Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Yearly Archives: 2017

      
Nordjysk 2-dages lørdag
.
Efter en tåget og diset morgenstund brændte solen igennem til en smuk solskinsdag i Blokhus.
Som altid var der en god stemning på stævnepladsen, mange genså andre løbere der havde ligget i vinterhi og nu kom frem til året første rigtige O-løb.
I Gormteltet var der også god stemning, første melding fra skoven lød på, at der var en del grene i underskoven, så man skulle lige være varsom med at løbe ligepå….
I teltet begyndte der så at opstå små problemer. Pernille og Cecilie var usikre på om de skulle have den langærmede løbetrøje på eller skulle skifte til en kortærmet, mens PE klagede over kolde fingre. Jo solen stod højt og vi var i gang igen.
Dagens baner var strikket sammen af den tidligere Snab løber Morten Schou, hvilket han havde gjort fint. Der har sikkert været udfordringer, da skoven var opdelt med en lettere del i øst og en noget mere udfordrende del i vest.
I skoven forsatte PE´s problemer, fik fat i et forkert kort og brugte de første 8 minutter ved en forkert post. Fik dog fat i det rigtige kort og kom afsted igen. I mål måtte PE så konstatere at han brik var gået død undervejs. PE kunne så gå til stævnekontoret med sin back up, for at få at vide at han havde sprunget en post over. Det er vist noget af en øv-dag.
Pernille løb ud i D40A og havde fart i benene, løb så stærkt at hun løb forbi post 6. Heldigvis opdagede Pernille fejlen på vej mod post 8 og fik vendt om og tilbage til post 6. Pernille gennemførte i en tid der rakte til en 4. plads, kun 8 minutter efter vinderen.
I D45AK viste Anette at hun er tilbage efter en længere skadespause. Vandt klassen i tiden 36:26, hvilket hun var nød til da hun i denne genoptrænings-fase kun må løbe i max. 40 minutter. Flot alligevel..
For de restende løbere blev det en blandet oplevelse i skoven, men med det dejlige vejr, den gode stemning og mødet med alle de dejlige mennesker blev det negative hurtigt glemt og dagen nydt i fulde drag.
/Steen H

       
Nordjysk 2-dages søndag.
Søndagen stod på mellemdistance og dermed kortere baner med rigtig mange poster. Solen gemte sig denne formiddag bag skyerne og det var bidende koldt på stævnepladsen. Nordmændene startede allerede fra 8.30 søndag morgen (så de kunne nå færgen hjem). Så da vi ankom på stævnepladsen, kunne vi allerede se de første resultater på de forskellige baner. Om det gav stress eller motivation var meget forskelligt. Stævnepladsen var samme sted begge dage og dermed skulle der igen løbes i klitter ud mod havet samt lidt grønnere skov og åbne områder. Der skulle fokuseres på teknik frem for fart for at få et godt flow.
Poul Erik tog i stor stil revanche for lørdagens diskvalifikation med et super løb der rakte til en 3. plads i H65. Anette og undertegnede gentog lørdagens resultater med henholdsvis sejr i D45AK og en 4. plads i D40A. Josefine vandt D20AK på kun 25 minutter.
Tak for en dejlig weekend i det nordjyske.

/Pernille

På tirsdagene: 28/2 : Strandhuse / Drejens   –
7/3 : Engelsholm   –  14/3 : Staurby

Baner: 1 : 6–7 km svær,  2 : 4,5–5,5 km svær, 3 : 3–4 km svær, 4 : 3–4 km mellemsvær, 5 : 3–4 km let

Tilmelding via O–service. Startafgift: –20 år: 40 kr. 21– år: 60 kr. Brikleje 15 kr. Tilmelding indtil 5 dage før løbet. Eftertilmeldingsgebyr 20 kr.

Mødetid kl. 18:30 – fælles afgang til start kl. 19:00.

Find indbydelse, instruktion og startlister og resultater her. (Se neden for stævnet i Hastrup Plantage)


Lørdag d. 2/3 var repræsentantskabsmøde i DOF i Middelfart. Som OK Gorms delegerede deltag jeg sammen Asta Terkelsen. KK deltog som æresmedlem og medlem af hovedbestyrelsen for skoleområdet. Ca. 25 klubber var repræsenteret, så en del var fraværende på trods af mødet blev afholdt centralt  i landet.
Det meste af formiddagen gik med diverse beretninger. For at nævne lidt , er det lige som i OK Gorm for alle klubber samlet en lille fremgang i medlemstallet. De ældste løbere (90+) kunne glæde sig over en ny mesterskabsklasse til DM-løbene! Forskellige tiltag for at tiltrække og motivere nye medlemmer blev nævnt, bl.a. famileorientering, som vi jo også har gang i. En mulighed er også en mere omfattende familiedag med flere forskellige lege/aktiviteter, en større bespisning med grill m.v. afsluttende med et orienteringsløb. Her kan prisen godt sættes efter hvad en familie ellers kan finde på at bruge på en dag med aktiviteter.
Afgiften til DOF for stævner forbliver uændret indtil 30/6-18, dog hæves bundgrænsen, så der ikke er afgift, når deltagelse koster  maks. 30 kr. Mere fleksibel afgiftsstuktur er et emne, der skal tages op.
Der blev uddelt en række priser – bl.a.:
Årets sportpris: Her var der stemt suverænt mest på Maja Alm.
Årets klub blev Silkeborg OK, begrundet med god træning for 5-8 årige, træning for alternative grupper (adventure, multisport), godt og motiveret hold af unge trænere, god brug af sociale medier, mange aktiviteter for nye medlemmer m.v.)
Mogens Nielsen fra OK West blev hædret med Silvablokken.
Hans Natorp, der er næstformand i Dansk Idrætsforbund (DIF), fortalte om det nye grundlag for fordeling af midler til de forskellige forbund. Fra at være meget per medlem, bliver det i fremtiden uddelt på basis af forbundenes mål og strategier og arbejdet med disse. Det er ingen nem øvelse, men DIF har vurderet DOF’s arbejde med det ny grundlag til at være meget fornemt. Så DOF-formand Walther Rahbek  regner ikke med, at tilskuddet vil falde fremover.
Der var gang i gruppearbejder omkring de 5 forskellige områder,  der skal være basis for DIF-tilskuddet, og i den gruppe jeg deltog i, talte vi en del om at det gøre ting enkle og let at gå til.
På mødet, der bar præg af aktive og engagerede forbundsansatte og en dynamisk hovedbestyrelse, kunne man samle en del inspiration sammen til arbejdet hjemme i klubben, og OK Gorm vil også fremover være faste deltagere på det årlige møde, der næste gang afholdes i Brøndby.
Ole Binder

Onsdag den 1. marts blev årets klubmesterskaber NAT afviklet. I alt udskrives der konkurrencer i 10 forskellige klasser. I årets klubmesterskaber deltog kun en enkelt ungdomsløber, mens alle øvrige var oldgirls- eller oldboysoldboysløbere, så i år blev kun kåret 3 klubnatmestre.
Årets OK Gorm Natmestre blev:
Esben Ø. Pedersen, i klassen drenge 13- 16 år, Claus Lyngby i oldboys, 40 år og ældre og endelig.
Pernille Buch i oldgirls, 40 år og ældre.

Til de to natmestre i oldboys/girls klassen har Brdr.Højrup A/S – skoventreprenør sponseret pokaler.

En flot stjerneklar aften var vi 11 løbere fra GORM, der tog udfordringen op. Skoven var spændende og banerne udfordrende, så det var en rigtig god oplevelse at løbe.
Esben vidste, at hvis han gennemførte, ville han være klubmester. Esben havde et godt løb og blev nr. 2 i sin klasse.
I oldboys var der 7 startende løbere fra Gorm. I denne klasse blev Claus en sikker vinder. Poul Erik blev nr. 2 og Hans Christian Strib nr. 3.
I oldgirls kunne hverken Bente Ringive eller Asta Terkelsen hamle op med Pernille, der både blev klubmester og vandt banen.
Efter løbet havde Bente sørget for lækker kage og kaffe, som blev nydt stående uden for Poul Eriks omklædningsbil.
Vi må kunne lokke flere med næste år.

Asta


Et 5 dages løb, med normaldistance mandag og tirsdag. Hviledag onsdag, normaldistance torsdag, kort distance fredag og jagtstart lørdag. Mulighed for fortræning lørdag og søndag den 22. og 23. juli.
Terrænet er typisk Tysk bjergterræn med varieret gennemløbelighed. Der er fri start mellem kl. 10 -12 hver dag, så det er let for familier/ klubmedlemmer at lave aftaler angående samkørsel til stævnepladserne.
Dette betyder at det er muligt at forene orienteringsløb med ferie. Der er tid til at være turist i området, hygge sig og slappe af. Så I kan sagtens invitere familiemedlemmer med, selvom de ikke løber orienteringsløb.

Læs hele INDBYDELSEN her.
Læs mere om stævnet her:

Tilmelding til løb og overnatning på Gorm Event senest den 20.juni.
Spørgsmål til Bente Ringive. Mail: B.ringive@hotmail.com       Mobil: 21449608

Mange sommer-O-hilsener
Arrangementsudvalget

For 12. år i træk gik Skiklubben GORM’s fælles tur til Svarstad og Vindfjelløpet, og som de sidste mange år var Brufoss hytterne vores base.

Læs beretningen her


Der var varslet regn, kulde og snevejr torsdag den 23.2. – ikke den bedste vejrudsigt for afvikling et 6 lektioners orienteringskursus for lærere med indlagte udeøvelser.
Det var tørvejr, da de 9 idrætslærere fra Bredsten og Gadbjerg kl. 10.20, af K. K. Terkelsen, OK Gorm blev budt velkommen og dagens instruktør, Anders Bachhausen, DOFs skolekonsulent blev introduceret.
”Uvejret” i form af regn og slud lod vente på sig til kl. 14.00, så det blev en fin dag med masser af humør og god energi.
Det blev slået fast, at orienteringsløb ikke er skattejagt, men en idræt, hvor det gælder om at beherske en hel masse elementer, som retvending af kort, enten via kompas eller ved læsning af tydelige genstande på kortet, tydning af signaturer og farver og om på den hurtigste og smarteste måde at opsøge posterne i nummerrækkefølge fra start til mål.
Udeøvelserne blev afviklet i par.

Om formiddagen var det med forskellige øvelser i skolegården, hvor læsning af kortets farver blev trænet, øvelser med retvending af kort og retningsskift. Der var enkle kompasøvelser.
Efter frokosten var der introduktion til orientering i skoven. Der var mulighed for at stifte bekendtskab med tre sværhedsgrader: grøn begynder, hvid let og gul mellemsvær.
Kursisterne fandt ud, at orientering bliver sværere i skoven, holdepunkterne er ikke helt så markante og specielt ikke, når der inden for de seneste par måneder er blevet arbejdet kraftigt i skoven med opkørte stier og særdeles uren bund til følge.

Tilbagemeldingen fra lærerne ved afslutningen af dagen var, at det havde været en superdag, sjovt, afvekslende og lærerigt.
Med sig hjem fik lærerne et nyt lettilgængeligt, modulopbygget undervisningsmateriale som Anders Bachhausen sammen med tidligere juniorlandstræner Jesper Stamp på udviklet.
Se det nye undervisningsmateriale her.

Se lærervejledning her.


Ca. 25 medlemmer var samlet til klubbens generalforsamling onsdag aften. Det er dejligt, at mange møder op for at støtte op om foreningen og give deres mening til kende.
Aftenen forløb planmæssigt indtil punktet med valg. Her manglede vi en kasserer, da Peter Føns ikke ønskede genvalg. Vi havde godt nok håbet, at en kandidat til posten kunne skaffes inden generalforsamlingen, men det viste sig ikke at være muligt, og hvad så? Løsningen blev, at kassererposten overtages af Ole Binder, der så holder som formand. Pernille Buch overtager formandsposten i hvert fald indtil næste generalforsamling, hvor der er ordinært valg af formand. Claus Lyngby overtager posten som formand for Talent- og Eliteudvalget i stedet for Pernille, der dog forsætter som menigt medlem af udvalget. Claus var i forvejen medlem af dette udvalg. Der var stor enighed, om at dette er en god løsning for klubben.
Efter kaffen fik formand for Jelling forenede Sportsklubber, Karsten Kjær, ordet. Han udtrykte stor respekt for klubbens arbejde og medlemmernes store engagement.

Steen Holmegaard fortalte om nye tiltag i børne- og ungdomsarbejdet, og Karl Kristian fortalte om indsatsen på skoleområdet.
Aftenen sluttede med at Flemming Jørgensen fra SNAB, der indgår i ledelsen af WOC 2020, fortalte om dette store arrangement, der vil kræve en stor indsats af rigtig mange, men som også har som mål at give en rigtig god oplevelse for klubberne, så vi kommer styrket ud på den anden side.

Læs referatet her.

Rekrutteringsudvalget er startet ud med årets arrangementer i 2017.
Lørdag den 11. februar var der familieorientering i Jelling Skov. Arrangementet var lagt i forbindelse med lørdagsløbet, som jo arrangeres af de 5 klubber i trekantsområdet i vinterhalvåret.
Ideen med dette tiltag var dels at drage nytte af de baner, som alligevel var lavet til lørdagsløbet, og dels at give de nye og nysgerrige mulighed for at komme i snak med de mere erfarne orienteringsløbere og måske få et par gode tips eller høre om de gode oplevelser, som denne sport giver. Sidst men ikke mindst så giver det en bedre stemning, når der er mange mennesker, end når der blot står nogle få arrangører i madpakkerummet.
Vi havde besøg af 12 løbere til vores arrangement, hvilket vi er rigtig godt tilfredse med.
Alle fik instruktion og blev sendt i skoven i flot vejr, sne og solskin, blæsten gjorde dog, at det føltes koldt.
Det lød som om, det var en god idé med varm kakao og kage efter turen i skoven, og så er det altid spændende at høre om, hvilke oplevelser løberne har haft. Heldigvis var humøret godt, selv om turen havde budt på større eller mindre omveje.
Næste familieorientering er den 19. og 26. marts.

Vel mødt.

Merete

Generalforsamling 004Støt op om din klub og vær med til at præge klubbens fortsatte arbejde.
Generalforsamlingen afholdes på Abrahamsens Gård – klubhuset:

Onsdag d. 22. februar kl. 19:00 til 22:00 – Vi tilstræber at være færdige kl. 21:30

Dagsorden efter vedtægterne (se evt: http://okgorm.dk/bestyrelse-og-udvalg/) :

1. Valg af dirigent.

2. Beretning.

3. Regnskabsaflæggelse
4. Indkomne forslag.
5. Valg af ledelse i.h.t. § 5.

Kasserer – Peter (modtager IKKE genvalg)
Formændene for følgende udvalg:
Træningsudvalg – Jørgen Damgaard (modtager genvalg)
Arrangementsudvalg – Bente H. Ringive (modtager genvalg)
Talent- og Eliteudvalg– Pernille Buch (modtager genvalg)
Ski- og motionsudvalg – Bjarke Wolf (modtager genvalg)

Valg af klubhusudvalg i.h.t. § 7 A

På valg i klubhusudvalget er Erik Jensen (modtager genvalg)

6. Eventuelt.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være indsendt til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen.  (Der er ikke indkommet forslag)

Der vil senere i denne indkaldelse komme lidt uddybning af punkterne og et link til årsberetningen, der kun vil blive omtalt i hovedtræk på generalforsamlingen, hvor der selvfølgelig kan stilles og besvares spørgsmål til beretningen.

Under pkt. 6 – Eventuelt  kommer der flere spændende indlæg:

Steen Holmegaard fortæller om planerne for børne- og ungdomsudvalgets arbejde og søge input fra forsamlingen.

Karl Kristian Terkelsen kommer med oplæg om Find vej i skolen.

Flemming Jørgensen fra SNAB kommer og fortæller om WOC 2020 (VM i Sprintorientering).

Den samlede årsberetning for 2016 er her… og senere kommer et udførligt referat fra generalforsamlingen også her på hjemmesiden under klubinfo-bestyrelse og udvalg-generalforsamlinger.

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

 

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond