
Bjarke Wolf
Julen er forbi og det nye år er skudt igang.
Uanset om man har lavet et nytårs fortsæt om at komme i form, om man forberede ønsker at at være med til det store løb eller bare vil være i form til vinterens skiferie er det et godt tidspunkt at komme i gang med træningen på rulleskiene.
Planen er at lave fællestræning ca. hver anden uge. Frem til midten af marts bliver det følgende datoer:
Uge 1: Søndag d. 5/1
Uge 3: Søndag d. 19/1
Uge 5: Søndag d. 5/2
Uge 6 klubtur
Uge 7: Søndag d. 19/2
Uge 9: Søndag d.5/3
Alle gange er det kl 13.00
Start stedet vil i denne periode variere og vil blive meldt ud i 3-4 dage i forvejen. Forhåbentlig kommer en eller flere af træningerne til at foregå på en snedækket golfbane. De fleste gange vil træningen nok fortsat være fra Linkager 14, 7300 Jelling
Første gang (d.5/1) vil være fra “slagteren i Farre” Anlægsvej 1, 7323 Give og jeg lover det bliver en fin tur – en af mine favoritter.
Jeg ville sætte stor pris på af få en tilbagemelding fra de af jeg der er intereserede så jeg har mulighed for at forberede træningen, og står selvfølgelig også til rådighed ved eventuelle spørgsmål.
Desuden arrangeres OK Gorms træningsudvalg vintertræning hver tirsdag i januar og februar måned med udgangspunkt i Abrahamsens Gård. Dette tilbud gælder også skimedlemmer. Man kan tilmelde sig på Gorm Event.
Mange skihilsner
Bjarke Wolf (bjarkewolf@gmail.com/21254895)
Skiklubben GORM arrangerer som tidligere år en hyggelig forlænget weekendtur til Svarstad med 3 hele skidage (fredag, lørdag, søndag) i weekenden 10-12 Februar 2017 ved Svarstad i Norge.
I området findes der et udmærket og velplejet løjpesystem til langrendsløberne. Der nok at tage fat på til 3 dage. For begyndere er der mulighed for at få lidt guidning, teknikundervisning og smøretips – der er ikke nogen der kommer til at stå og ikke vide hvad de skal stille op. Så der er ikke krav om de store forudsætninger for at tage med på turen – det vigtigste er at lysten er der.
Søndag 12/2 er der mulighed for at deltage i langrendsløbet Vindfjelløpet. Dette løb på 41 km med 739 højdemeter undervejs er seedningsløb til både Vasaloppet og Birkebeinerrennet, så hvis man vil stille op i nogle af disse løb er der mulighed for at få en bedre startposition. Hvis man ikke er så ambitiøs er der også en trim-klasse på 26km.
Se www.vindfjellopet.no for information.
Svarstad har tidligere haft et lille alpincenter, men det gik konkurs sidste efterår, så det er småt med muligheder for at løbe alpint på denne tur. Hvis man absolut vil er der dog mulighed for at køre ca 45 min til skicenteret i Kongsberg
Transporten til Svarstad er overkommelig i rejsetid, idet der kun er godt en times kørsel fra Færgelejet i Larvik. Planen er at vi kører i biler nordpå torsdag aften den 9/2 i uge 6, sejler med hurtigfærgen Hirtshals-Larvik, og er fremme ved hytterne tidligt fredag morgen, så hele fredag er til rådighed på ski. Vi rejser hjemover søndag den 12/2 sidst på dagen, og er hjemme engang i løbet af de tidlige morgentimer.
Igen i år det det planen at overnatning kommer til at ske ved Brufoss hyttesenter få km udenfor Svarstad. Vi er fælles om madlavningen på turen.
Prisen for turen bliver 1300kr og dækker transport med bil og færge t/r samt hytteleje.
Vi arrangerer fælleskørsel. Chauffører får refunderet kørepenge efter OK GORM’s takst:
Hvis man selv ønsker at stå for transporten kan man også nøjes med at melde sig på overnatning i så fald bliver prisen 600kr. Dertil kommer så ens andel af forplejningen og evt. løbsafgift til vindfjellløbet.
Vi må senest 31. December have en bindende tilmelding med betaling hvis du/I vil deltage.
Send en email til bjarkewolf@gmail.com og angiv navnene på husstandens deltagere.
Kontakt Skiudvalget hvis du vil vide mere:
Bjarke Wolf (21254895 / bjarkewolf@gmail.com)
Der tages forbehold for fuldbookede færger etc. som kan forpurre turen,
Mere følger i starten af det nye år når vi har fået tilbagemeldinger i hus.
Mange skihilsener,
Skiklubben GORM

Rulleskiløb under sommerlige former
Uanset om man ønsker at at være med til det store løb eller bare vil være i form til vinterens skiferie er det et godt tidspunkt at komme i gang med træningen på rulleskiene.
Planen er at lave fællestræning ca. hver anden uge. Frem til jul bliver det følgende datoer:
Søndag d. 6/11
Søndag d. 20/11
Søndag d. 4/12
Søndag d. 11/12
Alle gange er det kl 13.00 og fra Linkager 14, 7300 Jelling
Jeg ville sætte stor pris på af få en tilbagemelding fra de af jeg der er intereserede så jeg har mulighed for at forberede træningen, og står selvfølgelig også til rådighed ved eventuelle spørgsmål.
Mange skihilsner
Bjarke Wolf (bjarkewolf@gmail.com/21254895).
Efteråret er over os – snart skal havemøblerne ind, vinterdækkene på og urene stilles. Dermed nærmer skisæsonen sig også så småt.
En god mulighed for tidligt at få sne under langrendsskiene er at deltage i Danmarks skiforbunds teknikkursus På Skeikampen i Uge 49. Her er der udover træning i forskellige discipliner og niveauer med særdeles kvalificerede instruktører også tilbud om diverse teorikurser f.eks. om smøring. Se mere på: www.ks-ski.com/nyheder/langrend/skei-langerend-2016
Jeg har selv tidligere deltaget på disse ture og kan kun sige at de er meget lærerige og hyggelige.
Et andet arrangement af skiforbundets arrangementer jeg kan anbefale er DM i Langrend. Det finder sted i uge 5 på Kvitåvatn (også kendt som Gaustablikk). Se mere på: www.dmlangrend.dk. Jeg er selv deroppe hele ugen sammen med familien. Specielt 50km distancen kan være interessant – den har nemlig fået status af officielt seedningsløb til Vasa og Birken.
En anden og endnu bedre mulighed (hvis jeg selv skal sige det) er selvfølgelig vores egen klubtur til Svarstad løber som sædvanligt af stabelen i weekenden mellem uge 6 og 7 den 9-12/2 2016. Invitationen kommer snart her på hjemmesiden.
Igen i år ligger turen samtidigt med Vindfjellloppet (12/2-2017). Dette 41km lange motionsskiløb er seedningsløb til både Vasaloppet og Birkebeinerrennet. Specielt til vasaløbet kan det være kan det være en stor fordel at have et seedingsresultet, så man kan undgå det værste kaos i sidste startled.
Der er mindre end 5 måneder til den første søndag i marts hvor Vasa løbet traditionen tro afvikles og 4 Gorm løbere har allerede tilmeldt sig. Tilmeldingen lukker d.30/10 og der er stadig pladser at få på skiforbundets tur, så det kan nås endnu. Se mere på: www.topptid.no/myreg/info/1268
Et andet alternativ alternativ: Lørdag d. 19/3 – er det tid til Birkebeinerrennet. Vi var 4 Gorm løbere af sted sidste marts og vi havde en rigtig oplevelse og meget tyder på at der bliver mange flere Gorm løbere til start i marts. Hvis du er interesseret i at høre mere så kontakt undertegnede eller se her: www.holteski.dk/da/428-birkebeinerrennet-2017
Uanset om man ønsker at at være med til det store løb eller bare vil være i form til vinterens skiferie er det et godt tidspunkt at komme i gang med træningen på rulleskiene. Planen er at lave fællestræning ca. hver anden uge. Datoer frem til jul følger snarest her på hjemmesiden. Jeg ville sætte stor pris på af få en tilbagemelding fra de af jeg der er intereserede så jeg har mulighed for at forberede træningen, og står selvfølgelig også til rådighed ved eventuelle spørgsmål.
Mange skihilsner
Bjarke Wolf (bjarkewolf@gmail.com/21254895).
Lørdag den 8. oktober markerede Jelling fS sit 50 års jubilæum. Som en del af markeringen lavede adskillige JfS afdelinger aktiviteter for børn og voksne. GORM var også med. Orienteringsafdelingen havde lavet en lille sprint bane mens vi i skiafdelingen lavede en workshop hvor man kunne komme og prøve at løbe på rulleski. Vi havde fået lov at bruge en del af parkeringspladsen foran Gormshallen. Skiforbundet anskaffede sidste sidste år 2×20 par rulleski (20 klassisk og 20 skøjt) m. støvler og stave, som klubberne kvit og frit kan låne til f.eks arrangementer som vores. Vi havde til lejligheden lånt det klassiske sæt. Vi var klar til at starte kl 12 men der var dog ikke meget action før kl 13, men så gik det også lige pludselig stærkt. I løbet af kort tid havde vi 7 unge mennesker ude at løbe på rulleski. Også et et af vores egne medlemmer, Inger, fik sin debut på rulleski.
Som billederne viser var der både koncentrerede miner og smil og vi fik mange positive tilbagemeldinger fra dem der havde prøvet. I forhold til hvor få mennesker der kom forbi i løbet af de 2 timer arrangementet varede, fik vi faktisk vist os rigtig godt frem, hvilket jo var meningen. Lad os bare håre håbe at det med tiden kan give nogle nye medlemmer.
Vinteren bød ikke på så megen sne, men snescooteren kom da ud og blev luftet og det blev til et par dage med spor golfbanerne.
Vi havde en rigtig god klubtur til Svarstad og Vindfjell løppet, og jeg er rigtig glad for at der var så mange, og især så mange nye der var med.
Til Vasaloppet havde vi den største deltagelse i adskillige år med 8 fuldførende løbere, og så var vi igen i år 4 deltagere til Birken – begge steder med rigtig fine resultater.
Apropos Vasaloppet så åbnede tilmeldingen via dansk skiforbund den 14 April, se mere på events4u.dk. Så det er faktisk ikke for tidligt at begynde at tænke på næste skisæson.
Hvis det alligevel virker lidt langt ude i fremtiden er der også rigeligt at give sig til i mellemtiden. For de af os der løber på rulleski nærmer den bedste tid på året sig. Lige så træls det kan være at kæmpe sig gennem mørke, kulde, regn og blæst, ligeså skønt er det at være ude og nyde solopgangen en stille forårsmorgen eller en sommeraften.
Hvis man gerne vil ud at have en smule uformel konkurrence med plads til alle og sædvanligvis med en bid brød og lidt hygge bagefter, kan jeg anbefale Vestcuppen. Årets stævneplan ser ud som følger:
1. afdeling i Faaborg – med skiskydning, lørdag, den 30. april – med start kl. 13.
2. afdeling i Aarhus, onsdag, den 11. maj – med start kl. 19.
3. afdeling i Vejle, onsdag, den 25. maj – med start kl. 19.
4. afdeling i Odense, onsdag, den 1. juni – med start kl. 19.
5. afdeling i Oksbøl/Skipark Vesterhavet, lørdag den 4. juni – med start kl 13.
6. afdeling i Herning, onsdag, den 15. juni – med start kl. 19.
7. afdeling i Holstebro, lørdag den 25. juni – med start kl. 12:30.
8. afdeling i Rold Skov/Arden, lørdag den 13. august – med start kl. 11.
9. afdeling i Ebeltoft, lørdag den 3. september – med start kl. 13.
Jeg regner selv med at deltage I de fleste runder og vil gerne have selvskab af nogle klubkammerater. Se mere info på vestcup.dk
Et andet, og mere eventyrligt tilbud til rulleskiløberne er Coast2coast. Løbet der som navnet antyder går på tværs af nordjylland på årets korteste nat. Starten går ved solnedgang fredag den 19 juni ved Skallerup klit og slutter ved solopgang på palmestranden i Frederikshavn. Tidligere har det foregået til fods og på cykel, men nu er der så kommet rulleskiruter på 60 0g 90km med. Jeg deltog selv sidste år og det var en virkelig anbefalelsesværdig oplevelse. læs mere på coast2coast.nu
Alliansloppet i svenske Trollhättan d.27/8. Er også værd at nævne. Det er formentlig verdens største rulleskiløb og som det eneste, officielt seedningsløb til Vasaloppet. Flere danske klubber lave ture derop – Måske var det noget for os
Den 10. September er der løb på den nye motorvej ved silkeborg der åbner kort efter. Her kan man også deltage på rulleski på 10km, 1/2 og 3/4 marathon. for info se motorvejslbøb.dk
Hen over de seneste vintre har vi fået noget fællestræning på rulleski op at køre. Inspireret af hvad man gør i andre skiklubber kunne jeg godt tænke mig at vi som noget nyt prøver at holde gang i denne træning også hen over forår og sommer. Jeg vil meget gerne høre fra de af jer måske kunne tænke sig at deltage i fællestræning under en eller anden form, på den måde slipper jeg også for at “spamme” de medlemmer der ikke har interesse i rulleski. Det skal ikke ses som nogen form for bindende tilsavn om at deltage, jeg vil bare gerne vide om det overhovedet er noget der er opbakning til. Det vil også være værdifuldt for mig at få input til hvad træningen skal indeholde (f.eks. teknik eller intervaller) og hvornår den skal være (ugedag og tid).
Med tak for en god skivinter
Bjarke Wolf
I 1206 blev en lille norsk tronaving båret over fjellet fra Gudbrandsdalen til Østerdalen af to krigere. Her 810 år senere løber vore dages norske kronprins selv den modsatte vej sammen med knap 10000 andre, heriblandt hans danske kollega og 4 GORM-løbere.
Alle ved hvordan en GORM-løber ser ud, så her er et billede af en træt kronprins
Ole Binder sikkert også over sin datter selvom han med tiden 5.35.33 måtte se sig grundigt slået i far-datter duellen.
Sofie Føns, der var taget ind på et afbud, gik ind til en glimrende detbut på 6.17.28 og kunne endda undervejs nyde at have gode ski undervejs.
Bjarke Wolf derimod sled sig igennem den sidste halvdel af løbet på glatte ski og klemte sig lige netop under de 5 timer og foran kronprinsen (Den danske altså – ikke den norske).
Julen nærmer sig med hastige skridt, men vejr udsigten tyder absolut ikke på nogen hvid jul, endsige mulighed for at løbe på ski i danmark.
Ude i den store verden er der sne og worldcup cirkusset i langrend gået igang for flere uger siden. Hvis man føler sig inspireret har man muligheden for at prøve at komme ud at konkurrere ved DM i langrend ved Kvitåvatn i Norge i uge 5. Se mere på http://www.dmlangrend.dk Bemærk at DM 50km tæller som seeding til Vasaloppet.
Hvis man ikke allerede har planerne for skiferien på plads så har vi som klub fået et tilbud fra det dansk drevene friluftscenter Rondetunet i Norge med rabat på hytteleje og nogle udvalgte kurser. Udenfor vinterferien i uge 7 og påsken kan medlemmer af skiklubben GORM få 20% rabat over vinteren ved online booking på hjemmesiden, ved brug af en rabatkode som kan fåes ved henvendelse til undertegnede. På specielt kurset “Fjeldski for øvede” i uge 8 og “Toptursugen” i uge 13 kan man få 15% på kursusprisen ved booking pr mail. Centeret har åbent hele året, og her til vinter har de især hytteudllejning og skikurser. Alle skikurser er på fjeldski, så derfor kunne det måske være interessant for nogle af vores medlemmer. Fra centeret og hytterne er der tilgang til ca 60 km turløyper og 3 mindre børne- eller begyndervenlige løyper af 1,5-2 km hver. Derudover er der indenfor en halv times kørsel i bil et hyttefelt med 120 km flot optrukne langrendsløyper også. Men især med fjeldski er området ideelt med store mængder fjeld hvor man kan lave både dagsture og hytte til hytte ture. Se mere på Rondetunet.dk eller facebook.com/Rondetunet for at blive inspireret.
Vinterens fælles træning på rulleski har kørt i et par måneder. Vi har haft træninger med fint vejr og mange deltagere – incl nogle langvejs fra og uden den store erfaring. Det har gædet mig og der er bestemt ikke nogen grund til at holde sig væk. Selv i sne og storm er træningen blevet gennemført. Vi fortsætter efter nytår på følgende datoer:
10/1 – 24/1 – 21/2 – 6/3
(Når der er nogle huller er det fordi undertegnede er ”skitursramt”)
Apropos rulleski, så afholder Rold skov skiklub, Søndag d. 10/1, Nordic sport Vasatest I Skørping (Se mere her). Jeg var selv med sidste år og det er en rigtig god test af hvor man står formmæssigt. Hvis der er tilslutning til det vil jeg foreslå at vi tager derop som alternativ til fællestræningen samme dag – Er der nogen der vil med?
Det er ikke kun dette nyhedsbrev der kommer i en december udgave: Sæsonens anden udgave af skiforbundets blad: Skiavisen, er også udkommet. Bladet kan som sædvanligt afhentes I madpakkerummet på Abramsens gård eller hos undertegnede.
Endelig vil jeg lige minde om at tilmeldingsfristen for årets Klubtur til Svarstad nærmer sig. Der har været stor interesse, indtil videre ikke så mange faste tilmeldinger. Af hensyn til bestilling af hytter, skal jeg have skriftlig besked senest 31/12. For mere info om turen se her. Der er stadig plads til flere
Til allersidst vil jeg ønske jer alle en glædelig jul og et godt nyt-(ski)år.
Bjarke Wolf
Så nærmer vintertiden sig – urene skal i hvert fald snart stilles og dermed nærmer skisæsonen sig så småt.
Faktisk er der mindre end 5 måneder til vinterens Vasa løb og skiforbundet har faktisk allerede lukket for tilmeldingen. Her har 11 Gorm løbere nået at tilmelde sig – en pæn fremgang fra sidste år
Hvis du ærgrer dig over at du ikke nåede det, har vi et alternativ: Lørdag d. 19/3 – er det tid til Birkebeinerrennet. Vi var 4 Gorm løbere af sted sidste marts og havde så god en oplevelse at vi alle tager af sted til marts. Hvis du er interesseret i at høre mere så kontakt undertegnede
En god mulighed for tidligt at få sne under langrendsskiene er at deltage i Danmarks skiforbunds teknikkursus På Skeikampen i Uge 49. Her er der udover træning i forskellige discipliner og niveauer med særdeles kvalificerede instruktører også tilbud om diverse teorikurser f.eks. om smøring. Se mere på: http://ks-ski.com/nyheder/langrend/skei-langerend-2015/
En uge tidligere arrangerer Københavns skiklub en tilsvarende tur til Trysil, der er åben for alle der er medlemmer af en skiklub under Danmarks skiforbund – altså også Gorm medlemmer. Se mere på: http://ks-ski.com/nyheder/langrend/trysil-i-uge-48/
Jeg har selv tidligere deltaget på disse ture og kan kun sige at de er meget lærerige og hyggelige.
En anden og endnu bedre mulighed (hvis jeg selv skal sige det) er selvfølgelig vores egen klubtur til Svarstad løber som sædvanligt af stabelen i weekenden mellem uge 6 og 7 den 12-14/2 2016. Invitationen kommer snart her på hjemmesiden
Igen i år ligger turen samtidigt med Vindfjellloppet (8/2). Dette 41km lange motionsskiløb er seedningsløb til både Vasaloppet og Birkebeinerrennet. Specielt til vasaløbet kan det være kan det være en stor fordel at have et seedingsresultet, så man kan undgå det værste kaos i sidste startled.
Uanset om man ønsker at at være med til det store løb eller bare vil være i form til vinterens skiferie er det et godt tidspunkt at komme i gang med træningen på rulleskiene. Planen er at lave fællestræning ca. hver anden uge. Frem til Jul blever det følgende datoer:
Søndag d. 1/11 – kl. 10.00 fra Vingstedcenteret
Søndag d. 8/11 – kl. 10.00 fra Vingstedcenteret
Søndag d. 22/11 – kl. 10.00 fra Vingstedcenteret
Søndag d. 6/12 – kl. 10.00 fra Vingstedcenteret
Søndag d. 20/12 – kl. 10.00 fra Vingstedcenteret
Jeg ville sætte stor pris på af få en tilbagemelding fra de af jeg der er intereserede så jeg har mulighed for at forberede træningen, og står selvfølgelig også til rådighed ved eventuelle spørgsmål.
Mange skihilsner
Bjarke Wolf (bjarkewolf@gmail.com/21254895).