Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Annett

Skawdyst_klubmiddag-reducI år inviteres alle klubbens medlemmer på en klubtur til Sverige. Turen går til Hallands 3-dages midt i juli. Det er rigtig hyggeligt at tage afsted sammen med andre fra klubben, så det kan varmt anbefales at melde sig til.

Se invitationen til klubturen.

natløb_klubmesterskabSkal du være dette års klubmester i Natløb? Så mød op onsdag den 16. marts i Palsgaard og udfordre dine klubkammerater. Det er selvfølgelig sjovest, hvis der er konkurrence på alle baner, så vi håber rigtig mange har lyst til at deltage. Der er baner på alle niveauer. Vel mødt.

Se invitationen til klubmesterskaber i natløb.

20160207_09525210 Gormløbere deltog i dag i Vinterlang i Grindsted Plantage. Der var baner fra 4 km til 16 km – så der var fysiske udfordringer for alle. Plantagen er let gennemløbelig, men den var også meget våd og tung, så ingen kom i mål med tørre sokker.

Vinterlang foregår med fællesstart og med forholdsvis lange stræk, så man kunne udfordre modstanderne på vejvalg.

Familien Ringive var 5 mand af sted, pigerne løb 10 km banen og drengene 12 km. Vi synes alle det var en udfordrende formiddag i skoven. Håber vi snart ser nogle flere Gormløbere i skoven.

Husk vi skal være klar til den 6.marts, hvor vi skal deltage i divisionsmatch.

Venlig hilsen Bente Ringive

nisseAlle ungdomsløbere samt ungseniorer inviteres til julehygge søndag den 27. december kl. 13.00 – 16.00 på Abrahamsen gård.
Vi mødes omklædte, hvor I bliver sendt på en gang juleorienteringsløb i skoven. Hvis der er stemning for det tændes saunaen inden vi slutter af med orienteringsbanko samt boller og cacao i klubhuset.
Tilmelding på hjemmesiden Gorm Events senest den 20. december.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Skiklubben GORM arrangerer som tidligere år en hyggelig forlænget weekendtur til Svarstad med 3 hele skidage (fredag, lørdag, søndag) i weekenden 12-14 Februar 2015 ved Svarstad i Norge.
I området findes der et udmærket og velplejet løjpesystem til langrendsløberne. Der nok at tage fat på til 3 dage. For begyndere er der mulighed for at få lidt guidning, teknikundervisning og smøretips – der er ikke nogen der kommer til at stå og ikke vide hvad de skal stille op. Så der er ikke krav om de store forudsætninger for at tage med på turen – det vigtigste er at lysten er der.
Søndag 14/2 er der mulighed for at deltage i langrendsløbet Vindfjelløpet der i år afvikles for 60. gang. Dette løb på 41 km med 739 højdemeter undervejs er seedningsløb til både Vasaloppet og Birkebeinerrennet, så hvis man vil stille op i nogle af disse løb er der mulighed for at få en bedre startposition. Hvis man ikke er så ambitiøs er der også en trim-klasse på 26km
Se http://www.vindfjellopet.no for information.

DSC_2655

Svarstad har også tidligere haft et lille alpincenter, men det er gået konkurs her i efteråret så der er ikke rigtig muligheder for at løbe alpint på årets tur 🙁 Konkursen har ingen indflydelse på langrendsfaciliteterne.

Transporten til Svarstad er overkommelig i rejsetid, idet der kun er godt en times kørsel fra Færgelejet i Larvik. Planen er at vi kører i biler nordpå torsdag aften den 11/2 i uge 6, sejler med hurtigfærgen Hirtshals-Larvik, og er fremme ved hytterne tidligt fredag morgen, så hele fredag er til rådighed på ski. Vi rejser hjemover søndag den 14/2 sidst på dagen, og er hjemme engang i løbet af de tidlige morgentimer.
Igen i år det det planen at overnatning kommer til at ske ved Brufoss hyttesenter få km udenfor Svarstad. Vi er fælles om madlavningen på turen.
Turbudgettet er lidt afhængigt af hvor mange vi bliver, men vil ligge på omkring 1.200 kr. Denne pris dækker bilkørsel, bompenge, færge t/r og hytteleje. Dertil kommer så ens andel af forplejningen og evt. løbsafgift til vindfjellløbet.
Vi må senest 31. December have en bindende tilmelding hvis du/I vil deltage. Send en email til bjarkewolf@gmail.com og angiv navnene på husstandens deltagere.
Kontakt Skiudvalget hvis du vil vide mere:
Bjarke Wolf (21254895 / bjarkewolf@gmail.com)
Der tages forbehold for prisstigninger, fuldbookede færger som kan forpurre turen, etc.
Mere følger i starten af det nye år når vi har fået tilbagemeldinger i hus.

Mange skihilsener,
Skiklubben GORM

JFM Stafet 072Nu hvor der er gået en tid siden løbet må jeg hellere få skrevet lidt.
Lad det være sagt med det samme, vi har kun fået ros for arrangementet.
Men forud er gået lang tid med en masse forberedelse, kortet er blevet helt super og en stor tak og ros til korttegnerne, hvis man ikke selv har prøve at tegne kort kan man ikke forestille sig hvor meget tid det tager, selv om man i dag har fåret flere hjælpemidler.
Også en stor tak til banelæggerne de har gjort et kæmpe arbejde med banerne, en stafet er jo noget sværere at lave baner til idet der skal være gaflingerne og tryk bag på kortene.
Jeg må sige at der er let at være stævneleder når vi har så kompetente funktionsledere, alt fungerede så det var en fryd et overvære, de meget små problemer der var, var ikke noget løberne kunne se, og jeg har fået mange positive tilkendegivelser fra deltagerne, der var en der på godt jysk sagde “at det var en af de bedre stafetter han havde deltaget i” han fik nu også en guldmedalje.
Og fantastisk så hurtig vi fik ryddet op, alle her hjalp til.
En meget stor tak til alle der hjalp til ved stævnet.
Hilsen Pernille/PE

 

Næste træning er onsdag d. 2. september sammen med OK Snab. Der er start fra Hældagerskolen, Nørremarksvej 157, 7120 Vejle Ø. Der kan startes fra 17.45.
Området hedder Ulvedalen. Ulvedalen er et sprintkort med mange bakker, både by og skov. Banerne er forlængede sprint/forkortede normale baner.
Fællesafgang fra Brugsen i Jelling 17.30, hvis man vil følges.

kort til hældagerskolen

2015-08-30 08.16.22-2Der er en lang tradition for at invitere til stafetten Midgårdsormen efter DM mellem. I år blev den løbet i Kolding Skov med base omkring gymnasiet. Mange Sjællændere og nogle andre fra landets fjernere egne fik sig et par timers søvn i telte på boldbanen, inden stafetten blev sluppet løs kl. 4.30.

Vejret var fantastisk – ikke en vind rørte sig, og det var lunt. Der var skabt en fin stemning i nattens mørke med ophængte lamper i et større samlingstelt uden sidevægge.

Gorm deltog med et enkelt hold i klassen Thor. 8 løbere skulle nu afløse hinanden de næste 5 timer. Poul Erik havde været primus motor, som så ofte før, og fik samlet holdet, lavet en tidsplan, sat telt op og var med på sidelinjen hele løbet igennem. Han forsøgte endda hen på formiddagen at vriste en præmie ud af stævneledelsen for at være det bedste hold fra Sydkredsen.

Holger leverede vel nok den mest imponerende præstation, da han til langt ind i førsteturen holdt trit med landholdsløberen Tue Lassen og lagde dermed hårdt ud med en placering som nr. 6. Vi var nede og vende på en 10. plads (2 sekunder fra en 9.) men sluttede på en sikker 7. plads ud af de 27 startende. Der var selvfølgelig små udsving undervejs i stillingen. Det kan du læse mere om HER.

Vi gennemførte alle 8 uden at miste en post. Det klappede vi lige os selv på skulderen for. Vi leverede en god og stabil holdpræstation. Andre klubber (også i Vejleområdet), som havde hurtigere tider end os, faldt stille og roligt fra på grund af fejlklip, og vi arbejdede os på den måde nogle pladser op i tabellen.

Tak til Kolding OK for et fint stævne og god speakning undervejs. Også tak til mine holdkammerater Holger, Joakim, Poul Erik, Pernille, Hans, Nina og Josefine for god gejst, for at holde hovedet koldt og for at være klar til tiden.

Hilsen Jørgen Damgaard

2015-08-30 08.48.56 2015-08-30 08.56.49-1

2015-08-23 09.59.31Der var høj solskin og store forventninger da godt 45 Gormer kørte til Blåvand idag for at deltage i divisionsmatchen i 1. division. Vi ligger i division med KOK, Snab og HTF og til matchen i foråret tabte vi, så det ville jo være rart at slå blot een af klubberne, så vi kunne få nogle point med hjem til den samlede stilling.
Da vi ankom til stævnepladsen kunne vi alle se, at det nok ville give nogle udfordringer, da terrænet jo ikke minder så meget om de skove vi kender fra vores tirsdagstræninger i Jelling skov og omegn. Oksby plantage er en skov med meget fyrkrat og kuperet med klitter. I den nordlige del, hvor de lange baner skulle ud, var der lyngbeklædte hedearealer. Altså gjalt det om at orienterer sig godt, når man skulle forlade stier og bevæge sig ind i fyrkrattet.
De første Gormer blev sendt i skoven ved 10-tiden og der var varmen allerede at mærke efter de første par poster. Og det blev kun varmere og varmere for de efterfølgende startende.
Efter et stykke tid begyndte løberne at komme i mål på stævne pladsen. Mange klarede udfordringen rigtig fint, men der var også Gormer der kom i mål, og måtte erkende forskellige bum, eller sågar erkende at de var diskvalificeret på grund af manglende klip. Måske det var varmen.
Efterhånden som resultaterne blev hængt op på resultattavlen kunne vi se, at vi ihvertfald var slået af Snab og KOK, men at det var tæt løb mod HTF.
Mens vi ventede på de sidste løbere blev der gennemgået kort og diskuteret Bum og vejvalg. Ja sågar havde nogen set modløbende Krondyr i skoven.
Da de fleste løbere begyndte at køre hjem måtte vi dog erkende at vi også havde tabt til HTF med sølle 5 point. 115 til HTF og 108 til Gorm. Øv Øv, da sådanne 5 point jo faktisk nemt kunne have opnåes, da vi havde et par baner hvor vi manglede løbere allerede til starten.
Men en fantastisk dag og gode orienteringsmæssige udfordringer som rigtig mange klarede flot.
Tak for det alle Gormer.

At vi tabte i dag betyder at vi ligger i bunden af 1. Division. I øvrigt sammen med HTF. Og vi skal så dyste mod de 2 bedste fra 2. Division til et op-og nedrykningsmatch til efteråret. Så her må vi alle igen huske at sætte kryds i kalenderen. Vi vil jo selvfølgelig stadig kæmpe mod de 2 oprykkende hold om at Gorm skal blive i 1. Division. Og hvis ligeså mange, eller flere deltager, kan vi nemt slå de oprykkende hold. Løbet afvikles ved Aabenraa Nord 27. Sept.

Så tro på det Gorm!

Martin Ringgive

Se billeder fra dagen.

JFM Stafet 058Jeg synes det var rigtig fedt at være med til stafet i Gødding. For det første var vejret overraskende godt, sådan da. Det havde regnet inden, så der var vådt over det hele, men solen skinnede og der var dejlig varmt.
Jeg løb med to andre fra klubben, jeg skulle løbe sidste tur, så jeg havde god tid til at forberede mig på at komme ud at løbe i skoven. Jeg passede mig selv og var totalt klar, tiden fløj og da det var min tur var jeg fit for fight.
Det var første gang jeg skulle løbe svær, men jeg synes det gik okay. Skoven var dejlig at løbe i, dog lidt forvirrende at finde rundt i.
Alt i alt synes jeg det var en god oplevelse at være med, også selvom vi ikke vandt.

/ Lasse Strøm Nikolajsen

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

DM Mellem i Frederikshåb
Find alle informationer her.

 

DM MTBO Langdistance 
Resultat – individuelt
Klub-resultat  Stræktider

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsen – Naturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads – Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond