Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

DSCN6667
Lørdag var der kun to slags vejr, REGNVEJR og ØS-REGNVEJR. Alligevel gennemførte vi de planlagte programpunkter på klubturen for vore børneløbere.
Først skulle løberne ud på en signaturvandring. De kunne konstatere, at selvom farver og symboler på kortet er de samme som i Jelling skov, så ser alting helt anderledes ud i Frederikshåb plantage. Her er store åbne og fuldstændig flade granskove. Der er klitter med åbne sandflader og lyng. Der er store åbne moser, nogle steder med åbent vand – Syvårssøerne.  Alle fandt også ud af, hvordan et flyverskjul er tegnet på kortet, og Poul Erik fortalte historien om dem . Der var hængt postskærme på forskellige signaturer undervejs, og det var meningen, at børnene skulle tegne posterne ind på kortet, men pga. regnvejret måtte vi vente med at tegne posterne ind på kortet til, vi kom til hytten.
Formiddagen bød også på en postflytningsstafet inden for en radius på ca. 200 m omkring hytten.
Efter en velfortjent pause med gode madpakker medbragt hjemmefra, skulle vi på ø-hop. Udgangspunktet var den største bakke i Syvårssøerne, ca 20 m høj, men med ret stejle sider og en enorm flot udsigt til alle sider. Her fik hver løber udpeget en ø, hvor de skulle hænge deres post og en pose med bogstavkort. Med samlet start skulle de så se, hvor mange øer, de kunne nå at besøge på ½ time, uden at gå i vandet. Der blev løbet til, og enkelte fik nok vand i skoene, hvis der ellers kunne være mere.
Vi havde håbet, at vi kunne nyde de gode hjemmebagte kager i det fri, men vi måtte tilbage til hytten, hvor vi kunne sidde i tørvejr. Løsningen på gåden med bogstaverne fandt de også – ÆKVIDISTANCE, og nu kan de også forklare, hvad ordet betyder.

DSCN6668
DSCN6670

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond