Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Monthly Archives: marts 2023


OK Gorm hentede 3 medaljer til årets første danske mesterskab.

Lørdag aften deltog 6 medlemmer fra Gorm i DM Nat i Stenholt/Buchwaldt plantage.
Det var perfekt løbevejr – 8 grader, så flere løb med korte ærmer 🙂 Helt forårsagtigt. Super dejligt ovenpå en tid med blæst og kulde.

Nedenstående er arrangørernes beskrivelse af DM-terrænet:
“Stenholt og Buchwald er et let til stærkt kuperet istidslandskab med enkelte indlandsklitter og
gravhøje samt tydelige spor efter mergelgravning. Det giver et meget varieret kurvebillede
med stejle skråninger, store og små slugter samt udgravninger. Stenholt er generelt en åben
egeskov, hvor der ikke er mange stier ud over hærvejen. Mængden af pur og selvsåede
grantræer er meget varierende da der er flere ejere. Dele af skoven er udlagt til urørt skov med
meget varierende tætheder. Buchwald er en typisk plantage med et veludbygget stisystem, der
dog er tilpasset terrænet og dermed ikke helt regulært. Tæthederne spænder fra åben til tæt
alt efter træernes alder og der er en del åbne områder fortrinsvis med nyplantninger.”

Skoven gav udfordringer til alle. Der skulle løbes en del på tværs, så en god ide at have styr på kompasset. Og ramte du skævt, så var det svært, at læse sig ind igen.
Toke kom i mål og var noget frustreret. Hans ord var noget i nærheden af “jeg var jo helt væk”. Kristina brugte en del tid allerede i starten af banen, men fik så set terrænet godt an og kom fint igennem resten af banen.
Pernille lavede en ærgerlig fejl, som kostede guldet. Poul Erik løb heller ikke fejlfrit igennem, han mener selv, at han burde være kommet rundt mindst 5 minutter hurtigere.
Men alle havde udfordringer, så det endte alligevel med 3 flotte medaljer – 2 af guld.

Guld til Toke i H35.
Guld til Kristina i D40.
Sølv til Pernille i D45.

Poul Erik blev nr. 5 i H70.
Flemming blev nr. 10 i H70.
Strib blev nr. 6 i H75.

Tillykke med de flotte præstationer 🙂

Næste danske mesterskab er DM ultralang den 23. april i Hoverdal Plantage.
Tak for en hyggelig aften til DM Nat.

/Formanden 🙂

 

 


Behov for hjælp til rekruttering:

Til vores træning d. 28/3 – 11/4 – og 18/4 fokuserer vi særligt på modtagelse af nye, som har lyst til at prøve vores sport. Det vigtigste er, at de nye føler sig velkomne, sådan at det bliver en god oplevelse for dem.

Vi har derfor brug for hjælp til modtagelse af dem, og alle kan hjælpe, da der ikke er brug for særlige orienteringskompetencer. De nye skal hjælpes med at få valgt bane, med at få startet, evt. med at blive fulgt rundt på begynderbane, og ellers er det vigtigste at få snakket med dem efter løbet.

Vi håber rigtig mange har lyst til at hjælpe, tilmelding på Gorm Events.

Med kort varsel indkaldes til kort arbejdsdag på Abrahamsens Gård SØNDAG den 26. MARTS.
Vi når så meget af de sædvanlige gøremål vi kan: der skal rives og fejes, terrassemøbler skal ud, tagrender renses, der skal vaskes gulve, pudses vinduer m.m.
Vi starter med morgenkaffe kl. 07.30 og instruktion for dagen.
Arbejdet starter kl. 08.00.
Vi slutter kl. 11.00.

Tilmelding på Gorm Events

Se indbydelse her.
kk

Kom og prøv orientering tirsdag d. 28. marts og tirsdag d. 11.april.
Mødested: Abrahamsens Gård, Skovgade 27C, Jelling
Fælles instruktion kl. 18.00.

En sport for alle: børn, voksne og familier – SE VIDEO
En sport hvor naturoplevelser og motion kombineres
En sport for både hjerne (fokusering, koncentration) og hjerte (kondition)
En sport hvor der findes vej med kort og kompas

SUNDT – SJOVT – SMUKT

Kontakt:
Grethe Buch
Telefon: 24 94 03 03
Mail: gretheb@jellingnet.dk

Her er en enestående chance for at lære at løbe svære baner, eller at blive endnu bedre til det!
På Abrahamsens Gård er der o-teknisk kursus d.25. marts kl.10 – 15.

Kom med og få en god lærerig og hyggelig dag sammen med andre o-løbere, som også har lyst til at lære nyt.
Læs mere her og meld dig til i Gorm Event.

 

 

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond