Karl Kristian Terkelsen
Til klubaften blev der informeret om kommende arrangementer i 2018:
Torsdags træning er for alle. Der startes kl. 18 fra klubhuset. Løbe opvarmning, intervaltræning og til slut styrketræning. Kom og vær med.
Vintertræning fra uge 43: tirsdag kl. 18-19.30 i gymnastiksalen på Bredager skole. Fysisk træning for alle i alle aldre. Tilmelding på Gorm Event.
Klubmesterskab DAG: søndag den 14. oktober i Silkeborg. Indbydelse kommer på hjemmesiden.
Ungdomstur: den 18.-21.oktober. Indbydelse er sendt ud til ungdomsløberne.
Op/Nedryknings match: søndag den 21.oktober i Søgård nær Gråsten. Der er brug for alle mand, hvis vi skal blive i 1.division.
Klubfest: fredag den 2.november på Kollerup Skole. Indbydelse kommer på hjemmesiden.
Juleafslutning: onsdag den 12.december i klubhuset.
Kommende arrangementer i 2019:
Senior fest: fredag den 25.januar i klubhuset. Der efterlyses et par stykker til at arrangere festen.
Klubtur til Påskeløbene: den 18.-20. april med overnatning i stor lejlighed på Vedersø Klitcamping. Tilmelding til overnatning på Gorm Event.
DM i Sprint: lørdag den 25.maj. Vi skal afholde stævnet i Grindsted By, og der vil blive brug for mange hjælpere.
Gorm 3 dages: klubtur ved Vesterhavet den 14.-16.juni. Overnatning i hytter på Nymindegab Familie Camping. Tilmelding til turen og eventuelt til overnatning i hytter på Gorm Event.
Veteran VM i Letland: den 5.-12. juli http://www.wmoc2019.lv/augsuplades/files/WMOC_Bulletin_1.pdf Spørg Poul Erik, hvis du vil med.
Junior VM i Danmark: den 6.-12.juli i Silkeborg og Gjern Bakker.
Der er masser af arrangementer, som I allerede nu skal plotte i kalenderen. Der kommer selvfølgelig mere information efterhånden som arrangementerne nærmer sig.
Hilsen arrangementsudvalget.
På tirsdag den 11.september vil vi gerne invitere til klubaften på Abrahamsens Gård.
Vi starter efter træning og spisning – ca. kl. 20 og slutter senest kl. 21.
Aftenens program:
– Gorm 3 dages
– Veteran VM
– Torsdags træning
– Efterårstur for ungdom
– Vinter træning
– mulighed for spørgsmål til bestyrelsen
– lodtrækning af Højgård håndklæder
Der serveres selvfølgelig kaffe og kage.
Vel mødt.
Hilsen arrangementsudvalget.
I denne DM weekend blev der to gange skrevet Gorm historie. Lørdag afvikledes de danske mesterskaber i stafetorientering på Harrild Hede nord for Brande. For første gang i klubbens 45 årige historie havde OK Gorm et hold med i den bedste damerække, D21. Det er i denne række de danske verdensstjerner stiller op.
Gorms første D21 hold nogensinde bestod af formanden Pernille Buch (normalt D40 løber) på første tur, 2. tur blev løbet af Nana Knudsen (normalt D18 løber) og sidste tur blev løbet af Rikke Binder, den eneste egentlige D21 løber.
Lad det være sagt med det samme: Det blev ikke til nogen medalje, men de leverede alle en gedigen indsats og blev nr. 9 ud af i alt 12 hold, og skrev altså på dagen Gormhistorie.
Anden gang i denne weekend, der blev skrevet historie, var søndag til DM Lang. Igen var formanden Pernille indblandet, idet hun vandt sit første danske mesterskab på denne distance. Alle DM’er er jo vigtige, men af flere betragtes DM Lang som den mest prestigefyldte at vinde. ”Jeg er rigtig glad for dette mesterskab, det har jeg altid drømt om”, var Pernilles umiddelbare kommentar efter løbet.
Weekenden bød dog på flere medaljer.
I lørdagens stafet havde OK Gorm også hold med i klassen H/D185 (den sammenlagte alder af de tre løbere, hvor af mindst en skal være en dame. Holdet, der bestod af Flemming D. Andersen, Asta Terkelsen og Poul Erik Buch vandt bronze efter Helsingør OK og Fåborg OK. Der var 10 hold i denne klasse.
I H 70 var OK Gorm faktisk favoritter. I den aldersklasse er der kun to på holdet, og her har OK Gorm et par af landets bedste H70 løbere. K. K. Terkelsen løb første tur og kom først til skiftet, hvor Hans Christian Strib løb anden og sidste tur. Også han førte fra start til slut og kunne altså sikre OK Gorm stafetguld i denne klasse foran Odense OK og OK Pan Århus. Der var 15 hold i denne klasse.
OK Gorm havde også hold i H45 og et hold på Åben bane. Ingen ved endnu rigtigt, hvordan de sluttede.
Herning OK som arrangør havde store problemer med tidtagningen, så ingen medaljer blev uddelt. Man har alene annonceret medaljetagerne i de enkelte klasser.
Søndagens DM Lang blev afviklet i Ulbjerg plantage nord for Viborg. Orienteringsmæssigt langt mere spændende end lørdagens terræn. Pernille Buchs medalje blev den eneste medalje til Gorm. I H70 var både K. K. Terkelsen og Hans Christian Strib tippet som medaljekandidater, men i den 46 mand store klasse med flere rigtig gode løbere, skal der ikke laves fejl, hvis man vil være med i medaljestriden. Begge Gormløbere lavede fejl og sluttede på det man kalder ærefulde placeringer. K. K. Terkelsen blev nr. 4 i tiden 56.17, kun 25 sekunder fra en sølvmedalje og Hans Christian Strib blev 6’er godt 1 minut fra sølv. Vinderen Janne Brundstedt, OK Roskilde var på dagen selv med fejlfrie løb uden for rækkevidde med en vindertid på 48.22.
I D21 var der fornem indsats og placering til Nina G. Najbjerg med en 6. plads og i D50 fik Anette Lund en 5. plads.
Vi havde en dejlig dag i skoven ved Trelde.
Dejligt solskin og ikke for varmt. Perfekt løbevejr. Det var en god skov, men den var lidt svær at finde rundt i. Da Gorms løbere begyndte komme i mål, var der mange der havde bommet. Selv mange af de erfarne løbere havde det svært. Måske vi skulle have brugt nogle af de sporhunde, der også var til prøve i området.
En af de få lyspunkter var Daniel Damsbo, det normalt er svømmer. Han stillede op i H16b og gennemførte i en god tid. Det blev endda til en præmie for ham. Måske han er til at lokke med til næste divisionsmatch.
Der var i øvrigt en rigtig god kiosk og sports butik på pladsen. Tak for en god dag.
Familien Lehn Damsbo
Dette års Junior VM i Tampere Finland sluttede med stafet. Danmark 1 med Josefine på holdet var godt med fra start og da Josefine gik ud på 3. og sidste tur var holdet på en fjerdeplads kun 2 sek. efter Frankrig.
Josefine fik dog problemer på 3. post, men de øvrige hold tabte også tid. Det betød, at nu var Sverige førende foran Norge og Schweiz og Josefine stadig som nr. 4 med de to finske hold jagende bagfra.
Så frøs blodet til is på stævnepladsen. Josefines GPS-prik bevægede sig langt mod øst på vej mod 5. post. Hun fik rettet op, men det blev til et skævt udløb – og så var de finske hold forbi. På den sidste del af banen holdt stillingen, således at Josefine Lind kunne løbe det danske hold ind til en samlet 6. plads.
Da kun et finsk hold tæller i konkurrencen, blev det til en flot 5. plads som det officielle resultat og dermed podieplacering og IOF Diplom til Josefine og holdet.
Stafetten var sidste konkurrence og juniorlandstræner Jeppe Ruud opsummerer: “Nu er mesterskabet slut og jer er rigtigt stolt af holdet”. Landstræneren fremhæver særligt Josefine Linds præstationer. -“Hun kom til mesterskabet efter en sæson, hvor hun stort set ikke har kunnet løbe og heller ikke træne teknisk og tager alligevel to top 10 og en top 20 placering og løber en rigtigt flot stafet. Det kan hun være rigtigt stolt af”.
Josefine blev nr. 8 på Mellemdistancen, 2.55 min efter vinderen, nr. 9 i Sprint, 53 sek. efter vinderen og nr. 18 på Langdistancen, 11.07 min efter vinderen.
I alt deltog 154 piger fra 39 forskellige lande i dette års junior-VM.
U1 – sommerlejr for Sydkredsens yngste løbere er det samme som glade, engagerede og aktive børn og voksne.
I år var der tre deltagere fra GORM på U1-sommerlejr: Anna, Sara og Oscar. Med på lejren var i alt 38 børn i alderen 6 – 13 år og 28 voksne (ledere, trænere og forældre) .
Vi boede på Kronhede Lejrskole, som er særdeles velegnet til formålet, gode indkvarteringsforhold, godt samlingsrum, godt køkken, gode lejemuligheder og et nærkort rundt om lejrskolen.
Det var en fornøjelse at deltage. Alt var særdeles velorganiseret. Alle voksne og børn havde opgaver på lejrskolen og i skoven, og vi havde en fantastisk køkkenchef, som sørgede for, at vi hver dag fik lækker mad, og orienteringstræningen var i top.
På nær dag et, hvor der var ryste-sammen aktiviteter om eftermiddagen, løb børnene hver dag to løb.
Om morgenen var der instruktion i grupper. Alle, der havde behov eller ønskede det, fik en skygge tildelt. Vi trænede i Fejsø, Husby og Stråsø. Hver aften var der efterbehandling af løbene, og alle tegnede deres vejvalg ind. Tirsdag var der hyttemesterskaber i både i lang og sprint og onsdag i stafet.
For de fleste Sydkreds-børn var terrænerne fremmedartede. Vi løb i plantager, på heder med indlandsklitter, klitter med fyrreskov og i de store åbne klitter med marehalm.
På trods af høj aktivitet var alle børn glade og spændte, hver gang de skulle i skoven. Det var dejligt at se, hvor meget energi børn har, og hvor meget de selv kan klare.
Hej GORM løbere,
Vigtigt!!
Som en del af jer sikkert ved, organiserer vi hvert år bemanding til opbygning og nedtagning af samtlige scener på Jelling Musikfestival.
Opgaven vokser hvert år i omfang, og der er brug for flere hjælpere…. jeg mangler derfor at fylde en del pladser ud endnu, inden vi er i mål.
Man får en partoutbillet for 8 timers indsats. To for 16 timer. Herudover får klubben en pose penge fra festivalen som luner i klubkassen. Det er manuelt arbejde, men ikke noget at snakke om for en frisk løber. Og ingen klatre opgaver i tårnene osv.
Derfor, hjælp os ved at sende en mail til scenejelling@gmail.com med navn, e-mail og mobil nr, hvis du har tid og mulighed. Det handler primært om søndag 28/5 med nedtagning, men også om opbygning søndag 21/5 eller mandag 22/5, hvor der også er ledige pladser i tidsrummet 8-21.
Kom frisk..det gavner både helbred, økonomi, klubben og festivalen.
Årets danske mesterskaber på Sprintdistancen blev i år afholdt i Støvring by. Vejret viste sig fra den flotteste side med solskin og stævnepladsen lå smukt placeret ved Støvring skole, hvor man kunne følge løberne i området og se Eliten på publikumsposten.
Målsætningen var høj, Poul Erik mente, at det sagtens kunne blive til 6 medaljer til Gorm (vi var 8 deltagere med). Sprintbanerne var meget reelle og der skulle løbes rigtigt stærkt. Samtidig stod et par poster virkelig tæt, så det var med at have styr på numrene. Her blev en del disket. Lad mig afsløre med det samme, det blev ikke til 6 medaljer, men til 3 flotte guldmedaljer. Josefine vandt suverænt D20 klasse med mere end 1 minut til nummer 2. Asta vandt D70 og undertegnede vandt (også suverænt) D40 klassen. Anette var meget tæt på medaljerne, men lavede desværre en fejl ved anden sidste posten. Esben blev nr. 15 i H16. Strib blev nr. 6 i H65. I samme klasse blev Poul Erik nr. 8. KK blev nr. 6 i H70.
Præmieoverrækkelsen trak lidt ud, da Eliten løb efter alle andre. Os der skulle til Rebild på vandrehjemmet, var derfor først tilbage kl. 19. Men efter et bad var det tid til at fejre både fødselsdag og dagens guldmedalje. Men sengetid blev ikke senere end kl. 22, så vi kunne være veludhvilede til søndagens udfordringer i Rebild bakker.
DM Ultralang i Rebild Bakker – Ja ordene siger det hele.
– Set gennem D40 øjne!
Det var med optimisme fra lørdagens guldmedalje, men også med en viden om, at dette var en hel anden udfordring. Med et halvdårligt knæ og 10 km i udsigt i Rebild Bakker og Rold Vælderskov, ja så var det med et højt spændingsniveau, jeg var klar til start. Målsætningen var en medalje, hvis kroppen kunne holde til det. Den første halvdel af banen løb vi i Vælderskoven. Og her gik det faktisk rigtig godt. Det var knap så kuperet og forholdsvis let orientering med et par udfordringer på lange stræk. Da jeg klippede væskeposten, havde jeg indhentet hende der startede 6 minutter før mig og det kørte egentligt rigtigt godt. Da vi når ca. halvdelen af banen bliver jeg indhentet af hende der startede 3 minutter efter mig og vi løber et stykke tid 3 sammen. Men så rammer vi bakkerne i Rebild. Jeg bliver rigtigt mærket af stigningerne og på et udenoms vejvalg på flad vej får jeg krampe og må se de andre to løbe fra mig. Resten af banen bliver en kamp mod tiden, bakkerne og krampen i benene. Jeg kommer igennem banen på 1 time og 47 minutter. I alt blev det til 12.8 km og en bronzemedalje. Så efter kampen med krampen er jeg virkelig tilfreds med medaljen.
Asta gentog gårdagens præstation med endnu en guldmedalje i D70. I H65 blev Strib nr. 11, Poul Erik blev nr. 13 og Flemming blev nr. 21. KK var til freds med sit løb, som rakte til en 6. plads i H70. Esben måtte desværre udgå med en skade. Anette løb kun 45 minutter, da hun er i genoptræning efter en skade og Josefine sprang over langdistancen, da hun stadig bøvler med en skade i foden.
Tak for en god weekend med solskin og kilometer i benene. Og medaljer til pigerne fra Gorm!
/Pernille
Du skal naturligvis til klubtræning på tirsdag, hvor der er postudsætningsstafet.
Meget vigtigt er det også, at du bliver og spiser og er med til Klubaften i tidsrummet kl. 20 – 21
Aftenens program:
- Livet som landsholdsløber og vejen dertil ved Josefine Lind.
- Orientering om klubtur til Uslar ved Bente.
- Orientering om Gorm på Facebook ved Annett.
- Orientering om WM 2020 ved Karl Kristian.
Vel mødt.
Hilsen arrangementsudvalget.
Bent har i aften sendt følgende til bestyrelsen, samt et par mere til orientering.
Det er interessant læsning for alle, der vil vide lidt om vores fortid:
Godaften.
Her er en mail fra 2011, som jeg har fået af Klaus Staugaard, KOK.
De færreste husker måske, at der var en klub i Vejen omkring 1970.
P. Bent Jensen var en meget aktiv person i Vejen OK og dansk orientering.
Han var landinspektør og tegnede en frygtelig masse store skove i området – bl.a. også Utoft-Gyttegård og Frederikshåb.
Han påtog sig ansvaret for at tegne kort til Verdensmesterskaberne i Danmark 1974. – og det “tog livet af ham”
Han lever dog fortsat i god behold og er i dag 85 år. Jeg lærte korttegning af ham på et kursus i 1973.
P. Bent Jensen var efterfølgende borgmester i Vejen.
Bent
Læs mailen HER.