Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Annett

IMG_9493I torsdags var vi til Sankt Hans aften i Vejle, dvs. Daniel og jeg. Vejle Kommune havde inviteret 12 årige fra alle kommunens sportsklubber til at komme og løbe med Vejles OL-fakkel.
Daniel repræsenterede OK Gorm i nypudsede sko og tøj der passede i længden. Mange forskellige idrætsgrene var repræsenterede fra American Football til handicap idræt, der var endda vist en enkelt der spillede billard, han mødte med op iført butterfly og vest.
Løbeturen gik fra Remouladen, langs Bølgen og hen til Skyttehuset, hvor faklen blev overdraget til en kommende paraolympisk OL-deltager og borgmesteren. Disse skulle sammen med Allan Simonsen tænde Skt. Hans bålet. Borgmesteren holdt en tale om den olympiske ånd, og imens han holdt talen stod børnene æresvagt bagt ved ham, så kunne han jo sole sig lidt i ungdommens skær.

Henrik

 

IMG_9499

Voksentur 003Her i weekenden var vi en lille flok på 8 voksne som var på læringstur i det nordvestjydske, nærmere betegnet Hanstholm.
På vejen der op spiste vi vores meget forskellig artede madpakker,(nogle havde stjerneskud med, andre nøjes med rugbrød klap sammen) ved Pinenhus Hotel helt ud til vandet.

Da vi var en mindre gruppe denne her gang, havde vi et løb lørdag eftermiddag ved Stenbjerg plantage. Dvs. vi havde klittræning, alle løb i klitter og fandt poster. Der var individuelle baner til alle.

Det var mere eller mindre svært for alle, der var stort set ingen stier, men meget lærerigt og blæsende. Tak for det Claus.

Sidst på eftermiddagen ankom vi til Hanstholm campingplads, hvor vi boede rigtig godt i en hytte. Vi fik dejlig grill mad til aften. Senere gik vi tur til stranden, hvor det blæste en hel del mere end på vores kanter.

Voksentur 011

Søndag fik vi så afprøvet det vi havde lært om lørdagen. Vi deltog i Klitløbet i Bøgsted Rende (Thorup Vest) Det var også svært, alle undtagen undertegnede løb svær bane med kun 11 poster på 5,9 km. Banen var udelukkende i klitter, så det var med at holde øje med højdekurverne. Jeg løb mellemsvær bane med 14 poster på 5 km, det var rart her at der var lidt stier, som kunne anvendes både til at løbe på og som opfang. På min bane havde jeg 4 poster i plantagen, det passede mig fint med lidt afveksling.

Vejret var fint bortset fra at det blæste vild meget, især i det vestligste klitter.

Voksentur 015

Tak for en dejlig weekend.

Lisbet Holm.

TirsdagstræninIMG_3571gen d.14. juni var lagt i hænderne på Stig Knudsen, og det kunne ikke gøres bedre.
Efter træningsløbet skulle vi nemlig på naturvandring med naturvejler Nis Thomsen. Derfor var det vigtigt at alle posterne kunne samles hurtig ind, så alle kunne spise kl.19 og være klar til afgang kl. 19.30.
Frederikshåb ved Syvårssøerne er et fantastisk område at løbe o-løb i, så jeg tror alle nød
banerne, som  Stig havde lagt.
Som sagt skulle vi på naturvandring med Nis kl. 19.30. Han gik straks igang med at fortælle om området,
hvordan sandflugt havde formet terrænet i 1600 tallet, så man var nødt til at plante skov for at stoppe sandflugten.
Nis fortalte også om vandet i Syvårssøerne. Det er grundvandet, der bestemmer hvornår der er vand i søerne. Efter et vådt efterår stiger grundvandet i området, og et halvt år senere opstår søerne.
Nis fortalte også om, hvordan der efter stormen i 1999 blev plantet en hel anden slags træer, som har givet en anden og mere robust natur i området.

Vi gik i knap 2 timer og nød den flotte natur, tak til Nis Thomsen.

IMG_3565 IMG_3572

DSC00909

I onsdags løb Jellingløb nr. 34 af stabelen.  856 løbere (inkl. eftertilmelding) var meldt til, og de fordelte sig med 82 på Monument Walk, 160 på 2,7 km, 303 på 5,8 km, 145 på 7,4 km TRAIL og til sidst 166 deltagere på  10,1 km. Stemningen var god og hyggelig, og vejret var lige som det skulle være. For nogen var det måske endda lidt for lunt, så det var godt med væskeposter ude på ruterne.

Alt forløb – så vidt vi ved – helt efter bogen! Vores velforberedte funktionsledere havde styr på tingene, så det er pt. lutter rosende tilbagemeldinger, vi har fået.

I styregruppen var vi nok lidt spændte på vores nye tiltage – trail-ruten på 7,4 km. Også den fik pæne ord med på vejen. “Den var rigtig sjov at løbe”, kom en tilbage og sagde. Andre synes ikke den var så hård som andre trailløb, meeen det var alligevel ikke nødvendigt at “skrue på” sværhedsgraden. Mon ikke vi skal have den med på programmet til næste år også?

Fra styregruppen vil vi gerne sige tak til alle der har hjulpet Jellingløbet på vej – det er en god følelse når klubbens medlemmer løfter i flok! TAK skal I ha’.

 

DSCN6329Træning den 14. Juni er flyttet til Frederikshåb Plantage.
Mødestedet er  p-pladsen på Rygbjergvej (mellem Randbøl og Frederikshåb)
Kl. 18,00 starter træningsløbet, og det slutter kl. 19 ved Kighøj ( Naturstyrelsens
hytte). Her  spiser vi vores medbragte mad og kl. 19,30 er der naturvandring med naturvejleder
Nis Thomsen.

Inden starten på træningen sættes alt bagage, madpakker m.m. ind i Batteribilen,
som er den eneste, der må køre til Kighøj. Efter naturvandringen kører Batteribilen
igen tilbage til P pladsen med bagagen, alle andre skal gå, der er ca. 1800 meter.

Nis Thomsen vil fortælle om floraen, som vi løber i og geologien i området.
Der er meget vand i Syvårssøerne.

Hilsen Poul Erik
tlf. 21785417

paaske2016stigD.18.-19. juni inviterer OK Gorm på voksentur – også kaldet – læringstur – til Hanstholm. Lørdag er der to træningspas i et spændende nordjysk terræn, og søndag er det klitløb – et åbent løb – i Bøgested Rende. Både nybegyndere og øvede kan være med, og få noget med hjem. Det er en god og hyggelig måde at lære sine klubkammerater at kende på.

Se hele invitationen her. – Og tilmeld dig her.

 

Claus LyngbyEr der et liv efter O-løb?
Som de fleste klubkammerater måske har bemærket har undertegnede neddroslet aktiviteten til O-løb markant.

Dette er ikke sket frivilligt – og derfor har jeg denne artikel på hjertet.

Lidt forhistorie.
Startede i OK GORM i tilbage i 1993 pga. en alvorlig skade (den første – brækkede arme) som afholdt mig fra at spille fodbold i nogen tid. Alternativet blev løb, men det blev lidt kedeligt, så det var mere spændende med O-løb, som jeg kendte lidt til fra forsvaret, og det varede ikke længe før jeg kiggede mig om efter en klub.
OK GORM var ikke et svært valg, da det var klubben tættest på – og visse avisskriverier om Chris Terkelsen, Thomas Hjerrild og Torben Skovlyst gjorde det nærmest spændende.
Det var dog ikke de 3 ovennævnte, der tog imod mig da jeg mødte op, men derimod Bent, KK og PE – en anden generation med al respekt – og de introducerede mig sammen med øvrige medlemmer af OK GORM til O-løb på det civile niveau.
Da jeg på givne tidspunkt var ansat i forsvaret, gik der ikke længe inden at militær landsholdet blev en del af mit liv også. Således repræsenterede jeg på et tidspunkt fra midt 1990’erne fire landshold (O-løb, Feltkonkurrence (Biathlon orientering i dag), Cross country, Atletik (5000m og 3000m forhindring))
Æraen sluttede da jeg forlod forsvaret i slutningen af 1999.
Biathlon orientering forsatte dog i civilt regi gennem mit medlemskab i Kolding OK – og da der blev et civilt landshold (under Dansk Militær Idræt (DMI)) blev jeg således en del heraf indtil 2014 hvor jeg sagde definitivt stop pga. endnu en alvorlig skade.
I OK-GORM klub regi blev det til en H21 DM stafet bronze i 1996 sammen med netop Thomas Hjerrild, Torben Skovlyst samt Jacob Ødum hvor jeg var reserve for en skadet Chris Terkelsen. En H35 DM bronze nat i 2002 samt en H40 DM bronze sprint.

Skaden!
Selv de brækkede arme, der fik mig i gang med O-løb, og en brækket ankel (2005) kunne ikke sætte en stopper for at fortsætte med O-løb og Biathlon Orientering.
Men i 2013 kom der lidt ”grus” i venstre knæ og brusken var lidt flosset og krævede en menisk operation. Med genoptræning og vilje var jeg tilfredsstillende tilbage sidst i 2013 og 2014 skulle være et år med en masse O-løb.
Forberedelserne var i fuld gang i 2014 og det første åbne løb i Grimstrup skulle vise sig at være en skæbnesvanger grim premiere.
Efter et fornuftigt disponeret løb mødtes jeg med en noget yngre HTF løber ved næstsidste post, og en hæsblæsende spurt blev indledt. Jeg klippede sidste posten først med HTF løberen lige i hælene på den smalle opløbssti. Foran løb en ældre – nej – lad mig kalde det en løber i lavere tempo, som meget elskværdigt tog et skridt til siden, så den buldrende spurt kunne komme forbi.
Det skulle vise sig at det meget elskværdige skridt til siden var at undvige en forhindring i form af en fast pæl, som jeg således ramte i fuld fart med venstre knæ og fløj flere meter gennem luften og landede som en sæk kartofler på den ene skulder. Således kunne jeg fortumlet se den unge HTF-løber løbe i mål med et forspring på 40sek, før jeg fik mig samlet og slæbe mig det sidste stykke i mål.
Skaden skulle vise sig at være mere alvorlig for min fremtidige deltagelse i O-løb end jeg havde frygtet. Efter endnu en knæoperation er det konstateret at brusken er uigenkaldelig skadet og flosset, samt fremskredet slidgigt gør at jeg ikke kan løbe uden store smerter.

O-løb – hvad nu?
Nogle få forsøg på deltagelse i O-løb gennem 2015 gav hver gang påmindelsen om at O-løb og løb i det hele taget ikke er godt for mit knæ. Så hvad så? O-løb har igennem mere end 20 år givet mig rigtig mange oplevelser som jeg kun kan anbefale andre – og desuagtet min historie ikke skal afholde sig fra – der er meget mere på positiv siden end skader og dårligdom.
Men hvad er alternativet? MTB/MTBO, kajak, ski, TV zapning, ludo…..??
Har efter knæskaden haft det rigtig svært ved at acceptere den nye situation, men er så småt ved at komme ud på den anden side, med nye ambitioner. (Dog ikke radikalt nye eller overraskende)
Har bevidst skrevet O-løb i denne artikel, da det er der jeg har haft min primære fokus gennem årene.
Ved også at det hedder Orientering, og det dækker jo meget, meget mere! Såsom:
Træner, banelægger, korttegner, stævneleder, -kontrol, udvalgsarbejde, madlavning til træning etc.

Fremtiden.
Men hvad på det aktive plan?
Har i spøg nævnt O-kapgang som det nye – hvor jeg stadig kan komme i skoven og gå en bane som knæet bedre kan holde til (mindre stød i knæet) – for jeg kan ikke rigtig forlige mig uden kort og kompas i hånden – eller på styret! Vil forsøgsvis prøve MTB(O) selv om knæet ikke er helt glad for det.
Mit arbejde i Aarhus gør at jeg i klubben helst skal have nogle konkrete opgaver som ikke kræver fysisk tilstedeværelse på faste gentagne tidspunkter. Derfor har jeg ind til videre besluttet at stævner vil have større fokus i fremtiden i form af banelægning, -kontrol og enkelte specifikke orienterings læringsture.
Orientering har gjort en signifikant positiv forskel i mit liv – og en knæskade kan ikke ændre min passion for sporten.
Så er der et liv efter O-løb? Ja – Orientering.
Orientering er mig.

Vi ses

Claus Grøn Lyngby
OK GORM

DSCN7055 (1)Klubmesterskaberne i natløb foregik i år i Palsgård Skov lige nord for Nr. Snede.
I 2 klasser var der kun en deltager der stillede op, men de gennemførte på bedste vis, så de er fortjent klubmestre.

Klubmestrene blev:
D 13- 16: Nanna Knudsen
H 13-16: Jens Christian Pedersen
Oldgirls: Asta Terkelsen
H-40:  Michael Lorenzen
Oldboys:  PE Buch

Venlig hilsen Poul Erik

UdklipI weekenden har jeg været til Nordjysk 2-dages med Poul Erik, Anette og Josefine, hvor vi boede i en lille lejlighed inde i Skagen som Anette havde lejet til os. Og så vil jeg fortælle lidt om nogle af strækkene på min bane, og om hvordan det er at være med i sådan et stort stævne. Faktisk så var kun 12 af de 48 løbere i min klasse danskere, resten var nordmænd, for de har stadigvæk en masse sne deroppe. Så for dem er det lidt ligesom en sæsonstart. De få danskere der var med kender jeg også en del af. Så det er faktisk ret hyggeligt at uanset hvilket stævne man tager til i hele landet, er der næsten altid en jeg kender, og som jeg kan have det hyggeligt sammen med. For det handler også rigtig meget om det sociale, og om at man skal have det sjovt. Lørdag aften var vi ude at spise på et pizzeria, hvor der også var nogen som Poul Erik kendte. For det er ikke en ret stor sport så man kender eller har set, stort set alle fra ens klasse.

Til min bane der snakker jeg kun om nogle få stræk. Post 4 der løb jeg mod vest hen til den utydelige sti og gik lige op igennem det grønne, og ramte lige i stien som gik op til posten. Post 8 gik jeg sydøst ud igennem noget mørkegrønt, der sænkede mig en del og fulgte stien. Post 11 stod lidt gemt i hullet. Post 14 der kom jeg ikke hele vejen ind til den gule spids der gik lige ind til stien, men jeg kom ind lidt længere nede og bruger en masse tid på at finde ud af hvor jeg er, fordi at stien fortsætter ud igennem det gule. Post 18 er egentlig bare kompasset på og så løbe men det er fordi at jeg er den hurtigste på hele banen til den post!! Jeg blev nr. 8 ud af 48!!!

Hilsen Esben

DIV Match 19.4.15 _StævnepladsD.24.-26. marts løber årets Påskeløb af stabelen. Det er et løb i 3 etaper – en hver dag. Der er rigtig mange klasser, og derfor nemt for alle at finde en passende bane at løbe. Der er flere begynder, lette og mellemsvære baner for både børn og voksne. De svære baner udbydes på sædvanlig vis. I år er løbet lige i nærheden – nemlig i skovene omkring Kolding. Har du svært ved at være med alle 3 dage, er der også mulighed for at købe en åben bane. Der er ofte en del med fra OK Gorm, så kom og få nogle hyggelige dage sammen med de andre fra klubben. Tilmeldingsfrist er d. 10. marts i o-service.

Læs alt om årets Påskeløb.

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

DM Mellem i Frederikshåb
Find alle informationer her.

 

DM MTBO Langdistance 
Resultat – individuelt
Klub-resultat  Stræktider

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsen – Naturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads – Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond