Yearly Archives: 2026
O-løbshygge med kage i fokus – beretning fra lørdag
Tannishus ferielejlighederne var store og rummelige og ligger i fantastiske omgivelser med kort
afstand til Danmarks bedste badestrand ved den nordlige del af Vesterhavet.
Lørdagen lagde ud med en luftfugtighed på omkring de 250% og vi havde valgt at vente og se om
det ville tørre lidt ud i løbet af formiddagen. Det gjorde det så bare ikke.
Vinduet for løb-start lå mellem klokken 10 og 13 og cirka klokken 10 begyndte de første at køre de
15 minutter ud til Skiveren Camping, hvor stævnepladsen ligger.
Omkring klokken 14, var alle fra Gorm kommet igennem løbet, nogle havde været i bad, hapset et
par røde uggere i kano og havde shoppet i grej i butikkerne på stævnepladsen, så der begyndte de
først at køre hjem til Tannishus for at tage fat på hyggen og snakke løbsoplevelser.
Så blev der hygget, svømmet, svedt i sauna, spist kage, drukket kaffe, udforsket strand og klit,
spist mere kage og hygget lidt mere bare for at være sikker på at vi ikke glemte at få hygget og
spist kage.
Dagen sluttede med en rigtig god middag i restauranten i Tannishus hovedbygningen og alle OK
Gorm’s udsendte, kunne gå trætte, mætte og veltilpasse i seng og blive klar til søndagens
oplevelser.
/Claus, Sven Erik og Jan


Så blev det søndag morgen på Tannishus.
Der blev pakket biler og vi kørte til Skiveren Camping, hvor der både var start og mål, ligesom
lørdag. Poul Erik med familie var tidlig på stævnepladsen. Han var ude at gå med børnebørnene,
imens Kenneth fik løbet sin bane. Han havde et rigtig fint løb.
Ca. 10.30 var vi alle kommet til stævnepladsen. Der var fri start til alle, så det gjorde at vi
forholdsvis hurtigt kunne komme ud at løbe og mødes bagefter og spise madpakker sammen.
Her blev der sunget fødselsdagssang for Annett, som delte lækre flødeboller ud. Stort tillykke.
Der var en del som følte, at deres bane var sværere søndag end lørdag, her var mere
finorientering, flere poster og en del mere krat at komme igennem.
Jan måtte desværre udgå i dag, da hans vandresko nærmest gik i to stykker efter post 2. Øv, nu
det var hans første stævne.
Lisbet havde et fint løb i dag fra en 16 plads i går ud af 21 til en 9 plads ud af 17. Hun havde heller
ikke nogen bum i dag, så det var godt gået.
Henrik var rundt her til morgen og spørge nogle fra klubben om, hvad deres taktik var i dag og har
så efterfølgende lavet en lille analyse på det.
Sven Erik og Claus havde ved søndagens morgenbord den taktik.
”Lægge hårdt ud, øge farten og sprinte til slut”.
Hvis man kigger lidt på resultaterne, opnåede Sven Erik følgende resultater som søndagen.
Ud af 18 poster, lå han ved post 6 som nr. 19, ved post 12 også nr. 19, men sluttede af med en fin
spurt og sluttede på en 18 plads, så 1/3 del af taktikken var opfyldt.
Claus lagde ikke specielt hårdt ud, nr. 22 på post 1, øgede så dog farten lidt da han ved post 6 var
nr. 19, så lidt mere fart på, ved post 12 nr. 16 og spurtede til sidst da han endte som 15 ud 40, så
ved Claus var det 2/3 af taktikken der var opfyldt.
Jacob udtalte strategien med at ”lave færre fejl end i går”.
Hvis dette måles på distance, havde han ved søndagens løb 300 meter mere i benene, svarende til
6,5% mere end den med den korteste distance, ved lørdagens løb var distancen 1.000 meter, så
ca. 13% mere end den der løb kortest, absolut en klar forbedring i forhold til lørdagens løb, og
strategien må anses for at være opfyldt, og han klatrede 7 positioner op ad resultatlisten.
Marianne, havde et ”mål om at løbe lige så godt som i går”, men nævnte ikke en strategi om
hvordan hun ville opnå sit mål. En kortere bane, længere løbs tid og en fordobling af placeringen
til nr. 12 fra nr. 6, er ikke en opfyldelse af målet. Så der skal man vist hjem i strategilokalet, og
arbejde på sin strategi, og ikke bare fastsætte et mål.
Vejret var med os i dag, da der var tørvejr hele tiden og solen tittede lidt frem helt til sidst.
Vi siger hermed tak for en dejlig weekend i det Nordjyske.
/Lisbet og Henrik


Dansk Orienteringsforbunds ærestegn blev i lørdags tildelt Per Eg Pedersen som anerkendelse af hans mangeårige og fantastisk flotte indsats for orienteringssporten. Udmærkelsen blev overrakt på årets repræsentantskabsmøde i Odense af forbundets formand, Poul Mouritsen.
Per har gennem årene været stævneleder ved et meget stort antal orienteringsløb. Tælles de sammen, har han stået i spidsen for mere end 50 stævner. Derudover har han været banelægger samt stævne- og banekontrollant til rigtig mange arrangementer og han har brugt rigtig mange timer på korttegning, både sprint og skov.
I dag er Per fortsat aktiv i kredsbestyrelsen og fungerer desuden som formand for Dansk Orienteringsforbunds stævne- og reglementsudvalg. I 2026 er han banelægger ved DM Sprint og stævneleder ved DM Mellem.
Stort tillykke til Per.
Det kan nævnes at 2 andre Gorm medlemmer har modtaget DOF´s ærestegn gennem tiderne. I 2007 modtog KK ærestegnet og i 2011 blev det tildelt Grethe Buch. Se hele listen over tildelinger af DOF´s ærestegn her.

Så er op af stolen…! Hent indbydelsen her
I løbet af foråret kommer vi til at afholde 2 aftener med Condes på Abrahamsens Gaard.
Til de af jer der endnu ikke kender Condes, så er det programmet som vi anvender til at lave orienteringsbaner, underordnet om det er til træning eller åbne løb. Så nu er der en oplagt mulighed for at blive introduceret til programmet og til de mere øvede er der mulighed for erfaringsudveksling i tips og tricks inden for programmet.

Sydkredsens Æresplatte er skænket af Sydkredsen i 1985, og uddeles til medlemmer af Sydkredsens jyske klubber.
Platten uddeles hvert år ved Sydkredsens klubledermøde i januar/februar til en eller flere personer, som yder, eller har ydet en bemærkelsesværdig indsats til fordel for orienteringssporten i Sydkredsen.
Det er de tre seneste modtagere af fadet som sammen vælger og kårer årets modtager af hæderen.

OK Gorm holder generalforsamling.
Onsdag d. 18/2 2026 kl. 19.00 på Abrahamsens Gård.
Dagsorden efter vedtægterne – se her.
1. Valg af dirigent.
2. Beretning. (Samlet beretning 2025 – Læs den her).
3. Regnskabsaflæggelse
4. Indkomne forslag. (Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være
indsendt til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen).
5. Valg af ledelse i henhold til § 5.
Formand: Pernille Buch (modtager genvalg)
Formændene for følgende område:
– Træning: Toke Seir (modtager genvalg)
Valg af klubhusudvalg i henhold til § 7 A
På valg til klubhusudvalget:
Karl Kristian Terkelsen (modtager genvalg)
Jens Kristian Laursen (modtager genvalg)
6. Eventuelt.
Programmet ser i øvrigt således ud:
Kl. 17.15: Mulighed for træning på faste poster i Jelling Skov
Kl. 18.15: Spisning (GRATIS): kræver tilmelding på Gorm Events
Kl. 19.00: Generalforsamling
Kl. 20.00: Kaffe og kage
Kl. 20.15: Oplæg v/Grethe og Per omkring DM Mellem i Frederikshåb
Kl. 20.45: Diverse informationer
kl. 21.00: Tak for i aften
Tilmelding til spisning på Gorm Events.
Skriv i kommentarfeltet: Spisning eller spisning + løb.
(Deltagelse i selve generalforsamlingen kræver IKKE tilmelding).
OBS: Der kan prøves Noname klub løbetøj denne aften. Der laves en bestillingsrunde, så vi kan nå at få nyt tøj inden eller omkring sæsonstart.

Velkommen til Natcup Syd 2026 – 3 hurtige natløb i syd
5/3 OK Gorm, Vingsted – 12/3 Kolding OK Strandhuse – 19/3 OK Melfar Stauerby
Klik HER for at se indbydelse.
Startlister: 5/3 Vingsted – 12/3 Strandhuse – 19/2 Stauerby
Resultater: 5/3 Vingsted – 12/3 Strandhuse – Samlet efter 2 løb – 19/2 Stauerby – Samlet efter 3 løb
OK Gorm indbyder til Voksenfest fredag den 20. Februar 2026 kl. 18.00 på Abrahamsens Gård.
Kom til en festlig aften for alle Gorms voksne medlemmer og deres ægtefælle/samlever.
Læs mere i indbydelsen.


2025 har ikke været det mest prangende medaljeår for OK Gorm. I alt er det blevet til 9 medaljer mod 14 i 2024.
Det blev til 3 danske mesterskaber ved Poul Erik i DM Nat, H75, Josefine i KO Sprint i D 21 og endelig blev det til et mesterskab til DM stafet i D/H185 ved Ole Binder, Poul Erik og Pernille.
I medaljestatistikken tæller stafetten for 3 medaljer, når der ellers er tre på holdet.
Gennem de 51 år der er ført statistik, er det blevet til imponerende 564 medaljer fordelt på 213 guld, 173 sølv og 178 bronze.
Igennem disse 51 år er der 58 Gorm-løbere der har bidraget til dette imponerende resultat.
Gå ind og bliv klogere på hvilke medlemmer, der igennem de 51 år har leveret.
Se her.









