Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Yearly Archives: 2018


I superstrålende vejr var gårsdagens træningsaften lidt anderledes end sædvanlig. Træningen var lagt til Engelsholm og startede allerede kl. 17.30, da naturvejleder Peer Havskov Høgsberg Kristensen eller bare Peer Høgsberg var inviteret til at komme kl. 19.00 for at fortælle om den lokale natur, kultur og historie.
Claus stod for træningen og emnet var postdefinitioner. Man blev tvunget til at læse og forstå definitionerne for at finde posterne i rigtig rækkefølge, da der på flere af posterne ikke var numre. Det lykkedes da at komme til den forkerte post et par gange for mig – jeg bilder mig ind, at jeg i den henseende ikke stod alene med den oplevelse.
Efter endt løb havde Poul Erik gjort grillen klar, pølserne blev lagt på og kartoffelsalat, sennep og ketchup og en øl blev fundet frem. Rigtig sommerhygge ved bålhytten ved Engelsholm sø.
Mens vi spiste færdig tog Peer Høgsberg over og fortalte om landskabets dannelse og skovens tilblivelse. Vi fik noget at vide om tunneldale, smeltevandsfloder, vandskel og om flora og fauna omkring Engelsholm.
Peer Høgsberg er en fantastisk formidler.

Aftenen sluttede af med en tur rundt om Engelsholm slot, så historien om slottet fik vi også. At det måske er vor verdensberømte astronom, Thyco Brahe, der har tegnet slottet for sin bror, Knud Brahe, der købte stedet i 1590.
Vi fik også historien om Margrethe Lange, som hver nytårsnat går på søen og kommer et skridt nærmere slottet.
Siden 1939 har der været højskole på stedet. I dag hedder forstanderen Jakob Bonderup.

Trekant-O er 5 orienteringsstævner for børn på 5 torsdage i maj og juni måned, arrangeret på skift af de 5 klubber i trekantområdet.
Trekant-O er en mulighed for at komme ud og prøve kræfter med et “rigtigt” o-løb i trygge rammer. Det er tænkt som et tilbud til de yngste og dem uden så meget løbs-erfaring, men med de mellemsvære baner er der også udfordringer til de mere øvede.
Der er 3 baner, der svarer til begynder, let og mellemsvær. Efter løbet er der frugt og noget at drikke.

Se indbydelsen til alle 5 løb her.

Se INSTRUKTIONEN til 1. løb den 17. maj her

Træningen tirsdag d.15. maj foregår i Engelsholm Skov. Der er parkering ved slottet. Gå derefter hen langs søen til bålhytten, hvor der er start og mål.
Claus har lavet nogle super baner. Der kan startes kl. 17,30, og vi kører fra Brugsen i Jelling kl. 17,00.
Efter træning er der tændt op i  grillen, og i kan grille jeres medbragte mad.
Kl. 19,00 kommer  naturvejleder Per Høgsberg, og fortæller om naturen vi  bruger så meget som o-løbere.

Vel mødt til en hyggelig aften.


Selvom Find vej dagen lørdag var en del af hollænderugen, kom der ingen hollændere forbi OK Gorms Find vej base på plænen lige øst for Gorms Torv . Derimod havde vi besøg af en litauer, Gediminas Trimakas, som for tiden bor i Jelling, fordi han er i gang med at tegne kort til VM i orienteringsløb, der skal afvikles i trekantområdet i 2020 med OK Gorm som medarrangør.
Vi havde også besøg af en afghansk familie. De bor også her i Jelling på Røde Kors centret. Det var Mustafa med sin far og lillesøster, der skulle prøve at finde vej i Jelling. Så selvom hollænderne manglede, var der bestemt et internationalt snit over Find vej dagen.


Af lokale havde vores nye medlem Alma Støjberg lokket sine veninder, Johanne, Karoline og Mathilde med. De tre veninders mor Lise var også med rundt på den lange bane (3.2 km).
Vejret var aldeles strålende. Alma og veninderne nød det da også, som Karoline sagde; -”Det var sjovt og hyggeligt. Vi kunne gå og snakke, men det var nu godt vi havde Alma med. Hun er god til at læse kortet”, og mor Lise supplerede” ,det var sjovt at komme nogle steder i Jelling, vi ikke kender”
Med udlændinge og lokale var der i alt 11 som deltog i OK Gorms Find vej dag, så noget tilløbsstykke var det ikke, men de OK Gorm medlemmer, der stod for arrangementet, kunne da nyde vejret og den fantastiske udsigt fra startstedet ind over monument området med Sydhøj, skibssætning, palisade, kirke og Kongernes Jelling.

På lørdag den 5. maj mellem kl. 10.00 og 12.00 inviterer OK Gorm for syvende gang til orienteringsløbernes motionsdag – ”Find vej Dagen”.
Som det fremgik af helsidesannonce i Jyllands Posten i dag, søndag, afvikles “Find vej Dagen” 38 forskellige steder i Danmark. Jelling er naturligvis en af de 38 lokaliteter.
Lokalt falder dagen sammen med, at der også er hollænder uger i byen. Oplagt har det derfor været, at OK Gorm afvikler ”Find vej Dagen” midt i det centrale Jelling.
Medlemmer af OK Gorm står klar på Gorms Torv lige øst for Den Jyske Sparekasse til at byde velkommen til lokale, hollændere og alle mulige andre turister.
Det er ikke alene fordi ”Find vej Dagen” kan blive en del af hollænder ugerne, at OK Gorm har valgt afvikling midt i byen. Det er også for at forberede offentligheden på, at om blot to år er OK Gorm medarrangør af VM i byorientering, når VM 2020 afvikles i byerne Vejle, Fredericia og Kolding fra 6.-11. juli.
Deltagelse den 5. maj er gratis og familier kan gå eller løbe sammen. Man kan komme ud og teste sig selv på en 2,5 km eller 3,5 km rute. Vi udleverer kort og sørger for instruktion før turen. Efter at have fundet vej, vil der være forfriskninger, diplomer og medaljer til børnene. For de fartglade er der mulighed for at teste, hvem der er familiens hurtigste. Nyeste elektroniske teknik bliver taget i brug.
Yderligere oplysninger: Ove Hvam Andersen på 2120 8399.

Fakta:
“Find vej i Danmark” er et landsdækkende projekt støttet af Nordea-Fonden. Over 6000 faste poster spredt over hele Danmark udgør orienteringsposter som enhver person kan benytte ved at downloade et kort fra https://www.findveji.dk/ og løbe et orienteringsløb.

 

Endnu en gang har Inger sørget for en fin løbsstatistik, så vi kan se antal løb og hvor langt og hurtigt, der blev løbet – og meget mere.
Bemærkninger, top10-lister m.v.  –  Oversigt for 2015-2016-2017

Desuden er der lavet en oversigt til hver enkelt løber. Hvis du ikke allerede har fået den, så ligger den til dig i klubhuset.

For dem, der rigtigt vil nørde, kan Ingers løbsstatistikker helt tilbage fra 2002 findes på Gorms hjemmeside (se Klubinfo / Klubbens historie/Klubstatistik).


Forberedelserne var gode. 4 måneders træning med fokus på årets første og hårdeste udfordring: DM Ultralang i Jægerspris Nordskov. Forventninger var at kunne yde en toppræstation og dermed kæmpe med om guldet i D40. En stor del af disse forventninger og håb fik fredag og lørdag inden konkurrencen et nøk nedad. Jeg var blevet syg, og en aflysning var i overhængende fare. Men jeg traf beslutningen om at tage afsted søndag morgen kl 4. Om ikke andet, så kunne jeg da være chauffør for de unge mennesker.

Efter 3 timers kørsel var vi fremme på stævneplads. Vejret var fantastisk, solskin og ingen vind. Med i bilen havde jeg Esben, Jens Kristian og Strib. Jens Kristian skulle løbe H20 og ud på 19 km. En barsk omgang. Udfordringerne for Esben og Strib lød på henholdsvis 13 og 9 km. Terrænnet var ret afvekslende, fra meget hurtigt med store veje og stier til brombærkrat og bregner, der gjorde det noget langsommere.

Jeg skulle starte sent og havde derfor god tid til at teste, om jeg skulle begive mig ud på de 11 km. Det føltes ikke helt godt, men okay, så jeg valgte at prøve og starte. Det blev en barsk omgang på flere måder. Et er at kæmpe med sygdommen i kroppen,  noget andet er det mentale aspekt, på så lang en bane. Og da banen var ret fysisk krævende, så kunne det rigtig mærkes på kroppen. Vi løb ikke meget på stier, men rigtig meget igennem brombærkrat, bregner, ja selv våde moser og væltede træer. Jeg sad fast (som i rigtig fast) i et brombærkrat.
På starten af banen kom jeg faktisk ind i en ok rytme, men det blev virkeligt krævende på de sidste 3-4 km af banen. Kroppen var færdig, men stædig som jeg nu var, så kæmpede jeg videre. Måltiden blev 1 time og 52 minutter. Pyha… Overraskende for mig selv, så havde jeg kæmpet mig i mål til en sølvmedalje, hvilket jeg, omstændighederne taget i betragtning, kan være meget tilfreds med.

Dagens flotteste Gorm præstation stod Jens Kristian Petersen for. Jens Kristian fulgte op på sidste søndags flotte præstation i Glamsbjerg. Jens Kristian er kun 17 år, men gennemførte H20 banen på 19 km i en meget flot tid på 2 timer og 43 minutter, hvilket blev til en fantastisk flot 10. plads. Reelt løb Jens Kristian 24 km. Det krævede både gel barer samt en kamp både fysisk og mentalt. En mand-folke-præstation kan man vel meget godt kalde det.
Esben og Strib havde en mindre god dag.

Tak for turen.
/Pernille


Som noget nyt, laver vi vores egen klubtur. En weekendtur, hvor alle medlemmer og deres familier, kan lære noget O-løb, samt have det sjovt og hyggeligt sammen.
Overnatning: Kolonien Thorupstrand, Fyrrestien 13, 9690 Fjerritslev.
Pris: 175 kr. for børn og 300 kr. for voksne, for 2 overnatninger, forplejning og masser af træning.
Samkørsel honoreres som vanligt.
Tilmelding på Gorm Event senest den 1.juni 2018
Foreløbig plan:
Fredag : ankomst og indkvartering fra kl. 18
Kl. 20 : aften O-løb med fællesstart
Kl. 22 : boller og kakaomælk
Lørdag
Kl. 7 : morgenbadning
Kl. 8 : morgenmad
Kl. 10 : O-løb
Kl. 12 : frokost og middagslur
Kl. 14 : O-løb
Kl. 16 : kaffe og kage
Kl. 17 : fælles spil – f.eks Vikingespil
Kl. 19 : festmiddag og underholdning
Søndag
Kl. 8 : morgenmad
Kl. 10 : O-løb
Kl. 12 : frokost og oprydning
Kl. 14 : O-løb
Kl. 16 : hjemrejse
Hilsen arrangementsudvalget.


Her stillede Gorm til start med 48 medlemmer, det mindste hold af de 4 i matchen.
Stemningen på stævnepladsen var rigtig god. Alle var spændte på dagen løb og der blev som sædvanlig diskuteret, hvor meget tøj man skulle have på. Det var en råkold søndag, med dis og ingen vind.
Skoven var våd med mange dybe grøfter. Den var endda så våd at flere lavninger var fyldt med vand, hvilket skabte forvirring for nogle af løberne.
Banerne havde mange poster og retningsskift, men tempoet skulle holdes højt, selv i de grønne dele, hvis man skulle slutte øverst på resultatlisten.
Annett kom til start uden kompas, men gennemførte i fin stil, da det var dagens opgave. Og hun var ikke den eneste der havde hørt efter. Der var igen der fejlklippede eller glemte poster, så der var mange point på alle baner.
Spændingen på stævnepladsen steg da de overordnede resultater begyndte at tikke ind. Vi var foran OK H.T.F med en god margin, og i lang tid stod vi lige med Kolding OK, der stillede med væsentligt flere løbere. OK Snab var stadig uden for rækkevidde.
Det endte dog med en score på 124-121 til Kolding.
Divisionsmatchen viste at Gorm kan kæmpe med om de øverste placeringer i første divisionen med gode løb fra vores medlemmer.
Nu skal vi bare vise samme gode stil igen til 2. september i Trelde.
Familien Ringive

Se flere billeder her

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

 

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond