Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Yearly Archives: 2021


Herligt igen at kunne mødes til almindelig fysisk træning – sammen og ikke hver for sig – også selv om det var lidt køligt.
Medlemmerne var blevet bedt om at tilmelde sig på forhånd, så der var styr på at forsamlingsforbuddet på 50 ikke blev overskredet. 36 var tilmeldt på forhånd, så der var god plads til de ekstra, der ikke havde fået sig tilmeldt.
Der var stor gensynsglæde, der blev hilst på afstand og alt foregik udendørs, så coronaretningslinjerne kunne overholdes. Herligt at se specielt de mange børn, der løb glade rundt og havde mod på at komme i gang igen.
Formanden Pernille Buch bød velkommen og så var der ellers serveret med forskellige baner kreeret af Per Eg til venlig selvbetjening .
Efterhånden som medlemmerne kom hjem fra skoven blev der igen snakket lidt før man igen kørte hjem.
Fællesspisning som plejer at være afslutningen på træningen må vi undvære lidt endnu, men forhåbentlig kommer den dag også snart, nu hvor så mange bliver testet og flere af klubbens ældre medlemmer nu også bliver vaccineret.


Med stor succes tilbød OK Gorm i samarbejde med Vejle Kommune alle, der ville prøve at finde vej med kort, en tur i skoven i vinterferien på vore Find Vej poster i Jelling Skov, Give Museumsskov og/eller i Vingsted Skov. Den mulighed tilbyder OK Gorm nu også i påsken fra 29. april til 5. maj. Igen vil det være muligt at komme i både Give Museumsskov, Jelling Skov og i Vingsted Skov. Det er nye baner.

I vinterferien var det gratis for alle, men flere spurgte om vi havde mobilepay, da oplevelsen var så fin, at man godt ville støtte det gode initiativ. Her i påsken har vi lavet en åben facebookbegivenhed, der hedder ”Tag hele familien med i skoven i påsken og vind et påskeæg”. Tilbuddet er også pr. mail sendt direkte ud til de 65 familier, der deltog i Find vej tilbuddene i vinterferien, men denne gang koster det 25 kr pr tur/familie for ikke medlemmer.
Vi har gjort det nemt. Man skal ikke tilmelde sig, men blot følge det link til den skov, hvor man vil finde vej, så vil man både få tilsendt kort og instruktion og information.
Som i vinterferien trækkes der lod om præmier. For hver skov trækkes lod om et stort påskeæg.Som OK Gorm familie er tilbuddet gratis. Prøv en eller alle ture ved at følge nedenstående link:
Find Vej i Jelling Skov: https://ezme.io/c/x99/zy2p
Find Vej i Museumsskoven Give: https://ezme.io/c/x99/zy2a
Find Vej i Vingsted: https://ezme.io/c/x99/zy2O

God fornøjelse
OK Gorm

kk


Forsamlingsforbuddet er nu hævet til 50 personer i forbindelse med udendørs idræts- og foreningsaktiviteter. Det er vi i OK Gorm rigtig glade for, så derfor starter vi forårets orienteringstræning tirsdag den 6. april kl 18.00.
Vi opfordrer alle børn som voksne, der har lyst til at komme i skoven, at komme og være med fra starten.
Vi må dog bede om, at man på grund af de gældende restriktioner, tilmelder sig på forhånd. Det skal ske senest søndag den 4. april til klubbens formand Pernille Buch på sms 3131 1847.
Vi overholder alle gældende restriktioner til træningen og derfor vil alt ikke være ”som det plejer at være”.
Normalt har vi spisning efter træningen, men den mulighed må vi vente med til restriktionerne bliver yderligere lempet.
Orienteringsløb som familiesport er en fantastisk måde at være sammen på med muligheder for fælles oplevelser, frisk luft og motion.
Oplevelsen kan ikke ødelægges af de restriktioner vi skal tage hensyn til, der specielt gælder på Abrahamsens Gård. Når først vi er ude i skoven, er det helt som vi plejer. Her er vi enten alene eller sammen med nogen vi plejer at være sammen med.
Alle har mulighed for at for at møde op, alene eller som familie. Og alle der ønsker det, får en erfaren person med rundt på orienteringsbanen. Instruktion foregår udenfor.
Vi håber at se jer.


Posterne er tilgængelige fra torsdag den 18. marts kl. 14 til søndag den 21. marts kl. 16.

Der er i mange år ikke løbet i den nordlige del af Gødding.
Området blev nytegnet sidste år i 2020.
Men siden har Naturstyrelsen desværre været godt i gang med skovmaskinerne.
Der ligger nu mange steder ranker af skovede graner.
Nogle af disse områder er passable og i nogle af sporene her ligger der ranker i den ene side, medens sporet er frit i den anden side.
Andre områder er dog ret vanskelig passerbare – de er angivet med enkelskravering på kortet.
Mod syd på kortet er der krydsskraverede, forbudte områder.

Der er også en ”Lav selv bane”, et kort med alle posterne. Print ud og lav din egen bane.

Alle kort er i målestoksforholdet 1:7.500.
Ønskes kort printet ud i 1:10.000 kan man downloade PDF-filen til sin egen computer og skrive ud derfra.
Vælg brugerdefineret skala 75% og Retning Auto.
[ Man kan omvendt forstørre et 1:10.000 kort til 1:7.500 ved at vælge brugerdefineret skala 133%.
Måske kommer ikke alle poster med. Print så også ud stående eller liggende ]

Mødested ved den mindre P-plads ved Førstballevej nord i skoven, hvor der også kan kantparkeres.
Førstballevej er ikke særlig trafikeret, men vær opmærksom ved passage.

Baner:
Gødding Let 2,9 km
Gødding Mellemsvær 4,1 km
Gødding Svær kort 3,6 km
Gødding Svær mellemlang 5,5 km
Gødding Svær lang 6,5 km

Gødding Lav selv baner

VIGTIGT:
Træningen arrangeres i henhold til DOF’s vejledning for individuel træning i Corona-perioden. Det er
deltageres pligt at sætte sig ind i disse regler. Herfra fremhæves vigtigheden af at holde afstand,
vigtigheden af at vaske hænder før og efter løbet og forbuddet mod at samles i større grupper på mere end
25 personer gældende for udendørs idræt fra 1. marts.
Træningen er åben for alle – der opfordres til betaling af 20 kr. for deltagelse til DOF, mobilepay 269030.
God fornøjelse.

Banelægger: Flemming D. Andersen – OK Gorm

 


På lørdag den 6. marts er der træningsløb i Jelling skov. Læs instruktion og se PDF baner her.
Hvis I har tid og lyst til at hjælpe med postudsætning eller indsamling, så kontakt Kristian Øllgaard på telefon 30291369.
Træningen er åben for alle – der opfordres til betaling af 20 kr. for deltagelse til DOF, mobilepay 269030. God tur til alle.

Instruktion

Baner:
Begynder-Let 1:7.500
Begynder-Let 1:10.000
Mellemsvær 1:7.500
Mellemsvær 1:10.000
Svær kort 1:7.500
Svær kort 1:10.000
Svær mellem 1:10.000
Svær Lang 1:10.000

Postbeskrivelser


Positivt mange har taget imod tilbuddet om at prøve orienteringsløb i vinterferien i enten Give Museumsskov, Jelling Skov eller Vingsted.
Via kommunes hjemmeside havde 15 familier meldt sig til Jelling Skov, 12 til Vingsted og 9 til Give Museumsskov. To af disse 36 familier havde valgt at tage turen alle tre steder.
Andre 24 familier havde tilmeldt sig direkte via OK Gorms google tilmelding, som var i informationsskrivelsen, og endelig var der 4 familier som kontaktede mig direkte, da de ikke havde fået sig tilmeldt via kommunens hjemmeside inden for tilmeldingsfristens udløb den 10. februar.
Overordentlig positivt, at 62 forskellige familier havde udtrykt ønske om at komme ud at prøve orienteringsløb i uge 7.
Af disse 62 familier har 21 skrevet bogstavkoderne på de poster, de skulle opsøge på de tre forskellige ruter, taget et billede af det og sendt ”beviset” til undertegnede for at være med i lodtrækningen om 9 præmiesæt bestående af et minikompas og en miniskærm.
Af de 24 familier, der havde tilmeldt sig via google formular har 12 svaret, at klubben gerne må kontakte dem efterfølgende.
Mange positive tilkendegivelser er kommet med de fremsendte skemaer:
Tak for en dejlig tur i skoven
– Tak for en god tilrettelagt aktivitet – det må I gerne gøre igen til sommer med nye ruter – vi er klar.
– Det var sjovt!
– Vi synes, det var rigtig spændende at lede efter poster i Give. Der var sne i skoven, og vi så mange spor efter dyr. Vi vil gerne være med i konkurrencen om præmierne.
– Tak for et sjovt løb.
– Tak for alle tiders event. Det var vores første introduktion til O-løb. Vi kørte fra Børkop til Jelling for at tage turen, og det var den skønneste oplevelse. Sikke en natur. Det var en sjov og udfordrende oplevelse vi kunne få sammen i familien – og det var alletiders oplevelse for både voksne og børn.
Vi kommer tilbage for at prøve de andre ruter – og vi har allerede undersøgt andre ruter vi skal prøve rundt i landet også. Tak for alletiders oplevelse.
– Det var en dejlig og udfordrende tur for store og små. Tak for indsatsen med at lave ruten.
Der er nu trukket lod og de 9 heldige vil få deres præmie tilsendt, men vigtigst af alt er, at alle har haft en god tur i skoven, fået frisk luft og motion og prøvet at finde vej ved hjælp af kort.

Billedet er en af deltagerne, taget af en forældre.

Tak for deltagelsen til alle, Karl Kristian Terkelsen

Vejle Kommune, Kultur og Sundhed tilbyder her i vinterferien i samarbejde med foreninger, virksomheder, institutioner og private undervisere aktiviteter til familier med børn.

OK Gorm er en af de foreninger, der har fået en henvendelse fra Vejle Kommune. De fandt, at lige bestemt vores Find vej tilbud passede perfekt ind i deres ønske om corona venlige aktiviteter i vinterferien.

Tilbuddene markedsføres på Vejle Kommunes hjemmeside her: https://www.vejle.dk/borger/oplev-og-fritid/oplevelser/feriepas-vinterferieaktiviteter-for-boern-og-unge/, hvor også tilmelding skulle ske senest den 10. februar.

Vi er blevet bedt om at lave en let bane i Give Museumsskov, Jelling Skov og i Vingsted.

Snab er også blevet spurgt og har lavet tilbud i Sønderskoven og Nørreskoven.

Præsentation af tilbuddene lyder således:

Der er frisk luft, sjov og udfordringer til både krop og hoved, når man er til orienteringsløb.

I uge 7 vil GORM Jelling gerne invitere børn og familier til at prøve o-løb. Du løber eller går banen, når det passer dig, og hele familien kan være med. Det er så Corona-venligt, som det kan være.

 Ved at tilmelde dig, får du tilsendt en PDF med en bane i den skov du ønsker.

 Orienteringsløb handler om, at man skal gennemføre en bane ved at finde vej fra post til post i den rigtige rækkefølge vha. et kort. Hvis du har et kompas, er det en god hjælp til at vende kortet rigtigt, men det er ikke nødvendigt. Posterne består af pæle med et lille ”Find vej skilt” med nummer og bogstavkode.

 Hvis du skriver koden (tre bogstaver) for hver post på det skema du får tilsendt med kortet, tager et billede af det efter løbet og mailer det til karlkt@post4.tele.dk, deltager du i lodtrækningen om at vinde et minikompas og en miniskærm. Der er i alt 9 præmiesæt.

 Du vil også selv kunne printe kortet ved at gå ind på denne link: https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSeNH4DT_m4gqbINTwulxbmSzCW6o6K9hw6st0HqDssusqc8KA/viewform

Men det vigtigste er, at du får en god tur i skoven.

Hvis du gerne vil have flere at vælge imellem, er der mange kort og baner i alle sværhedsgrader på www.findveji.dk, der er et landsdækkende tilbud, som GORM Jelling og mange andre o-klubber har lavet kort og baner til – og hvis du bagefter skulle have lyst til at prøve mere o-løb, er du altid velkommen i GORM. Du kan få mere information på www.okgorm.dk.

 Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til selve aktiviteten, så kontakt OK Gorm på tlf. 23393517. Kontakt Kultur & Sundhed på tlf. 23704091, hvis du har brug for hjælp til tilmeldingsdelen.

 

 Birgit Lykke Jørgensen, Vejle Kommunes Udviklings- og kulturkonsulent har sendt mig en liste over tilmeldte, der havde meldt sig før den 10. februar.

Her havde 9 tilmeldt sig til Give Museumsskov, 15 til Jelling Skov og 13 til Vingsted, I alt 37 tilmeldte familier.

Lidt ærgerligt, så sluttede tilmeldingen den 10. februar, så tre familier har indtil videre henvendt sig direkte til mig for at få skema og kort tilsendt.

De var ikke opmærksomme på, at de ved at følge det link, der ligger i INFO teksten (se ovenfor, prøv den selv) selv kunne printe både skema og kort med bane. De har henvendt sig og fået hjælp.

Det nydelige layout på de tre kort har Søren Germann stået for, og opsætning af den google formular, der gør det muligt selv at hente kort og skema har Jakob Tolborg, DOF-konsulent stået for.

Asta og jeg var i dag i Vingsted for at gå Find vej i Vingsted, den lange rute på 5,6 km. Her mødte vi en familie på 8, tre generationer, som netop var ude på den lette bane i Vingsted. De syntes det var vældigt.

Jeg kunne da så lige fortælle dem, at de talte med den person, der havde lavet ruten.

kk

 

 


Jelling har her hen over weekenden været stedet for folk, der gerne vil stå på ski. Mange lokale kunne man møde, men også utrolig mange kom langvejs fra: Skanderborg, Viborg, Silkeborg, Herning, Esbjerg, Fredericia osv.
Alle jeg mødte var meget tilfredse med de fine forhold. Et godt snelag og mere end 10 km opkørte løjper i smukt kuperet terræn. Jeg spurgte flere af dem jeg mødte, hvor de kom fra. En familie fra Silkeborg havde simpelthen valgt at holde vinterferie i Jelling for at stå på ski. Havde indlogeret sig på B&B på Højgårdsvej.

”Jamen, er det ikke fantastisk: Jelling som vintersportsdestination!”. De kunne i øvrigt fortælle, at de havde mødt nogen med slalomski, som var på vej ned mod skoven efter at være ankommet med tog. De havde spurgt, om de vidste hvor slalombakken var??
Jeg fandt ud af, at slalombakken var den lange bakke der strækker sig fra hul 16 på golfbanen og ned af bakken til udslagsstedet helt nede ved Grejs Å. Liften mangler dog, så efter en lang nedkørsel måtte slalomløberne tage skiene på nakken og gå den lange vej op ad bakken for at kunne tage en ny tur ned.
En fornøjelse har det været her i weekenden at se den store aktivitet, der var overalt. Skiløbere, børn og voksne med kælk og mange der bare var ude at vandre i området for at nyde weekendens helt fantastiske vejr og den smukke natur i Jelling Skov med bakkerne ned mod Grejs Å. Nogle havde deres kaffe eller kakaokurv med og nød solen i sneen.

Når vi har så fine forhold for vinteraktiviteter – når sneen og vinteren endelig kommer – skyldes det dels det meget afvekslende terræn, vi har syd for Jelling, men også at golfbanen slynger sig rundt i området både nord og syd for skoven, og at OK Gorm har en aftale med golfklubben om at måtte køre spor op, når forholdende er til det. Derfor stor tak til golfklubben, men også tak til OK Gorm skiklubs ”sporhold”, Ib Jensen og Bent Nielsen, som har kørt de mange fine spor op.
OK Gorm fik ved sponsorers hjælp en spritny Yamaha snescooter i dec. 2014, så der kunne køres løjper op for langrendsentusiaster. Den har indtil for en uge siden stået tørt, lunt og urørt inden døre og kedet sig. Men så kom sneen og frosten, og vi har i denne weekend haft et fantastisk vejr og snescooteren har ikke kedet sig.

kk


Der er rigtig mange der spørger ind til, om der er trukket spor på golfbanen i Jelling. Det er der! I kan finde opdaterede oplysninger på Facebook under siden Skispor i Jelling.

Der er fine spor i området ved Abrahamsens Gård over til golfklubbens hus og ned mod åen. Der er nu også kørt spor på begge sider af Skovgade op mod byen.

10/2 kl. 17 (Peter Føns og Ole Binder): Der er stort set gode spor, men nogle steder er der lidt græs, blade og måske en jordknold. Men sneen er fin og vejret er dejligt!


I weekenden den 6.-7. februar er der træningsløb i Riis Bakker. Løbet er åbent for alle.
Mødested: Riis Feriepark – Østerhovedvej 43, 7323 Give. Der kan startes fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 14.30. Læs instruktionen for yderligere informationer omkring parkering, baner, o-track osv.

VIGTIGT: 
Træningen arrangeres i henhold til DOF’s vejledning for individuel træning i Corona-perioden. Det er deltageres pligt at sætte sig ind i disse regler. Herfra fremhæves vigtigheden af at holde afstand, vigtigheden af at vaske hænder før og efter løbet og forbuddet mod at samles i større grupper end 5 personer. Træningen er åben for alle – der opfordres til betaling af 20 kr. for deltagelse til DOF, mobilepay 269030. God fornøjelse.

Tilføjelse til instruktion 4. februar: 
Da der er faldet en del sne, så kan det være meget svært, at se de små stier. Dette er specielt relevant på begynder/let bane og mellemsvær, hvor man skal følge disse stier.
Vi prøver, at “gendanne” stierne ved at lave spor, men der bliver jo lavet mange trådte spor af alle andre løbere. 

Instruktion
Riis træningsløb – Postbeskrivelser

Baner:
Begynder/Let
Mellemsvær
Svær ekstra kort
Svær kort
Svær mellemlang
Svær lang

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

 

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond