dette tilbud. Derfor vil vi gerne have flere Gorm-medlemmer med ud og tage sig af de fremmødte og give dem en god oplevelse og et godt indtryk af vores idræt og vores klub. Giv besked til K.K. eller Søren.

Sprinttræning i Tørring 5. maj kl. 18

Vores egen træning denne aften har udgangspunkt samme sted: umiddelbart øst for Gudenåcenteret (ved post 34) på kortudsnittet. Der kan parkeres både foran og bag Gudenåcenteret. Fælles kørsel fra SuperBrugsens p-plads i Jelling kl. 17.30.
Voksentræningen vil være en parstafet med 2 x 3 ture a ca. 1 km. Kom og vær med til at indtage det jomfruelige terræn.

STÅENDE SKYDNING
Nina har fået sin første DIF medalje, idet hun vandt Dansk Militært Idrætsforbunds (DMI)danske mesterskab i sprint. Hun blev også kåret som vinder af den klassiske disciplin, så debutanten på et tidspunkt var dobbelt guldvinder, men ved fintælling og eftertjek af resultaterne viste det sig, at hun fejlagtigt af stævneledelsen var udråbt som vinder – noget med 2 min. straftid for en forbier, som stævneledelsen ikke havde fået talt med i første omgang.
Mesterskaberne startede tirsdag den 28. april med sprint ved i Vojens Skyttecenter og fortsatte onsdag med klassisk på Rømø Sønderland. I dag torsdag blev stafetten afviklet samme sted, i øvrigt med Claus Lyngby som deltager på et Kolding hold. Nina var ikke på hold, men i stedet allerede tilbage i trøjen på Skive kasserne.
Nu er militær biathlon jo ikke nogen folkesport herhjemme, og mange ved sikkert ikke helt, hvad disciplinerne består af.
Sprint disciplinen afvikles i princippet efter samme koncept som skiskydning, men blot er det orientering og skydning i stedet for ski og skydning. Sprintbanen var i det her tilfælde 2.5 km, og den løbes af to omgange. Udøverne starter med at løbe en sløjfe, hvorefter de kommer til en standplads, hvor de har deres gevær stående – de løber altså ikke med geværet på ryggen som i skiskydning. Så er det om at få pulsen i ro og afgive 5 skud, hvorefter udøveren skal ud på sidste del af sprintruten for igen at skulle skyde 5 skud.
I denne disciplin var Nina altså bedst og blev dansk mester. Stort tillykke.
Det skal nævnes, at det samtidig også var en landskamp mod Sverige, og Nina var bedst af alle.
Jeg fangede her til aften Nina på mobilen på vej hjem efter at hun have løbet sprint i Skive. Hun er naturligvis glad for sin medalje, som hun i øvrigt endnu ikke har fået. –”Det er skideskægt, specielt skydningen er sjov og det er jo nyt for mig”, og Nina fortsætter: –”specielt når man skal skyde anden gang i sprint, hvor det er stående skydning, så kan man godt komme til at svinge lidt med geværet. Jeg fik fem forbiere af de 10 mulige. Hver forbier betød, at jeg skulle ud på en kort strafrunde”.

STRAFRUNDE

Nina på strafrunde

Den klassiske disciplin består af tre dele: skydning, orienteringsløb og punktorientering, hvor geværskydningen normalt gennemføres som første eller sidste disciplin.
Skydningen består af 10 liggende og 10 stående skud. Punktorientering foregår ved, at man følge en linje i terrænet på ca. 3 km. På den afmærkede bane som udøveren skal følge (en form for linjeorientering),er der 5 punkter på den markerede linje og 5 punkter som ligger væk fra den denne line – de må ligge helt op til 400 m fra linjen. Udøveren skal så indprikke de markerede punkter i terrænet korrekt på kortet.
Den klassiske disciplin sluttede med skydning, og det var svært med den stående skydning, for som Nina udtrykte det: -” der var en stiv vestenvind i det åbne terræn”.
Hvem vinder? Ja, det gør den udøver med den laveste pointsum (samlet løbstid + tillægsminutter for skydning og punktorientering).
Ved skydningen giver hver forbier i sprint en strafrunde og i klassiske 2 min i tillægstid og i punktorientering tillægges deltageren 1 min. for hver hele mm. nåleprikken afviger fra det korrekte punkt  dog max. 10 min, per mål.
Jeg spurgte Nina, om hun nu skulle til World Cup og VM i biathlon? I maj og juni er der World Cup i henholdsvis Finland og Sverige og årets højdepunkt er VM i august i Finland.
Nina var bestemt ikke afvisende: ”Det kunne være sjovt!”

Snoren_klippes

Det var nogle af de ord, der blev anvendt i forbindelse med OK Gorms Find vej dag i Kongernes Jelling. Superlativerne gik på den folder og idéen med folderen, der af OK Gorm blev præsenteret kl. 10.00 lørdag på Gorms Torv i Jelling.
En pæn flok havde taget imod opfordringen til at møde op og være med til indvielsen af ”Find vej i Kongernes Jelling” og til som de første at få en anderledes tur i monumentområdet og den centrale del af Jelling.
Efter Karl Kr. Terkelsens velkomst takkede borgmester Arne Sigtenbjerggaard OK Gorm for det fine initiativ, som både giver mulighed for motion til hjerne og hjerte. Motion til hjernen, da man kan blive klogere på Jellings historie, enten ved at læse de 20 historier i folderen eller ved at høre dem via sin smartphone. Fortællinger som Hans Ole Matthiesen, museumsleder og Leif Baun, journalist har skrevet. Motion til hjertet, da man vil have fået en motionstur på 3,4 km, hvis man opsøger alle poster i den rækkefølge, de er angivet på det meget nøjagtige kort, der er i folderen.

Arne sluttede sin tale af med, sammen med en af klubbens yngste medlemmer, Astrid Damsbo at klippe det blå bånd, som tegn på indvielsen af ”Find vej i Kongernes Jelling”.

Herefter gav Karl Kr. Terkelsen en instruktion i de muligheder dagen bød på: 1) motionsorientering rundt til de 20 poster med tilhørende historieformidling , 2) fotoorientering med mulighed for at løse en bogstavgåde, 3) deltagelse i landsdækkende mobilquiz på en ca. 1 km kort rute med 5 poster og mulighed for at vinde en iPhone6 og endelig kunne de mindste få taget tid på en sprintbane rundt om Smededamssøen.

Det var ikke de bedste vejrprognoser, der af meteorologerne var stillet i udsigt, men heldet tilsmilede arrangementet, og det holdt tørvejr helt til det sluttede kl. 14.00.

Merete Larsen, som er klubbens Find vej ansvarlige var efter dagens arrangement meget tilfreds: – ”Alt gik fint, vi fik mange rigtigt positive tilbagemeldinger og fremmødet var også tilfredsstillende, idet vi registrerede 124 fremmødte”.

Søren hjælper borgmesteren med appen

Søren hjælper borgmesteren med appen

Klar til start

Klar til start

Se flere billeder her

findvej250415
Så er det på lørdag det sker – indvielse af vort nye Find vej projekt.  Et projekt, hvor vi som klub yder vort bidrag til byen ved at prøve at få turister og gæster til at blive lidt længere – bare 5 minutter, som de sagde i Fakta.
Det sker med borgmestertale og klipning af blå bånd, som tegn på den officielle åbning kl. 10.00.
OK Gorm (Søren Germann)  har fremstillet et kort over monumentområdet, som vi kalder Kongernes Jelling. Det er området omkring Jelling Kirke, omkranset af den fantastiske palisade, men også den centrale del af Jelling By er med på kortet med det nye oplevelsescenter Kongernes Jelling, UCL og Byens Hus.
På kortet er der placeret 20 poster, der hver har en historie. Posterne er IKKE markeret i området. Det tillader nationalmuseet ikke, i stedet er der til hver post knyttet et foto med en bogstavkode. Kombinerer man koden med det rigtige postnummer i et skema under billederne, vil man med den rigtige løsning få en kvittering: en vigtig passage på den store runesten.

Spændende historiefortælling

De 20 historier har vi haft museumsleder Hans Ole Matthiesen, Kongernes Jelling og journalist Leif Baun til at fortælle. De 20 historier kan man få enten ved at læse dem i den 8-fløjede folder eller få dem via sin smartphone, hvor vi har haft et par skuespillere til at stå for indtalingen af lydfilen.

Mobilquiz

Efter turen vil man også kunne teste sin viden. Hvad er det, man har hørt/ læst eller set på turen.  Der er to sæt af spørgsmål, som man kan få på sin smartphone: 1) Harald Blåtands Jelling 2) På tur i Jelling.
Alt det er et permanent tilbud og de nye foldere vil efterfølgende gratis kunne hentes i Jelling Kro, Byens Hus, Jelling Camping, Fårup Sø Camping og naturligvis i Kongernes Jelling, når det nye oplevelsescenter åbner den 6. juni.

Aktiviteter på dagen.

Kl. 11.00 er der mulighed for at deltage i en landsdækkende mobilquiz på en lille orienteringsbane med markerede poster, igen er det mobiltelefonen, man skal bruge.
Hvis man kan klare de fem spørgsmål er man med i konkurrencen om en iPhone 6.
For de mindste  er der også mulighed for at få taget tid på en sprintbane rundt om Smededamssøen med EMIT-brikker.
Kl. 14.00 slutter arrangementet.

Opfølgning

Tre søndage i maj, den 3., 10. og 17. maj i tidsrummet 10.00 – 11.00 kan alle komme og prøve familie- og motionsorientering ved Abrahamsens Gård.

 

Palisade

Palisade

 

DIV Match 19.4.15 _Stævneplads

Godt 300 løbere fra Sydkredsens fire 2. divisionsklubber og tre 3. divisionsklubber fik en fornem forårsdag i Jelling Skov ved OK Gorms stævne søndag den 19. april.
De første løbere ankom til stævnepladsen ved ni-tiden, og da var solen endnu ikke brudt igennem, men ved første start, som gik kl. 10.00 var himlen blå, det var lunt og et herligt løbevejr, som alle nød.
Når de svedige kom i mål efter at være udfordret i det kuperede terræn, Jelling Skov byder på, sad folk og hyggede og snakkede i solen og havde ikke travlt med at komme hjem.
Michal Buch Lorenzen, OK Gorms banelægger, havde lagt nogle udfordrende baner, som fik fin ros. Der var dog nogle af vestjyderne, der klagede over alle de bakker, der var i skoven.
Vinderne af 2. divisionsmatchen blev Odense OK med 6 point foran Fåborg OK med 4 point, Fros/Melfar med 2 og Esbjerg OK med 0 point.
I 3. division gik sejren til OK Syd, Åbenrå med 4 point foran Svendborg OK/OPI med 2 point og West/Ribe med 0 point.
Sidste løber gik i skoven klokken 12.04 og sidste løber var i mål kl. 14.15. Hun havde da også overskredet maxtiden på 2½ time.
Da omkring 40 af Gorms medlemmer på dagen var optaget af opgaver i forbindelse med afviklingen af stævnet , var det kun enkelte af klubbens ungdomsløbere, der var i konkurrence.
Fine placeringer blev det til Esben Ø. Pedersen på bane 6 med en 4. plads af 29 deltagere og til Aksel Schengel og Asger Ø. Pedersen på bane 10 med en anden og en femte plads. Her var der 20 deltagere.

Se kort, baner, resultater og billeder her

Josefine har vundet EMDanish Spring er dansk orienterings internationale sæsonpræmiere. Stævnet var af  IOF udpeget til at være World Ranking Event (WRE) i klasserne Men og Women Elite. Løbet var desuden 1., 2. og 3. afdeling af den danske senior- og juniorrangliste 2015, Trimtex Senior Cup og Løberen League, så alle de bedste danske løbere var også til start her.  Det betød fin international konkurrence. Et oplagt stævne for vore bedste TVO og TC løbere at prøve kræfter med stærke løbere fra andre lande.
TVO og TC Syd Vejle var repræsenteret med 13 løbere heraf tre fra OK Gorm: Josefine Lind i D Junior Elite, Holger Petersen i H Junior Elite og Hans Petersen i H16.
Stævnet startede fredag aften med sprint i Allerød by for at fortsætte med mellemdistance lørdag og lang søndag begge konkurrencer i St. Dyrehave ved Hillrød.
Fredag i sprintkonkurrencerne var der fornemme resultater:
Josefine Lind vandt i D Jun Elite i tiden 15.18 for de 2.5 km. Der var 35 løbere i klassen.
I H Jun Elite blev det til en 12. plads til  Holger Pedersen i en klasse med 37 deltagere. Hans blev nr. 22 i H16, hvor i øvrigt Morten Ø. Jørgensen, OK Snab blev nr. 2. Der var 51 i klassen.
I lørdagens mellemdistance blev det igen sejr til Josefine Lind i D Jun Elite og i H Jun Elite blev Holger nr. 30. Der var 54 løbere i klassen.
I H 16 imponerede Morten Ø. Jørgensen, OK Snab ved at blive nr. 2 lige knap 2 minutter efter Kasper Fosser, den bedste norske H16 løber. Hans opnåede meget tilfredsstillende 20. plads. Der var 57 løbere i denne klasse
Søndagens langdistance viste Josefine særdeles gode takter, men udgik, men med til historien hører, at den danske juniorelite efter Danish Spring tog direkte på træningslejr i Gøteborg, og landstræneren havde opfordret landsholdsløberne til at tage det lidt med ro, så da Josefine fik smerter i sin fod sidst på banen udgik hun. På det tidspunkt førte hun.
I H Junior Elite vandt Thomas Knudsen, OK Melfar. Holger kom ind på en 30. plads.
I H 16 blev Morten Ø. Jørgensen igen nr. 2 og igen sluttede Hans på en godkendt 20. plads.

Alt i alt en meget flot weekend for TVO og TC Syd Vejle ved den internationale sæsonpræmiere Danish Spring.
Josefine Lind kan ses på youtube her.
Alle resultater kan ses her.

Josefine igen nomineret

I går den 30. marts kunne man i Lokalavisen læse, at Josefine igen er nomineret til Lokalavisens Sportspris på 25.000 kroner . Øvrige to nominerede er Caroline La Cour, der dyrker taekwondo teknik, orienteringsløberen Josefine Lind og svømmeren Martha Andersen. Spændende.

Pernille 003Pernille Buch er på grund af sin store flid normineret til EliteVejles Talentudviklingspris, som uddeles ved Vejle Kommunes Sportsgalla d. 9. april .. det kan man læse på EliteVejles hjemmeside. Artiklen er skrevet af Sebastian Florander Smidt. Indstillingen lyder således:

Pernille Buch nomineret til EliteVejle talentudviklingspris

Mange jern i ilden, men stadig med et stort smil på læben. Sådan kan Pernille beskrives. Hun møder sine mange løbere glad og velforberedt, og det skyldes ikke kun, at løberne er dygtige og med Pernilles hjælp har vundet DM-medaljer. Det er lige så meget løbernes mentalitet, der fylder hende med godt humør.
”Jeg træner nogle fantastiske unge mennesker, som er meget hjælpsomme. De møder op i al slags vejr og er bare glade. Måske er orienteringsløbere lavet af et specielt stof, for de er altid så positive. Og så er det også fedt at se, hvordan de udvikler sig,” siger hun.

Et anerkendende skulderklap

Pernille træner Team Vejle Orienterings løbere i alderen 14-20 år, og selvom der er stor spredning i alder og niveau, har hun formået at differentiere træningen, så alle løberne har udviklet sig. Siden 2013 har hun desuden været talenttræner i Talentcenter Syd Vejle, som samler de bedste løbere i Sydjylland. Pernille er glad for, at hendes arbejde bliver anerkendt.
”Jeg er meget beæret over at være nomineret. Det er rart, at de ting, jeg knokler med i hverdagen, bliver værdsat. Det sætter jeg stor pris på,” siger hun.

Laver også bestyrelsesarbejde

Selvom Pernille træner flere forskellige hold, har hun alligevel haft overskud til også at lave bestyrelsesarbejde. Hun har siddet i OK Gorms ungdomsudvalg siden 2008, fra 2010 til 2012 endda som formand. I dag er hun formand for talent- og eliteudvalget, ligesom hun de seneste fem år har siddet i klubbens bestyrelse.
Hos EliteVejle er man ikke i tvivl om at Pernille har stor andel i orienteringsløbernes fantastiske udvikling.
”Pernille er drivkraften i udarbejdelsen af træningsplaner og hun er god til at skabe variation og højt vidensniveau i træningen. F.eks. har hun været god til at inddrage eksterne foredragsholdere og eksperter som en del af træningen til motivation og inspiration for talenterne”, siger Per Olesen formand for EliteVejle.

Fakta

EliteVejle uddeler Talentudviklingsprisen den 9. april ved Vejle Kommunes Sportsgalla i Vejle Musikteater. Der er tre nominerede til prisen, som er Pernille Buch fra OK Gorm, Thomas Linnemann fra Razorbacks og Michael Brock fra Vejle Håndbold Ungdom.

Gratis billetter
Alle er velkomne som publikum den 9. april i Vejle Musikteater kl. 19. Billetterne er gratis og skal bestilles på hjemmesiden: www.vejle.dk/sportsgalla
Dørene til Musikteatret åbnes kl. 18.30.

DM Nat 15 Josefine i mål_A

Morten Ø. Jørgensen, OK Snab og Josefine Lind, OK Gorm sikrede TVO to danske mesterskaber ved årets første DM i orientering, DM Nat, i Marbæk Plantage.
Morten Ø. Jørgensen i H14 var sikkerheden selv og vandt overbevisende. Var mere end 3 minutter foran Daniel Schmidt, Herning OK på andenpladsen og mere end 6 minutter foran Theis Munktved, Allerød OK på tredjepladsen. Mortens vindertid var i øvrigt 5 minutter hurtigere end banelæggerens beregnede vindertid, så det var en tilfreds Morten, der på denne måde fik sig revancheret sig fra sidste års indsats ved DM, hvor han havde fejlklip og blev diskvalificeret.
Josefine Lind startede sidst i D20 klassen. Ved første radio havde hun bedste radiotid, så det tegnede godt. En af klassens favoritter, Iben Valery, Tisvilde Hegn OK startede tidligt og kom ind lige under banelæggerens forventede vindertid, så spændende var det om Josefine kunne holde fokus og fart hele vejen hjem.
Pludselig var hun der, overraskende for speakerholdet, der helt overså Josefines målgang, der var 5 minutter hurtigere end Iben Valerys tid og altså mere end 5 minutter bedre end banelæggerens stipulerede vindertid. Fornem tid.
En tredjeplads og bronzemedalje blev det til Rikke Rasmussen, OK Snab i D14. Lige uden for medaljeplaceringerne kom Viktor Gammeljord, OK Snab og Holger Pedersen, OK Gorm, på henholdsvis en 4. og en 5. plads i H20 klassen.
I alt var 11 TVO løbere til start ved årets første danske mesterskab.
OK Esbjerg stod for afvikling af stævnet, og Natur og Kulturformidlingscentret Myrthuegård var stævnecenter. Fra dette flotte nye center fik orienteringsløberne fornøjelsen af at løbe i Marbæk Plantage, som er en del af Nationalpark Vadehavet, og sidste år optaget på UNESCO’s prestigefyldte liste over verdensarv.

Denne nyhed vil også kunne ses på EliteVejles hjemmeside

DM Nat 15 Gorms medaljetagere

Se resultatlister her.

Lørdag aften var en lille flok o-løbere fra OK Gorm taget til Marbæk Plantage ved Esbjerg for at løbe DM nat. Vejret var klart og stille og perfekt til natløb. Marbæk Plantage er en flad plantage med mange hugninger. Der var mange diffuse postplaceringer og banerne indbød til mange temposkift.
Undertegnede løb med Trac-Trac, hvilket vil sige, at man kan følge løbet rundt i skoven, på en storskærm, som var sat op i stævnecentret. Løbere i D21 og H21 løb også med Trac-Trac. Dette gjorde det lidt spændende for publikum, idet de kunne følge med live fra skoven – noget der bliver brugt mere og mere.
Asta og KK havde valgt at blive i Danmark netop denne dag og det skulle vise sig at være en god idé. De vandt begge guld og undertegnede vandt også guld. Poul Erik og Anette fik hver en bronzemedalje. Vores ungdomsløbere havde nogle gode løb i skoven og lå alle fint placeret i deres respektive klasser.
Jeg vil slutte min beretning fra DM nat og opfordre til, at flere af klubbens medlemmer prøver at stifte bekendtskab med natløb.

DM Nat 15 Josefine i mål_A
Josefine.

de eneste to

Er du én af de mange, der hvert år er hjælper i forbindelse med Jelling Musikfestval?
Rigtig mange Gorm-medlemmer er hjælpere: Gorm står for opsætning og nedtagning af den store scene, Gorms ungdomsafdeling klarer den daglige oprydning og rengøring af byen under festivaldagene.
Dertil kommer en hel masse Gorm-medlemmer som individuelt arbejder for Jelling Musikfestival.

Jelling Musikfestival har nu et tilbud til de mange hjælpere om at blive medlem af deres Hjælperforening.
Læs her om betingelser og hvad et medlemsskab giver dig af muligheder.

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

DM Mellem i Frederikshåb
Find alle informationer her.

 

DM MTBO Langdistance 
Resultat – individuelt
Klub-resultat  Stræktider

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond