Søndag d. 25/8-2019 byder OK Gorm velkommen til Åbent stævne og 1. divisionsmatch i COWI Ligaen.
Se infomation om stævnet —HER—.
Kortet er nytegnet i 2018 og revideret i 2019. Terrænet er kendetegnet ved at være kuperet til stærkt kuperet med åben bøgeskov vekslende med mindre områder med nåletræer, der kan være tætte. Der er en del undervegetation så som brombær, bregner og brændenælder m.m. for årstiden, specielt i våde områder.
Stibilledet er nogle steder svagt grundet begrænset publikum, men ellers er de gennemgående stier ret tydelige.
Læs her Banelæggerens tanker om de blå baner i Højgård skov.