Monthly Archives: oktober 2020
Klubmesterskaber i Natløb på onsdag den 4/11 er desværre aflyst. De nye restriktioner gør, at det ikke er muligt at gennemføre en konkurrence på fair vis. Der er stadig mulighed for at komme og løbe en tur. Skriv kort ud hjemmefra og sørg for at holde afstand og undgå at forsamles.
- Ingen registrering eller tidtagning
- Skriv kortet ud selv: Begynder/Let: 2,7km – Mellemsvær: 3,9km – Svær kort: 3,5 km – Svær lang: 4,9 km
- Ole Binder vil have få ekstra kort til dem, der har glemt at udskrive – i øvrigt er Oles funktion kun at styre postudsætnng og -indsamling og at sørge for, at voksne ikke forsamles, men at man bare kommer til P-pladsen, løber og straks efter kører igen.
- Start mellem 17:30 og 19:00 – bliv i bilen til du kan se, at forsamling kan undgås.
- Kun børn og ungdomsløbere, der skal instrueres, må forsamles sammen med deres instruktører.
- Postindsamling fra kl. 20:15
- Ole vil være på den sydlige P-plads (obs på forbud mod at svinge ind på P-pladsen sydfra).
Der vil kun være poster m/refleks eller refleksrør i skoven. Poster må ikke berøres. Nattræningsløbene er gratis for OK Gorm og OK Snabs medlemmer, mens løbere fra andre klubber skal betale 20kr. – Mobile Pay til 110501.
Baner:
Mini: ca. 1,5 km – Begynder/Let: 2,7km – Mellemsvær: 3,9km – Svær kort: 3,5 km – Svær lang: 4,9 km
Lige som sidste år, afvikler vi klubmesterskabet en træningsaften, i håb om at få mange deltagere med. Vi har mange flotte vandrepokaler, som det er værd at konkurrere om. Klubmestrene fejres forhåbentlig til vores juleafslutning den 16.december.
LÆS HELE INDBYDELSEN HER: Indbydelse
Hvilken herlig dag. 35 Gormer deltog i løbet og 2 prøvede MTB-O. Der blev fundet 10 klubmestre, hvilket arrangementsudvalget er rigtig godt tilfreds med. På 8 af banerne var der kamp om titlen. På billedet af klubmestrene mangler Jens Kristian, Daniel og Josefine, de kan dog nydes på billederne i linket nederst på siden.
Løvfaldsløbet var præget af Corona restriktioner – så det var et ”Put and run” løb. Gorm havde starttid mellem 11 og 11.30. På ”stævnepladsen” var der mulighed for at udfylde Nina og Sørens tips-kupon, inden man fortsatte ud til START.
Vejret viste sig fra sin bedste side. Solskin og vindstille, så skoven var fantastisk.
Her er nogle udsagn fra løberne: lange baner, gode bakker, varieret god bane, skulle være koncentreret i indløb, høj puls, udfordrende langstræk, sol og super fed skov.
Efter løbet kørte vi til en parkeringsplads i Virklund og her blev der hygget, spist madpakker og alle nød Bodils superfine ”goodie bags” med bolle, kage og kakaomælk.
Følgende kan kalde sig klubmester i OK Gorm:
Karl, Ida, Daniel, Jens Kristian, Josefine, Mathias, Pernille, Claus, Lilli og Poul Erik. Tillykke til alle. Husk at I bliver fejret til klubfesten den 13.november.
Alt i alt en rigtig dejlig dag. Tak for fremmødet og det gode humør.
Hilsen en glad arrangementsudvalgsformand.
Bente Ringive
Se billeder her: BILLEDER
OK Gorm og OK Snab vil gerne invitere til natløb. Det foregår onsdag aften kl.18 fra d.21 oktober. Der vil være nærmere information om løbene på Gorm Event, når banelæggerne er klar. Man skal tilmelde sig løbene på Gorm Event senest om mandagen og skrive, hvilken bane man vil løbe.
Det er vigtigt, at alle følger retningslinjerne for at undgå smitte. HUSK at tage hensyn og hold afstand til hinanden, både før og efter løbet.
Nattræningsløbene er gratis for OK Gorm og OK Snabs medlemmer, mens løbere fra andre klubber skal betale 20kr. – kontant.
Generelt er der følgende baner:
Let / Begynder 2,5 – 3 km
Mellemsvær 4,0- 4,5 km
Kort svær 3,5 km
Lang svær 5 km
Program:
D.21 oktober Sønderskoven, Vejle
D.28 oktober Tykhøj Skov
D.4 november Nørreskoven m/tidtagning (Klubmesterskaber)
D.11 november Jelling Skov
D.18 november Munkebjerg Skov
D.25 november Gødding Skov
Der er kun refleksrør elle skærme m/refleks i skoven. Kun tidtagning til klubmesterskaber.
Skulle der være medlemmer, som har lyst til at hjælpe med postarbejde, kan man melde sig på Gorm Event.
Træningsudvalget