Den 4. marts blev det første af tre Natcup Syd-løb afholdt i Gødding Skov. Der var fælles afgang til starten klokken 19:00, og vi startede umiddelbart derefter.
For mig var det mit første natløb hvor jeg skulle løbe alene, fordi jeg i lang tid havde været lidt skeptisk over for mørket, og ikke mindst dét med at man slet ikke har det samme overblik over terrænet som man har i dagslys.
Mit løb gik dog meget bedre end forventet, og jeg kom hjem med en god følelse i maven. Det overraskede mig dog lidt, at der var en så bemærkelsesværdig forskel på at løbe i mørke og dagslys. Det betød, for mig, at jeg var mere koncentreret omkring det aktuelle stræk, da jeg jo ikke kunne se andet end det der var lige foran mig.
Så alt i alt havde jeg en god oplevelse, og jeg kan i hvert fald anbefale andre, som måske også har været lidt skeptiske overfor natløb, til at tage ud og prøve det, for det er faktisk slet ikke så slemt igen:-)
(En god mulighed kunne jo eventuelt være til vores klubmesterskab i natløb, som afholdes i Palsgård den 16. marts, da det jo er sjovest med konkurrence i alle klasser?)
Nanna