Årligt bliver idræts- og fritidslivet i Vejle Kommune hyldet til Sportsgalla i Vejle Musikteater. Der er prisuddelinger, god underholdning, og alle er velkomne. I år fandt prisuddelingen sted i torsdag og OK Gorm var repræsenteret med Strib, Nina, Karl Kristian samt Pernille. Alle var indstillet til Vejle Kommunes Idrætspris for deres flotte præstationer i 2018. Alle 4 var på scenen for at modtage prisen. Tillykke med det.
Ud over Vejle Kommunes Idrætspriser, så uddeles der også en lang række andre priser. Karl Kristian var indstillet til Vejle Idrætsrås “du-gør-en-forskel” pris. Så spændingen var stor, da prisen skulle uddeles. Og det er nok ikke længere en hemmelighed, Karl Kristian vandt prisen og de 5.000 kr. der medfølger. Kæmpe stort tillykke til Karl Kristian, det er fuldt fortjent. Da Karl var på scenen for at modtage prisen, fik han reklameret godt for VM2020 i hans flotte takketale 🙂
Du kan læse klubbens indstilling af Karl her.