Pernille Buch

I weekend 2-3/3 var Alberte (og Toke) på U1 kursus i Oksbøl. De var indkvarteret på Blåvandshuk skole. Der var i alt 29 deltagende børn og 23 ledere, så det var en stor flok der var samlet denne gang. Børnene løber lørdag efter frokost, hvor de er inddelt efter alder, hvor de denne gang kunne løbe i høj solskin i de flotte klitter ved Kjærgård plantage. Så står den på mad og hygge, inden de om aftenen bliver inddelt i blandede hold, og skal ud på et anderledes natløb.
Søndag stod den igen på o-løb i endnu flere klitter, inden afslutning og frokost. Afslutningen blev lidt af en overraskelse for Alberte, da hun fik overrakt venskabsøksen. Som er en vandreøkse, der uddeles efter hvert kursus eller sommerlejr. Alberte fik den fordi hun er sød og behageligt. Fordi hun har udviklet sig meget o-teknisk over vinteren, og fordi hun er en fast deltager op u1 kursus – også selv om der ikke er andre med fra hendes klub.
Men en opfordring til at deltage på disse kurser, da det er sjovt og lærerigt. Vi glæder os i hvert fald alle til sommerlejren i uge 27.


Disse to herrer (øverst på billedet) blev onsdag aften, ved OK Gorms generalforsamling, hædret som æresmedlemmer af OK Gorm. Æresmedlem nr. henholdsvis 2 og 3. Klubbens første æresmedlem, Bent Nielsen blev udnævnt i 2019. PE og KK blev udnævnt til nye æresmedlemmer ved klubbens jubilæum i efteråret, men i går blev de fejret intern i klubben. Stort tillykke til begge.
Læs motivationen for Poul Erik Buch her.
Læs motivationen for Karl Kristian Terkelsen her.
Herunder ses den flotte figur, som PE og KK fik uddelt sammen med motivationen for valget. I klubhuset hænger diplomer for alle æresmedlemmer.

Forud for fejringen af de to æresmedlemmer holdt OK Gorm deres årlige generalforsamling. En dejlig aften med masser debat og gode indspark til bestyrelsen. Toke og Pernille blev begge genvalgt og dermed fortsætter samme bestyrelsen i 2024. KK og Jens Kristian Laursen blev genvalgt til klubhusudvalget.
Bestyrelsens samlede beretning kan læses her.
Referat generalforsamlingen OK Gorm 2024 – læs den her.




Rammen herover viser klubmestre 2023. Dette billede bliver hængt på i klubhuset. Hvert år skiftes det ud med årets klubmestre. I klubhuset finder I også et album med klubmestre gennem tiderne.

Tak til Birthe og Bodil for dejlig mad og kaffe. Og tak til alle jer der mødte frem og var med til at skabe en dejlig aften.
/Pernille
Formand
På lørdag er der træningsløb i Engelsholm.
Instruktion til løbet kan læses her.
Resultater: Resultater – Stræktider


OK Gorm holder generalforsamling
Onsdag d. 21/2 2024 kl. 19.00 på Abrahamsens Gård.
Dagsorden efter vedtægterne – se her.
1. Valg af dirigent.
2. Beretning. Læs beretning her.
3. Regnskabsaflæggelse
4. Indkomne forslag – se forslag fra bestyrelsen her
5. Valg af ledelse i henhold til § 5.
Formand: Pernille Buch (modtager genvalg)
Formændene for følgende område:
– Træning: Toke Seir (modtager genvalg)
Valg af klubhusudvalg i henhold til § 7 A
På valg til klubhusudvalget:
Karl Kristian Terkelsen (modtager genvalg)
Jens Kristian Laursen (modtager genvalg)
6. Eventuelt.
Programmet ser i øvrigt således ud:
Kl. 17.15: Mulighed for træning på faste poster i Jelling Skov
Kl. 18.15: Spisning (GRATIS): kræver tilmelding på Gorm Events
Kl. 19.00: Generalforsamling
Kl. 20.00: Kaffe og kage
Kl. 20.15: Hædring af æresmedlemmer
Kl. 20.45: Diverse informationer
Kl. 21.00: Tak for i aften
Tilmelding til spisning på Gorm Events.
Skriv i kommentarfeltet: Spisning eller spisning + løb.
(Deltagelse i selve generalforsamlingen kræver IKKE tilmelding).

På lørdag holder OK Gorm træningsløb i Hastrup.
Instruktion Hastrup

OK Gorm har brug for din hjælp
da klubben igen i år står for oprydning uden for pladsen til Jelling Musikfestival.
Tilmeld dig gerne på Gorm Events hurtigst muligt.
Tidspunkter for oprydningen er:
• Fredag d. 24/5 kl. 7.30-ca. 9.30 (ca. 12 personer)
• Lørdag d. 25/5 kl. 7.30-ca. 9.30 (ca. 15 personer)
• Søndag d. 26/5 kl. 7.30-ca. 9.30 (ca. 15 personer)
• Søndag d. 26/5 kl. 19-ca. 21.00 (4 personer)
• Mandag d. 27/5 kl. 7.30-ca.9.30 (ca. 12 personer)
• Mandag d. 27/5 kl. 16-ca.18.00 (ca. 10 personer)
Hvis du er fyldt 12 år og arbejder omkring 6 timer, svarende til 3 gange, optjener du en billet til festivalen. Familier som opfylder alderskravet kan samle deres tid til en billet.
Midlerne som OK Gorm får for denne opgave, går særligt til ungdomsarbejdet, hvilket betyder, at klubbens ungdomsløbere kan dyrke o-løb under særligt favorable vilkår, derfor opfordres også ungdomsløberne under 12 år og deres forældre til at give en hånd med her.
Deadline for tilmelding er d. 1/4, dog lukkes tilmelding for de enkelte tidspunkter løbende, når disse er bemandet. Ønsker man ændringer efter at tilmeldingen er lukket, skal Grethe kontaktes.
Yderligere oplysninger kan fås hos Grethe Buch, 24940303, gretheb@jellingnet.dk

Dette års nytårsløb, i år som pointløb, på nytegnet sprintkort over Vorbasse – et spændende og jomfrueligt terræn med lidt af det hele.
Konceptet var meget enkelt: 25 poster strøet over hele byen, samlet start, 40 minutters løb med pointfradrag for tidsoverskridelse. Nytårschampagne til vindere i udvalgte klasser.
Tak til alle fremmødte og tak til Germann-Najbjerg for et flot arrangement.
Årets vindere fra OK Gorm blev Bente og Henrik – Tillykke (se flere billeder på Facebook)
Resultatliste fra Nytårsløb i Vorbasse


Kære alle.
I ønskes en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.
Tak til alle for jeres indsats i orienteringsklubben Gorm i 2023.
Det er en fornøjelse, at være sammen med jer og en stor styrke at så mange bidrager i det frivillige arbejde i klubben. Tusind tak 🙂
I juletiden er der mulighed for at løbe en tur i Frederikshåb, Kolding samt Vejle.
Se mere her.
Husk også vores nytårsløb i Vorbasse. Tilmelding på Gorm Events senest 29/12.
Glædelig jul – hilsen fra bestyrelsen.

Jule-selvtræning i Frederikshåb og Marielund.
OBS: Træningerne i Frederikshåb og Marielund er gratis for medlemmer af Gorm og KOK.
Information om træning i Frederikshåb:
Posterne er i skoven fra fredag den 22. december solopgang til og med 2. januar solnedgang.
Instruktion juletræning 2023, Gorm
OBS OBS: Der er kommet rigtig meget vand derude på kort tid.
Man kan derfor ikke længere komme tørskoet over syvårssøerne.
Man kan fint finde passager med vand til lidt over anklerne, men tørskoet er
ikke længere muligt ift. for få uger siden.
Baner:
Frederikshåb jul 2023, Let 10.000
Frederikshåb jul 2023, Mellemsvær 10.000
Frederikshåb jul 2023, Svær ekstrakort A 7.500
Frederikshåb jul 2023, Svær ekstrakort B 7.500
Frederikshåb jul 2023, Svær kort A 7.500
Frederikshåb jul 2023, Svær kort B 7.500
Frederikshåb jul 2023, Svær mellemlang A 10.000 (1)
Frederikshåb jul 2023, Svær mellemlang A 7.500
Frederikshåb jul 2023, Svær mellemlang B 10.000
Frederikshåb jul 2023, Svær mellemlang B 7.500
Frederikshåb jul 2023, Svær lang A 10.000
Frederikshåb jul 2023, Svær lang B 10.000
Frederikshåb jul 2023, Svær ekstralang A 10.000
Frederikshåb jul 2023, Svær ekstralang B 10.000
Løse postbeskrivelser lang og ekstralang
Løse postbeskrivelser (minus lang og ekstralang)
Information omkring træning i Marielund findes på Koldings hjemmeside.
Det er også muligt at løbe i Vejle – de Snabs hjemmeside.






