Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Yearly Archives: 2015

1 2 3 11

DSC_0036
Klokken 10.00 i dag, nytårsaftensdag, gik starten til Jakob Ravns 38. nytårsløb. Asta og jeg var med, for vi ved ikke hvilken gang. Det er jo ikke fordi, det er de mest sindsoprivende baner vi præsenteres for, og efterhånden har vi jo været de forskellige steder i byen. Det er jo heller ikke verdens bedste kort, vi løber på, men når det alligevel er noget vi SKAL deltage i, er det fordi Jakob Ravns nytårsløb nu engang høre med til vores nytårsritualer og traditioner. Det er et must, ligesom når vi kl. 18.00 er klar til at se og høre dronningens nytårstale. Uden Jakob Ravns Nytårsløb, Dronningens Nytårstale og lad os også lige tage 90-års fødselsdagen med kl. 23.40 i aften, er det ikke nytår.
I år deltog godt 200 løbere i Jakob Ravns Nytårsløb. OK Gorm var godt repræsenteret med ikke færre end 14 løbere. Som nævnt var det 38. gang Jakob Ravn lavede Nytårsløbet i Horsens. Som altid er instruktionen skrevet i hånden. Tiden styres af et vækkeur, der står på taget af hans bil. Tidligere var det en Citroen 2CV, som nu er udskiftet med en Polo. Der er tre baner. Alle starter med fællesstart. LANG12 km kl. 10, Mellem 8 km kl. 10.05 og Kort 5 km kl. 10.10. Ikke noget med elektronisk kvittering. Man får udleveret et gedigent kontrolkort, der skal klippes med tænger som i det forrige århundrede. Kontrolkortets farve fortæller hvilken bane du løber. Postdefinitionen har de senere år været den samme for alle poster. I år var det skulptur.
Fine præmier er der til vinderne på de forskellige baner. Tidligere har det været nogget af Jakobs sølvbestik, flinteøkser og til de unge mænd Hudibras (den kan vist ikke længere købes).
I dag vandt Josefine og Anette begge og deres præmie var Julius’s tegninger 2015 (Julius leverer  satiriske tegninger til VAF/Horsens Folkeblad). Så det er ikke kedeligt at vinde.
Jakob har lovet at han fortsætter til han har lavet 40 løb, så man kan endnu nå at få denne nytårs oplevelse med.
Om et kvarter holder dronningen sin tale. Jeg løber.
Kommunikations- og PR udvalget ønsker alle et godt nytår. Ses på hjemmesiden i 2016!

På billedet ser vi Jakob Ravn sende de første løbere afsted

3.5.15 024
Satser du i 2016 på mere motion, gøre noget godt for dit helbred og alligevel være sammen med  familien, så har orienteringsklubben OK Gorm et godt tilbud til dig.
Merete Larsen, OK Gorm forklarer:  -”Vi ved, at mange har lyst til og måske også behov for at komme ud og motionere når jule- og nytårsmaden er fordøjet.  Vi tilbyder på tre søndage i januar (den 10., 17., og 24. januar) en let løbetur i Jelling Skov. Der er to forskellige baner på henholdsvis 3 og 5 km, men det er let orientering, hvor ruterne følger vej og sti, så alle kan være med”, og Merete fortsætter:-”vi kalder tilbuddet for familieorientering, da det er en oplagt mulighed for hele familien at følges ad. Det betyder naturligvis ikke, at man ikke kan møde op alene og få en tur i skoven”.
Der er start ved Abrahamsens Gård i tidsrummet mellem kl. 10.00 og 11.00 og alle skal være tilbage før kl. 12.00.
Der er naturligvis medlemmer fra OK Gorm tilstede for at give instruktion og efter løbet vil man med i prisen på 25,- kr for voksne og 10,- kr for børn få en beskeden frokost.
Se invitationen her.

Nytårsfortsætter er også for medlemmer.

Medlemmer er også meget velkomne de tre søndage, hvor OK Gorm inviterer til familieorientering.
Vi vil bede om at medlemmer tilmelder sig via Gorm Events.

8mZkzzp

Som det ser ud nu tegner det ikke til hvid jul, så får du behov for motion til at bekæmpe alle kalorierne, må du tage løbeskoene på. Som temperaturerne ser ud lige nu er hue og luffer ikke nødvendige.

Allerede her i weekenden er der muligheder.

AAIG Orientering har startet et ny tradition med at arrangere et åbent sprint-løb i Aabenraa by den sidste lørdag før Jul.

Se indbydelsen her.

Herning OK inviterer til Juledelleløb 2. juledag kl. 10.00

Endelig er der Jakob Ravns legendariske nytårsløb – for 38. gang – rundt i Horsens by med start ved stadion kl. 10.00 den 31. december. Det skal prøves. Kontakt Jakob Ravn: til: 21 32 28 70

Vil man have sne som på billedet skal man tage til drømmeland eller Norge.

God jul, kk

Julen nærmer sig med hastige skridt, men vejr udsigten tyder absolut ikke på nogen hvid jul, endsige mulighed for at løbe på ski i danmark.

-media-9622-cs641

Ude i den store verden er der sne og worldcup cirkusset i langrend gået igang for flere uger siden. Hvis man føler sig inspireret har man muligheden for at prøve at komme ud at konkurrere ved DM i langrend ved Kvitåvatn i Norge i uge 5. Se mere på http://www.dmlangrend.dk Bemærk at DM 50km tæller som seeding til Vasaloppet.

Hvis man ikke allerede har planerne for skiferien på plads så har vi som klub fået et tilbud fra det dansk drevene friluftscenter Rondetunet i Norge med rabat på hytteleje og nogle udvalgte kurser. Udenfor vinterferien i uge 7 og påsken kan medlemmer af skiklubben GORM få 20% rabat over vinteren ved online booking på hjemmesiden, ved brug af en rabatkode som kan fåes ved henvendelse til undertegnede. På specielt kurset “Fjeldski for øvede” i uge 8 og “Toptursugen” i uge 13 kan man få 15% på kursusprisen ved booking pr mail. Centeret har åbent hele året, og her til vinter har de især hytteudllejning og skikurser. Alle skikurser er på fjeldski, så derfor kunne det måske være interessant for nogle af vores medlemmer. Fra centeret og hytterne er der tilgang til ca 60 km turløyper og 3 mindre børne- eller begyndervenlige løyper af 1,5-2 km hver. Derudover er der indenfor en halv times kørsel i bil et hyttefelt med 120 km flot optrukne langrendsløyper også. Men især med fjeldski er området ideelt med store mængder fjeld hvor man kan lave både dagsture og hytte til hytte ture. Se mere på Rondetunet.dk eller facebook.com/Rondetunet for at blive inspireret.

-media-9621-cs607

Vinterens fælles træning på rulleski har kørt i et par måneder. Vi har haft træninger med fint vejr og mange deltagere – incl nogle langvejs fra og uden den store erfaring. Det har gædet mig og der er bestemt ikke nogen grund til at holde sig væk. Selv i sne og storm er træningen blevet gennemført. Vi fortsætter efter nytår på følgende datoer:

10/1 – 24/1 – 21/2 – 6/3

(Når der er nogle huller er det fordi undertegnede er ”skitursramt”)

Apropos rulleski, så afholder Rold skov skiklub, Søndag d. 10/1, Nordic sport Vasatest I Skørping (Se mere her). Jeg var selv med sidste år og det er en rigtig god test af hvor man står formmæssigt. Hvis der er tilslutning til det vil jeg foreslå at vi tager derop som alternativ til fællestræningen samme dag – Er der nogen der vil med?

Det er ikke kun dette nyhedsbrev der kommer i en december udgave: Sæsonens anden  udgave af skiforbundets blad: Skiavisen, er også udkommet. Bladet kan som sædvanligt afhentes I madpakkerummet på Abramsens gård eller hos undertegnede.

Endelig vil jeg lige minde om at tilmeldingsfristen for årets Klubtur til Svarstad nærmer sig. Der har været stor interesse, indtil videre ikke så mange faste tilmeldinger. Af hensyn til bestilling af hytter, skal jeg have skriftlig besked senest 31/12. For mere info om turen se her. Der er stadig plads til flere

Til allersidst vil jeg ønske jer alle en glædelig jul og et godt nyt-(ski)år.

 

Bjarke Wolf

Senioridræt 023

Torsdag den 10. december samledes vi for sidste gang i år i Team Vejle Orientering. Traditionen tro skete dette med løb i Jelling skov på en anderledes måde. I år var det så ”julebanko” Hver løber fik udleveret et kort med 20 poster samt definitioner på 4 eller 6 poster de så skulle finde i vilkårlig rækkefølge. Posterne på kortet var ikke nummereret, så nu var det bare at bruge udelukkelsesmetoden for at finde de poster som stod på ens definition. Løberne med nissehue fik en lille fordel i form af en definition på alle posterne. Enkelte overdrev måske lidt mht. nissehuen, hvilket ses på billedet ovenfor. Det var ikke alle der havde forstået konceptet, enkelte måtte diskes pga forkerte numre og andre brugte rigtig lang tid på at finde alle posterne for derefter at tage deres i rigtigt rækkefølge. Eller måske sad man fast i kostumet ude i skoven, hvem ved? Hurtigst hos de yngste med 4 poster på pladen var Jens Kristian Petersen, og hurtigst hos de ældre med 6 poster på pladen var Josefine Lind. Postudsættere, banelæggere samt trænere fra sæsonen løb med, men kunne ikke løbe fra de unge. Kaj Isaksen fik en trøstepræmie som hurtigste voksen.

Efter en fortjent bad, fulgte vi traditionen og gik i klubhuset, hvor Esben´s forældre havde lavet flæskesteg til løbere, postudsættere og trænere. Under spisningen blev der uddelt præmier til dagens vindere. Helle Schou takkede trænerne for deres indsats og belønnede dem med en lille julehilsen. Karl Kristian Terkelsen sluttede af med at gennemgå lidt statistik for løbernes deltagelse i forskellige løb samt hvad der var vundet af titler mm. God Jul til alle, vi ses igen den 7. januar 2016.  SH

Se flere billeder her.

nisseAlle ungdomsløbere samt ungseniorer inviteres til julehygge søndag den 27. december kl. 13.00 – 16.00 på Abrahamsen gård.
Vi mødes omklædte, hvor I bliver sendt på en gang juleorienteringsløb i skoven. Hvis der er stemning for det tændes saunaen inden vi slutter af med orienteringsbanko samt boller og cacao i klubhuset.
Tilmelding på hjemmesiden Gorm Events senest den 20. december.


Jul i orienteringsskoven
Julehygge med pakke-banko.
Der er æbleskiver og gløgg til billig pris. Tag en lille gave med til en værdi af 10-15 kr.
Det sker på Abrahamsens Gård kl. 19:00 til 21:30.  Er du frisk på lidt motion inden juleafslutning, så mød op kl. 17:45.  Tilmelding senest d. 10. 12.! december på Gorm Events eller giv besked til Ole Binder (olebinder@Hotmail.com)

Kenneth Buch
Der er stor succes blandt de danske O-løbere internationalt, og der hentes medaljer som aldrig før. Bag enhver succes som løber, hører der også en træner eller en coach. En af de allerbedste af slagsen er en af ”vores egne”.
Han er født og opvokset i Jelling og storleverandør af træningsjakker til PE. Pt er han cheftræner for det norske landhold i orienteringsløb:  Kenneth Buch.

Læs hele historien om Kenneth her

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Skiklubben GORM arrangerer som tidligere år en hyggelig forlænget weekendtur til Svarstad med 3 hele skidage (fredag, lørdag, søndag) i weekenden 12-14 Februar 2015 ved Svarstad i Norge.
I området findes der et udmærket og velplejet løjpesystem til langrendsløberne. Der nok at tage fat på til 3 dage. For begyndere er der mulighed for at få lidt guidning, teknikundervisning og smøretips – der er ikke nogen der kommer til at stå og ikke vide hvad de skal stille op. Så der er ikke krav om de store forudsætninger for at tage med på turen – det vigtigste er at lysten er der.
Søndag 14/2 er der mulighed for at deltage i langrendsløbet Vindfjelløpet der i år afvikles for 60. gang. Dette løb på 41 km med 739 højdemeter undervejs er seedningsløb til både Vasaloppet og Birkebeinerrennet, så hvis man vil stille op i nogle af disse løb er der mulighed for at få en bedre startposition. Hvis man ikke er så ambitiøs er der også en trim-klasse på 26km
Se http://www.vindfjellopet.no for information.

DSC_2655

Svarstad har også tidligere haft et lille alpincenter, men det er gået konkurs her i efteråret så der er ikke rigtig muligheder for at løbe alpint på årets tur 🙁 Konkursen har ingen indflydelse på langrendsfaciliteterne.

Transporten til Svarstad er overkommelig i rejsetid, idet der kun er godt en times kørsel fra Færgelejet i Larvik. Planen er at vi kører i biler nordpå torsdag aften den 11/2 i uge 6, sejler med hurtigfærgen Hirtshals-Larvik, og er fremme ved hytterne tidligt fredag morgen, så hele fredag er til rådighed på ski. Vi rejser hjemover søndag den 14/2 sidst på dagen, og er hjemme engang i løbet af de tidlige morgentimer.
Igen i år det det planen at overnatning kommer til at ske ved Brufoss hyttesenter få km udenfor Svarstad. Vi er fælles om madlavningen på turen.
Turbudgettet er lidt afhængigt af hvor mange vi bliver, men vil ligge på omkring 1.200 kr. Denne pris dækker bilkørsel, bompenge, færge t/r og hytteleje. Dertil kommer så ens andel af forplejningen og evt. løbsafgift til vindfjellløbet.
Vi må senest 31. December have en bindende tilmelding hvis du/I vil deltage. Send en email til bjarkewolf@gmail.com og angiv navnene på husstandens deltagere.
Kontakt Skiudvalget hvis du vil vide mere:
Bjarke Wolf (21254895 / bjarkewolf@gmail.com)
Der tages forbehold for prisstigninger, fuldbookede færger som kan forpurre turen, etc.
Mere følger i starten af det nye år når vi har fået tilbagemeldinger i hus.

Mange skihilsener,
Skiklubben GORM

Som orienteringsløber er det fint at kombinere ferie med orienteringsløb.
Arrangementsudvalget har lavet en liste over nogle af de løb, der kan kombineres med ferie.
Der er mulighed for det lidt nære ved at deltage i Vikingedysten, hvor terrænet ikke er ukendt eller man kan gribe lidt dybere i lommen og tage fly til Ilulissat i Grønland, hvor man får den helt store natur- og orienteringsoplevelse.

AMO_1
Stensbæk

Se inspirationsliste her.

Oversigt finder du også på hjemmesiden under Voksne -> Konkurrencer

1 2 3 11

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

 

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond