Efteråret er over os – snart skal havemøblerne ind, vinterdækkene på og urene stilles. Dermed nærmer skisæsonen sig også så småt.
En god mulighed for tidligt at få sne under langrendsskiene er at deltage i Danmarks skiforbunds teknikkursus På Skeikampen i Uge 49. Her er der udover træning i forskellige discipliner og niveauer med særdeles kvalificerede instruktører også tilbud om diverse teorikurser f.eks. om smøring. Se mere på: www.ks-ski.com/nyheder/langrend/skei-langerend-2016
Jeg har selv tidligere deltaget på disse ture og kan kun sige at de er meget lærerige og hyggelige.
Et andet arrangement af skiforbundets arrangementer jeg kan anbefale er DM i Langrend. Det finder sted i uge 5 på Kvitåvatn (også kendt som Gaustablikk). Se mere på: www.dmlangrend.dk. Jeg er selv deroppe hele ugen sammen med familien. Specielt 50km distancen kan være interessant – den har nemlig fået status af officielt seedningsløb til Vasa og Birken.
En anden og endnu bedre mulighed (hvis jeg selv skal sige det) er selvfølgelig vores egen klubtur til Svarstad løber som sædvanligt af stabelen i weekenden mellem uge 6 og 7 den 9-12/2 2016. Invitationen kommer snart her på hjemmesiden.
Igen i år ligger turen samtidigt med Vindfjellloppet (12/2-2017). Dette 41km lange motionsskiløb er seedningsløb til både Vasaloppet og Birkebeinerrennet. Specielt til vasaløbet kan det være kan det være en stor fordel at have et seedingsresultet, så man kan undgå det værste kaos i sidste startled.
Der er mindre end 5 måneder til den første søndag i marts hvor Vasa løbet traditionen tro afvikles og 4 Gorm løbere har allerede tilmeldt sig. Tilmeldingen lukker d.30/10 og der er stadig pladser at få på skiforbundets tur, så det kan nås endnu. Se mere på: www.topptid.no/myreg/info/1268
Et andet alternativ alternativ: Lørdag d. 19/3 – er det tid til Birkebeinerrennet. Vi var 4 Gorm løbere af sted sidste marts og vi havde en rigtig oplevelse og meget tyder på at der bliver mange flere Gorm løbere til start i marts. Hvis du er interesseret i at høre mere så kontakt undertegnede eller se her: www.holteski.dk/da/428-birkebeinerrennet-2017
Uanset om man ønsker at at være med til det store løb eller bare vil være i form til vinterens skiferie er det et godt tidspunkt at komme i gang med træningen på rulleskiene. Planen er at lave fællestræning ca. hver anden uge. Datoer frem til jul følger snarest her på hjemmesiden. Jeg ville sætte stor pris på af få en tilbagemelding fra de af jeg der er intereserede så jeg har mulighed for at forberede træningen, og står selvfølgelig også til rådighed ved eventuelle spørgsmål.
Mange skihilsner
Bjarke Wolf (bjarkewolf@gmail.com/21254895).