I dag blev det sidste af OK Gorms fem familie- og motionsarrangementer afviklet.
”Tag en ven med” konceptet var igen i spil, da Helene havde en kollega og dennes børn med. Alle fik en god tur i skoven parvis – og efterfølgende blev der taget godt fra af Bodils fornemme forplejning med kaffe, kakao, brød og kage udenfor i det gode vejr.
På tirsdag starter OK Gorms forårssæson, og vi håber naturligvis, at de, der har deltaget i familieorientering, har lyst til at fortsætte i skoven.
TUSIND TAK til alle jer nuværende medlemmer, som har bidraget disse fem søndage😊
Vi ses på tirsdag kl. 18 på Abrahamsens Gård.