Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Karl Kristian Terkelsen


Der var varslet regn, kulde og snevejr torsdag den 23.2. – ikke den bedste vejrudsigt for afvikling et 6 lektioners orienteringskursus for lærere med indlagte udeøvelser.
Det var tørvejr, da de 9 idrætslærere fra Bredsten og Gadbjerg kl. 10.20, af K. K. Terkelsen, OK Gorm blev budt velkommen og dagens instruktør, Anders Bachhausen, DOFs skolekonsulent blev introduceret.
”Uvejret” i form af regn og slud lod vente på sig til kl. 14.00, så det blev en fin dag med masser af humør og god energi.
Det blev slået fast, at orienteringsløb ikke er skattejagt, men en idræt, hvor det gælder om at beherske en hel masse elementer, som retvending af kort, enten via kompas eller ved læsning af tydelige genstande på kortet, tydning af signaturer og farver og om på den hurtigste og smarteste måde at opsøge posterne i nummerrækkefølge fra start til mål.
Udeøvelserne blev afviklet i par.

Om formiddagen var det med forskellige øvelser i skolegården, hvor læsning af kortets farver blev trænet, øvelser med retvending af kort og retningsskift. Der var enkle kompasøvelser.
Efter frokosten var der introduktion til orientering i skoven. Der var mulighed for at stifte bekendtskab med tre sværhedsgrader: grøn begynder, hvid let og gul mellemsvær.
Kursisterne fandt ud, at orientering bliver sværere i skoven, holdepunkterne er ikke helt så markante og specielt ikke, når der inden for de seneste par måneder er blevet arbejdet kraftigt i skoven med opkørte stier og særdeles uren bund til følge.

Tilbagemeldingen fra lærerne ved afslutningen af dagen var, at det havde været en superdag, sjovt, afvekslende og lærerigt.
Med sig hjem fik lærerne et nyt lettilgængeligt, modulopbygget undervisningsmateriale som Anders Bachhausen sammen med tidligere juniorlandstræner Jesper Stamp på udviklet.
Se det nye undervisningsmateriale her.

Se lærervejledning her.


Ca. 25 medlemmer var samlet til klubbens generalforsamling onsdag aften. Det er dejligt, at mange møder op for at støtte op om foreningen og give deres mening til kende.
Aftenen forløb planmæssigt indtil punktet med valg. Her manglede vi en kasserer, da Peter Føns ikke ønskede genvalg. Vi havde godt nok håbet, at en kandidat til posten kunne skaffes inden generalforsamlingen, men det viste sig ikke at være muligt, og hvad så? Løsningen blev, at kassererposten overtages af Ole Binder, der så holder som formand. Pernille Buch overtager formandsposten i hvert fald indtil næste generalforsamling, hvor der er ordinært valg af formand. Claus Lyngby overtager posten som formand for Talent- og Eliteudvalget i stedet for Pernille, der dog forsætter som menigt medlem af udvalget. Claus var i forvejen medlem af dette udvalg. Der var stor enighed, om at dette er en god løsning for klubben.
Efter kaffen fik formand for Jelling forenede Sportsklubber, Karsten Kjær, ordet. Han udtrykte stor respekt for klubbens arbejde og medlemmernes store engagement.

Steen Holmegaard fortalte om nye tiltag i børne- og ungdomsarbejdet, og Karl Kristian fortalte om indsatsen på skoleområdet.
Aftenen sluttede med at Flemming Jørgensen fra SNAB, der indgår i ledelsen af WOC 2020, fortalte om dette store arrangement, der vil kræve en stor indsats af rigtig mange, men som også har som mål at give en rigtig god oplevelse for klubberne, så vi kommer styrket ud på den anden side.

Læs referatet her.

Rekrutteringsudvalget er startet ud med årets arrangementer i 2017.
Lørdag den 11. februar var der familieorientering i Jelling Skov. Arrangementet var lagt i forbindelse med lørdagsløbet, som jo arrangeres af de 5 klubber i trekantsområdet i vinterhalvåret.
Ideen med dette tiltag var dels at drage nytte af de baner, som alligevel var lavet til lørdagsløbet, og dels at give de nye og nysgerrige mulighed for at komme i snak med de mere erfarne orienteringsløbere og måske få et par gode tips eller høre om de gode oplevelser, som denne sport giver. Sidst men ikke mindst så giver det en bedre stemning, når der er mange mennesker, end når der blot står nogle få arrangører i madpakkerummet.
Vi havde besøg af 12 løbere til vores arrangement, hvilket vi er rigtig godt tilfredse med.
Alle fik instruktion og blev sendt i skoven i flot vejr, sne og solskin, blæsten gjorde dog, at det føltes koldt.
Det lød som om, det var en god idé med varm kakao og kage efter turen i skoven, og så er det altid spændende at høre om, hvilke oplevelser løberne har haft. Heldigvis var humøret godt, selv om turen havde budt på større eller mindre omveje.
Næste familieorientering er den 19. og 26. marts.

Vel mødt.

Merete


Den 11. februar er OK Gorm ansvarlig for lørdagstræningsløbet for vore samarbejdsklubber.
Rekrutteringsudvalget har valgt at invitere til familieorienteringsløb i samme forbindelse.
Asta og kk står for banelægning og lørdagsløbet og Meretes med mandskab står for familieorienteringen. Vi håber at mange Gorm-medlemmer møder op til lørdagsløbet, selv om det er på hjemmebane.
Det skal dog siges, at vi jo den dag får lov til at løbe helt ud i den østlige ende af skoven, hvor vi kun har tilladelse til at løbe i forbindelse med ”åbne løb”. Så selv de medlemmer, der mener at kende Jelling skov, vil kunne blive udfordret.
Vi vil opfordre Gorm-medlemmer til at hilse på de nye, der kommer for at løbe familieorientering. I er velkomne til at udbrede jeres begejstring for orienteringssporten, såmænd også til at give et par fif, hvis det efterspørges.
Rent praktisk bliver det sådan, at lørdagsløbet har base i materialehuset og vore ”gæster” der kommer for at løbe familieorientering har base i Åben Madpakkerum.
De, der kommer for at løbe familieorientering, har egen start og mål, og de kan vælge mellem to forskellige lette baner ad veje og stier på henholdsvis 3 og 5 km.
Så til alle medlemmer: Mød op til lørdagstræningsløbet den 11. februar kl. 12.30. Det vil være fantastisk, hvis I får overtalt nogle nye familier til at møde op for at deltage i familieorienteringen.


Så kan du godt begynde at træne til årets første dyst med klubkammeraterne.
Natklubmesterskabet, foregår onsdag den 1. marts i Palsgaard. (se mere her)
Medlemmer, der ikke ønsker at deltage i konkurrencen om klubmesterskaberne, kan konkurrere indbyrdes på let – og mellemsvære
En undskyldning med, at man ikke kan deltage, fordi man ikke har en lampe kan ikke bruges. Klubben har 10 gode pandelamper, som kan reserveres på Gorm Event.
Indbydelsen finder du her.

Vel mødt!
Arrangementsudvalget

Årets Påskeløb foregår i år i Nationalpark Thy fra torsdag den 13.april til lørdag den 15. april.
Påskeløbene er Danmarks største orienteringsstævne med omkring 2000 løbere fra Danmark og udlandet. Som vanligt er det et tredages løb.  1.etape løbes i Tved Plantage og 2.og 3. etape i Tvorup Øst. Spændende terræner, som er præget af indlandsklitter og nåleskove. Der er baner i alle længder og sværhedsgrader. Her et kortudsnit fra Tvorup Øst.


Læs mere på stævnets hjemmeside her.
Klubben har reserveret 3 luksushytter på Hanstholm Camping, med plads til 8 personer i hver. Pladserne fordeles efter ”først til mølle” – ved tilmelding på Gorm Event.
Tilmelding til løbene på O-service eller til Poul Erik, senest den 23. marts.
Se indbydelsen her


Julen er traditionernes tid. Tradition i TVO er, at sidste træningsaften afvikles fra Abrahamsens Gård. Tradition er, at Steen lægger baner i samspil med nisserne. Sådan var det også i år. Tradition er også, at der er præmier til de TVO løbere, der på trods af nissernes drillerier finder posterne.
Tradition er også, at der efter træningen er julemiddag, og altid med brune og hvide kartofler, brun sovs, flæskesteg med sprød svær og dertil rødkål. En rigtig julemenu, som en af TVO forældrene sørger for. I år var det en af de nye TVO-forældre, Malene (Johannes mor), der stod for julemenuen. Tak for mad.
Efter julemiddagen orienterede KK – som han plejer – om årets indsats (Årets TVO statistik): hvor meget der er blevet trænet, hvor mange løb man har deltaget i, hvilke resultater har TVO-løberne opnået og nåede vi de mål vi havde?
Der var dog to ting, der ikke var som det plejer at være.
Det ene var, at pludselig gik strømmen, komfuret slog igen og igen relæet fra. Var det nissernes drillerier midt i julemiddagsforberedelserne?  Det viste sig, at kartoflerne var kogt gevaldigt over og vandet havde skabt overgang i komfurets relæ. Det blev fikset, så vi kunne få varm julemad.
Det andet var, at det for Pernille og Steen var sidste træningsaften som TVO-trænere – i hvert fald i denne omgang. Begge har de også været med rigtig længe. Steen faktisk helt fra starten af TVO i 2009.
Der var stor tak til Pernille og Steen for lang og inspirerende indsats og et fortjent gavekort overrakt af Helle Schou suppleret med bifald.
Peder Gammeljord, OK Snab stoppede også som TVO træner. Men da det er anden gang måtte han nøjes med en flaske vin. Vin var der også til de to andre trænere Kaj Isaksen og Flemming Jørgensen.
Aftenen sluttede af med pebernødder og mandariner og en glædelig jul til alle og velkommen i det nye år.

kk


Tirsdag blev den traditionelle juleafslutning i OK Gom med gløgg, æbleskiver og julebanko afviklet.
De, der ville have en løbetur forinden, mødte kl. 17.45. Poul Erik havde lagt baner ved at bruge de faste poster.
Kl. 19.00 havde Bodil og Birthe æbleskiver og gløgg parat og et sæt bestående af 5 æbleskiver med syltetøj og/eller sukker og et krus gløgg med nødder og andet godt i bunden kunne købes for en 10’er.
Ole bød velkommen og vi sang som vi plejer en julesang. Så blev der gået til æbleskiverne. Flere gik to gange.
Vel igennem julemenuen satte ”Banko Poul Erik” sig tilrette ved bordet med alle pakkerne. Som vi også plejer, medbringer alle en lille pakke til en beskeden pris af 10-15 kr. Det er da utroligt, hvor kreative folk er med indpakning. Selv små ting kan komme til at se kolossale ud. Jeg selv plejer at gå i Genbrug. Da får man fine juleting for en 5’er.
Jeg ved ikke, hvad der gik galt i år. Jeg lykkedes ikke at få hverken 1 række, 2 rækker eller hele pladen fuld. Det gjorde min sidemand heller ikke.  Og da der både er pakke til den, der har banko og sidegevinst til både højre og venstre, skal man altså være noget uheldig for ikke at komme hjem med en pakke. Asta var min sidemand, og hun havde ikke større held end jeg. Øv-øv.
Aftenen sluttede, som vi startede med en julesang. Uanset held i spil eller ikke er det en fin juletradition.

Glædelig jul.
kk

der-rives-blade
Lørdag den 26. november var Gormmedlemmer mødt op for at give en hånd ved årets efterårsrengøringsdag.
Som vanen tro startede dagen med morgenkaffe og rundstykker, som Bent havde klar til arbejdsstyrken. Og den var dejlig stor – 16 i alt. Selv lidt træls arbejde, som at rive blade sammen – dem var der rigtig mange af – og vaske gulve, pudse vinduer og støve af oppe og nede, går som en leg, når man gør det sammen med andre og samtidig kan få en god snak, ja så er det lige før det er hyggeligt.
Der blev også taget et vældigt tag med at få materiel flyttet fra kostald loftet til det nye materialehus.
Og som sådan en dag med 4 timers fælles indsats for vores fælles klubhus dog løfter stedet!

rikke-og-dorthe-pudser-vinduer
ryddes-ud-af-loftet
Tak til alle – Klubhusudvalget

klubfest-011
Fredag den 18. november var der inviteret til KLUBFEST på Kollerup skole.
Formand Ole Binder startede med at byde velkommen til de 34 tilmeldte Gormmedlemmer. Første programpunkt på en fin aften var reception for årets medaljetagere. Der blev budt på et glas vin til de store og sodavand til de små. Dertil masser af ”alt for sunde” (personlig mening) i form af gulerødder, agurker, tomater og bladselleri.
I sin velkomst tale fremhævede Ole nogle af årets vigtige resultater, som at klubben igen er i 1. division, fin klubtur til Hallands 3-dages, ungdomstur til Hanstholm, deltagelse i KUM . Oven i disse begivenheder mange fine individuelle resultater ved JFM og DM. I alt blev det til 12 DM medaljer, hvoraf 8 af guld.
Efter talen blev først årets klubmestre kaldt op og hædret og derefter de danske mestre.
Normalt plejer Sportens Venner at være med og overrække gavekort og formand for JfS karsten Kjær for overrækkelse af checks til de danske mestre. Begge parter var forhindret i år, så Bent var manden, der fik den fornøjelse.
Før vi gik til bords sang vi Peter Lorenzens og  Lene Oustrups Gorm sang til guitarakkompagnement ved formanden.
Så gik vi til bords og der var masser af lækker mad.

klubfest-006
klubfest-024
Under middagen blev to special hædringer foretaget: 1) Tildeling af Jens Kr. Laursens vandreplatte. Sidste års modtager Bodil havde motiveret dette års modtager: Steen Holmegaard. Et populært valg.
2) Tildeling af Kurt Marquarts ”Den Hvide Dame”. Den tildeles den løber, der i forhold til km-tid i årets Divisionsmatcher har den største km tids forbedring ved årets klubmesterskaber. Der var tæt konkurrence blandt flere, men Jens Kr. Laursen får æren af at have ”Den Hvide Dame” stående i folkestuen det næste år.
Før desserten blev alle inviteret ind i hallen, hvor ”Thyregodbanden” (Jacob, Annett, Helle) stod for sjove og udfordrende konkurrencer. Hold 4 vandt og det ikke stille af. Kampråbet  ”Hvad kæmper vi for: SEJR”, lød igen og igen under ledelse af kaptajn Bent.

klubfest-038
Efter super lækker dessert, som Ulla havde kreeret, var der oprydning og alle kunne ved 22.30-tiden sige tak for en igen fin klubfest.
Tak til arrangørerne og tak til Bodil for masser af fin mad – og jeg lever nok med de sunde snacks.

kk

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

HUSK:

Resultater – NATCUP Skærbæk Samlet resultat

Divisionsmatch d.14/4-2024 for alle i klubben: Invitation.

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond