Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Monthly Archives: maj 2024


Så er Jelling Musikfestival 2024 vel overstået.

Igen i år løste OK Gorms frivillige oprydningen i byen på bedste vis.

I år ønskede Vejle kommune ikke at indgå i samarbejde med sorteringskoncept – det var for dem en test sidste år😊

Jelling Musikfestival er fortsat meget interesseret i at sortere så meget som muligt. Vi har derfor forsøgt os med et nyt koncept i år, hvor vi har udsat 80 affaldsspande – med sortering i henh. restaffald og dåser/flasker/plast/metal. Det betyder at vores kapacitet er fordoblet fra tidligere år (når vi ser bort fra testen sidste år).

Og vi må meget glædeligt konstatere, at det har virket – der har været meget mindre affald at samle op, til gengæld har vi brugt en del tid på skift af plastposer og opretholdelse af antal stationer, da spandene i høj grad er blevet brugt til transport af bagage – både ud og hjem😊

Og vejret har vist sig fra sin bedste side på alle de tidspunkter vi har ryddet op😊

21 voksne og 10 børn/unge har deltaget i oprydningen, og ALLE gik til opgaven med stort engagement og højt humør.

STOT TAK til jer alle

Mange hilsner, Grethe

OK Gorm inviterer til Klubmesterskabsstævne

og

Åbent løb søndag d.29/9-2024 i Gyttegård plantage.

Stævnet tilrettelægges så det er let at afholde årets klubmesterskab den dag. Der udbydes derfor ikke klasser, men istedet en række baner.

Vi forventer følgende banelængder:
Svær, sorte: 8-9 km, 6-6,5 km, 5 km og 4 km
Svær, blå: 3 km og 2 km
Mellemsvær:  4 km og 3 km
En let- og en begynderbane.

Spændende terræn
Gyttegård Plantage er i dag et meget afvekslende naturområde. Der er arealer med åbent flyvesand, indlandsklitter, hede, søer, plantage og
skovbrandsområder. Indlandsklitterne er delvist bevoksede, og heden er i visse områder på vej til at springe i skov igen. Gennemløbeligheden er generelt god, og der er mange stier, hugninger og mountainbikespor.
Størstedelen af området er ret fladt med nogle klitformationer. Mod syd hæver landskabet sig moderat.
Glemte sager: en paraply fra landinspektørforeningen, en mulepose og en definitionsholder fra bane 5.
Kontakt Annett på tlf. 3056 1480 eller annettlassen@gmail.com hvis det er dig der har glemt det, og gerne vil have det tilbage.


Test egne kompasevner af ved at løbe en ”GORM”-tekst i Hastrup – følg linjen på kortet. Man kan deltage i konkurrencen om at have tracket den flotteste tekst. Sidste frist for at uploade på O-track er mandag den 24. juni om aftenen. Til træningsafslutning den 25. juni kåres en vinder – der er præmie. Dommerpanelet vil være absolut kompetent. Til træning den 11. juni i Hastrup vil der står SI-poster i skoven. Ellers er det selvtræning. Der er afmærket med gul snitzel ved start og mål.

GORM-spor i Hastrup

God fornøjelse 🙂

   
En flok gormere var i weekenden en tur på Nordsjælland til dette års danske mesterskaber på den korteste distance – Sprint samt Mix Sprint Stafet. Om et år er netop OK Gorm arrangører af både Sprint og Mix Sprint Stafet i Billund, så der kunne drages nogle gode erfaringer fra netop dette stævne i Fredensborg.

Lørdagens individuelle konkurrence foregik i Fredensborg centrum, hvor selve stævnepladsen lå omkring Fredensborg Slot. I alt 8 gormere skulle i konkurrence på denne solbeskinnede lørdag. Eliteklasserne startede før alle andre og publikum kunne derfor følge den spændende konkurrence fra stævnepladsen, hvor der også var stævnepassage midt på banen. Alle baner startede ud i et teknisk svært område på en legeplads med mange poster. Hvorefter resten af banen var noget mere simpelt, men med MANGE poster og her skulle man derfor holde hovedet koldt og der skulle løbes stærkt. Herunder ses udklip af D21. Se mere på o-track.

I H18 deltog Oscar Terkelsen og var en af de første på publikumspassagen. Oscar løb et godt løb, men havde desværre overset 2 poster og blev derfor diskvalificeret. Næste gormer var Josefine i D21. Josefine passerede stævnepladspassagen i 2 bedste tid, men hun startede som en af de første seedede løbere og det var derfor spændende at se hvor langt det kunne række. Josefine endte på en 3. plads efter en på dagen meget stærk løbene Hedvig og Malin fra Snab. Efter løbet havde Josefine følgende kommentar: “jeg havde ingen fart i benen i dag, desværre og det var lidt for hakket teknisk”. Josefine løb torsdag testløb til World Cup og VM og her var hun bedste dansker, kun slået af Alexandra Hornik fra Polen. Og for at afslutte fortællingen med Josefine – i denne omgang – så tog hun direkte fra DM i Fredensborg til Bodø (ja i læste rigtigt), hvor hun søndag skulle løbe NM sprint stafet med hendes norske klub Heming. Her beretter Josefine at hun løb sit livs bedste løb. Hun løb 3. tur og gik ud som nr. 7, men kom i mål som nr. 2 og sendte Kasper Fosser ud på sidste tur. Han manglede lige 7 sekunder i at hente det førende hold og de endte på en flot 2. plads. Stort tillykke til Josefine. Det bliver spændende at følge hende til World Cup og frem mod VM.

Da eliten havde afsluttet deres klasser, var turen kommet til alle os andre. Fra Gorm deltog Pernille, Bente, Annett, Jacob, Martin og Strib. Bedst gik det formanden i D45. Efter et par fejl på den første del af banen, så blev der presset på fysisk og det endte med en sejr og en guldmedalje i klassen D45 med 11 deltagere. Strib overså en post, ligesom Oscar og blev derfor også diskkvalificeret. Jacob havde et godt løb med en enkelt fejl og endte på en fin 17. plads ud af 27 startende i den hårde H50 klasse mens Martin endte midt i feltet i H60-klassen.

    

Lørdagens individuelle sprint var opvarmning:-) til søndagens Mix Sprint Stafet også i Fredensborg, men i en andel del af byen. Gorm havde et hold til start – H/D45.
1. tur Pernille
2. tur Jacob
3. tur Annett
   
Igen var stævnepladsen badet i sol, der kunne dog trækkes i skygge under træerne. Stævnepladsen var en smule trang, så det krævede lidt at følge konkurrencen blandt de mange mennesker. Der var igen  stævnepladspassage undervejs på banen.
Pernille startede ud blandt mændene på førsteturen og løb en godkendt tur og sendte Jacob afsted som nr. 14. Jacob hentede 2 pladser og kunne sendte Annett afsted i 12. position. Annett løb også et fint løb og holdet endte på en flot og godkendt 14. plads af 21. hold. Super sjovt at deltage i den intense konkurrence.

Se resultater mm. her. 

Tak til alle for en dejlig weekend.
   

Gorm 3-dages er en klubtur med fokus på det sociale klubliv. En weekendtur, hvor alle medlemmer og deres familier kan lære noget O-løb, hygge sig sammen og lære hinanden bedre at kende. Med hensyn til O-løbs-træningen, vil der være både lette, mellemsvære og svære baner, så der er muligheder på alle niveauer.

Dato: 7-9 juni 2024
Overnatning: Sindstou Hytten, Sindbjerg Mosevej 16, Sejs, 8600 Silkeborg

Træning: Vi skal løbe i Kobskov, Hårup Sande, Silkeborg Nordskov og Velling Snabegård. Der vil være træning og baner på alle niveauer

Pris: 100kr for børn og 225kr for voksne. Prisen dækker overnatning, forplejning og træning

Foreløbig program:
Fredag eftermiddag og aften: Mulighed for at løbe en bane på faste poster i Kobskov. Her er der også mulighed for at prøve MTB-O, men dette løb kræver tilmelding på O-service
Aftensmaden er din egen madpakke og senere på aften vil der være forfriskning.

Lørdag formiddag: Træning i Hårup Sande og lørdag eftermiddag: Træning i Silkeborg Nordskov
Aftenen står på hygge, spil, underholdning

Søndag formiddag: Træning i Velling Snabegård (kræver tilmelding på O-service)

Medbring: Sovepose/Dyne, lagen, håndklæde evt. badetøj og alt du har brug for til træningerne. Har du lyst til at bage en kage eller bage boller skriver du det på Gorm Event

Forplejning: Der bliver købt ind til fælles mad, som ligeledes bliver lavet i fællesskab

Kørsel: Der opfordres til samkørsel, som bliver honoreret som vanligt

Tilmelding: På Gorm Event senest d. 1 juni 2024. Hvis man ønsker at cykle MTB-O om fredagen er sidste tilmelding d.24 maj på O-service og d.3 juni for træningen om søndagen ligeledes på O-service.

Med venlig hilsen
Arrangementsudvalget


Årets første klubmesterskab var sprint, og blev afholdt i det dejligste solskinsvejr med Kolding OK som arrangører. Det var også klubmesterskab for KOK, Snab, og Melfar og Fros, så der var en hel flok ude i Kolding by.
I klassen pige op til 12 år, var det kun Karla der stillede op, så der var ikke så stor konkurrence, men da Karla aldrig har løbet en let bane før, var det med nervøsitet hun blev sendt ud på sin bane. Hun gennemførte i fin stil, og kom i mål som klubmester.

I pige mellem 13-16 år var Vigga og Alberte i skarp konkurrence, og ingen af dem kunne tilskrive sig favorit værdigheden. De havde begge gjort sig klar til dysten i Normal med glimmerhårspray, som de synes hjalp deres løb godt på vej. De kom i mål med 25 sek. mellemrum, men Alberte kunne trække sig ud som vinder i deres duel.
 
Oldgirls var på papiret ikke den store konkurrence, men da Pernilles fødder var fyldt med store vabler fra weekendens mange kilometer, var det uvist om hun kunne holde til at løbe – men det gik fint, så hun kunne trække sig sejrrigt ud af duellen.

Bente var eneste deltager i dame veteran klassen, og skulle bare komme igennem uden fejl. Hun vinder ikke bare klassen, men også banen, så hun blev fuldt fortjent klubmester.
   
I herreklassen er det kun Esben som stiller op, men har løber et fint løb og ender som nr. 4 på banen. Hans brune cykelben kunne stadig huske hvordan man løber o-løb.
I oldboys klassen vandt Jacob, måske overraskende, over Toke (og Jens Kristian), da Toke ikke får tjekket postnumrene og fejlklipper undervejs. Sidst men ikke mindst var der 5 der stillede op i herre veteran klassen. Her trak Martin det længste strå og kunne trække sig sejrrigt fra dysten. Det var dog ikke helt gået op for ham før der skulle tages billede af alle klubmestrende og PE sagde at han troede Martin havde vundet.
   
Et stort TAK til KOK for et dejligt arrangement, og her 3. år i træk er det måske blevet til en skøn tradition. Det var en dejlig onsdag aften med Ok Gorm, og næste år er der plads til endnu flere medlemmer.

Klubmestre:
Piger indtil 12 år: Karla
Piger 13-16 år: Alberte
Herre Senior: Esben
Oldgirls: Pernille
Oldboys: Jacob
Veteran damer: Bente
Veteran herrer: Martin

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond